Hvad glæder jeg mig til i maj

Fotos til blog

Uhh, hvor jeg elsker, at dagene bliver længere, solen varmer mere og udelivet starter sådan seriøst i maj. Måske er det en af de bedste måneder på året for mig, men ok omvendt er jeg egentlig ret tosset med de mange forskelligartede måneder, så én egentlig yndlingsmåned har jeg nok alligevel ikke. De besidder alle på en måde hver deres charme, synes jeg.

Før vi går videre til mine kommende glæder for maj, må jeg hellere lige runde april af på en lidt ordentlig måde. Og faktisk kan jeg igen næsten vinge alle punkter af med god samvittighed. Vi har både deltaget i lidt festlige sammenkomster som fx en 40-års fødselsdag, Thomas har deltaget i min brors polterabend, Savannah havde succes til sit 6. afdansningsbal, Max har spillet lidt fodboldkampe, vi har fået spillet en masse kort hos min far om onsdagen, sommerferien er blevet planlagt lidt mere, dog stadig med udgangspunkt i “vi tager det, som det kommer”, og jeg har fået læst en del bøger og set kirsebærtræerne blomstre på Bispebjerg Kirkegård. Dog må det indrømmes, at Vanessa kun blevet en tand bedre til at rydde op på sit værelse (okay, faktisk er hun nok slet ikke blevet bedre) og vi skippede serien “Elementary” til fordel for “Banshee”, som klart kan anbefales, samt vores sommergarderober mangler stadig en del – men omvendt hvornår er nok egentlig nok, når det kommer til tøj.

Mine forventninger til maj:

  1. At fejre kærligheden, når Storebror gifter sig med sødeste Marianne
  2. At fejre min dejlige svigermors 70-års fødselsdag til en skøn frokost
  3. At holde en masse fridage med familien pga. forårets helligdage
  4. At sove længe og slappe af med familien pga. ovenstående fridage
  5. At se Vanessa gæsteoptræde i et cirkus (som hulahopper)
  6. At spise verdens bedste sandwich/pizza i solskinsvejret på kajen i Skovshoved Havn (det er faktisk gået hen og blevet en hel familietradition. SÅ hyggeligt)
  7. At komme i gang med at gøre vores pool sommerklar – og haven sommerhyggelig
  8. At få set serien “Banshee” færdigt
  9. At arbejde videre med Vanessas rodegen, både på sit værelse og i sin skoletaske (måske kommer det punkt til at stå på mine lister i mange måneder endnu…)

***
Jennie Tronier

Yndlingskagen Rasmus

IMG_5270

Kender I det med, at hvis man spørger ungerne om hvad de gerne vil have at spise, så svarer de ofte de samme ting, fordi det er yndlingsretterne. Sådan har vi det med denne kage. Det er oftest den som bliver delt ud i ungernes klasse, den vi bager som snack i weekenderne eller den der bliver serveret til diverse sammenkomster.
Den er bare et HIT!

Jeg fik opskriften engang for mange år siden af en ekskærestes mor. Det var også den hun ofte bagte, og jeg fik hurtigt en svaghed for den kage. Dengang spurgte jeg hende, hvorfor kagen egentlig hed Rasmus, og det vidste hun faktisk ikke. Hun havde vist også bare fået opskriften af én. Nogle siger dog, at den minder lidt om en krydder-/kanelkage, men den er lige en tand mere snasket, hvis man spørger mig.

Rasmus kage (til lille bradepande)

  • 400 g mel
  • 400 g sukker
  • 2 tsk natron
  • 4 tsk kanel
  • 125 g smeltet margarine
  • 1/2 liter kærnemælk

Det hele røres sammen. Dejen hældes op i en bradepande, som er smurt med margarine og drysset med mel.
Bages ved 200 g. i varmluftsovn i ca. 40-45 min.
Køles af inden nedenstående glasur smøres på.

  • 250 g. flormelis
  • 2 tsk vanillesukker
  • 1 spsk mørk kakao
  • 3-4 spsk varm stærk kaffe
  • 3-4 spsk smeltet margarine

De tørre ingredienser røres sammen i en skål, hvorefter man lidt efter lidt hælder varm kaffe og lidt smeltet margarine ved indtil man får den rette konsistens. Dette røres glat og smøres ud over kagen.

