Hvad glæder jeg mig til i april

Den store fødselsdagsmåned er ved at rende ud, og vi kan nu se frem mod en ny måned og nye oplevelser. Dagene bliver længere og længere, samt lysere og lysere, så det må så småt betyde at sommeren nærmer sig.

Mine forventninger til april:

  1. At nyde at holde lidt fri i påskedagene, hvor vi sætter kursen mod Jesperhus og min lille nieces barnedåb.
  2. At få taget vores campingvogn i brug for første gang i år på ovennævnte tur.
  3. At mødes med en tidligere kollega og få catchet op. Der går alt for lang tid imellem vi ses, men det er så hyggeligt at få snakket om alt det, vi hver især, har oplevet siden sidst.
  4. At forhåbentlig sætte tænderne i den første forårs-/sommeris.
  5. At opleve Savannah danse sit 7. afdansningsbal og modtage hendes 5-års pokal fra denne danseskole. Hun glæder sig ustyrligt!
  6. At komme videre med poolarbejdet, så den forhåbentlig kan være færdig til vores sommerfester i juni.
  7. At få læst lidt i min bogstak. Jeg er lige gået i gang med “Alt det lys vi ikke ser”, og den virker bestemt lovende.
  8. At begynde at kigge lidt på vores sommerferieplaner. For mig er selve forventningen og forarbejdet næsten lige så hyggeligt som selve turen. Jeg nyder det i hvert fald i fulde drag, når jeg sidder med kortet og rejsebøgerne foran mig.
  9. At få kigget lidt nærmere på fødselsdagsforberedelserne; Hvad skal vi have at spise, hvordan skal vi sidde, hvilke hyggedetaljer skal der være rundt omkring, hvilket lys skal der være, hvilken blomster skal plantes osv.
  10. At få slået græsset første gang i år.

***
Jennie Tronier

Lillerøv fylder 9 år

*Vanessa 1 år, 5 år og 8 år*

Så er vi knageme nået til den sidste martsfødselsdag for vores vedkommende; Vanessa fylder 9 år, og hun har storglædet sig. Tænk en dag kun i hendes tegn med en masse gaver og en masse opmærksomhed. Det er lige sagen.

Jeg må så indrømme, at jeg er mindre glad ved situationen. Min lille pige er i gang med at blive stor, og den går altså ikke, hvis man spørger mig. Den glæde, varme og ligetilhed som kun et lille barn kan have, knuselsker jeg, og den får jeg stadigvæk fra min “lille” Vanessa. Jeg ved godt, at jeg så selvfølgelig får noget andre fra mine børn, når de bliver større, men alle de knus og sjove historier jeg får i forbindelse med barneglæden er bare ikke det samme som den jeg får fra min 16-årig knægt eller min teenageramte Storepigen. Jeg prøver derfor at nyde ekstra meget, når Lillerøv stadig kommer krybende op til mig i sofaen og vil have min opmærksomhed, eller når hun vil fortælle mig en sjov historie, når hun skal i seng, eller når hun kan se, at jeg har brug for et ekstra knus, så kommer hendes små arme rundt om mig og jeg bliver helt blød i knæene. Jeg ved at på et tidspunkt er disse øjeblikke forbi og noget andet træder til, og derfor gør jeg alt for at nyde det ekstra meget.

Tillykke med fødselsdagen, min lille skat.
Håber at du får en god dag og at du vil blive ved med at sprede glæde med dit dejlige væsen ❤️

***
Jennie Tronier

Mexikanske treats: Carnitas, guacamole, pico de gallo og syltede rødlåg

I går holdt vi familiefødselsdag herhjemme for Max og Vanessa. Vi inviterer stort set altid på mad, når vi holder fødselsdag, og denne gang faldt valget på mexikansk. Vi elsker mexikansk herhjemme. Det smager både godt, kan sammensættes på mange forskellige måder, er nemt at lave og kan i langt de fleste tilfælde forberedes i forvejen.

