Hvad glæder jeg mig til i januar

Endnu et år er snart gået og vi hopper lige om lidt ind i 2017. Hvor er det vildt som tiden går.
Januar er jo på mange måder starten på noget nyt, så nu er det så småt tid til at se på et nyt år med nye oplevelser. Hvor bliver det spændende.

December måned er gået over al forventning for os, så før vi kigger lidt på mine forventninger til januar, må jeg nok hellere evaluere december månedsliste. Vi fik både julet en hel masse, bagt julekager, købt årets portvin, besøgt det smukke Tivoli, skrevet et fint julekort, oplevet det fantastiske Berlin og nydt juledagene på fuldt blus med al den afslapning, familiebesøg, julefrokoster og julegaver som vi ønskede. Helt perfekt.

Mine forventninger til januar:

  • at få fejret min far på den mest fantastiske måde, når han runder et skarpt hjørne
  • at få besøgt yndlingsbyen Berlin endnu engang – denne gang sandsynligvis i et lidt mere tænksomt niveau, da jeg bare følger med Manden Min på forretningsrejse. Håber dog at få mulighed for at slentre rundt på må og få med mit kamera og bare nyde byen
  • at få brugt mine julegave-gavekort, så jeg forhåbentlig kan få lidt nyt tøj, sko eller støvler. Det trænger jeg vist altid til, tror jeg
  • at glæde mig over Hr. Jørgensens tur til det fantastiske Grønland – jeg er jo grøn af misundelse…
  • at få læst min bog “To brødre” færdig (den er virkelig god, men også barsk)
  • at fejre Manden Mins fødselsdag
  • at se filmen “Syng” i biografen med mine tøser og en masse popcorn
  • at opleve campingmessen i Bella Centeret, så vi måske kan få lidt inspiration til hvilke steder vi gerne vil besøge med vores vogn og så Hr. Jørgensen forhåbentlig kan se lidt på en masse gadgets
  • at endelig få bestilt tid til Savannahs 12-års vaccination. Nu skal det virkelig være!

xxx
Jennie Tronier

Den mest fantastiske tunmousse

Jeg kan godt afsløre, at vi herhjemme alle er helt tossede med en god omgang tunmousse. Mig og ungerne nok mere end Hr. Jørgensen, men alligevel. I ved sådan en god omgang mousse som er fast, uden hverken at være for blød eller for tør, og som smager af noget. Det, tilsat med et godt brød, er helt sikkert et hit herhjemme. Vi laver den både til snack, til forret, til fyld på canapeer og nogle gange også til hovedret. Bare fordi det smager så godt. Faktisk har vi de sidste mange år fået det til forret til ungernes familiefødselsdage, fordi fødselsdagsbarnet selv har lov til at sætte menuen, og Max bestilte det også til hans konfirmation til forret. Så ja, tunmousse er én af favoritterne.

Jeg har været igennem flere forskellige opskrifter, alt muligt spændende og mindre spændende, med både husblas, med smør, med fløde osv., men alligevel bliver vi ved med at vende tilbage til den samme. Den helt klassiske fra Arla med rigeligt smør. Den som engang nærmest var en landeplage.

I dag, da vi var til julefrokost hos min svigerfamilie, havde vi derfor valgt at tage tunmousse med, og den var endnu engang et kæmpe hit!

Tunmousse (8 personer)

  • 2 dåser tun i vand
  • 200 g blødt smør (jeg bruger altid Lurpak)
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 1 tsk friskpresset citronsaft
  • 0,5 tsk groft salt (jeg bruger altid Maldon, intet andet salt dur hjemme hos os!)
  • Friskkværnet peber
  • Brøndkarse til pynt
  • Godt brød/flute som tilbehør

Hæld vandet fra tunen og kom den herefter i en skål, hvor den findeles.
Tilsæt smør, cremefraiche, citronsaft, salt og peber, og bland godt rundt.
Smag til, så den smager af noget.

Stil til sidst tunmoussen tildækket i køleskabet i min. 6 timer, gerne natten over.
Server til et godt brød/flute eller evt. ovenpå salatblade.

***
Jennie Tronier

Juleaften, så man er lige ved at flække

Siden vi fik Max for over 16 år siden, har vi altid holdt 1. juledag fri for gøremål. Da ungerne var små var det rart med en pause midt i julen, hvor de bare kunne nyde deres gaver, og familien kunne hygge sig og falde lidt ned efter den store aften. Vi har ofte spist en sen og langsom morgenmad, kigget på alle deres gaver, evt. spillet et spil eller set en film, og senere på dagen gået en lang tur ned til vandet. Hvis det har været snevejr, har denne tur været endnu mere hyggelig.
Den dag i dag prøver vi stadig at holde fast i denne tradition, selvom ungerne egentlig ikke har behov for en pause-dag mere. I dag har derfor også foregået i langsomt tempo. Vi har kigget lidt på vores gaver, Masava har fået sin gave fra os (i går fik hun et kæmpe ben af Verdens Bedste Morfar, som hun brugte hele aftenen på), vi har forberedt lidt mad til i morgen til en julefrokost hos min svigermor, og vi har bare slappet af og hygget os.

I går holdt vi jul hjemme med min far, min svigerfar, min bror og hans kone, og det var super hyggeligt.

Først spiste vi den dejligste julemiddag, hvor alt faldt i hak. Middagen består hos os altid af både and og flæskesteg. Jeg er nemlig vokset op med and, og Hr. Jørgensen er vokset op med flæskesteg, så derfor får vi begge dele. Derudover laver vi både almindelige kartofler og brunkartofler, den bedste julesovs som har stået og simret i flere timer, lidt chips til at dyppe i sovsen, ekstra flæskesvær, samt både en varm rødkål og en kold rødkål med appelsinstykker.
Til dessert bliver der stillet en stor skål risalamande på bordet og både kold og varm kirsebærsovs, hvorefter kampen sætter ind efter den ene mandel. Efterfølgende bliver der stillet kaffe og en masse hjemmelavet konfekt på sofabordet (jeg kan seriøst ikke begrænse mig her), en slikskål, hjemmelavet frugtflæsk og en skål med blandede nødder.

Én ting kan dog seriøst stresse og irriterer mig juleaften; hvis julegaverne nærmest kastes rundt og alt skal foregå i dobbelt tempo. Faktisk kan det ødelægge hele julen for mig, fordi jeg synes, at julen skal være hyggelig, og hvis gaverne bare fordeles rundt, så vi hver især koncentrerer os om vores egne gaver, så går hyggen og samværet af for mig. Hvis jeg får lov til at bestemme, åbner man én gave ad gangen, og en udvalgt får lov til at starte runden med at vælge en gave. Den udvalgte skal vælge en gave fra bunken under træet og må ikke vælge sig selv, hvorefter turen går videre til en ny udvalgt. På denne måde kan vi stadig hygge os og snakke, og det hele er ikke nødvendigvis overstået på under en time.