Server kagen alene eller til en kop god kaffe.

***
Jennie Tronier

Filmen “Under sandet”

IMG_5206

Forleden aften blev vi enige om i familien at se en god dansk film. Tøserne besluttede dog hurtigt, at de hellere ville være sammen med veninder på værelserne, så valget kunne lidt lettere falde på den danske film “Under sandet” (som er lidt for barsk til tøserne). Vi lavede os derfor en god kop kaffe og satte en skål jordbær med fløde på bordet. Så var vi klar.

Filmen “Under sandet” handler om den danske sergent Carl (spilles af Roland Møller) som får ansvaret for en gruppe unge krigsfanger. De tyske drenge skal rydde stranden for de landminer, som nazisterne gravede ned i sandet under krigen. Carl har, som mange andre danskere, efter de fem lange besættelsesår, opbygget et indædt had til alle tyskere, og selvom han i starten er meget hadefuld og trøstesløs omkring sin unge gruppe af drenge, finder han hurtigt ud af, at det også handler om at kunne forsones.

Filmen er bygget på den sande historie omkring rydningen af op mod 1,5 mio. landminer på den jyske vestkyst. De var strøet ud af den tyske besættelsesmagt for at forhindre en evt. invasion fra fjenden, men i efterkrigenstiden var de kun til besvær og skulle derfor fjernes. Rydningen skete under engelsk befaling, men med danskernes accept, hvilket gør det til en af Danmarkshistoriens alvorligste krigsovergreb.
Fra maj til oktober 1945 pålagde briterne at tyske soldater skulle fjerne alle landminer på den jyske vestkyst. Selve arbejdet foregik ved, at tyskerne (både ældre og yngre mænd) skulle kravle i rækker ud på strandene, for at desarmere landminerne. Ansvaret for at lede arbejdet havde tyske sergenter, mens danske og engelske soldater var kontrollanter. Man mener, at mellem 150-250 tyskere mistede livet under det farlige arbejde, heraf var flere af dem helt unge værnepligtige. Ved strækningen på klithalvøen Skallingen (nær Blåvandshuk) lå der i mange år efter krigen op mod 11.000 landminer tilbage, fordi de var særligt vanskelige at finde. Den sidste mine blev ryddet i 2012.

Efter min mening var filmen virkelig god. Den var spændende og til tider virkelig barsk, men stadig følsom og bevægende, og sammenlagt med historien omkring efterkrigstiden var jeg virkelig godt underholdt. Så kæmpe anbefaling med herfra.

***
Jennie Tronier

Boganmeldelse: “Lavendelhaven”

IMG_5390

Jeg læste Midnatsrosen af Lucinda Riley for ganske nylig, og den var jeg så vild med, at jeg blev nødt til også at kaste mig over “Lavendelhaven” af samme forfatter. Lucinda Riley er en fantastisk forfatter, som formår at skrive underholdende om kærlighed og samtidig på den mest fængende måde også kan kæde historiske begivenheder ind i historien.

“Lavendelhaven” handler om den unge Emilie, som arver et smukt, men forfaldent château i Sydfrankrig. Emilies elskede far døde, da Emilie selv var 14 år gammel, og hendes mor har altid betragtet det glamourøse selskabsliv som en vigtigere opgave end at tage sig at sin datter, så det er ikke med den store sorg, at Emilie må sige farvel til sin mor. Nu er spørgsmålet dog bare om Emilie skal restaurere og beholde slottet eller sælge det videre til en anden familie.

En dag møder Emilie den unge kunsthandler Sebastian fra England. Han formår at charmere sig så meget ind i hendes liv, at hun forelsker sig for første gang, og ikke lang tid derefter gifter de sig. Det er en lidt svær tid for Emilie, men hun føler, at Sebastian er den rigtige for hende, så de beslutter sammen, at beholde slottet, men flytte til England, hvor Sebastian nemmere kan passe sin kunstforretning.

I England er vejret koldt, Sebastian er næsten aldrig hjemme, og Emilie begynder at kede sig. Hun begynder derfor så småt at snakke med Sebastians bror, som Sebastian har fortalt er alkoholiker og et meget vredt menneske. Samtidig rejser hun til Sydfrankrig for at følge restaureringen af sit slot, og en dag spørger hun slottets gamle vinbonde nærmere ind til hendes families forhistorie. Her bliver hun ført tilbage til sin aristokratiske baggrund og 2. verdenskrig, og hun kommer nærmere og nærmere alle familiens hemmeligheder.

