Den skønneste konfirmation

Vi er nu kommet nogenlunde ovenpå igen efter Savannahs konfirmation i fredags. Altså ikke sådan rigtig friske endnu, men nogenlunde har jo også ret, og heldigvis har jeg to hjemmedage de næste par dage, så mon ikke, at jeg i hvert fald onsdag er tilbage i min vante form igen. Sådan en omgang planlægning, forberedelse, indkøb, madlavning til 60 mennesker, næsten 24 timers fest og ballade, samt oprydning efterfølgende koster lidt på krafterne, kan jeg godt mærke.
Dagen gik dog virkelig godt, og vi er alle glade og tilfredse, men også virkelig trætte – og vi mangler stadig en del oprydning og opvask samt at tage teltet ned og få afleveret alle de lånte ting tilbage. Vi skiftevis går rundt om os selv af træthed, griner over sjove episoder fra festen, og Savannah viser os igen og igen alle hendes gaver frem. Hun er virkelig glad. Det er jo helt fantastisk.

Jeg tænker at lave et mere detaljeret indlæg omkring dagen, så dette er bare lidt blandede stemningsbilleder fra den store dag 🙂

***
Jennie Tronier

Update på konfirmationsforberedelserne

Den store dag nærmer sig for min store piges konfirmation og forberedelserne går nu ind i sidste fase. På fredag skal det hele nemlig helst klappe, og gerne uden for meget stresseri, så for bedst at undgå det, er jeg mest tilhænger af at lave to do-lister. På den måde kan jeg hele tiden holde styr på, hvor langt vi er i forberedelserne.

I forhold til planlægningen for et par måneder siden er det nu mere detaljeorienterede ting der skal være styr på, og hvis vi kigger på det punkt for punkt, kommer det til at se ud som følgende:

TØJ
Savannahs kjole har der været styr på i nogle uger. Hun bestilte først én kjole hjem fra en netbutik, men den måtte vi sende retur, fordi den ikke sad så godt på hende. Derefter faldt hun lidt tilfældigt over en hvid kjole i Magasin, som egentlig ikke er en typisk konfirmationskjole, men da hun fik den på, virkede den bare helt rigtig. Og så var der styr på den.
Sko til Savannah er der også styr på. Hun har valgt et par højhælede med kilehæl, som forhåbentlig er lidt lettere for hende at gå i, samt et par sneakers, som hun kan skifte til, når hun ikke kan holde de andre ud mere.

Måske skal jeg lige nævne, at vi har valgt at give hende et beløb, 4000 kr., og ud fra det, kan hun helt selv vælge, hvad hun vil bruge pengene på. Dette beløb gælder både til selve konfirmationen og til blå mandag. Kjolen endte faktisk med at være væsentlig billigere end først antaget, så hun har både haft råd til nyt makeup, en ring og et par øreringe ud over konfirmationskjolen, to par sko og tøj til blå mandag.

Derudover er der også så småt ved at være styr på tøj til resten af familien. Vanessa købte sit tøj, da vi havde vores mor datter-dag og hun fik nye sko til sin fødselsdag. Max har valgt bare at tage noget på fra hans skab, jeg har købt to par nye kjoler, en mørkeblå og en rød, hvor jeg nok mest hælder til den røde (det er jo en pigekonfirmation 🙂 ), og Hr. Jørgensen har ikke fået styr på hans tøj endnu. Det bliver nok dagen før, hvor det kommer i hus, hvis jeg kender ham ret. Sådan plejer det nemlig at være.

HÅR, HUD, MAKEUP, NEGLE OG SMYKKER
Mht. Savannahs hår er valgmulighederne indsnævret til to; enten glat hår eller lidt krøl lavet med et glattejern, så det ikke bliver for krøllet. Vi tænker at lave det selv, så det finder vi egentlig først ud af på selve dagen. Savannah kan nemlig ikke helt vælge, hvad hun hælder mest til af de to.
Mht. farve på kroppen har vi valgt at tilbyde tre x solarium. Vi ved godt, at det måske ikke er den mest sundhedsmæssigt fornuftige beslutning, men vi har oplevet flere som har prøvet spraytan uden succes, og det har godt nok været synd for konfirmanden. Den ene pige var så gulerodsfarvet, at det var helt forkert, som i virkelig, virkelig forkert, og sådan en oplevelse skal Savannah ikke komme ud for.
Derudover er makeup indkøbt og prøvet (så neutralt som muligt), neglelak indkøbt og prøvet (vi har været igennem både babyblå, svag lyserød, sort, gul, men er endt på hvid), og smykker indkøbt og prøvet.

