Hvor har det været en skøn september, vejret har været fantastisk og oplevelserne har været store, så nu er det med fornyet energi, at jeg kan se frem mod den mørkere tid. Jeg elsker sommeren med de lange lyse aftener og hvor døre og vinduer kan stå åbne, men jeg er bestemt også med på ideen omkring vinteren, hvor mørket tager til, de levende lys bliver fundet frem og man iklæder sig tykke sweatere. Hver sæson / hver måned har sin charme og det er efter min mening det geniale ved at bo i Danmark, hvor kontrasterne både ses og mærkes.

Mine forventninger til oktober:

1. At så småt begynde at krybe sammen under tæpperne i sofaen, når kulden og mørket tager til
2. At hygge med min familie til vores årlige fætter/kusine-komsammen
3. At fejre Hr. Jørgensens svoger med at runde det skarpe hjørne – de har lovet god mad og gode vine, så det lyder lige som noget for mig
4. At få holdt bare lidt efterårsferie med min familie. Vi planlægger en mini-campingferie, hvor jeg evt. kan køre frem og tilbage til arbejde, da det desværre også kalder i den uge
5. At finde efterårstøjet frem. Det er nu meget hyggeligt, når vejret skifter og garderoben skal findes frem fra sidste år – det er lidt som at få nyt tøj
6. At komme i gang med en ny serie, som vi kan nyde over en kop kaffe. Forhåbentlig både noget spændende og sjovt på én gang. Det er mest os
7. At gå lange ture med Masava, hvor hun kan komme ud og opleve og jeg kan få blæst lidt tanker igennem
8. At få løbet en masse ture inden vinteren rammer landet
9. At komme på tur til det mørke Jylland, så min dejlige veninde kan blive fejret med manér
10. At få bestilt tid til lægen til Savannahs vaccination – det har jeg nemlig ikke nået endnu fra sidste måned

***
Jennie Tronier

Den sidste store oplevelse fra Grønland, som jeg vil dele med jer, er fra vores sejltur ved Nuuk.

Vi fik på vores sidste eftermiddag i byen mulighed for at komme ud og sejle, og det takkede vi selvfølgelig mange gange ja tak til. Vejret var fint, blå himmel og vindstille, men det var koldt, så det var frem med tykke jakker, huer og vanter. Vi var afsted i små to timer, hvor vi sejlede omkring isbjerge, drak vand direkte fra fjorden, så på små vandfald og et skib der var stødt på grund, oplevede grønlændernes sommerhusområde fra vandsiden og så på den smukkeste natur.

Vi oplevede dog også den drastiske ændring i vejrforholdene der kan forekomme på de breddegrader. Da vi sejlede ud skinnede solen fra en skyfri himmel, og da vi vendte tilbage var det så tåget, at vi dårligt kunne se 5 meter frem for os.
Men alt i alt endnu en fantastisk oplevelse fra det smukke smukke Grønland 🙂

***
Jennie Tronier

En af eftermiddagene, da jeg var i Grønland, fik vi mulighed for at komme op i fjeldet og gå en lang tur. En af vores samarbejdspartnere fortalte, at hun i hvert fald én gang om ugen gik enten rundt om eller op på fjeldet Lille Malene, og at hun gerne ville vise os det. Vi gjorde os derfor klar til en længere vandretur med gode sko, tyk trøje og lidt vand og drikke, før vi blev sat af på landevejen nær lufthavnen. Herfra gik vi langs vandet, rundt om fjeldet gennem Paradisdalen (mellem Lille og Store Malene), forbi Cirkussøen for til sidst at ende i den anden ende af Nuuk by. Vist en tur på små 10 km. Vi gik gennem den smukkeste natur, solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, vi smagte på forskellige bær på vejen og vandet i de små bække var klart og drikkeligt. Det var fantastisk.

**Se hvor små vi er på det store fjeld**

***
Jennie Tronier

Da jeg var i Grønland, havde jeg lovet ungerne at købe en ting med hjem til dem, så vi travede gaderne tynde i Nuuk for at finde et eller andet af interesse.

Vi var både forbi shoppingcenteret Nuuk Center, forbi de små turistshops og forbi alle de tøjbutikker vi så i byen. Udvalget af diverse uld- og skindvariationer var stort, men til sidst faldt valget på et par uldarmbånd med små hvide perler + et kaninskind til tøserne samt en halskrave + en nøglering med en tupilak til Max.
Det var heldigvis alt sammen et hit.

Jeg har dog lovet mig selv at næste gang jeg kommer til Grønland skal jeg købe en skindtaske med hjem samt et par uldstrikhandsker. De var nemlig virkelig lækre, men også lidt dyre.

***
Jennie Tronier

Jeg elsker jo mad, både at lave det og at spise det, så for mig er det utrolig vigtigt, når jeg befinder mig i udlandet, at lære landet at kende igennem deres mad.
Sidste uge i Grønland var derfor ingen undtagelse herfra. Jeg var ude og spise hver aften i de fire dage jeg besøgte byen, så hermed gives lidt anbefalinger videre til dem der er så heldige snart at skulle besøge byen. Desværre var det ikke muligt for mig selv at lave noget mad, men det gjorde nu ikke besøget dårligere. Overhovedet.