Bogen indeholder både forbudt kærlighed, et forsvundet barn, stærk lidenskab, dramatik, tilgivelse, et grusomt svigt og spændende forhistorie fra 2. verdenskrig.

Jeg er igen ret begejstret for Lucinda Rileys måde at skrive på, hvordan hun formår at fange ens interesse side efter side, men desværre er jeg ikke helt oppe i skyerne på samme måde, som jeg var over “Midnatsrosen”.
Jeg tog mig selv i flere gange at blive irriteret på fx Emilie og Sebastian, hvorfor er Emilie så naiv med flere ting og hvorfor er Sebastian som han er (uden at røbe for meget), at jeg langt hen i bogen hellere ville læse om dengang under 2. verdenskrig end om nutiden.
Men det er stadig en fantastisk bog, som jeg hellere end gerne vil anbefale til alle, der er til den slags bøger.

Data omkring bogen:

  • Bogen er skrevet af Lucinda Riley, som er en irsk/engelsk forfatter
  • Riley er hendes giftenavn, tidligere hed hun Lucinda Edmonds
  • Bogen er på 555 sider
  • Genren er skønlitteratur
  • Bogen udkom i Danmark i 2014
  • Bogens originale titel er “The Lavender Garden”

***
Jennie Tronier

Vores haveplaner

IMG_5202

Her i store bededagsferien er jeg så småt begyndt at lægge planer fra den kommende sommer.
Jeg tænkte derfor i morges, at for at få det bedste overblik, blev jeg nødt til at tegne mine ønsker ned på et papir. Det krævede den helt store opmåling, så jeg kravlede i en halv times tid rundt ude i baghaven og målte alle flader op.

Vi har en temmelig stor træterrasse, en halvt nedgravet pool med en trappe halvt omkring, en poolkasse til pumpe osv., et overdækket udekøkken med en stor grill og plads til bord og stole, et skur til haveredskaber i hjørnet af haven, samt et forholdsvis stort rhododendronbed.

Vi mangler dog nogle højbede til krydderurter langs hegnet, vi mangler fliser omkring bedene, som samler terrassen og haveskuret, og vi mangler et lille hegn omkring terrassen, for at tage noget af vinden i haven, samt et blomsterbed for at slutte hegnet af.
Derudover mangler der lidt hygge i haven med måske lidt frugttræer, et lille drivhus og et bålsted, men det må vi tage som det kommer.

Nu har vi i hvert fald fået snakket om vores ønsker og fået nedfældet dem, så må vi se hvornår planerne kan udføres.
Hvordan ser det ud med jeres haveplaner? Har I nogle ønsker?

***
Jennie Tronier

Fotos til blog

Forbi den smukke Kirsebærallé på Bispebjerg Kirkegård

IMG_5176

Jeg har (indrømmet) plaget Hr. Jørgensen en del her de sidste dage om vi ikke liiiige kunne køre forbi Bispebjerg Kirkegård, fordi jeg gerne ville ind og kigge på nogle kirsebærtræer. Han har ikke helt delt min iver, men alligevel endte vi med at køre en tur tidligt i morges sammen med Lillerøv. De to store unger ønskede sjovt nok ikke at forlade deres senge pga. lidt træer.

Vi var på Frederiksberg omkring kl. 9 – på en fridag hvor man måske burde sove længe – og desværre var der allerede på det tidspunkt temmelig mange mennesker som havde fået samme ide. Vi så flere familier, hvor de unge mennesker var meget pænt klædt på, som om de skulle tage billeder til fx konfirmationskort, så det var lidt ærgerligt for dem med alle de mennesker. De skulle nok have været derinde før kl. 8 for at undgå menneskemylderet.

Alligevel var det virkelig fint med alle de lyserøde træer og også lidt hyggeligt at gå en lang tur på den smukke kirkegård.
Da vi var på vej tilbage til Greve ringede vi til de to store unger derhjemme og bad dem om at dække morgenbord og lave kaffe. Nu sidder vi derfor og spiser hveder og drikker kaffe. Det er jo skønt.