TELT OG TILBEHØR
Vi bliver omkring 60 mennesker til spisning, så vores stue er desværre ikke stor nok til alle, hvis der også skal være plads til dans. Vi har derfor lånt os til et telt, som vi planlægger at sætte op på tirsdag.
Derudover har vi lånt lidt borde og stole, og lejet os til resten, samt vi har lejet et fyr, som bør kunne varme hele teltet op. Vi skal derfor her én af dagene rundt til forskellige adresser og få hentet de lånte ting hjem.

BORDDÆKNING OG PYNT
Vi startede på et partysæt af service sidste år sammen med nogle af vores venner. Vi skal dog bare lige nå forbi IKEA og spæde op, så der er nok af både middagstallerkner, dybe tallerkner, frokosttallerkner, vandglas, rødvinsglas, hvidvinsglas og bestik. Derudover tænker jeg også at købe lidt champagneglas til sættet, men der behøver ikke at være til alle 60 gæster, da langt de fleste af vores (især mande-) venner hellere ønsker sig en kold fadøl til velkomstdrink.
Til sidst er jeg ved at have styr på både duge (låner af en veninde), store og mindre skåle til buffetbordet (låner af en veninde), fade (tror jeg har nok selv) og vaser samt lysestager (tror jeg har nok selv).

Bordkort er indkøbt, men mangler at blive lavet. Vi har nemlig valgt at bestille 6 forskellige billeder af Savannah i små pasfoto-størrelser, som skal klistres på et hvidt kort, hvor gæstens navn står på den ene side af kortet og gæstens relation til Savannah står på den anden side. Dem påtænker vi at få lavet færdig enten onsdag eller torsdag.
Farvetema til borddækningen er der ikke helt styr på endnu, men tallerknerne er beige så valget står mellem lyserød, lilla, gul eller sort. Vi har derfor talt om at tage den endelige beslutning, når vi ser udvalget i butikken. Indkøbsdag til disse ting påtænkes enten tirsdag eller onsdag.
Servietterne regner vi med skal foldes med et silkebånd omkring, og så måske købe tilpas meget af fx blomsten brudeslør som kan lægges med på tallerknen som pynt.

Blomster til bordet besluttes først, når farvetemaet er på plads, men det bliver noget med mindre vaser til få blomster i hver.
Ligesom lysene sandsynligvis bliver et miks af forskellige størrelser.
Derudover skal der plantes lidt forskellige krukker med nye farverige blomster og der skal sættes lidt store billeder af Savannah op i teltet, samt vi har indkøbt både lidt balloner, lidt store sølv-bogstaver og andet forskelligt pynt til teltet.
Borddækningen påtænker jeg at lave torsdag aften, og det sidste af bordplanen kommer nok også først på plads der. Vi har nemlig stadig en måske’r, og Savannah kunne godt tænke sig at flytte plads under maden, så hun både når at sidde på den mest traditionelle plads mellem mor og far, men også får tid blandt hendes veninder.

DRIKKELSE
Af drikkelse har vi styr på både sodavand, fadølsanlæg, rødvin og hvidvin, dessertvin, champagne, Asti og lidt forskelligt til et drinksbord.
Jeg påtænker at få fat i en champagnebowle, og få indkøbt nogle festlige sugerør, så et bord med drikkevare kan pynte lidt i teltet.

MAD
Menuen er der styr på, og jeg fik her til morgen lavet en mere detaljeret to do-liste over tidshorisonten på de forskellige retter. Vi har jo besluttet os for at lave al maden selv, til 60 mennesker 🙃, så det kræver lidt planlægning for at undgå alt for meget stress på selve dagen.

Frikadellerne er lavet og ligger i fryseren, brownies vil Savannah lave en af de kommende aftener, og både tunmousse, tomatsalsa, chilisalsa og forskellige dressinger kan sagtens laves 1-2 dage før selve dagen. Nogle af salaterne skal dog helst laves på selve dagen, men vi har valgt at dele de få ting op mellem os, som skal laves mellem kirken og gæsternes ankomst, så det bliver mere overskueligt.

GAVE
Gave er der også ved at være styr på, men det kan jeg selvfølgelig ikke sige så meget om her, af frygt for hvis hovedpersonen læser med.
Jeg kan dog sige så meget, at vi til Max’ konfirmation både havde sørget for en gave af en art samt en fotobog der viste hovedpunkterne i hele hans liv frem til konfirmationen. Jeg har derfor haft lidt travlt de sidste mange aftener, kan jeg godt afsløre…

EVT. INDSLAG
Til sidst er vi også ved at være færdige i forhold til lidt festlige indslag i løbet af dagen, men det må jeg hellere vende tilbage om efter konfirmationen er overstået.

