Jeg er en rigtig checklistepige, som kan sætte alle mine ting, gøremål, oplevelser, bøger, ønsker osv. på lister. Hvis jeg er stresset i en periode på arbejdet, hjælper det AlTid at skrive opgaverne ned, så jeg lidt efter lidt kan hakke de forskellige ting af. Det giver en ro, som jeg ikke kan beskrive, midt i et kaos. Og hvis jeg er lidt deprimeret og aldrig synes, at jeg fx oplever noget, kan jeg også få det bedre af, at skrive ned, hvad jeg har oplevet eller skal opleve. Og så har jeg det godt igen. Nemt ik 🙂
Nogle synes, at det er tosset (her kommer Hr. Jørgensen fx ind i billedet, for han bliver kun stresset over lister) og andre synes, at det er den eneste rigtige måde. Sådan er vi jo heldigvis så forskellige. Men for mig, er lister det helt rigtige!
***
Jennie Tronier