IMG_5168

Fotos til blog-001

IMG_5180

IMG_5179

IMG_5181 (1)

***
Jennie Tronier

De gode hveder

IMG_5194

I dag er det jo traditionen tro tid til hveder.
Traditionen opstod da St.bededag i midten af 1800-tallet skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag og selv bageren skulle holde fri. Han blev derfor nødt til at bage sit brød allerede dagen før, så folk kunne købe og evt. varme brødet dagen efter. Dengang var det dog hvedetvebakker som blev bagt, mens det i dag er hveder.
Vi har oftest købt nogle hveder til at spise aftenen før St.bededag, men i år har det været muligt for os selv at bage, så det skulle da prøves.

Hveder (20 stk.)

  • 150 g blødt smør
  • 1/2 tsk salt
  • 1,5 spsk sukker
  • 1,5 tsk kardemomme
  • 3 dl mælk
  • 60 g gær
  • 3 æg
  • 675 g hvedemel

Lun mælken en smule og rør æg, gær og sukker i den lune mælk.
Tilsæt det bløde smør sammen med mel, salt og kardemomme, og ælt godt igennem, så dejen bliver blød og lækker. Jeg brugte en røremaskine hertil.
Stil herefter dejen til hævning i en times tid, hvorefter den igen æltes godt igennem og deles i 20 boller.
Bollerne skal nu hæve i yderligere en times tid.
Til sidst pensles bollerne med mælk, hvorefter de bages i en forvarmet ovn ved 180 gr. i 13-15 min.

Server hvederne lune med smør, men de er også gode de næste par dage med smør og fx lidt ost. Velbekomme.

***
Jennie Tronier

Boganmeldelse: “Kan man se jeg har grædt?” af Pernille Rahbek

IMG_5268

Jeg faldt lidt tilfældigt over bogen “Kan man se jeg har grædt?”, da jeg læste en artikel omkring forskellige danske bøger. Jeg blev både interesseret pga. forfatteren Pernille Rahbek, som jeg kan huske fra TV, og pga. historien omkring hvordan ens opvækst former én igennem hele livet. Bogen handler om Pernille Rahbeks liv, hendes opvækst på Rømø med en lillesøster og en alkoholiseret mor, samt om hendes ungdom og senere voksenliv.

Pernilles mor er på overfladen en pæn og velklædt dame, som ejer en fin interiørbutik, men desværre også en alkoholiker, som har svært ved at varetage hendes to børn, og dette mærker pigerne fra de er helt små. Allerede som 5-årig ved Pernille, at hun må tage vare på sig selv, rydde op i hjemmet og sørge for at både hende og hendes lillesøster får pænt tøj på i skole. Hvad det præcis er, som er galt i familien, ved Pernille ikke i de første mange år, hun fornemmer kun at der er noget hun skal dække over.

Når du vokser op i en familie, der er præget af alkohol eller andre misbrug, så er du mildest talt på røven. Jeg er ked af at sige det. Der er lang vej igen. Din mor og/eller din far er fulde, men det mest mærkelige er, at det slet ikke er så mærkeligt, for du kender ikke til andet. Om du vokser op på et slot eller i en campingvogn, så bliver den barndom dit verdensbillede.
Læg så lige dertil, at ingen siger noget. Alle har pokerfjæs på. Alle kender lidt til din hemmelighed, men ingen ved alligevel, hvad der ligger neden under dit stålfaste blik og dit følelsesmæssige panser.

Bogen er som sådan ikke en kronologisk fortælling om Pernilles liv, men snarere punktnedslag af episoder om hvor svært det er at være barn af en alkoholiker. Vi fortælles lidt nøgternt om episoder, hvor Pernille og hendes lillesøster efterlades i et hjem med et tomt køleskab. Om Pernille, som sidder afventende i flere timer og kigger ud af vinduet spejdende efter hendes mor. Om da Pernille og hendes søster som små piger, på en ferie på Mallorca, bliver sat alene i en taxi mod et ukendt vandland for at moderen kan blive tilbage på hotellet. Eller om det store arbejde, hvor Pernille dækker over hendes mor: Hun vasker tøj, laver mad, rydder op i hjemmet og fjerner tomme flasker. Og vi fortælles om det store svigt fra andre voksne i nærmiljøet: Hendes far, moderens familie, insitutioner og skole. Hvordan ingen trådte til, på trods af at alle kendte til alkoholproblemerne i hjemmet. Faktisk var det så grelt, at Pernille selv fortalte alt og alle (og fuldt og fast troede på i flere år), at hendes mor faktisk slet ikke kunne lide vin, hun var bare træt. For hvis det virkelig var rigtigt, at hun drak for meget, hvorfor var der så ikke andre som hjalp hende.