***
Jennie Tronier

Mor-datter dag

I går blev der endelig mulighed for en mor-datter dag med Vanessa. Hun har spurgt i ugevis, hvornår det kunne lade sig gøre, og i går da hun kom tidligere hjem fra skole, og jeg arbejdede hjemme, men systemerne kørte meget langsomt, besluttede jeg mig for at lukke tidligere ned og tage afsted med lillepigen.
Princippet mor-datter dag startede for nok 3-4 år siden, da Savannah en dag spurgte om hun ikke måtte få en alenedag med mig, hvor vi kunne gå i forretninger, evt. shoppe lidt, og måske spise en frokost sammen. I ved sådan en dag, hvor hun, uden at dele sin mor med nogle andre, bare kunne blive forkælet. Og det syntes jeg jo kun lød som en super hyggelig ide.
Derfor har jeg siden dengang haft en mor-datter dag 1-2 gange årligt med begge mine tøser. Max har ikke på samme måde ønsket det samme princip, så når det har handlet om ham, har det ofte været sammen med begge hans forældre eller sammen med tøserne også. Måske nåede han at blive for gammel til den slags alenedage med mor, for det havde vi egentlig da han var yngre, men alligevel ikke helt på samme måde.

Nåh men, i går var missionen at finde noget fint tøj, som Lillerøv kan have på til hendes storesøsters konfirmation i slutningen af april. Vi tog derfor i Fields, hvor hun allerede i første butik, som var Magasin, fandt både tøj, sko og en lille taske. Hun prøvede det og alt var lige efter hendes ønske, så det røg i indkøbsposerne.
Bagefter gik vi rundt og prøvede at finde tøj til mig til samme lejlighed, men det gik mindre godt. For det første var jeg i tvivl om det skulle være et jakkesæt eller en kjole, og hvis det skulle være en kjole, om den skulle være langærmet og stå for sig selv eller kortærmet og kombineres med en blazer. Alt hvad vi kiggede på faldt ikke i rigtig god jord hos mig. Enten var farven forkert, stoffet forkert, pasformen forkert eller prisen forkert, så til sidst gav vi op. Kender I de dage, hvor man egentlig har lyst og penge til at købe en masse, men det hele alligevel er lidt forkert?
Inden vi kørte hjem fik Vanessa valget mellem en frokost eller en is – og hun valgte en STOR is 🙂

Super hyggelig dag med min lille pige, hvor vi fik grinet og snakket bare os to.

***
Jennie Tronier

Juletræet er pyntet, og vi er klar til jul

I dag er det juleaften. Faktisk er der kun et par timer til gæsterne kommer, så selvom vi prøver at slappe af herhjemme, før det store indtog, er her stadig en del aktivitet i hjemmet. Ungerne glæder sig jo gevaldigt til senere, og især Vanessa pusler og spørger konstant “hvor lang tid er der nu til gæsterne kommer?”. Maden er dog så småt ved at være på plads, bordet er dækket, gaverne pakket ind og træet er pyntet, så aftenen kan bare komme an.

Faktisk pyntede vi juletræet for nogle dage siden. Nogle år tager vi træet ind en uge før jul, andre gange på selve dagen, men i år endte det med at være tre dage før – så kan vi måske også have glæde af det helt indtil nytår. Det håber vi i hvert fald.

I fredags arbejdede jeg hjemme, så da jeg kunne lukke ned, havde tøserne været på loftet efter juletræspynten og selve pyntningen kunne gå i gang. Nogle år har jeg valgt at være meget stringent med farverne på træet, men i år valgte jeg at lade tøserne suverænt bestemme. Det blev derfor til alt muligt forskelligt, også ting de selv har lavet, og det synes jeg egentlig også har sin charme. Dog var vi ikke helt tilfredse med juletræskæden, da kæden ligegyldigt hvad vi gjorde, blev ved med at være i vejen for noget. Vi blev derfor enige om at dette var sidste år med den dumme kæde.