I går faldt alle disse tjek-punkter i hak for mit vedkommende, så jeg kan vist roligt kalde aftenen for en succes.

***
Jennie Tronier

Den perfekte gaveindpakning

Hvem elsker ikke at få en gave? I ved sådan en gave, som giveren virkelig har tænkt over, og som modtageren bliver varm om hjertet af. Hvis så også gaven har været pakket rigtig fint ind, bliver oplevelsen bare endnu mere god og intens. Eller sådan har jeg det i hvert fald.

Herhjemme til jul køber jeg virkelig mange gaver, nok omkring 100 stk, hvis man tæller alt med: 24 x 3 kalendergaver til ungerne + 4 stk. kalendergaver til min far + omkring 20 +/- almindelige julegaver + derudover det løse til ungernes skoler, til arbejdet, til gavelege osv. Ikke nok med, at det tager ufattelig lang tid at få købt alle gaverne, så tager det også ufattelig lang tid at pakke dem ind, men alligevel prøver jeg hvert år at gøre det til en hyggelig oplevelse.

Kalendergaverne skal selvfølgelig helst pakkes ind før 1. december, og de pakkes herhjemme helt almindeligt ind uden bånd, men kun med et tal på, så man kan kende forskel på dem i bunken. Julegaverne prøver jeg derimod at gøre noget ekstra ud af, så i onsdags havde jeg derfor taget fri fra arbejde, for at hellige mig arbejdet totalt.

Om morgenen, da ungerne var taget i skole, bar jeg derfor alle gaverne ind til stuebordet, lavede mig en kop kaffe og satte mig ned og gik i gang. I år havde jeg valgt at binde lidt ekstra gave- eller silkepapir omkring gaverne, pynte med snor, gavebånd eller silkebånd, samt evt. pynte med lidt spiseligt – dog ikke til de hjem, hvor jeg vidste der var en hund med til juleaften. Så ville hunden nok hurtigt muntre sig under juletræet.

Jeg kan godt afsløre, at det tog mig temmelig mange timer – og mange kopper kaffe – at udføre opgaven, men tilsidst var det overstået og det så så fint ud under træet, hvor de (uden spiseligt) har fået lov til at pynte op indtil gaverne skal byttes med familie, venner og veninder.

I aften tager vi hul på julen sådan for alvor. Vi skal nemlig til min far med min bror og hans kone og spise trillebollesuppe (til de der ikke kender den slags, er det en hønsekødssuppe med hjemmelavede melboller, som kaldes trilleboller). Det er en tradition fra min barndom, hvor vi altid fik trillebollesuppe til forret juleaften, så for mig er det ren nostalgi med den suppe. Bare duften kan gøre mig glad.
De senere år har vi dog valgt at spise suppen lillejuleaften, da der altid er rigeligt med mad juleaften, og det passer helt perfekt ind i resten af julens puslespil.

***
Jennie Tronier

Julekort 2016

Jeg er jo en total sucker for traditioner. Jeg er en sucker for mange ting, men traditioner kan noget specielt, hvis man spørger mig. På en eller anden måde er der bare en masse stemning og hygge i traditioner, og det kan jeg godt lide.

Én af decembers traditioner er mine julekort. Jeg sender julekort til en del, både familie og veninder, og jeg har nærmest skabt mig selv en hel bestemt arbejdsproces omkring disse kort.

I november begynder jeg at tænke over to ting; hvilket billede skal bruges og hvordan skal årets tema være.
Dernæst står den på indkøb; både pap, kuverter og pynt (fx glansbilleder eller måske julehjerter) købes, samt billeder bestilles hjem.
Derefter skal teksten skrives med både lidt personligt og lidt om året der er gået, hvorefter det hele samles, så de kan sendes afsted.

I år har jeg valgt at pynte med et glansbillede og sætte det årlige foto indeni ved siden af teksten. Nogle år er det helt anderledes, men det var lige det der virkede rigtigt for mig i år.

Nu er det bare om at vente og se om jeg får nogle julekort igen. Det plejer jeg nu ikke i stor stil at få, men lidt har jo også ret ik?!

***
Jennie Tronier

French toast

Jeg kan huske dengang jeg var på Galapagos på min 3-måneder lange Sydamerika-tur i år 1999 (eller deromkring), at vi hver morgen fik french toast. Vi boede på et stort skib, hvor en kok tilberedte mad til os både morgen, middag og aften (det lyder helt klart mere fancy end det var – behøver jeg sige mere, end at vi var backpackeres 😉), og altså hver morgen lavede kokken french toast til os. Det havde jeg aldrig smagt før.
Vi har derfor nok givet højlydt udtryk for vores begejstring. I hvert fald kom en ung amerikansk pige over til os og gav os opskriften, så vi selv kunne prøve at lave det senere. Hun fortalte, at de rimelig ofte fik det hjemme hos hende til morgenmad (hun var næsten helt træt af det) og at de enten spiste sirup over eller bacon/pølser til. Jeg kunne nu bedst lide dem helt plain.

I rigtig mange år derefter har jeg nok haft et ret rosenrødt forhold til banditterne, selvom jeg faktisk ikke selv har lavet dem særlig ofte, så da Max her til morgen spurgte om vi ikke skulle lave french toast til morgenmad, hoppede jeg straks med på ideen.

French toast (10 stk)

  • 10 skiver brød / toast
  • 5 æg
  • 5 spsk mælk
  • 10 spsk sukker
  • Smør til stegning
  • evt. kanel og vanille

Bland mælk og æg i en flad skål.
Vend brødet heri og steg herefter på panden, ikke for hurtigt, og drys med sukker samt evt. kanel og vanille.

Brødene kan spises som de er eller serveres med sirup eller bacon/pølser.

***
Jennie Tronier

Boganmeldelse: “Sommeren jeg mødte dig” af Jojo Moyes

Jeg er lige blevet færdig med bogen “Sommeren jeg mødte dig” af Jojo Moyes, og hvor er den bare hyggelig.

Jeg kom på sporet af Jojo Moyes, da jeg læste hendes gennembrudsbog “Mig før dig”, som virkelig satte sine spor i mig. Den er stadig her nogle år efter på min top 10-liste over bedste bøger nogensinde, så den kunne virkelig noget for mig. Siden har jeg læst en del af Jojo Moyes bøger, men ingen af dem er kommet helt op i samme liga endnu, men okay, der skal virkelig også noget til!

