Boganmeldelse: “Nattergalen” af Kristin Hannah

Jeg har for ganske få timer siden læst den sidste side i denne bog, og den sidder så meget i mig, at jeg lige bliver nødt til at give den et ord med på vejen herinde.

Bogen handler om søstrene Vianne og Isabelle og deres liv under 2. Verdenskrig i det besatte Frankrig.
Vianne lever i en lille fransk by med sin datter Sophie. Hendes mand er tidligt i krigen sendt afsted til fronten for at kæmpe mod tyskerne og i hans fravær tvinges Vianne til at have en tysk kaptajn indkvarteret i hendes hus. Hun må sørge for mad til ham og på bedst mulig måde prøve at få hverdagen til at glide med en “fjende” helt tæt på.
Hendes lillesøster, den rebelske Isabelle, befinder sig hos deres far i Paris, da tyskerne invaderer byen. Hun beslutter sig derfor for at forlade byen for at tage hjem til sin søster, og undervejs mærker hun et flig af krigens grusomheder. Alle disse oplevelser giver hende lysten og modet til at kæmpe mod nazisterne og tage del i modstandskampen.

“I kærlighed opdager vi, hvem vi ønsker at være. I krig opdager vi, hvem vi er.”

Sådan står der bag på bogen, og det er nok det der er så smukt ved denne bog. Samtidig med at gribende kærlighed kan ske under de værsttænkelige forhold, skal kvinderne også overleve krigen, mens mændene i deres liv er blevet nødt til at forlade dem til fordel for kampen mod fjenden. Og selvom søstrene er lige så forskellige som dag og nat, har de alligevel det samme ønske: At gøre alt for at beskytte dem de elsker.

Jeg kan kun anbefale denne bog til andre. Den fortæller på både en barsk og smuk måde om kvindernes hverdag under krigen og jeg var ret hurtigt solgt til Vianne’s og Isabelle’s liv; kunne de overleve alle grusomhederne og stadig bibeholde dem selv på vejen.

Data omkring bogen:

  • Forfatteren er amerikanske Kristin Hannah, som egentlig er uddannet advokat, men siden har skrevet over 20 romaner
  • “Nattergalen” er Kristin Hannah’s gennembrud som international bestseller
  • Den er på 451 sider
  • Bogen vandt Goodreads Choice i 2015.
  • Den blev udgivet i Danmark i april 2016 af forlaget Cicero
  • Originaltitel “The Nightingale”

***
Jennie Tronier

Photo shoot nr. 8: Bornholm

For nogle timer siden kom vi hjem fra Bornholm, og sikke en dejlig ø. Vi har haft den skønneste ferie i det dejlige vejr.

I går endte vi med at tage til Svaneke og spise pizzaer fra Bonalas, en restaurant jeg havde læst flere gode anmeldelser omkring. Pizzaerne var så gode, så anmeldelserne løg bestemt ikke. Et anbefalelsesværdigt sted. Bagefter endte vi med at gå en tur ned til vandet for at se solen gå ned, og det var så smukt et syn. Vi endte derfor med at tage en masse billeder af ungerne – eller måske skal jeg sige tøserne, for Max og hans kæreste var taget hjem tidligere på dagen, så de var ikke med.
Hermed photo shoot nr. otte for i år.

***
Jennie Tronier

Anbefalelsesværdige film set i juni

I juni har jeg set følgende film, som jeg kan anbefale andre at se:

“Red Sparrow”

Filmen handler om den russiske ballerina Dominika Egorova (Jennifer Lawrence), som efter en brutal balletulykke bliver nødt til at indstille sin karriere som danserinde. For at opretholde et økonomisk liv for sin syge mor ender hun derfor med at sige ja til at blive en del af en hemmelig efterretningstjeneste i Rusland, hvor hun trænes til en blive en såkaldt “sparrow” – en spion der mestrer manipulation og fysisk forførelse. På den måde havner Dominika midt i den kolde krig mellem Rusland og USA, hvor en amerikansk CIA-agent (Joel Edgerton) kommer til at spille en afgørende rolle i Dominikas liv.