*Med juletræskæde*

I morges var vi til vores traditionelle julemorgenmadsarrangement med nogle venner, og de havde det fineste juletræ. De har loft til kip i stuen, og de havde valgt et juletræ som gik helt op til loftet, så det var meget imponerende, men det der sprang mest i øjnene for os, var deres fine juletræslys. De havde nemlig købt nogle nye lys, som er trådløse og hvor der følger en fjernbetjening med. Jeg var solgt, fordi de var så fine og den dumme ledning ikke var der, og Hr. Jørgensen var solgt pga. en ny gadget til huset. På vejen hjem derfra besluttede vi derfor at køre forbi Silvan og købe et sæt til os selv også – og bum, nu er vores træ meget finere – og lysene var endda sat ned med 50 %. Det kan da kun blive en god aften…

*Med trådløse juletræslys*

***
Jennie Tronier

Jul i Tivoli

Forleden eftermiddag tog vi hele familien i Tivoli. Vi har fået nogle fribilletter til Tivoli, som skulle bruges inden nytår, og da det nogle gange godt kan være lidt svært at få kalenderne til at gå op med et fuldt program for os alle fem, endte det med at blive en hverdag. Det gjorde nu bestemt ikke noget, da der så sikkert var færre mennesker derinde.

Tivoli er på alle tider af året en virkelig fin oplevelse. De formår virkelig at pynte op derinde, så begejstringen ingen ende vil tage, og arrangementet Jul i Tivoli er bestemt ingen undtagelse herfor. Der er lys overalt, og kunstig sne, nu hvor vejrguderne ikke selv har leveret det til os, og flere steder hænger der små sine detaljer, som fx lysende hjerter, store slikstokke, dansende kagemænd osv. Det er virkelig så fint.

Tøserne har egentlig aldrig været til de store og vilde forlystelser, men her indenfor de seneste par år, er de begge begyndt at prøve noget lidt hurtigere og lidt vildere. Måske er det fordi de har hinanden, nu hvor Vanessa er blevet ældre, eller måske er det fordi Savannah er blevet ældre og mere modig, og Vanessa bare følger med. Det ved jeg ikke, men i hvert fald er det fantastisk at se deres glæde og begejstring.

Vi havde i hvert fald den skønneste eftermiddag og aften. Alle tre unger fik prøvet lidt forlystelser, og manden og jeg slendrede bare rundt med en kop kaffe og så på den smukke udsmykning – samt vi sluttede selvfølgelig aftenen af med en omgang churros. Det hører sig jo til.

Nu skal jeg lige have kigget lidt på de sidste julegaveindpakninger og fonden til julesovsen skal koges, så hvis vi ikke når at ses/skrives inden den store aften i morgen håber jeg, at I får en fantastisk juleaften. Det fortjener vi vist alle sammen ik!

***
Jennie Tronier

Vores juletraditioner

I forlængelse af mit indlæg i går omkring vores store julebagedag tænker jeg at skrive lidt omkring vores juletraditioner.
Helt fra Max var baby og vi skulle holde vores første familiejul sammen, har vi haft nogle traditioner omkring december. Nogle traditioner har vi hver især taget med fra vores egen barndom og nogle er med årene blevet tilføjet til julelisten, da vi har fundet ud af, at de passer godt og hyggeligt ind i vores familie.

Julepynt
Vi pynter altid op i hele huset i den sidste uge i november. Meget af vores julepynt er fra mine sene teenageår, hvor jeg begyndte at købe ind til min lille samling. Jeg er ikke til store kravlenisse, men mere til et enkelt design, og mange af vores ting har deres helt faste plads i huset. Der bliver dog næsten hvert år tilføjet mere til samlingen. Både fordi ungerne falder over noget sødt, som nissedøren med tilbehør der blev købt for et par år siden, og fordi ting går i stykker. I år skal vi bl.a. have købt en ny juletræskæde og nogle nye røde julekugler til træet, da flere er blevet ødelagt gennem årene.

Derudover laver vi hvert år en stor juledekoration til vores spisebord, en adventskrans til vores halvmur mellem køkken og stue, og en mindre dekoration til vores gang, samt vi hænger en mistelten op i køkkendøren. I de fleste af vores vinduer bliver der stillet levende lys, fordi de giver en vis hygge, og i de vinduer som går helt ned til gulvet, har jeg købt nogle stager som kan hænge.
Derudover pynter vi også op udenfor med lys, men for at være ærlig, er det ikke hvert år at dette bliver gjort, så det kan man vel egentlig ikke helt kalde for en tradition. I hvert fald ikke en fast tradition.

Pakkekalendere
Siden Max var helt lille har der herhjemme været pakkekalendere til ungerne hver dag i december. Min mor syede engang nogle fine store strømper ud af filt med en hvid pelskant, og disse bliver hvert år hentet ned fra loftet (faktisk som det allerførste!) og hængt op. Nogle år hænger de på ungernes døre og nogle år hænger de samlet i vores stue. Det er lidt forskelligt, men op kommer de.