Bogen “Sommeren jeg mødte dig” handler om de to veninder Lottie og Celia, som vokser op i en lille stille badeby i 1950´ernes England.  En sommer kommer en gruppe kunstnere til byen og køber byens smukke art deco-hus Arcadia, og begge veninder bliver straks tiltrukket af det bohemeagtige miljø. Endda så meget, at det får skæbnesvangre konsekvenser for hjertevenindernes liv og lykke.
50 år senere bliver Arcadia igen genstand for en masse sladder i den stille badeby, da en finansmand vil omdanne det misligeholdte hus til et fint badehotel. Under renoveringen vækkes husets historie hurtigt til live igen, og hemmelighederne om hvad der skete for alle de år siden kommer stille og roligt frem i lyset.

For mig er bogen rar og hyggelig. Sådan en rigtig sofabog, hvor man bare kan sætte sig tilbage og blive underholdt. Alle de fine twists på historien, kunne virkelig noget, og Jojo Moyes formår endnu engang at skrive så siderne nærmest vender sig selv.

Data om bogen:

  • Forfatteren er britiske Jojo Moyes, som er en af de få forfattere der har vundet “The Romantic Novel of the Year Award” to gange
  • Bogen er udgivet af forlaget Cicero
  • Genren er skønlitteratur
  • Bogen er på 449 sider

***
Jennie Tronier

Restauranter i Berlin

Jeg har vist sagt det flere gange før, men både mad og rejse er lige noget som kan gøre mig (ekstra) glad og tilfreds. Når vi tager afsted på ferie, er halvdelen af glæden for mig, at læse op på landets seværdigheder, historie, kultur og fx restauranter. Hvis vi er afsted i længere tid, bestiller vi ikke nødvendigvis bord på diverse restauranter hjemmefra, men hvis vi kun er afsted i en weekend, kan vi sagtens finde på at bestille bord på en god restaurant, som vi har fået anbefalet.

Nu har vi snart været i Berlin en del gange, så derfor vil jeg herunder lave en lille guide over de restauranter og cafeer vi har besøgt eller fået anbefalet:

  • BOCCA DI BACCO, Friedrichstr. 167 i Mitte, er en god italiensk restaurant.
  • BREWDOG, Ackerstraße 29, er et sted for ølentusiaster, hvor både øllen og pizzaerne er gode.
  • DRESSLER CAFE, Unter den Linden 39 i Mitte, er en restaurant i bedste art deco stil. Vi har spist en lækker morgenmad her, men har hørt at også både frokost og aftensmad er anbefalelsesværdig.
  • EINSTEIN CAFE, som bl.a. ligger Kurfürstenstrasse 58, er en god og hyggelig cafe.
  • FLEURY CAFE, Weinbergsweg 20 i Mitte, er bl.a. en god morgenmadsrestaurant.
  • GRILL ROYAL, Friedrichstrasse 105b i Friedrichstrasse; er en god bøfrestaurant på højde med vores egen Mash.
  • KaDeWe har på 6. sal verdens største fødevareafdeling, hvor man både kan få sig en god frokost og en lækker kage.
  • KAEFER, på toppen af Reichstag i Mitte, er en populær restaurant at besøge. Vi har spist lækker morgenmad her, og det kan altid anbefales at booke bord hjemmefra, fordi man skal sikkerhedsgodkendes for at besøge parlamentsbygningen.
  • MONSIEUR VUONG, Alte Schönhauser Strasse 46 i Prenzlauerberg, er en vietnamesisk restaurant, hvor man ikke kan bestille bord og hvor køen dertil næsten altid er lang. Vi har desværre aldrig været her, men vi har fået anbefalet dette sted er både danskere og tyskere. Det skulle være så lækkert.
  • SANKT OBERHOLZ, bl.a. på Rosenthaler Platz i Mitte, er en hyggelig kaffebar, hvor morgenmaden også er god.
  • THE BARN, Auguststraße 58, er stedet for kaffenørder.
  • THE BIRD, Am Falkpl. 5, skulle være en fantastisk burgerrestaurant, nogle siger byens bedste burgere, men som vi desværre ikke har smagt.
  • TOMMY´S BURGER JOINT, Invalidenstraße 160, serverer fantastiske burgere.
  • VAPIANO er en kæde der serverer frisk italiensk mad, hvor man går hen til en kok og fortæller hvad man vil have og så laver han det – lige for øjnene af en.

Derudover kan man (selvfølgelig) få god mad, kaffe og kage på de fleste hoteller i byen, fx kan både Hotel Westin Grand og Kempski Hotel Adlon klart anbefales, og kaffebarer er der stort set over hele byen, hvor både kaffe, kage og morgenmad er godt. Samt maden i forskellige boder på fx julemarkederne smager godt og er billigt.

xxx
Jennie Tronier

Seværdigheder i Berlin

Som jeg skrev forleden dag vil jeg her prøve at samle lidt information omkring seværdigheder i den tyske hovedstad Berlin.
Byen har været hovedstad i flere hundrede år, først for kurfyrstendømmet (hvor den store kurfyrste Friedrich Wilhelm i 1640 satte gang i byens udvikling), så for kongeriget Preussen (år 1701-1918), det tyske kejserrige (år 1871-1918), for Weimarrepublikken (år 1918-1933), for Nazi-Tyskland (år 1933-1945), for DDR (år 1949-1990) og for hele Tyskland efter genforeningen d. 3. oktober 1990.
Bybilledet er derfor stærkt præget af både storhed, fald og mange års adskillelse, hvor to bydele udviklede sig uafhængigt af hinanden.

Hvis man kun har kort tid i byen, anbefales det at se følgende 10 seværdigheder, som giver et godt indblik i byen som helhed og byens historie:

  1. BRANDENBURG TOR inkl. UNTER DEN LINDEN (se under afsnittet Overordnede)
  2. REICHSTAG (se under afsnittet Overordnede)
  3. FLODEN SPREE (se under afsnittet Overordnede) 
  4. TIERGARTEN inkl. SIEGESSÄULE (se under afsnittet Overordnede) 
  5. MUSEUMSINSEL (se under afsnittet Overordnede)
  6. MINDESMÆRKET FOR DE MYRDEDE JØDER (se under afsnittet Nazi-tiden)
  7. MUREN (se under afsnittet Den delte by)  
  8. CHECKPOINT CHARLIE (se under afsnittet Den delte by)
  9. ALEXANDERPLATZ inkl. FJERNSYNSTÅRNET (se under afsnittet Overordnede)
  10. POTSDAMER PLATZ (se under afsnittet Overordnede)

Hvis man derimod har tid og lyst til at efterforske mere af byen, kan følgende seværdigheder anbefales: Her deler jeg dem op i Overordnede, fra Nazi-tiden og fra den delte by i DDR-tiden, for at markere det historiske islæt.