Vi lavede følgende valgmuligheder:

  • Tortilla pandekager
  • Nachos
  • Burritos
  • Hakket oksekød med krydderier
  • Kylling i tern med krydderier
  • Carnitas de carne (supermørt langtidsstegt oksekød)
  • Salat finthakket
  • Agurk i tern
  • Tomater i tern
  • Peberfrugt i tern
  • Løg i tern
  • Friske chilier i tern
  • Syltede rødløg
  • Frisk koriander
  • Frisk lime i både
  • Feta (ved godt det ikke passer helt ind, men Vanessa elsker feta)
  • Revet ost
  • Cremefraiche
  • Tomatsalsa
  • Guacamole
  • Pico de Gallo (frisk tomatsalsa)

Hermed følger et par af vores opskrifter på mexikanske treats der kan løfte enhvert mexikansk bord:

CARNITAS DE CARNE:

  • 1 kg nakkefilet
  • 1 øl
  • 1-2 løg, skåret i ringe
  • Frisk timian, et bundt
  • 4 laurbærblade
  • Salt og peber

Klargør nakkefileten og læg den i et ildfastfad med låg. Vi bruger en Römertopf. Læg løgringe, laurbærblade og den friske timian ovenpå og hæld øllen over. Strøg til sidst med salt og peber.
Steg den herefter i ovnen ved 150 gr. (varmluft) i 5-6 timer med låg på. Tjek gerne kødet undervejs. Kødet er færdigt, når det nemt kan trækkes fra hinanden og trevler.
Det kan både serveres med løgringene ved, eller man kan tage både laurbærblade, timian og løg fra. Det er en smagssans. Vi plejer at lade løgene blive, da de er helt møre og giver en masse smag.

GUACAMOLE:

  • 2 modne avocadoer
  • 2 tomater, finthakket
  • 1 lille rødløg, hakket
  • 2 fed hvidløg, finthakket eller presset
  • 1 lille håndfuld koriander, hakket
  • Saften af 1 lime
  • Friskhakket chili efter smag (vi bruger en hel, da vi godt kan lide at den har lidt bid)
  • Smages til med salt og peber

Mos avocadoerne, hak løg, tomater, chili og koriander, og bland alle ingredienserne i en skål. Vi plejer at lave både en finthakket og en lidt mere rustik version, da ungerne er mest til den fine version og jeg er mest til den rustikke. I ungernes version udelader jeg nogle gange tomater, da de godt kan synes, at det bliver for meget med tomat også.

PICO DE GALLO:

  • 4-5 modne tomater
  • 1 løg
  • 1-2 chilier (efter smag)
  • 1 bundt koriander
  • Saften af 1-2 lime
  • Smages til med salt

Hak tomater, løg, chilier og koriander fint, og bland alle ingredienserne i en skål. Behold gerne noget af tomatsaften i skålen, da det giver smag.

SYLTEDE RØDLØG:

  • 3 rødløg, skåret i ringe
  • 6 dl klar eddike
  • 1-1,5 dl sukker
  • 2 tsk hele peberkorn
  • 4 laurbærblade
  • Opbevares i et glas med låg

Skold først et glas, så det er klart til brug. Man kan evt. hælde lidt atamon i glasset for længere opbevaringstid, men det er bestemt ikke nødvendigt.
Kog eddiken op i en gryde og tilsæt sukkeret. Hvis man ønsker en syrlig smag, kan man nøjes med 1 dl sukker, men hvis man hellere vil have en lidt sødere smag, tilføjes mere sukker.
Fyld herefter løgringe, peberkorn og laurbærblade i glasset, det må godt være ret proppet, samt tilsæt den varme eddike, før du lukker glasset med låg. Lad det stå til det er kølet af og det er nu klar til servering.
De syltede rødløg opbevares i køleskabet og kan holde sig flotte i en månedstid. Selvom de mister lidt farve kan de sagtens spises alligevel.

Velbekomme 🙂

Det var nok for denne gang omkring vores mexikanske treats. Nu vil jeg køre i Portalen med tøserne og se “Rosa fra Rouladegade”. Vi skal afsted med et par af mine veninder og deres mindre børn, så det skal nok blive hyggeligt.

***
Jennie Tronier

Boganmeldelse: “Bedemandens datter” af Sara Blædel

Sara Blædel, som ellers er mest kendt for hendes krimier om kriminalassistent Louise Rick, har kastet sig ud i et nyt krimiunivers; en trilogi om danske Ilka, som flytter fra skolefotografjobbet i Danmark til bedemandsmiljøet i USA. Da jeg altid har været ret begejstret for Blædels tidligere bøger, skrev jeg mig derfor for nogle måneder siden på venteliste på mit bibliotek for at få mulighed for at læse første bind i trilogien.

Bogen “Bedemandens datter” handler om 40-årige Ilka der rejser til USA for at rydde op i den bedemandsforretning, som hun har arvet efter hendes afdøde far. Ilka er vokset op med hendes mor i København efter faderen pludseligt forlod dem og aldrig lod høre fra sig igen. Bogen handler derfor både om bedemandsmiljøet, om hvordan det er at overtage et firma med personale efter en person man egentlig slet ikke kendte, og om en kvinde, som prøver at finde ud af, hvorfor hendes far forlod hende som 7-årig.