Brunkagehuse
De sidste par år har tøserne hvert år bygget brunkagehuse og det er faktisk ikke så nemt, som det måske lyder. Første år måtte vi google processen, fordi væggene blev ved med at falde sammen, så nu samler vi dem med varm karamel. Når husene er samlet og tørrede, kan tøserne bruge flere timer på at pynte dem, og det er virkelig hyggeligt.
Resten af december står de fremme til pynt, men her skal vi lige huske på, at Masava ikke skal kunne nå dem, når hun er alene hjemme. Første år med den tradition blev der nemlig taget “en lille bid” af det ene hjørne, fordi hun kunne nå dem.

Julesmåkager / julekonfekt
Vi har altid haft en speciel kagedåse stående fremme hele december. I de første år købte vi julekagerne, men her de sidste år har vi hver december, gerne i starten af måneden, bagt nogle forskellige småkager. Vi bager både julemandens knapper, vanillekranse, jødekager (som dog desværre aldrig er blevet rigtig gode herhjemme), pebernødder og i år også brunkager. De fleste år bliver vi nødt til at bage et par gange i løbet af måneden, fordi beholdningen når at blive spist. Og i år har jeg en plan om at udvide vores repetoire med flere forskellige småkager.

Derudover laver vi altid flere forskellige slags julekonfekt til juledagene. Ungerne elsker havregrynskugler, Hr. Jørgensen elsker cornflakestoppe, og jeg elsker både nougatbrud og Mozart kugler. Disse plejer vi at lave enten d. 22. eller d. 23., alt afhængig af resten af vores planer.

Adventssøndage
Vi prøver at holde adventssøndagene fri for alt for mange aftaler. På den måde kan vi hygge over gode morgenmadsborde, bage julekager, spise æbleskiver, åbne nogle af ungernes pakkekalendergaver samlet og bare prøve at hygge som en familie.
Vores adventskrans bliver selvfølgelig også tændt hver adventssøndag, men jeg må indrømme, at vi også tænder den på alle andre dage i december og at vi altid tænder alle fire lys på én gang. Jeg synes, at den er så hyggelig at have tændt, at jeg ikke kun kan nøjes med det fire gange om året, og den ser altså bedst ud, når lysene er lige store.

Tur i Tivoli / til København
Hvert år tager vi en tur til enten København eller i Tivoli for at kigge på alle julelysene. Nogle år går vi en tur omkring Nyhavn / Hotel D´Angleterre eller opad Strøget, og nogle år tager vi i Tivoli. Ungerne vil helt klart helst i Tivoli, hvor de kan prøve lidt forlystelser, så det er det vi har gjort de sidste år, men at gå en tur rundt i København og drikke et glas gløgg eller spise en vaffel er bestemt heller ikke dårligt.

Julekort
Siden Max kom til verden har jeg hvert år skrevet julekort til en del af min familie og nærmeste vennekreds. Vi tager hvert år et specielt billede til dette kort, jeg klipper og klistrer årets tema til kortet, og jeg skriver hvert år lidt om året der er gået og hvad der er at sige tak for. Se sidste års julekort her.
Det er en hyggelig tradition, som tøserne ofte hjælper med mig. Jeg får dog desværre aldrig lige så mange kort retur, som jeg skriver, så det er nok desværre en uddød tradition for mange.

Julegaver
Julegaver hører sig selvfølgelig til i julen. For nogle år siden blev det dog hos os indskrænket til kun at indebærer julegaver til dem vi holder juleaften med + selvfølgelig børnene i familien. På den måde kan vi holde det nede på et acceptabelt økonomisk niveau, men ærlig talt er det også lidt kedeligt for os voksne kun at modtage gaver, hvis vi holder jul med nogen.
I år skal vi holde jul med både min mands side af familien og min far, så det skal nok blive et godt gave-år.

Juletræ
For nogle år siden havde vi en tradition med at tage ud og fælde vores juletræ hvert år. Det er vi desværre kommet bort fra, for det var faktisk super hyggeligt at gå rundt i en plantage og udvælge det træ, som vi synes skulle være vores.
Nu køber vi et træ hos spejderne (altid hos nogle af ungernes venner og veninder), og så kommer træet ind omkring d. 20. og bliver taget ned igen lige før nytår.
Vi pynter altid træet sammen. Hr. Jørgensen sætter først lyskæden på, og så går vi andre i gang med selve pynten. Det er dog nogle år siden, at Max har gidet at være med, så nu er det oftest kun mig og tøserne.