OVERORDNEDE:

  • ALEXANDERPLATZ er en travl markedsplads i det tidligere Østberlin. Alexanderplatz var oprindeligt et kvægmarked i 1300-tallet, men op gennem tiden udviklede det sig til et travlt knudepunkt. Under 2. verdenskrig blev alt sønderbombet, og i årene 1967-1970 blev pladsen genetableret som led i opbygningen af DDRs hovedstad. I dag kan man stadig se Verdensuret og Folkevenskabsbrønden i markant DDR design. Alexanderplatz er egentlig pladsen mellem stationen og Alexanderstrasse, Grünerstrasse og Karl-Liebknencht-strasse. Området bag stationen, hvor rådhuset og Fjernsynstårnet ligger, hedder ikke Alexanderplatz. Det hedder faktisk slet ingenting.
  • ALTE MUSEUM, som ligger på Museumsøen, blev bygget i 1830 og er det ældste museum på øen. Her finder man en gennemgang af oldgræsk kultur.
  • BODEMUSEUM, som ligger på museumsøen, er byens museum for skulpturer, kunst og møntsamlinger.
  • BOTANISK HAVE er en af de største og mest betydningsfulde haver i verden (Unter den Eichen 5-10).
  • BOULEVARD DER STARS som er Berlins svar på Walk of Fame (Potsdamer Strasse).
  • BRANDENBURG TOR er nok en af byens mest berømte bygningsværk og vartegn. Den blevet bygget i 1791, var oprindeligt én ud af 18 byporte, er 26 meter høj og 66 meter bred, har et firspand (quadriga) på toppen og stod på grænsen mellem Øst- og Vestberlin.
  • BRO: GLIENICKER BRüCKE ligger i den sydlige ende af Berlin og forbinder Berlin med Potsdam. Broen hed oprindeligt Kaiser-Wilhelm-Brücke. Broen var grænseovergang under Den Kolde Krig og kendt fra udveksling af spioner. Der er en lille mindeplade ved broen, som fortæller historien.
  • BRO: OBERBAUMBRüCKE, er en flot rød dobbeltbro, som oprindeligt blev brugt som toldbro fordi floden snævrer ind her. Den forbinder Kreuzberg med Friedrichhain over Spree. 
  • BRO: SCHLOSSBRüCKE er måske en af Berlins smukkeste broer. Broen udgør den østlige ende af pragtgaden Unter den Linden. Den nuværende bro er fra 1824 og der er skulpturer med græske guder som Nike, Athena og Iris udført af forskellige tyske kunstnere i 1800 tallet. Broen hed Marx-Engels-Brücke fra 1951 til 1991.
  • CHARLOTTENBURG SCHLOSS er det gamle dronningeslot fra 1695, hvor det blev tegnet til hustruen af kurfyrst Frederik 1. af Preussen Sophie Charlotte. Slottet har været bygget ud under flere kongelige, men bruges i dag som museum, hvor man også kan gå en tur i slotsparken.
  • DOMKIRKEN, som ligger på museumsøen, blev bygget i 1905 og er derfor forholdsvis ung. Den led alvorlig skade under 2. verdenskrig og er aldrig bragt tilbage til sin oprindelige form. Det kan anbefales, at besøge tårnet samt krypten, hvor den kongelige familie er stødt til hvile.
  • FJERNSYNSTÅRNET er et af byens vartegn, som står i nærheden af Alexanderplatz. Det stod færdigbygget i 1969 og var ment som et arkitektonisk vartegn over Østberlin. Det er 368 meter højt og har en restaurant i 200 meters højde med en fantastisk udsigt ud over byen. Tårnet bliver stadig den dag i dag brugt som TV og radiotårn.
  • FLODEN SPREE, som løber godt 47 km gennem Berlin. Faktisk er byen mere end vandby end Venedig med sine godt 180 km floder og kanalen, selvom byen ligger over 300 km fra havet. Man kan forholdsvis billigt tage på sejltur i Berlins floder.
  • FRIEDRICHSTRASSE er en af Berlins mest kendte gader. Den løber gemme Mitte, krydser både Spree og Unter den Linden samt forbinder bydelene Kreuzberg og Wedding.
  • GEDäCHTNISKIRCHE KEISER-WILHELM er ruinerne af en gammel sønderskudt kirke og en af Berlins vartegn. Ved siden af står en smart nybygget kirke, som tilsammen udgør Læbestiften og Pudderdåsen.


  • GENDARMENMARKT er en fin plads, hvor Französischer Dom (bygget i 1705 af huguenotterne) og det gamle Konzerthaus ligger.
  • HACKESCHER MARKT er et hyggeligt område, hvor især Hackescher Höfe, som er et kompleks af otte sammenhængende baggårde, er interessant. Området var tidligere befolket af især jøder, hvorfor der her findes mange mindesmærker i fortovene, såkaldte Stolpersteine.
  • HAUPTBAHNHOF som er Berlins hovedbanegård og næsten en seværdighed i sig selv.
  • JULEMARKEDERNE som næsten bør have deres eget indlæg pga. deres popularitet. Der findes flere forskellige, som alle har deres eget lille vartegn: Gendarmenmarkt (som nok er det smukkeste), Alexanderplatz (som har skøjtebane), Røde rådhus (med pariserhjul), Europa Center (med små forlystelser), Charlottenburg (med det smukke slot i baggrunden) og Spandau (som er det største julemarked i Berlin).
  • JØDISKE MUSEUM som dækker den jødiske historie i over 1000 år, hvor selve bygningen er ret speciel, da den er lavet i zig-zag (Lindenstrasse 9-14).
  • JØDISKE SYNGOGE med dens smukke guldkuppel på toppen (Oranienburger Strasse 28-30).

  • KADEWE, som er Berlins fineste og nok mest berømte shoppingcenter, hvor især 6.sals madetage er helt exceptionel.
  • KREUZBERG med gaderne Oranien Strasse og Bergmannstrasse er et hyggeligt område fyldt med cafeer, barer og restauranter.
  • KURFüRSTENDAMM er Berlins mest berømte shopping boulevard.
  • MAGIC MOUNTAIN KLETTERHALLE er en af de største indendørs klatrehaller i Europa (Böttgerstrasse 20-25 i Wedding).
  • MALL OF BERLIN, som er Berlins største shoppingcenter (Leipziger Platz 12)
  • MAUERPARK er et fint stykke grønt areal i det tidligere Ingenmandsland, hvor man kan høre musik og se teaterstykker i små amfiteatre. Her findes hver søndag et hyggeligt loppemarked (Gleimstraße 55, Prenzlauer Berg).
  • MEILENWERK, omtales også som Classic Remise, er et mekka for bilentusiaster. Her er eksotiske luksusbiler samlet i en smuk gammel toghal (Wiebestrasse 36 – 37)
  • MUSEUMSINSEL, på dansk museumsøen, er en ø placeret ved Spree i midten af Berlin. Her finder man bl.a. Domkirken, Altes museum, Neues museum, Nationalgalerie, Pergamonmuseum og Bodemuseum. Museumsøen blev skabt efter kongelig ordre i 1841, og den blev i 1999 optaget på UNESCOS verdenskulturarv liste.