Bogen er som sådan ikke en krimi, selvom der er et mord sideløbende i fortællingen, som politiet efterforsker og hvor Ilka optræder som bedemand, og hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg desværre, at historien mangler lidt kød. Den er i hvert fald mindre actionfyldt end jeg havde håbet på. For mig fungerer historien omkring Ilka og hendes far bedst, for hvad fik ham egentlig til at forlade sin familie dengang for over 30 år siden og aldrig lade høre fra sig igen?

Jeg er derfor ikke helt overbevidst om Ilka-trilogien endnu, men jeg tænker nu alligevel at læse nr. to i serien, når den engang udkommer.

Data omkring bogen:

  • Forfatteren hedder Sara Blædel, som er én af Danmarks krimidronninger
  • Bogen er på 337 sider
  • Genren er krimi (efter Sara Blædels mening)
  • Bogen blev udgivet af People´s Press i juni 2016
  • Bogen er nr. 1 i trilogien om Ilka

***
Jennie Tronier

Mine (foreløbige) 40-års gaver

Jeg holdt jo en lille morgenfødselsdag forleden dag, på selve min 40 års fødselsdag, men selve festen venter vi med til sommer, hvor vejret forhåbentlig arter sig lidt bedre til en fest i haven. Af den grund har jeg endnu ikke, som sådan, lavet en ønskeseddel, men alligevel har jeg allerede nu fået de fineste gaver, som jeg synes, at I skal se:

  • En sort taske fra Adax
  • Store Mega mussel termokopper fra Royal Copenhagen
  • Contrast termokop fra Royal Copenhagen
  • Mini fletring i guld fra Jane Kønig
  • Creol øreringe i guld fra Jane Kønig
  • Ansigtsolie fra Nilens Jord
  • God rødvin
  • En masse fine blomster

Jeg kan da kun glæde mig endnu mere til min fest til sommer med al den kærlighed jeg har modtaget den sidste uges tid. Det varmer virkelig mit hjerte.

***
Jennie Tronier

Restaurant Trattoria Fiat på Kongens Nytorv

I går var vi på restaurant Trattoria Fiat i København. Vi havde besluttet for et par uger siden, at vi ville slå de tre marts-fødselsdage sammen og fejre dem på én gang på en restaurant. Valget faldt denne gang på den italienske restaurant Fiat.

Da vi ankom var vores bord ikke klar til os endnu, hvorfor vi i stedet satte os i baren og fik et glas hvidvin. Ungerne spiste små snacks. Efter en lille halv time blev vi fulgt ned i kælderen, hvor vores bord endelig var klart. Vores tjener præsenterede os for menuen og var meget sød og venlig overfor ungerne også.

Til forret delte Max og jeg en carpaccio, mens Hr. Jørgensen spiste en tartar. Til hovedret spiste tøserne pizza, Hr. Jørgensen en fiorentina-bøf, Max lam og jeg ravioli. Dertil drak vi vin, sodavand og vand.
Desværre havde Vanessa det ikke særlig godt, og vi var egentlig ikke helt så begejstret for mad og stemning, så vi valgte at droppe både dessert og kaffe for at køre hjem i stedet.

Hvad der helt præcist var galt med oplevelsen er lidt svært at sige. Måske er den en sammenblanding af flere ting: Der var virkelig mange mennesker og selvom vi ikke decideret sad på nakken af hinanden, var man aldrig i tvivl om trængslen derinde. Maden smagte godt, men manglede den der prik over i´et, hvor man ikke kan få armene ned af begejstring. Og den hyggelige, særlige stemning som italienere ellers er så gode til, udeblev.

Praktisk information:

  • Italiensk restaurant i København
  • Adresse Kongens Nytorv 18, 1050 København K
  • Forretter fra 95 kr. til 165 kr.
  • Hovedretter fra 115 kr. til 348 kr.
  • Desserter fra 40 kr. til 175 kr.
  • God service (dog mangler der lidt hygge og charme)
  • Plads til at sidde både ude og inde