Juledagene
Vi holder skiftevis juleaften med min familie og med min mands familie, men da min mands forældre er skilt, kan det i princippet godt blive til hvert 4. år med hver af mine svigerforældre. Dog er vi rigtig gode i familien til altid at få puslespillet til at gå op, så ingen bedsteforældre sidder alene juleaften, og vi kan også sagtens finde på at holde det, så vi alle sammen er samlet.

Planen er altid, at dem vi ikke ser juleaften, ser vi i stedet enten lillejuleaften eller til en julefrokost. Nogle år kan vi derfor have aftaler lillejuleaften, juleaften og 2. juledag, men vi planlægger altid en afslapningsdag 1. juledag. Det blev vi enige om, da Max kom til verden, at for hans skyld var det rart med lidt ro i julen bare en enkelt dag, og det holder vi stadig fast ved. En stille og rolig dag, hvor alt foregår i vores tempo, hvor vi kigger på julegaver, måske ser en god film eller går en lang tur. Helt genialt for os.

***
Jennie Tronier

Hvordan koordinerer jeg alle mine pakkekalendergaver

Jeg har gennem de sidste mange år sørget for pakkekalendere til alle tre unger + adventsgaver til min far. Da Max og Savannah var helt små fik de en pakkekalender af deres farmor og en adventskalender af deres mormor, men da det stoppede, måtte jeg selv i gang. Eller dvs. herhjemme er det julemanden som hver dag lægger gaverne i ungernes julesokker – det leger vi i hvert fald, okay måske mest mig!, da ingen af mine unger tror på den slags mere.

Da jeg var lille, fik jeg ikke selv gaver i løbet af december. Jeg fik gaver juleaften og nytårsaften samt engang imellem lillejuleaften, men aldrig en gave hver dag i december eller til hver advent. Jeg kan dog huske, at flere af mine klassekammerater fik små gaver, og Det Gad Jeg Virkelig Godt. Selvom det kun var en rosinpakke, en clementin, et honninghjerte eller andet spiseligt, var jeg virkelig misundelig, så derfor har jeg altid sagt, at mine børn ikke skulle undvære den slags, når jeg selv blev mor.

Faktisk tror jeg, at flere børn i dag får gaver i løbet af december i forhold til tidligere. Jeg tror, da jeg var lille, at der måske var højst fem i klassen som fik gaver. I dag er det nok det omvendte. Højst fem i hver klasse som ikke får en eller anden slags pakkekalender, men om det er en forkert drejning af livet, ved jeg nu ikke. Jo det koster en del og jo det kræver en del selv at stå for det hele, men omvendt giver det så meget glæde hos ungerne, at de hver dag igennem hele december hopper glade ud af sengen. Og det tæller jo bestemt også 🙂
Nogle vil måske sige, at børn i dag er alt for forkælede i forvejen, så de behøver bestemt ikke en gave hele december oven i alt det andet, og det kan jeg egentlig godt se det fornuftige i, men omvendt hvis mine forældre havde haft det økonomiske overskud dengang, havde jeg nok også fået flere gaver. Forældre elsker jo at forkæle og gøre deres børn glade, og det er jeg helt sikker på altid har været sådan. Dog skal det siges, at jeg præcis af den forkælede børn-grund, prøver at koordinere alle gaverne, så der både er lidt spiseligt, lidt brugbart, lidt fornuftigt samt lidt sjov og ballade. Prøver faktisk med en del af gaverne at “slå to fluer med et smæk”.

Hvordan koordinerer jeg så de pakkekalendere?

Jeg starter for det meste i løbet af oktober/november med at tænke på ting. Hvad har ungerne snakket om det sidste stykke tid? Hvad mangler de i forvejen? Er der noget spiseligt de altid ønsker sig i køleskabet? Er der noget sæsonmæssigt de mangler (fx huer og vanter)? Er der nogle arrangementer i december, hvor de kan medbringe noget (fx en 20ér til en klassetur)? Eller er der andet fornuftigt, som kan pakkes ind og omdøbes til en gave?

Derudover spørger jeg ungerne hvad de ønsker sig i julesokkerne.
Tøserne laver derfor en lille speciel ønskeseddel som indeholder fx specielt slik, penge til en sandwich i skolen, måske nye vanter (fordi de gamle er væk), og andet de selv kan tænke på.
Max er ikke helt så avanceret med deciderede lister, men han fortæller altid hvad han gerne vil have. Det kan måske være et specielt blad han gerne vil læse, specielle ting til frokost i skolen, særligt slik han drømmer om eller måske lidt drikkelse, som er sjovt i hans alder.