Filmen er desværre ikke blevet særlig godt modtaget og har ikke fået særlig mange gode anmeldelser efter udgivelsen, men jeg er helt vild med skuespillerinden Jennifer Lawrence, så jeg tænkte alligevel, at jeg blev nødt til at se filmen. Og heldigvis da for det, for jeg synes, at den var god og bestemt de to timer og 20 min. værd.

Amerikansk spionfilm fra februar 2018.
Varighed: 2 timer og 20 min.
Set på amerikansk iTunes.
IMDb: 6,6/10

“Venskab med fryns” 

Denne film handler om Emma (Natalie Portman) og Adam (Ashton Kutcher), som har været venner hele deres liv. Da Adam finder ud af, at hans kæreste går i seng med hans far, søger han trøst i Emmas venskab, men i stedet ender det med, at de har sex. For at beskytte deres venskab indgår de en pagt omkring et såkaldt venskab med fryns. Det betyder ingen jalousi, ingen forventninger, ingen slåskampe, ingen blomster, ingen babystemmer. Spørgsmålet er bare, kan du have sex med nogen, uden at kærligheden kommer i vejen?

Jeg så filmen en aften, hvor jeg var alene foran fjernsynet, og jeg synes, at den var både sjov og underholdende. Jeg småklukkede stille og roligt for mig selv flere gange, så den må være værdig til en anbefaling herfra.

Amerikansk romantisk komedie fra januar 2011.
Varighed: 1 time og 48 min.
Set på Netflix
IMDb: 6,2/10
Amerikansk titel: “No strings attached”

“Tomb Raider 2018”

Filmen er baseret på rebootet af action-eventyrspillet Tomb Raider fra 2013, nok det mest populære Tomb Raider-spil til dato. I denne film er Lara Croft (Alicia Vikander) nu 21 år og hun ved ikke hvad hun vil bruge sit liv på, andet end at hun i hvert fald ikke vil overtage styringen i faderens forretningsimperium. Hendes far, en excentrisk eventyrer, forsvandt syv år tidligere, så i stedet vil hun finde ud af sandheden om sin far og begynder derfor at efterforske mysteriet. Hans sidste kendte opholdssted er et gravkammer på en mytisk ø, og det bliver en rejse med livet som indsats for den unge pige.

Jeg kan huske Angelina Jolie som Lara Croft og normalt er jeg ikke så tosset med genindspilninger af noget som jeg synes fungerede dengang. Dog synes jeg klart, at svenske Alicia Vikander gør det godt i rollen, måske endda bedre på nogle områder. Handlingen halter dog lidt i den sidste halvdel af filmen, synes jeg, men Alicia Vikander redder i den grad filmen for mig. Hun er virkelig en sej kvinde.

Amerikansk actionfilm fra marts 2018.
Varighed: 1 time og 58 min.
Set på iTunes.
IMDb: 6,4/10

“Pelé: Birth of a Legend”

Filmen er en fortælling om fodboldspilleren Pelé (Kevin de Paula), som vokser op i fattigdom i Brasilien, men ender på landets fodboldlandshold og med sin uortodokse spillestil og uovervindelige tro på at tingene overvinder alle forhindringer forandrer og inspirerer sit land for evigt.

Det var en film vi ret tilfældigt faldt over i fjernsynet og efter ganske kort tid sad hele familien foran fjernsynet og fulgte med i Pelé’s liv. Filmen er genial, synes jeg, og Pelé’s tilgang til livet var og stadig er genialt. Virkelig en inspirerende mand.