  • MUSEUM THE STORY OF BERLIN er et museum som fortæller 800 års historie for byen (Kurfürstendamm 207)
  • NATIONALGALERIET, som ligger på museumsøen, er byens kunstmuseum.
  • NEUE MUSEUM, som ligger på museumsøen, blev bygget i 1859 og er det andet ældste museum på øen. Her finder man ægyptiske og forhistoriske udstillinger.
  • NIKOLAIVIERTEL er en renoveret/nybygget del af det gamle Berlin, som efter sigende skulle være meget troværdig. Gaderne er små og snørklede brostensstræder og biler er forbudt. Midt i kvarteret ligger byens ældste bygningsværk Nikolaikirke fra 1230.
  • OLYMPISKE LANDSBY som blev bygget af nazisterne til alle atleter til de Olympiske sommerlege i 1936. I dag står landsbyen med diverse træningsanslæg, små søer og skulpturer. Efter 2. verdenskrig lavede russerne det hele om til en militærkaserne, og i dag står byen hen som en spøgelsesby. Det er muligt at komme på guidede ture rundt i landsbyen (Rosa-Luxemburg-Allee 70).
  • OLYMPISKE STADION som blev bygget i 1934-36 pga. de Olympiske sommerlege i 1936. Det har en kapacitet på knap 75000 mennesker. 
  • PERGAMONMUSEUM, som ligger på museumsøen, er byens museum omkring Zeus alter fra Pergamon, Processions Allen og Ishtarsporten fra Babylon og den romerske port fra Milet.
  • POTSDAMER PLATZ er en gammel plads i Berlin. I 1920érne var her så travlt, at Europas første lyskurv blev stillet op på pladsen. Under 2. verdenskrig blev alt sønderbombet og under DDR-tiden lå pladsen øde hen som et stort Ingenmandsland. I dag er pladsen igen blevet til et travlt og pulserende område med det nybyggede Sony Center i midten. På toppen af Kollhoff-tower ligger Panoramapunkt, hvor man kan komme op med Europas hurtigste elevator og hvor der er en fantastisk udsigt ud over byen inkl. det højere Fjernsynstårn.

  • PRENZLAUER med gaden Oderberger Strasse er et hyggeligt område fyldt med cafeer, barer og restauranter.
  • REICHSTAG er parlamentsbygningen for Forbundsdagen. Den stod færdigbygget i 1894, hvor grundstenen blev nedlagt af kejser Wilhelm 1. af Tyskland i 1884. Som et teknisk mesterværk for dens tid havde den en stor kuppel af stål og glas på taget. Den 27. februar 1933 blev bygningen, symbolet på demokrati, sat i brand af nationalsocialisterne, og under 2. verdenskrig blev bygningen yderligere beskadiget samt Stalins regime havde heller ikke meget til overs for bygningen. Under den kolde krig lå Reichstag-bygningen som en ruin i Vestberlin, men kun få meter fra grænsen til Østberlin, og i 1956 besluttedes det at restaurere den gamle bygning, selvom Vesttysklands parlament mødtes i Bonn. Under restaureringen besluttede man at fjerne den ødelagte kuppel på taget. I årene herefter blev bygningen gennem mange år kun brugt til repræsentative møder, bl.a. blev genforeningsceremonien i 1990 holdt der. Dog blev det i 1991 besluttet, efter megen debat, at flytte regeringen og parlamentet tilbage til Berlin, og endnu engang blev et stort restaureringsarbejde sat i gang. Denne gang blev kun ydrevæggene stående tilbage, alt andet blev fjernet og genopført, selv glaskuplen blev genopført som en gestus fra den tidligere kuppel, og denne er i dag en af de mest besøgte turistattraktioner i Berlin. I april 1999 flyttede Forbundsdagens sæde officielt fra Bonn til Berlin.
  • RITTERSPORT MUSEUM, hvor man bl.a. kan lave sin egen Rittersport chokolade (Französische Strasse 24).
  • SEA LIFE BERLIN inkl. AUQADOME er et stort akvarium, hvor Aquadome er en flot kæmpe vandtank med en elevator i midten (Spandauer Strasse 3).
  • SIEGESSäULE, på dansk Sejrssøjlen, står på Strasse 17. juni i Tiergarten og er et minde over tre vundne krige. Den blev planlagt opført i 1864 efter preussernes sejr over Danmark, men da den først stod færdig i 1873 havde preusserne også vundet krige i både Østrig og Frankrig, hvorfor det blev besluttet, at søjlen skulle være et minde over alle tre sejre. Søjlen består af sandsten, som er dekoreret med forgyldte kanonrør erobret fra fjenden i de tre krige. Øverst oppe står den gyldne bronzeskulptur Victoria, som er 8,3 meter højt og vejer 35 tons. Den omtales af berlinerne i daglig tale som Guld Else. Søjlens fod består af fire bronzerelieffer der viser de tre krige og den sejrrige indmarch i Berlin. På Hitlers 50 års fødselsdag d. 20. april 1939 blev den fjerde ring pyntet med guirlander tilføjet søjlen. I dag kan man komme op i søjlen for et mindre gebyr, hvor man kan bestige en stejl spiraltrappe på 285 trin.

  • TIERGARTEN er en stor park, hvor fyrster og adelige tidligere gik på jagt, og hvor berlinerne i dag slapper af om sommeren. Under 2. verdenskrig havde Hitlers arkitekt Albert Speers store planer med området og opførte bl.a. den store aksevej gennem parken, som i dag hedder Strasse 17. juni. Området blev dog totalt ødelagt under krigen og skulle derfor totalrenoveres efterfølgende. Under DDR-tiden lå parken i Vestberlin.
  • TREPTOWER PARK hvor det sovjetiske mindesmærke for 7000 af de 80.000 sovjetiske soldater som mistede livet i slaget om Berlin i april-maj 1945. Der er et monument som forestiller den sovjetiske soldat Nikolaj Masalov, som gjorde den gode gerning at redde en tysk pige, som befandt sig på Potsdamer Platz (Puschkinallee).
  • UNTER DEN LINDEN er en gammel boulevard som er 1,5 km lang, 60 meter bred, har to rækker af lindetræer og går fra Brandenburg Tor gennem Mitte til den gamle slotsbro ved Museumsøen. Gaden er i dag under betydelig renovering for at komme tilbage til sin oprindelige storhedstid, hvor den blev bygget så kongelige kunne færdes fornemt ud og ind af byen. I mange år var højre spor reserveret til de kongelige, og i kejsertiden måtte biler fx ikke benytte denne side af vejen.
  • ZOO BERLIN er en af verdens bedste zoologiske haver. 