***
Jennie Tronier

Shawarma Grill House på Strøget

I går var det jo Max´16 års fødselsdag, og dagen gik egentlig fint, selvom den startede mindre godt.
Jeg stod tidligt op, som jeg altid gør på mine børns fødselsdage, for at lave en lidt ekstra god morgenmad og dække et fint bord. Det viste sig dog desværre hurtigt, at både Hr. Jørgensen og Savannah havde voldsom kvalme, så det endte med at være mig som alene stod for det hele, samt Vanessa og jeg som var de eneste der fejrede Max om morgenen.
Efter skole skulle Max på arbejde, og han var på dette tidspunkt egentlig ikke selv helt på toppen. Han led af kvalme og utilpashed. Som han selv sagde, var det kun alle de søde beskeder og opringninger som holdt ham kørende.
Heldigvis lagde det sig over nogle timer og om aftenen var alle tilbage på toppen, hvorfor vi besluttede at køre ind på Strøget og spise en shawarma. Nok tæt på at være én af Max´yndlingsspiser.

Shawarma Grill House på Strøget er især kendt for sine særlige pitabrød med shawarma og deres stærke chilipasta. Restauranten har eksisteret siden 1980 og var den første libanesiske restaurant i Danmark samt den første shawarma bar i hele Skandinavien. I 2015 blev den kåret som verdens bedste shawarma Grill-House.

Jeg er personligt kommet der igennem hele min opvækst. Enten tog vi på Shawarma Grill-House eller også tog vi på McD, når vi besøgte Strøget som børn/unge. Senere endte stort set alle mine byture med en shawarma i hånden. Hvis I ikke har prøvet det, kan jeg kun anbefale at stikke hovedet ind forbi.

Fakta:

  • Shawarma bar på Strøget i København
  • Adresse Frederiksberggade 36, 1459 København K
  • Maden kan både indtages ved baren eller siddende enten i stueetagen eller på 1. sal
  • Prisniveau fint

***
Jennie Tronier

Sønnen træder ind i hans 16. år

*Max 2 år, 11 år og 15 år*

Så kom dagen for Max 16-års fødselsdag.

Jeg ved, at han har glædet sig, men det er alligevel ikke helt, som da han var mindre. Dengang handlede alt om alle de forventninger han havde til gaver. Nu ønsker han sig kun penge. Dengang måtte jeg også meget gerne bage boller og lave varm kakao til efter skole. Nu må jeg hellere lade være. Dengang spurgte han altid om hans yndlingsmad til morgenmad og hvad/hvor vi skulle spise til aftensmad. Nu har han planlagt at tage på arbejde i stedet.

Egentlig tror jeg, at fødselsdagen i år handler mere om de 16 år, altså tallet 16, end om selve det at have fødselsdag. Af en eller anden grund betyder det åbenbart alverden at runde de 16 år. Det kan jeg ikke helt huske fra min egen ungdom. Dengang var det 18 år det hele handlede om, husker jeg, men måske jeg bare ikke kan huske det.

Sjovt nok ligegyldigt hvilket tal mine børn runder, får det altid mig til at tænke tilbage til “engang”. Alle de minder man har sammen som familie og så hurtigt tiden forsvinder mellem fingrene på én. Det er lidt sjovt (nogle gange vil jeg sige skræmmende) at tænke på.

Tillykke med fødselsdagen, min skat. For mig vil du altid være min lille dreng ❤️
Jeg håber, at du får den bedste dag, selvom meget i år står i mit tegn pga. min runde dag.

***
Jennie Tronier

Filmen “Hacksaw Ridge”

Forleden aften, så vi filmen “Hacksaw Ridge” herhjemme, og den tænker jeg fortjener en anbefaling herfra. Jeg er jo som tidligere fortalt ret begejstret for film, hvor en del af verdenshistorien forenes med godt skuespil, og det kan jeg bestemt sige, at denne film gør.

Filmen er iscenesat af Mel Gibson og handler om den amerikanske soldat Desmond Doss (spilles af Andrew Garfield), som deltager i Stillehavskrigen og samtidig lever efter det femte bud “du må ikke slå ihjel”.

Desmond vokser op på landet i Virginia med sin bror og deres stærkt religiøse forældre. Hans far (spilles af Hugo Waeaving) er dybt alkoholiseret og har alvorlige traumer efter hans deltagelse i Første Verdenskrig. Han banker ofte både sin kone og sine sønner, og måske er det grunden til, at Desmond en dag slår hans bror i hovedet med en sten, hvorefter broderen går ud som et lys. Herefter ændrer alt sig for Desmond. Han bliver religiøs og lever fra da af efter de ti bud.
Nogle år senere forelsker han sig i den smukke sygeplejerske Dorothy (spilles af Teresa Palmer), som inspirerer ham til at blive medic, og han ser en mulighed for at redde liv i stedet for at tage liv eller være voldelig.
Desmond vælger på trods af denne religiøse overbevisning at melde sig til militæret, hvor han bestemt ikke er særlig populær, da han tilkendegiver, at han ikke vil bære våben. Alligevel får han lov til at uddanne sig og komme med til slagmarkerne i Japan.
I slaget om Okinawa deltager Desmond i kampene omkring “Hacksaw Ridge”, hvor han deltager som militærlæge uden våben. I stedet for at dræbe, redder han i stedet utalrige sårede soldater, selv hvor alt ser allerværst ud.