Amerikansk dramafilm fra maj 2016.
Varighed: 1 time og 47 min.
Set på TV2.
IMDb: 7,2/10

***
Jennie Tronier

Juni highlights

Vi landede på den hyggelige solskinsø Bornholm i går og hvor er her bare skønt. Vejret er dog ikke helt i top, så det er noget med at finde en solskinsplet eller tage en lille trøje over skulderen. Her er nu så fint og hyggeligt alligevel. Min far kom herover tidligt i morges. Han opdagede i sidste øjeblik, at det han troede var et hundepas slet ikke var det, så vi fik ændret hans færgebillet fra Ystad til Køge, og han kom derfor først frem i dag. Turen gik dog rigtig fint for ham og hans hund Nelly, og den endte faktisk med at være billigere for ham, så intet er vist så skidt, at det ikke er godt for noget. Nu skal vi bare finde ud af hvad vi vil bruge dagen på i dag. Måske et røgeri eller bare en køretur til en af de hyggelige byer her på øen.
For nogle dage siden forberedte jeg mig lidt på dette indlæg omkring mine highlights for juni. Jeg gennemgik mine billeder for sidste måned, så mit tilbageblik ville blive lidt nemmere for mig i dag.

*En lørdag morgen tog jeg med min mand på arbejde på Klampenborg Galopbane. Han arbejdede, mens jeg sad i solen og hyggede mig. Jeg har faktisk aldrig været på galopbanen før, så det var virkelig sjovt for mig at se. Må bestemt tilbage en dag!*

*En lille køretur til Ringsted by, hvor alt dog var lukket, da vi kom forbi*

*Vanessas yndlingsspisested i nærheden: Golden House med både sushi og kinesisk buffet*

*Mig med lidt af mine grå hår – jeg må vist hellere snart få farvet garnet igen*

*Vanessa træner rul rundt-øvelsen med Masava. Hun, altså hunden, har nu ikke helt forstået princippet endnu, men godbidderne er et hit*

*En fin sommerfugl i mine krukker på terrassen*

*Max ønskes tillykke med gradueringen af den øverste ju-jutsu kæmper i Danmark*

*Vanessa som pirat i sit klasseteaterstykke*

*En smuk aften i Skovshoved Havn*

*Min mands niece bumler rundt i en studentervogn*

Nu må jeg hellere komme videre. Måske vi skal tage et smut til enten Snogebæk eller Nexø. Min far vil nemlig gerne forbi et røgeri og have noget bornholmsk fisk, så det må være planen for i dag, tænker jeg.

***
Jennie Tronier

Hvad glæder jeg mig til i juli

Jeg har taget en ekstra sommerferiedag i dag. Både fordi jeg trænger, fordi jeg har rigeligt med afspadseringstimer og fordi min mands niece skal køre studentervogn i dag. Derfor er de næste 3,5 uge mine, hvor vejret forhåbentlig bliver ved med at vise sig fra sin bedste side og hvor ferietempoet ret hurtigt sætter ind. I ved der hvor man ikke længere kan huske hvilken dag på ugen man er kommet til. Det glæder jeg mig til.

Før jeg kigger frem på min feriemåned juli, må jeg nok hellere lige se lidt tilbage på sidste måneds forventninger. Vi har både nået at få styr på Masavas pas, fået sendt takkekort afsted, holdt den hyggeligste sankthans, set Max blive gradueret, set Vanessa være pirat med hendes klasse samt oplevet min mands niece blive student. Det eneste jeg ikke helt kan sætte kryds ved er alle de is, friske bær og krydderurter som jeg havde håbet på at indtage. Det punkt må vi skubbe til juli, tror jeg.

Mine forventninger til juli:

  • At få fejret min mands niece i aften, når hun bumler rundt i en studentervogn.
  • At sommervejret bliver ved længe endnu. Det er jo helt vildt så mange dejlige varme sommerdage vi har haft allerede, men lad det endelig ikke være forbi endnu. Please.
  • At få spist en masse is, friske bær og krydderurter som hører sig til om sommeren. Jeg har nemlig slet ikke indtaget en stor nok kvote til at være tilfreds med mig selv endnu.
  • At stornyde Bornholm med hele min familie!
  • At fejre min store piges 14-års fødselsdag. Hun har spurgt om en surprisedag, hvor vi arrangerer noget for hende, som hun ikke ved på forhånd. Det skal jo være noget i hendes ånd og ikke nødvendigvis det jeg selv synes vil være det sjoveste, så det skal jeg lige tænke lidt mere over, så det bliver den bedste dag for hende.
  • At få læst så meget af min bogstak som muligt.
  • At komme helt ned i ferietempo, hvor alt stress og andet arbejdsrelateret bliver nulstillet.
  • At komme videre med vores pool-projekt, så vi kan blive færdige og forhåbentlig kunne bruge bassinet i år med vand i. Når nu vi har den varmeste sommer i rigtig mange år, vil det jo være direkte tåbeligt ikke at kunne bruge sin pool ik? 🙄 #virkeligdårligtiming
  • At få brugt den sidste uge af vores tre ugers sommerferie på noget fornuftigt. Jeg drømmer om et lille road trip et eller andet sted hen, så det synes jeg ville være fornuftigt at bruge tiden på.
  • At få taget en masse gode billeder. Jeg er jo fuldstændig tosset med billeder og kan bruge afsindig lang tid på at kigge, tage og arrangere billeder. Det kan både være billeder af mine unger, af haven, af Masava, af min mand, af naturen eller bare af alt og intet. Og når nu himlen er så fin og lys som den er om sommeren, er det mest ideelt at tage billeder, så det skal da klart udnyttes.
  • At få den bedste børnefriuge sidst på måneden, når tøserne skal med morfar i sommerhus. De plejer at hygge sig med både Tysklandstur, minigolf, isspisning og forskellige køreture, og vi plejer at kunne arbejde længere på arbejdet og tage ud og spise hver aften. Det er et helt perfekt arrangement og en gevinst for os alle.

***
Jennie Tronier

Min sommerbogstak

Nu går jeg snart på ferie og jeg storglæder mig. På mit arbejde har vi ofte enten den tidlige ferie eller den sene ferie, dvs. de tre første uger eller de tre sidste uger af ungernes sommerferie, for bedst muligt at få sommerferieplanen til at gå op. Vi prøver så at skifte mellem at have den tidlige og den sene, så det bliver nogenlunde lige for alle – også fordi de fleste helst vil have den sene ferie. I år har jeg dog fået den tidlige ferie, men det er faktisk også rigtig fint, for jeg trænger virkelig til ferie.

Jeg glæder mig bare til afslapning, ekstratid med min familie, helt ned i gear-tempo, sove længe og bare kunne gøre hvad jeg har lyst til som fx at have tid og overskud til at læse endnu mere end jeg plejer. Selvom jeg stort set hver dag læser i en bog, plejer jeg alligevel altid at læse lidt mere i sommerferien, så min bogstak er lidt højere denne måned end den plejer at være.

Jeg satser på at læse:

  • “Små påsatte brande” af Celeste Ng – en bog som har fået mange roser med på vejen
  • “Min historie” af Nadia Nadim – en bog om fodboldspilleren Nadia Nadim’s liv
  • “Sweet Filthy Boy” af Christina Lauren – første bog i Wild Season-serien
  • “Nattergalen” af Kristin Hannah – en historie om kvinderne under 2. verdenskrig
  • “Bjørneby” af Fredrik Backman – en mere dystre bog end Fredrik Backman plejer at skrive
  • “Heksen” af Camilla Läckberg – efterfølgeren om Erica og Patrick i Fjällbacka, som jeg aldrig har fået læst

Hvad tænker I at kaste jer over af bøger her i sommervarmen?

***
Jennie Tronier

Sankthansbål-traditionen

I år har det desværre mange steder i Danmark ikke været muligt at afholde bål til sankthans pga. varme- og tørkeperioden over store dele af landet. Vi var dog så heldige at det kunne lade sig gøre på campingpladsen De Hvide Svaner, hvor vi opholdt os, da vinden var rigtig ud over vandet og da de havde forberedt vand og andre tiltag, hvis uheldet skulle være ude.