NAZI-TIDEN:
Adolf Hitler kom til magten med Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti (NSDAP) i 1933. Han var født i Østrig i 1898, havde været Fører for partiet siden 1921, blev tysk statsborger i 1932 og formåede med sine karismatiske taler at få især arbejder- og middelklassens stemme i en svær økonomisk tid. Han blev i 1934 udnævnt til både Fører for partiet (regeringschef) og Rigskansler for Weimarrepublikken (statsoverhoved), hvorfor han pludselig alene havde den fulde magt.

Hitlers store drøm var at opbygge Det Tredje Rige med Germania (=Berlin) som hovedstad og udleve alle hans ønsker vha. nazismen.
Det nazistiske diktatur betød afskaffelse af fagforeningerne, fastfrysning af lønningerne, indførelse af censur, systematiske forfølgelser og mord af jøder, Jehovas Vidner, sigøjnere, kommunister, homoseksuelle og ateister samt fysisk og psykisk handicappede. Udryddelserne varede helt frem til Nazi-Tysklands endelige nederlag til sovjetiske, britiske og amerikanske styrker i 1945, hvor Hitler begik selvmord i førerbunkeren i Berlin.

De sidste dage af Hitlers liv beskrives som kaotiske. D. 16. april 1945 angreb de sovjetiske styrker Berlin fra floderne, og d. 20. april var Hitler over jorden for sidste gang, hvor han uddelte medaljer (jernkorset) til nogle drenge fra Hitler Jugend. Næste dag gav han ordrer til modangreb uden rigtig at fatte at der faktisk ikke længere var nogen hær at kommandere med. Dette gik dog op for ham dagen efter, hvor han blev så rasende, at han forsvor at blive i bunkeren til krigen var ovre og derefter skyde sig selv. D. 29. april giftede han sig med kæresten Eva Braun og skrev sit testamente, men dagen efter skød han sig selv om eftermiddagen, mens Eva tog Cyanid. Ligene blev efterfølgende brændt i haven i Rigskancelleriet. Siges det.

#Gestapos hovedkvarter før 2. verdenskrig og Hitlers Førerbunker ved det gamle rigskancelleri efter krigen# 

  • BAYERISCHES VIERTEL er det tidligere jødiske kvarter, hvor en kunster har hængt skilte op i lygtepælene, der på den ene side citerer en lov med dato for indførelsen og på den anden side viser et ikon som betegner på pågældende restriktion, fx et brød når jøder kun måtte købe brød på bestemte tidspunkter.
  • BEBELPLATZ, hvor de berygtede bogbrændninger fandt sted og op mod 25.000 bøger gik op i flammer. I et vindue blandt pladsens brosten kan man i dag se en tom bogreol.
  • FüHRERBUNKER var Hitlers førerbunker. Den havde et 4 meter betontag og lå 8,2 meter under jorden i haven på det gamle rigskancelleri i Wilhelmstrasse 77. Bunkerne blev bygget i 1943 og var så luksuriøst bygget som sådan et kunne være. Det var her Hitler endte sine dage. Russerne jævnede de sidste ruiner af både det nye og det gamle rigskancelleri i årene 1945-1949, men Hitlers bunker var urørlig og blev liggende. I 1959 blev den igen forsøgt ryddet uden held, denne gang af DDR, hvorfor man under opførelsen af nye boliger i 1988-1989 besluttede at afdække og gemme bunkeren under jorden. I dag ligger der en parkeringsplads ovenpå bunkeren, hvor der står et infoskilt om stedets historie som eneste dokumentation (Gertrud Kolmar Strasse).
  • GESTAPOS hovedkvarter, også kaldet det hemmelige politi, var et af de mest frygtede områder dengang. Det lå mellem 1933 og 1945 i området mellem Prinz-Albrecht-Strasse (nu: Niederkierchnerstrasse, opkaldt efter en kvindelig kommunistisk modstandskæmper), Wilhelmstrasse og Anhalterstrasse. Gestapos hovedfængsel lå i Prinz-Albrecht-Strasse 9, politiledelsen ss havde deres hovedkvarter ved siden af i Hotel Prinz Albrecht, og efterretningstjenesten SD boede i Wilhelmstrasse 102. Gestapo-bygningen blev bombet væk og der er i dag intet tilbage over jorden. Man kan se udstillingen “Topographie des Terrors” af de udgravede kældre, som blev brugt til fængselsceller inkl. et imponerende besøgscenter, hvor Gestapos overgreb, historie og organisation præsenteres (Niederkierchnerstrasse).
  • GRUNEWALD TOGSTATION GLEIS 17 MEMORIAL er et mindesmærke for deporteringen af jøderne på et nedlagt sport på en ellers fungerende togstation. Fra denne station blev 56.000 jøder transporteret til koncentrationslejre. Inskriptioner langs sporene fortæller om datoer for transporter og præcise antal mennesker, som blev sendt afsted (14193 Berlin, ca. 13 km vest for Alexanderplatz).
  • MAHNMAL LEVETZOWSTRASSE er stedet hvor en af Berlins største syngoger tidligere lå. Her opsamlede nazisterne fra 1941 tusindevis af jøder, før de blev sendt videre til koncentrationslejre, bl.a. via togstationen Grunewald. I dag er der sat en stor mindesplade op med datoer og antal mennesker som blev deporteret den pågældende dag, samt en skulptur i form af en togvogn som symboliserer deportationen til den visse død.
  • MINDESMÆRKET FOR DE MYRDEDE JØDER er et minde om de næsten 6 mio. jøder der systematisk mistede livet under nazisterne. Området består af 2711 betonsøjler fordelt på 19000 kvadratmeter, og under jorden ligger et besøgscenter som viser historien om Holocaust i ord og billeder. Det anbefales ikke at tage børn under 12 år med herned. Kun ca. 100 meter fra området (Gertrud Kolmar strasse) står et ensomt skilt på en parkeringsplads, som eneste dokumentation på, at det var her Hitlers führerbunker lå og her han endte sine dage.