Disse to lister tager jeg så i lommen og begiver mig ud i butikkerne engang i midten/slutningen af november. Den første gang jeg handler ind til gaverne, har jeg aldrig helt styr over antal af sjov, brugbart og spiseligt. Her køber jeg bare hvad jeg tænker.

Hjemme igen skriver jeg så tingene ind i et slags skema, hvor jeg prøver at fordele gaverne så alt det brugbare/fornuftige ikke nødvendigvis kommer lige efter hinanden og alt det spiselige/sjove ikke ligger alt for samlet. Derudover skriver jeg prisen ned, så jeg hele tiden kan holde styr på om vores fulde beløb kommer til at holde stik, samt jeg prøver at regne ud hvor meget der evt. mangler beløbsmæssigt i skalaen 50 % brugbart/fornuftigt og 50 % sjov/spiseligt. Og ud fra det, skriver jeg en indkøbsseddel på de sidste gaver.

Når alt er handlet ind, pakker jeg alle tre ungers gaver ind i tre forskellige gavepapir og sætter tal på. De første mange år, gemte jeg gaverne, så de kun var synlige i julesokkerne om morgenen, men efter julemandstroen ikke er eksisterende mere, lægger jeg alle gaverne i en stor kurv i stuen – pånær de spiselige, da vi et år mistede lidt gaver fra kurven, mens Masava lå mæt og tilfreds i sin kurv. Men tro mig, den kurv er virkelig hyggelig, for der bliver både kigget, gættet og fortalt historier ud fra den hele vejen frem til jul.

Hver aften bliver der så lagt en gave i hver af deres sokker, så de er klar til udpakning dagen efter. Og lykken er hermed gjort!

Hvad kan gaverne så indeholde?

Der er jo selvfølgelig forskel på gaverne afhængig af alder og køn, men nogle gaveideer går også igen imellem alle mine tre unger. Jeg har dog prøvet følgende gaveideer af og de blev alle godt modtaget:

Slik (men sørg for at det er noget modtageren kan lide), ting til skolen/penalhuset, en ny tandbørste, en tube tandpasta, shampoo/balsam, læbepomade, makeup til pigerne, chokoladejulekalender eller skrabekalender, strømper, vanter, huer, t´shirts, undertøj, en nederdel eller andet tøj de alligevel mangler, skiudstyr hvis man er så heldig at skulle på skiferie, små bøger eller blade, tyggegummi, juice, RedBul eller noget med alkohol (selvfølgelig kun til de større), legetøj, snacks til skolen som nødder, kokosflager, kiks eller drikkeyoghurt, tuscher, hårelastikker, cykellygter, en lille mønt, julepynt eller måske et byg-selv-kagehus.

Det er kun fantasien der sætter grænser her, men tænk altid på hvem modtageren er, så hver enkelt gave er individuel til alderstrin og køn. Jeg har prøvet at have en skuffet modtager, hvis gaven ikke var helt afstemt med både alder og køn, og det er bestemt ikke besværet værd, kan jeg godt afsløre.

Selvom jeg herhjemme hvert år prøver at spørge om ungerne i stedet ønsker lidt større gaver, så det kun er 3 x 4 gaver, som skal indkøbes, vælger ingen af ungerne adventsgave-løsningen. De synes, at det er alt for hyggeligt med en lille overraskelse hver dag. Så afsted med jer. Ud og find på. Herhjemme kan jeg afsløre, at vi så småt er ved at være færdige.

***
Jennie Tronier

Julekort 2016

Jeg er jo en total sucker for traditioner. Jeg er en sucker for mange ting, men traditioner kan noget specielt, hvis man spørger mig. På en eller anden måde er der bare en masse stemning og hygge i traditioner, og det kan jeg godt lide.

Én af decembers traditioner er mine julekort. Jeg sender julekort til en del, både familie og veninder, og jeg har nærmest skabt mig selv en hel bestemt arbejdsproces omkring disse kort.

I november begynder jeg at tænke over to ting; hvilket billede skal bruges og hvordan skal årets tema være.
Dernæst står den på indkøb; både pap, kuverter og pynt (fx glansbilleder eller måske julehjerter) købes, samt billeder bestilles hjem.
Derefter skal teksten skrives med både lidt personligt og lidt om året der er gået, hvorefter det hele samles, så de kan sendes afsted.

I år har jeg valgt at pynte med et glansbillede og sætte det årlige foto indeni ved siden af teksten. Nogle år er det helt anderledes, men det var lige det der virkede rigtigt for mig i år.

Nu er det bare om at vente og se om jeg får nogle julekort igen. Det plejer jeg nu ikke i stor stil at få, men lidt har jo også ret ik?!