Sankthansbål-traditionen stammer vist tilbage fra 400-tallet, hvor højtiden sankthans var en fest for Johannes Døberen – deraf navnet Skt. Hans’ fest. Han menes at være født seks måneder før Jesu fødsel og dagen er derfor sat til d. 24. juni. I nordisk tradition afholdes højtider ofte aftenen før dagen, så sankthans er altid d. 23. juni, ligesom juleaften altid fejres dagen før juledag. Traditionen regnes som en af de ældste kirkefester, og lyset fra bålet blev dengang tolket som symbol for Johannes, da han udpegede Kristus i en verden af mørke.

Jeg synes, at bål til sankthans er en rigtig hyggelig tradition. Det er en aften jeg helt tilbage fra min barndom kan huske har været en hyggelig aften, hvor vi mødtes med familie og venner på bålpladsen og hyggede til langt ud på aftenen. Det var jo også altid der vores sommerferie startede dengang, så mon ikke at det også tæller lidt med i min positive tankegang.

***
Jennie Tronier

En tur til skønne Karrebæksminde

Vi var i går til sankthans-hygge hos min kusine og hendes skønne familie på campingpladsen De Hvide Svaner, hvor deres campingvogn ligger for en hel sæson. Vi startede dagen med lidt hygge på campingpladsen, hvorefter vi tog ind til Karrebæksminde og spiste frokost samt gik en lille tur og derefter tilbage til De Hvide Svaner for at grille og se bål. Super hyggeligt. Det er virkelig et skønt område her om sommeren.

Kendetegnet i Karrebæksminde er Græshoppen, deres bro. Det er nr. 4 bro i byens historie. Den første blev bygget i 1936 som en kontravægtbro, da Næstved Havn blev etableret, og siden er den reetableret tre gange.

Vi endte på Ditlevsens Fiskehus til en omgang frokost. Jeg fik et stjerneskud, som smagte rigtig fint, men der var også mange andre lækre retter med frisk fisk.

Bagefter gik vi over til Enø Bageri, så ungerne kunne få en is hver. Det siges at være det bedste issted i byen og det var bestemt heller ikke dårligt. Vi købte også en chokoladekage til kaffen til senere på dagen.

Pandekagehuset på den anden side af hovedvejen er også et rigtig lækkert sted, men der fik vi ikke noget fra denne gang.

Tilbage på pladsen legede ungerne i haven, mens vi andre forberedte aftensmad og bare hyggede. Senere var det båltid ved fjorden, så alt i alt en super god dag.

***
Jennie Tronier

Burger Hytten i Greve

For et par uger siden, da det var Fars-dag og manden herhjemme måtte bestemme menuen, endte vi på Burger Hytten som ligger i Greve nær Mosede Havn. Vi havde af flere hørt godt om maden der, så det måtte vi selvfølgelig også prøve.

Vejret var godt, så vi satte os på et bord udenfor, mens vi læste menukortene igennem. Man kan vælge mellem fem forskellige burgere, lidt forskelligt tilbehør og diverse dyppelser, samt et par børnemenuer.
Jeg endte med at vælge en Læsø-burger, som er en chiliburger med jalapenos, hakket fetaost, icebergsalat, tomat, hjemmesyltede agurker, rødløg og chilimayo. Den kostede 105 kr. Vanessa valgte en børneburger til 65 kr., resten af familien valgte en Viking-burger, også til 105 kr., som er en burger med bacon og ost, og dertil bestilte vi et par kurve med grove fritter (35 kr./stk.) og salat mayo (10 kr./stk.).

Vi synes, at burgerne var gode, de var store og med en god bøf og frisk salat, men bollerne var desværre lidt tørre. Vi havde dog på ingen måde behøvet at bestille en burger hver, da de var virkelig tunge og mættende.

Praktisk information:

  • Burger restaurant
  • God mad og service
  • Åbent alle dage mellem kl. 11-21
  • Adresse: Havnevej 2, 2670 Greve

***
Jennie Tronier

Boganmeldelse: “Dødevaskeren” af Sara Omar

Jeg er lige blevet færdig med bogen “Dødevaskeren” og hold da op en bog. Den har virkelig rørt mig på mange områder!