  • OTTO WEIDTS BLIDEVÆRKSTED, hvor fabrikanten gemte en jødisk familie igennem ni måneder indtil en nazistisk stikker gav ham op. Der findes i dag et museum i lokalerne (Rosenthaler Strasse 39, 1. baggård).
  • PROPOGANDAMINISTERIET, hvor Joseph Goebbels havde sit skrivebord og styrrede pressen med hård hånd. Han skrev de fleste af Hitlers taler og opfandt slagord og masseoptrin for denne bygning. I dag holder Sundhedsministeriet til i bygningen (Mauerstrasse 45-53).
  • RIGSLUFTFARTSMINISTERIUM, hvor Hermann Görings reagerede. Han var tidligere flyverhelt, og hvis nogle slag mislykkedes gav han kun sine piloter skylden. Bygningen er en kolos i grå sandsten, der overlevede 2. verdenskrig stort set uskadt. Den dag i dag udstråler ministeriet den strenghed og brutalitet, nazisterne forlangte af deres arkitekter. Bygningen stod klar i 1935 – efter en byggetid på kun godt et år. Og med sine 2000 kontorer var den byens største kontorhus (Wilhelmstrasse 97).
  • SAMMLUNG BOROS er en kunstudstilling i en enorm overjordisk bunker, hvor man stadig kan se nogle af de gamle skilte og skrifter på væggene (Reinhardsstrasse 20 nær Friedrichstrasse station).
  • STOLPERSTEINE, på dansk snublesten, som er små mindesmærker i fortovene der fortæller hvor der boede jøder, hvornår de blev depoteret og hvornår og hvor de døde. Med stenene foran husene holdes mindet i live om de mennesker der engang boede der. I Berlin findes der over 5000 stolpersteine.
  • STRASSE DES 17. JUNI, en ottesporet-boulevard fra Brandenburger Tor igennem Tiergarten, er den eneste rest tilbage af en gigantisk anlægsplan, som Hitler startede på sammen med sin arkitekt Albert Speer. I slutningen af 2. verdenskrig fungerede boulevarden som start- og landingsbane for de sidste fly, som slap ud af Berlin med bl.a. Albert Speer ombord.
  • UNTERWELTEN er guidede ture både i over- og underjordiske bunkere. Man kan bestille dansk guide til turen, som tager ca. 2 timer (Brunnenstrasse 105).

 

DEN DELTE BY:
Efter 2. verdenskrig blev Berlin delt op i fire sektorer; en sovjetisk, en fransk, en engelsk og en amerikansk. Denne fordeling blev allerede aftalt i 1943, at fordele både Tyskland og Berlin mellem de fire lande, men at det endte med at være Sovjetunionen som kom først frem til Berlin fik stor betydning for aftalen. Det var meningen, at byen skulle reageres gennem sammenhold, men der var store forskelle og det skulle vise sig, at der ikke var enighed om hvordan det skulle udføres.
Allerede i 1946 var forskellene så markante, at Sovjet besluttede at vanskeliggøre passage af grænserne. USA ville have bragt et Vesttyskland på fode og undgå en kommunistisk stat, og Sovjet ønskede vestmagterne sat uden for indflydelse. I 1948 indførtes D-marken, og da vestmagterne indførte den som officielt betalingsmiddel i Berlin, svarede Sovjet med en total lukning af grænserne. Berlin, som ligger 175 km inde i Østtyskland var belejret, og forsyninger var kun mulige via en luftbro. Belejringen varede knap et år fra juni 1948 til maj 1949, og skabte et stærkt bånd mellem Vestberlin, Vesttyskland og USA.

I 1949 dannedes republikken DDR som en totalitær étpartistat, et kommunistisk diktatur med hovedstaden Berlin, og samme år etableres Forbundsrepublikken Vesttyskland med hovedstaden Bonn.
Vesttyskland var fuld af anger over nazitidens rædsler, og havde travlt med at etablere gode forhold til USA og Vesteuropa. Det stærkt kommunistiske Østtyskland førte en hård politik isoleret fra vesten, opbygningen gik langsom og de økonomiske forhold var trange, hvilket førte til udvandring af mere end 3 millioner indbyggere de første 12 år.
DDR borgere som ønskede at rejse fra DDR til Vesttyskland skulle have tilladelse, mens der var fri bevægelighed i Berlin. Det betød, at DDR borgere frit kunne rejse ind i Vestberlin og derfra videre til resten af Vesttyskland.

Den tyske leder Walter Ulbricht beordrede i 1961 sine tropper til at lukke grænserne og allerede weekenden efter, natten mellem d. 12. og 13. august, begyndte hæren sammen med politiet og kampgruppen af forsegle byen med opsætning af barrierer, ståltrådshegn og pigtråd, som dannede en godt 150 km ring om Vestberlin. Det hed sig, at det var for at beskytte borgerne, men den oprindelige grund var nok mere for at beskytte det østtyske samfund og sikre den planøkonomiske udvikling.
I november 1961 blev der bygget en egentlig mur, som op gennem 1960’erne blev udbygget med baglandsmur, vagttårne og lyskastere. Først i 1970’erne blev den 3,5 meter høje betonmur med vandretliggende betonrør øverst opsat. Muren blev udbygget som et reelt fæstningsanlæg, og stort set alt mellem muren og baglandsmuren blev fjernet. Mellem murene var der opsat automatskydningsanlæg, og der var anlagt en særlig vej til patruljering.

I 1985 blev Mikhail Gorbatjov generalsekretær i Sovjetunionen, og han ønskede reformændringer for at skabe ny vitalitet i det skrantende Sovjetunionen. I 1989 var det stærke pres fra befolkningen om at indføre rejsefrihed og den øgede republikflugt fra DDR til Vesttyskland, delvis gennem ambassader i forskellige østeuropæiske lande og delvis gennem Ungarn, som havde åbnet sin grænse til Østrig, den største årsag til murens fald.

D. 9. november 1989 var der pressekonference med politbureaumedlemmet Günter Schabowski, som blev transmitteret direkte i fjernsynet. Schabowski oplæste ved slutningen af pressekonferencen ca. kl. 18.57 en ministerrådsbeslutning, muligvis kun et udkast, om et nyt rejsereglement:
“Altså, vi vil give borgerne en suveræn mulighed for at rejse derhen hvor han vil, ved hjælp af en række omstændigheder, dertil hører også rejseloven. Vi bekymrer os naturligvis om, altså om denne mulighed, som rejseloven – endnu ikke i kraft, det er jo et udkast. Ganske vist er det i dag, såvidt jeg ved, blevet truffet en beslutning. Men har krævet en anbefaling fra politbureauet, om at man tager den passus ud af udkastet og lader det træde i kraft, der regulerer den – som man så skønt eller uskønt siger – den permanente udrejse, altså for dem, der forlader Republikken. Da vi betragter det som en umulig tilstand, at denne bevægelse foregår over en venligsindet stat, hvad der jo heller ikke er så let for denne stat. Og derfor har vi i dag besluttet os til en bestemmelse, der gør det muligt for enhver borger, at rejse ud over DDR’s grænseovergange”
På spørgsmål fra en journalist, formodentlig Riccardo Ehrmann fra det italienske nyhedsbureau ANSA, om, hvornår reglerne trådte i kraft, svarede Schabowski «ab sofort» (med det samme).

Herefter meddelte flere TV- og radiostationer, at grænserne var åbnede og flere tusinde østberlinere samlede sig herefter ved grænseovergangene og forlangte, at muren skulle åbnes. Hverken grænsetropperne eller Stasis paskontrolenheder var informeret om denne beslutning, men til sidst valgte grænsevagterne ved Bornholmer Strasse kl. 21.20 at tillade udgang med paskontrol og stempling og kl. 23.32 at tillade udgang til Vestberlin uden paskontrol og stempling. Senere blev flere porte åbnet og der udbrød nærmest en folkefest med sang og gratis øl til alle. Muren var faldet efter 28 år, hvor 3200 var blevet arresteret for flugtforsøg og 132 havde mistet livet under forsøget.