For måske at forstå filmen bedre må der lige lidt historiefortælling til:

Stillehavskrigen var et resultat af Japans ekspansionspolitik i 1930érne og 40érne, hvor de især ønskede at erobre Kina. Efter flere diplomatiske forsøg i starten af 1940érne, for at forhindre krigen i at sprede sig yderligere, valgte Japan i 1941 at angribe Pearl Harbour i USA, og hermed var amerikanerne involveret i krigen.
Slaget om Okinawa i 1945 var én af de blodigste kampe i krigen. Hacksaw Ridge er amerikanernes navn for en japansk klippeskrænt, som amerikanerne forsøgte at erobre i maj 1945.
Få måneder efter dette blodige slag blev den første atombombe kastet fra det amerikanske bombeflyet Enola Gay over byen Hiroshima. Her døde straks ca. 90.000 mennesker. Tre dage senere blev anden atombombe kastet over byen Nagasaki, hvor ca. 36.000 mennesker døde. En uge senere kapitulerede Japan.

Filmen har modtaget seks Oscar nomineringer, bl.a. i kategorien for Bedste film, og den kan som sagt klart anbefales.

***
Jennie Tronier

I dag er det min fødselsdag #40år

*Min pyntede arbejdsplads*

Ja så kom dagen knageme. 40 år, og nu er jeg sådan for alvor, tænker jeg, kommet ind i de voksnes rækker.
40 år har altid for mig været sådan “lidt gammelt” eller i hvert fald ikke én af de unge, må jeg indrømme, og nu er jeg selv røget ind i det. Og det er – indtil videre i hvert fald – egentlig helt okay.
Jeg kan huske, da jeg fyldte 30 år, at jeg havde en mindre depression. Okay det er måske lidt et stort ord, en depression, men jeg følte dengang, at min ungdom var forbi, og det havde jeg, helt ærligt, lidt paniske tanker om, for hvad kunne jeg egentlig gøre ved det. Jeg kunne jo kun følge med, og det skræmte mig lidt.

Alder er en sjov ting ik?!
Når man er barn, vil man gerne være ældre, når man er ung, vil man gerne tages seriøst, som en “rigtig” voksen, og når man er voksen, vil man bare gerne være yngre igen. Og i ingen alder overhovedet, ligegyldigt hvad man gør, kan man hverken blive ældre eller yngre, så nu prøver jeg at sige til mig selv, at alder bare er et tal, som hverken giver eller tager lykke fra én.

Dertil hører jeg ofte, sjovt nok altid fra nogle der er ældre end mig, at 40´erne klart er en af de bedste årgange i livet. I 10´erne og 20´erne har man travlt med at finde sig selv, i 30´erne har man travlt med at opdrage børn og finde sit sted i arbejdslivet, i 40´erne er der styr på arbejdslivet og ungerne er så småt ved at være store nok til at klare sig selv, og i 50´erne begynder skavankerne og man finder seriøst ud af, at man ikke kan det samme som før i tiden.
Om det passer ved jeg jo selvfølgelig ikke, men spørg mig om 15-20 år, så kan jeg give jer et endeligt svar 😉

Min 40-års fødselsdag er gået over al forventning allerede, synes jeg.
Faktisk startede det allerede for et par dage siden, for forleden dag på arbejdet havde mine kollegaer pyntet vores kontor festligt op og købt de fineste gaver til mig. Og i dag mødte en masse af mine nærmeste op til morgenmad, da jeg havde inviteret til Åbent Hus-morgenmad. Så selv på sådan en helt almindelig onsdag, havde rigtig mange lavet deres ellers travle kalendre om, så de fik tid til at komme forbi mig og sige tillykke. Og ikke nok med det. Selvom jeg faktisk ikke har skrevet en ønskeseddel endnu, fordi festen først skal holdes til sommer, havde flere købt en ting alligevel, så det er en glad og rørt 40-årig kvinde som går i seng nu. Godnat herfra.

***
Jennie Tronier