Bogen handler om pigen Fremsk, hvis liv på det grusomste formes af hendes opvækst. Hendes far Anwar ønsker sig kun at få en dreng, da døtre ikke er velsete i det muslimske samfund i Kurdistan, så da der fødes en pige må hendes mor Rubar gøre alt for at redde hendes datters liv. Fremsk ender derfor med at vokse op hos hendes mormor og morfar, og selvom disse gør alt hvad der står i deres magt for at passe på hende, påvirkes hun hele tiden af det muslimske samfund. Selv personer hun stoler på kan vise sig at have skumle bagtanker.
Samtidig følger man Fremsk, da hun er blevet voksen og ligger på Skejby Sygehus i Danmark. Hun er indlagt med svære skader efter en voldelig mand samt posttraumatisk stress. Her møder hun den muslimske kvinde Darya, som hører hendes historie, men som også kan komme til at afsløre Fremsk’ opholdssted for det muslimske samfund i Danmark.

Dette er afgjort én af de bedste bøger jeg har læst i år. Sara Omar skriver fantastisk. Hun tegner nogle virkelig detaljerende personportrætter og hun beskriver i et levende sprog hverdagslivet i en kontrastfyldt familie. Forholdet mellem Fremsk’ forældre er præget af vold og undertrykkelse, men Rubar bliver nødt til at blive i det liv for at beskytte hendes familie. Farforældrene gør samtidig alt for at leve på den gamle traditionelle måde, hvor pigebørn ikke er velkomne, og tyranniserer derved både Rubar og Fremsk på det ondeste, mens morforældrene er kærlige mennesker, som gør alt for at skærme Fremsk. Mormoderen er troende muslim og dødevasker, hvilket betyder at hun tager sig af de døde kvinder, som ingen andre vil begrave, kvinder der er dræbt i vanære og skam, kvinder der er stenet eller tævet ihjel, fordi de måske er blevet gravide udenfor ægteskabet pga. utroskab eller fordi de har født pigebørn i stedet for drengebørn. Hverdagen er fyldt med disse kontraster for Fremsk og hun prøver blot at komme igennem det på bedst mulig måde.

Koranen indeholder lyse sider, men den indeholder også en mørk side, som i visse muslimske kredse bliver brugt som en voldsmanual mod kvinder og pigebørn.

SARA OMAR

Jeg vil eller kan ikke gøre mig til dommer om det er kultur eller religion som er hovedårsagen til at bogens kvinder lever et kummerligt liv, men for en kvinde som mig, der er vokset op i et frit land som Danmark, er det både skræmmende, ubærligt og skammeligt hvis dette liv stadig forekommer i en anden del af verden. Jeg er faktisk rystet i min grundvold, at dette kan ske og måske stadig sker.

Sara Omar er selv født i Kurdistan i 1986, hvor hun i slutningen er 1990’erne flygtede med hendes familie, og siden 2001 har boet i Danmark. Hun studerer statskundskab og er bestyrelsesmedlem i flere danske kvindeorganisationer. Hun arbejder for at bekæmpe undertrykkelse, overgreb, voldtægt, ulighed, social kontrol, incest, pædofili og diskrimination. Hun siger selv, at hun har skrevet bogen, fordi den er vigtig, og fordi den kun kan skrives af en kvinde med hendes baggrund, da hun har set, oplevet og mærket på egen krop, hvad der sker i mange muslimske miljøer.

Jeg er rystet, virkelig rystet, og netop derfor synes jeg også, at denne bog er vigtig!

Data omkring bogen:

  • Romandebut af dansk-kurdiske Sara Omar
  • Bogen er på 321 sider
  • Genren er en samtidsroman, men der gættes også på at handlingen har tråde til Sara’s eget liv
  • Sara Omar lever i dag under politibeskyttelse i Danmark
  • Bogen blev udgivet i Danmark i december 2017 af Politikens Forlag

***
Jennie Tronier