  • BERNAUER STRASSE inkl. Dokumentationscentrum er et længere stykke mur, som det stod dengang, og det eneste sted hvor man stadig kan se hele dele af muren med både den ydre og indre mur samt ingenmandsland.
  • CHECKPOINT CHARLIE er nok den mest berømte grænseovergang mellem Øst- og Vestberlin. Den ligger ved Kreuzbergs nordligste punkt på Friedrichstrasse og lå i DDR-tiden på grænsen mellem den sovjetiske og amerikanske sektor, hvor kun ansatte ved de allieredes ambassader og militærorganisationer måtte passere. Navnet Charlie stod for kontrolpost C og her døde op til flere, som forsøgte at flygte fra Øst til Vest. Checkpoint Charlie blev nedlagt d. 22. juni 1990 i forbindelse med Tysklands genforening.
  • EAST SIDE GALLERY er 1 km Open Air Gallery med kunst malet på bagsiden af muren. 118 kunstnere fra 21 lande har malet de 106 motiver, bl.a. det danske værk “Himlen over Berlin” (Mühlenstrasse ved Spree).

  • FRIEDRICHSTRASSE U-BAHNHOF minder om DDR-tiden, hvor soldaterne stod i vinduerne i gavlen og holdt vagt med store maskingeværer. I Tränenpalast lige udenfor stationen kan man genopleve nervøsiteten for kontrollerne, som blev foretaget på stedet.
  • GEDENKSTäTTE BERLIN-HOHENSCHöNHAUSE er et museum indrettet i de bygninger som husede den daværende østtyske efterretningstjeneste Stasis. Her holdt Stasi op mod 200 politiske fanger indespærret ad gangen. Man kan bl.a. komme på guidede ture, hvor tidligere indsatte viser rundt, bl.a. dansktalende Mike (Genslerstrasse 66).
  • KARL-MARX-ALLEE hed tidligere Stalin Allee og er et monumentalt socialistisk byggeri i sovjetisk, klassisk bryllupskagestil, i bydelen Friedrichhain. Det er en kolossal boulevard bygget til at gøre indtryk. Den er 89 meter bred og næsten 2 kilometer lang. Langs boulevarden er der opført enorme 8 etagers bygninger afsluttet i hver ende med tårne ved Frankfurter Tor og Strausberger Pltaz.
  • MAUERMUSEUM ved Check Point Charlie, som på bedste vis beskriver livet i Berlin under Den Kolde Krig.
  • MUREN, som adskilte Øst fra Vest i DDR-tiden. Formålet med muren var officielt at beskytte DDR´s indbyggere mod facisme, men den reelle årsag var nok nærmere at forhindre, at befolkningen flygtede til det rigere og demokratiske vesten, hvilket ville medføre et økonomisk kollaps for DDR. Muren blev bygget natten mellem d. 12-13. august 1961 og delte byen for mere end 28 år indtil 9. november 1989. Mange steder ses i dag, hvor muren stod, ved at følge to rækker mursten i vejen.
  • TEMPELHOF er en lufthavn som blev etableret under Den Kolde Krig af amerikanerne og englænderne, for at få fødevare og brændsel ind i Vestberlin. Den tidligere lufthavn bruges i dag som skater/skøjte/cykelbane.
  • TRABANT MUSEUM ved Checkpoint Charlie, beskriver Trabantens historie.
  • VAGTTÅRNE, ORGINALE SOM STÅR TILBAGE findes på Kieler Strasse (District Mitte) og Pushkinallee Schleisischer Busch.

xxx
Jennie Tronier

Dagens outfit nr. 4: Berlin

Jeg er desværre stadig ikke særlig god til at få taget billeder af mig selv og dermed mit outfit. Det føles stadig forkert og selvcentreret at bede andre om at tage et billede af mig, og når det så endelig sker, er smilet måske lidt forkert eller jeg står lidt for akavet. Helt scenevant bliver jeg vist aldrig, men jeg øver mig gerne videre.

Fra vores tur i Berlin har jeg derfor heller ikke mange billeder af mig selv, hvor jeg står alene. Der er flere billeder af mig, hvor jeg står sammen med vores venner, men de har jo ikke nødvendigvis lyst til at ende på min blog, så her kommer de få billeder af mig alene fra turen:

På afrejsedagen havde jeg valgt et par løse joggingbukser fra Zara, en lysegrå bluse med sølvtråde fra Zara, en strikhue fra H&M og et par Timberlandstøvler (lånt af Savannah, som bruger større str. end mig). Jeg leger stærk mand for at holde varmen.

På vores første aften havde vi hjemmefra bestilt bord på restaurant Bocca di Bacco i Friedrichstrasse. Det er en finere italiensk restaurant, så jeg valgte at tage en “skind” elastiknederdel på fra Saint Tropez, en langærmet sort bodystocking fra Zara og et par brune støvletter fra Aldo. I ørene havde jeg mine Flower Hoop Gold Light Blue fra Anne Black.

Morgenmaden på vores første fulde dag i Berlin indtog vi på restaurant Dressler på Unter den Linden. Jeg havde til dagen valgt at iføre mig et par nålestribede habitbukser fra Saint Tropez og en lysegrå fintstrikket trøje fra Gina Tricot. Jeg var lidt træt ovenpå aftenens strabadser, men ikke mere end en kop kaffe kunne klare.

På vores sidste aften havde vi hjemmefra bestilt bord på Grill Royal i Friedrichstrasse. Det er en lidt finere bøfrestaurant, så jeg valgte at tage en sort pencilnederdel på fra InWear sammen med en lysegrå bouclébluse fra Zara. På fødderne havde jeg mine sorte skindstøvler fra Esprit, så jeg kunne holde ud af gå byen tynd efter maden.

Billedet her er foreviget på vores hotel Westin Grand foran det 30 m høje atrium.

Om aftenen, når vi skulle ud og spise, havde jeg min lange hvide uldjakke på fra Baum und Pferdgarten.

På sidstedagen inden hjemrejse spiste vi først en god morgenmad på restaurant Kaefer på toppen af parlamentsbygningen Reichstag, før vi sprang på en turistbus og bl.a. kørte ud forbi East Side Gallery. Her havde jeg valgt et par sorte jeans fra Zara, en hvid skjortebluse med sølvmønster fra Zara (som man kan se på billedet ovenover dette), min varme Salomon jakke, en strikhue fra H&M, og mine sorte læderstøvler fra Esprit. Tasken er til mit kamera.

***
Jennie Tronier