Pernille er i dag 38 år, fraskilt, mor til to piger og succesfuld PR-rådgiver, men hun er også utrolig sårbar og lider af både angst og posttraumatisk stress. Hun vil for alt i verden give sine egne piger en god barndom, men samtidig har hun meget svært ved kærligheden og at stole på andre. Bogen viser virkelig, hvad en forældres alkoholmisbrug gør ved at barn. Gennem hele livet. Og hvor vigtigt det er, at ingen nogensinde vender det blinde øje til, hvis man fornemmer andre har problemer.

Data omkring bogen:

  • Forfatteren er den danske TV-vært Pernille Rahbek
  • Bogen er på 206 sider
  • Genren er dokumentar
  • Udgivet i 2015

***
Jennie Tronier

Flashback: Vores sidste ferie med huset bagpå

Forleden dag skrev jeg et indlæg om mine ønsker for vores kommende sommerferie, hvor vi ønsker at tage vores campingvogn bagpå og sætte kursen mod de varme lande. Dette har vi tidligere, med stor succes, gjort sammen med nogle venner, og mit indlæg forleden fik mig til at tænke en masse over den ferie for nogle år siden.
Jeg fik derfor lyst til at gå lidt nærmere omkring minderne på turen. So here it comes…

Dag 1-3: TYSKLAND

Vores tur startede med første stop i byen Soltau i Tyskland. Det er en hyggelig lille by 75 km syd for Hamburg, hvor forlystelsesparken Heidepark ligger meget tæt på. Vi havde hjemmefra bestilt et par overnatninger på Camping Auf dem Simpel, hvor vi fik en dobbeltplads med plads til begge campingvogne. Det var genialt.

IMG_0541

Turen derned tog ca. 9 timer i et roligt tempo og med tilpas pauser. Vi har ofte kørt på sommerferie i bil, hvor vi på næsten samme antal timer er kommet et godt stykke ned i Sydtyskland, men denne gang havde vi campingvognen bagpå, så tempoet var et andet, og det var faktisk helt fint. De fartglade mænd havde frygtet den langsommere kørsel en del, men også de nød bare det at komme afsted og ud på vejen.

I Soltau hyggede vi i vores vogne, spiste på campingpladsens restaurant, mænd og drenge cyklede ture, vi grillede ved vognen og vi var (selvfølgelig) i Heidepark. Vejret var godt med ca. 25 gr.

Forlystelsesparken er kæmpe stor med en masse sjove forlystelser til både store og små. Desværre var der en del andre besøgende i parken, så vi brugte meget tid på at stå i kø, faktisk måtte vi springe nogle af de helt store og populære forlystelser over pga. ventetiden, så vi blev enige om bagefter, at hvis vi skulle komme tilbage en dag, ville vi ofre de penge det kostede at købe en Express Butler, hvor køen kunne springes over.

IMG_0568

Fotos til blog

Fotos til blog-001

På 3.dagen forlod vi Soltau omkring frokosttid og satte kursen syd på. Vi endte med at køre i 11 timer, før vi besluttede at køre ind på en rasteplads og få lidt søvn. På det tidspunkt var vi nået et lille stykke forbi München.

Dag 4-5: ØSTRIG

Vores næste rigtige stop var i byen Döbriach ved Millstätter See i Østrig. Jeg havde fået anbefalet campingpladsen Burgstaller af en kollega, så selvom vi ikke havde booket den hjemmefra prøvede vi at køre derned og heldigvis var der plads til os. Vi fik to lidt små pladser overfor hinanden forholdsvis tæt på en toiletbygning, så det var perfekt.