***
Jennie Tronier

Min lille pige bliver stor!

Fotos til blog

Vanessa bliver 8 år i dag. Tænk engang.
Da hun er min yngste, og der er ca. 7 år mellem Max og Vanessa samt næsten 4 år mellem Savannah og Vanessa, vil Vanessa nok altid være min lille pige. Min glade lille pige, som kom til os som et mirakel.

Da Hr. Jørgensen og jeg havde fået vores (første) to børn, Max og Savannah, var vi ret sikre på, at vi ikke skulle have flere børn. Jeg havde egentlig aldrig rigtig tænkt tanken, at man kunne få tre børn, det kendte jeg vist slet ikke nogen der havde, hverken som barn eller ung, så det lå ikke lige i baghovedet på mig, at det var der jeg endte.
Jeg blev af lægen i 2007, kort før vores bryllup, rådet til at ændre p-piller fra et mærke til et andet og da jeg havde været på p-piller i en del år på det tidspunkt, skulle jeg helst holde en pause mellem skiftet og lade min krop komme ind i en ny rytme, før jeg startede på det nye mærke. Vi tænkte, at det ikke ville være det store problem, da Hr. Jørgensen af helbredsmæssige årsager ikke havde store chancer for at blive far igen, men alligevel udeblev min menstruation og i stedet fandt jeg kort tid efter ud af, at jeg var gravid. Og hold da op et chok. Det havde vi bestemt ikke regnet med og det kostede desværre også lidt tåre samt en masse snakke før vi kom frem til, at vi nu skulle være forældre til tre.

Da Vanessa så kom til verden, efter en ganske kort og nem fødsel, fandt vi hurtig ud af hvor nem, blid og glad hun var. Igennem alle årene har hun været familiens lille smilende pige, som altid har været med på den værste og altid er frisk på en hurtig bemærkning. Det er faktisk ret sjældent, at hun er sur i lang tid af gangen, og kommer hun ind i lidt modstand, ryster hun det lynhurtig af sig og kommer videre. Hun har jo som nr. 3 i søskendeflokken altid været god til at indordne sig og det kan man virkelig mærke i mange situationer i hendes hverdag, selvom hun på ingen måde finder sig i hvad som helst. En sød, smilende, hjælpsom pige med ben i næsen.

Tillykke med fødselsdagen min dejlige tøs 🙂

***
Jennie Tronier

Min store søn fylder 15 år #wtf

Fotos til blog

I dag fylder min søn 15 år. Tænk engang.
Jeg kan huske fra min egen barndom, når nogle ikke havde set os børn i et stykke tid, at de voksne altid sagde “hold da op, hvor er I blevet store, sikke hurtigt tiden går” og min storebror og jeg så på hinanden og smilede, for vi var jo overhovedet ikke blevet særlig store. I dag er det så mig der kan tænke sammen tanke. Hvor filan er de sidste 15 år lige blevet af?!

I dag for 15 år siden fødte jeg nemlig den skønneste lille dreng efter jeg havde haft veer i fem dage. Han havde ligget skævt med hovedet i bækkenet, hvorfor fødslen ikke rigtig kunne gå i gang, og selvom veerne ikke var af den kraftigste af slagsen hele tiden, kunne jeg bestemt godt mærke dem og dermed ikke rigtig være i stand til at slappe af særlig længe af gangen. Jeg var derfor temmelig træt til sidst, så jeg fik en rygmarvsbedøvelse på 4. dagen for at kunne sove nogle timer, før de prikkede hul på vandet og fødslen gik rigtigt i gang.
Heldigvis tog selve fødslen ikke så lang tid, før jeg lå med mit lille vidunder på maven. Jordmoderen sagde, at jeg var bygget som en fødemaskine med mine bredde hofter, og det har Hr. Jørgensen grint af mange gange siden. Jeg ved dog ikke helt om jeg har kunnet bruge det kompliment til noget positivt, må jeg indrømme 🙂
Den snu vil her nok tænke apropos i går “stakkels Jennie, så havde hun jo veer på sin 24 års fødselsdag” og ja, det var nok ikke en af de festligste fødselsdage i mit liv, men måske alligevel den der står klarest i min hukommelse. Og selvom vi ikke direkte deler fødselsdag, så er min fødselsdag siden blevet overskygget af en anden fødselsdag ret tæt på, og det har sjovt nok været helt okay.

Men jeg siger jer bare, hvis de næste 15 år går lige så hurtigt, som de forrige, så ved jeg snart ikke hvad jeg skal gøre!

Tillykke med fødselsdagen, min knægt.

***
Jennie Tronier