IMG_0741

IMG_0746

Campingpladsen var helt genial, én af de allerbedste vi har været på nogensinde. Faciliteterne var rene og nymoderne med et twist (bl.a. havde en toiletbygning en rutschebane ud af bygningen fra 1.sal), stemningen var fantastisk og der skete en masse sjov for børnene. Dertil fik alle gæster mulighed for at komme gratis ind på en strand (med pool) ved søen, hvor der var mulighed for en masse forskellige forlystelser. Der var store rutschebaner ud i vandet, badebroer man kunne springe i vandet fra og mulighed for at leje vandcykler, prøve bananaboats, vandski, parasailing samt meget andet. Søen er en ferskvandssø, så vandet var så lækkert, samt vejret var omkring de 30 gr.

Vi brugte dagene på at slappe af, bade ved stranden eller ved poolen, og bare nyde livet. Hvis det ikke var fordi vi havde forhåndsbooket et par pladser i Kroatien var vi bestemt blevet på Burgstaller.

IMG_0719

IMG_0735

Dag 6-11: KROATIEN

Vores tredje stop var på campingpladsen Amarin nær Rovinj i Kroatien. Vi havde hjemmefra booket et par pladser i en hel uge, hvor vi fik plads ved siden af hinanden ret langt fra vandet og uden den store mulighed for skygge.

IMG_0759

Fotos til blog-001

IMG_0865

IMG_0939

Campingpladsen var ok, men vi var ikke så begejstrede som for Burgstaller, som vi lige kom fra, og stranden med saltvand var fyldt med store skarpe sten. Vejret var dog virkelig varmt, vi havde dage med over 40 gr., men uden mulighed for skygge var det til tider næsten uudholdeligt.

I Kroatien brugte vi dagene på at se byen Rovinj (en gammel hyggelig by, som oprindeligt var en ø tæt på kysten, men som i 1763 blev knyttet til fastlandet ved at fylde kanalerne imellem), byen Pula (en gammel hyggelig by, som huser Kroatiens største og bedst bevarede monument Pula Amfiteater fra det 1. århundrede), en skøn sejltur og ellers bare afslapning og diverse strandbesøg.

IMG_0797

Fotos til blog

IMG_0870

Fotos til blog

Vi valgte dog at køre fra Kroatien en dag før tid, da vi gerne ville tilbage til Østrig og da vi ikke var så begejstrede for vores campingplads. Kroatien er dog et utrolig lækkert ferieland, hvor der er mange muligheder for at se, smage og opleve til en forholdsvis billig penge. Fx kostede et restaurantbesøg ml 250 – 600 kr med alt inkl. for os fem og maden var virkelig lækker.

Dag 12-13: ØSTRIG

Tilbage i Østrig prøvede vi at få plads på campingpladsen Seecamp i Zell am See, som vi havde læst gode anmeldelser omkring, men de var desværre fyldt op, så i stedet kørte vi til den nærliggende plads Sportcamp Woferlgut. Og det var bestemt ikke dårligt heller.

IMG_1084

Vi fik to pladser med god plads omkring, hvor ungerne kunne løbe og lege uforstyrret, og det var fantastisk. Faciliteterne og stemningen var også virkelig god, og personalet var utrolig søde og hjælpsomme.

Desværre blev vi ringet op fra Danmark allerede tidligt næste morgen, at vi havde haft indbrud, så vi valgte at færdiggøre vores ferie og sætte kursen mod Danmark. Vi var ca. 14 timer om at køre hjem. En ret øv slutning på en ellers helt igennem fantastisk ferie.

LIDT OMKRING UDGIFTER

  • Overnatning på camping Auf dem Simple, 2 nætter = 505 kr
  • Heidepark indgang + frokost, 5 personer = 1350 kr
  • Overnatning på camping Burgstaller, 2 nætter = 915 kr
  • Vandaktiviteter på søen = 320 kr
  • Overnatning på camping Amarin, 6 nætter = 2525 kr
  • Gokarts + leje af segways + bådtur = 1540 kr
  • Overnatning på Sportcamp Woferlgut, 1 nat = 460 kr
  • Brændstof i alt = 5225 kr
  • Diverse vejafgifter = 505 kr
  • Færge hjem = 1200 kr
  • Dertil selvfølgelig diverse indkøb, restaurantbesøg og yderligere aktiviteter

Alt i alt var det en fantastisk ferie, hvor vi både fik oplevet noget og slappet af samt hygget med vores børn og venner. Vi gør det bestemt gerne igen 🙂

***
Jennie Tronier