Den første aften spiste vi på restaurant Esmeralda, som ligger lige overfor Hotel Hans Egede. Jeg spiste en virkelig god og stærk karrysuppe med rejer, og drak en friskpresset juice med bl.a. gulerod, ingefær og chili. Det kan godt anbefales.

Anden aften spiste vi i Kulturhuset Katuaq, hvor de serverede grønlandsk tapas. Det var super lækkert. Der var bl.a. røgede kartofler med bacalao, skaldyrsshots, rejecocktails, hellefisketartar med æggeblomme, rensdyrcarpaccio, hval med hvalbacon og kastanjepure, rødbedelaks samt bisonokse. Til velkomstdrink fik vi hver en rejedrink og der blev sat urtepotter med gulerødder, kammuslinger og ristet rugbrød på bordet. Alt sammen virkelig genialt.

Tredje aften spiste vi på restaurant Charoen Porn, som er en thailandsk restaurant med et twist af Grønland. Her fik jeg en stærk risret med kongerejer, samt smagte mattak, som er hvalens rå hud. Det var lidt specielt, men smagte egentlig okay.

Sidste aften spiste vi pizzaer på cafe Iggu, som smagte meget fint, men de var desværre løbet tør af flere af de traditionelle grønlandske ingredienser, så pizzaerne var ret almindelige.

***
Jennie Tronier

Jeg læste for nogle uger siden bogen “Ser du månen, Daniel?” som er skrevet af den danske journalist Puk Damsgård. Jeg læste tidligere på året en anden af hendes bøger “Hvor solen græder”, som jeg var temmelig begejstret for, så mine forventninger til denne bog var vist rimelig høje.

Bogen handler om den danske freelancefotograf Daniel Rye, som sad 398 dage som gidsel hos terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien, og den giver os et barskt indblik i torturen, kampen for overlevelse, håbet og forhandlingerne med familien for at komme fri.

Daniel Rye ønskede i 2013 at vise omverdenen det syriske folks hverdag i en krigstid gennem sit kamera. Han rejste derfor til Syrien, men allerede to dage efter ankomsten blev han taget til fange af en af de mest berygtede organisationer i verdenen. Og her blev han i over 1 år.
Man får som læser et indblik i den barske hverdag; gidslerne ved aldrig hvad fangevogterne finder på næste gang, hvilken tortur og ydmygelser de skal udsættes for, om de får nok mad og drikke, om de kan komme på toilettet eller hvordan morgendagen ser ud for dem. Det er virkelig grufuld læsning, hvor håbet og kammeratskabet med sine medfanger betyder alverden. Og man får desuden et indblik i familien hjemme i Danmark, som sidder med et umenneskeligt savn og med en frygt for det uvisse.
Daniel sad som gidsel i perioder sammen med op til 23 andre vestlige gidsler, og han fik gennem månederne et meget tæt forhold til flere af disse, bl.a. den amerikanske journalist James Foley, som senere blev halshugget for rullende kameraer. Daniel var det sidste gidsel som blev frigivet, før fangevogterne begyndte at dræbe de resterende (amerikanske og britiske) gidsler, hvis regeringer ikke tillader løsesummer fra pårørende.

Jeg synes, at Puk Damsgård endnu engang er en fantastisk formidler. På trods af mine høje forventninger blev de alle indfriet til fulde, og jeg kan kun anbefale bogen til andre – hvis man kan holde den barske virkelighed ud.

Data omkring bogen:

• Forfatteren er den danske journalist og mellemøstenkorrespondent Puk Damsgård
• Bogen er på 301 sider
• Genren er dokumentar
• Bogen er udgivet i 2015 (Politikens Forlag)

***
Jennie Tronier

Nuuk er hovedstaden i Grønland.
Byen blev grundlagt i 1728 af den dansk/norske missionær Hans Egede og er den ældste by i Grønland. Hans Egede blev sendt til Grønland af den danske konge for at finde nordboerne, men i stedet fandt han de grønlandske inuitter, som havde haft bopladser i området i århundreder.
Der bor i dag ca. 17.000 mennesker i byen, en fjerdedel af landets befolkning, og selvom byen, efter danske forhold, ikke er en stor by kan man uden problemer sagtens få tiden til at gå. Der er rigeligt at se, udforske og opleve.
Det danske navn for Nuuk er Godthåb.

Kolonihavnen, som ovenfor set, er den ældste bydel. Statuen af Hans Egede står og bevogter byen, Domkirken er beliggende her (den røde kirke ved siden af statuehøjen), Hans Egedes gamle hus (det gule hus i kampsten) og det gamle hospital (den store gule træbygning helt ned til vandet) er også beliggende her.
Grønlands National Museum, som skulle være virkelig interessant, ligger også nær Kolonihavnen.

Vi boede på Hotel Hans Egede, hvor der er en rigtig fin udsigt, især fra restauranten på 5. sal.
Derudover er der Hotel Nordbo, Hotel Centerbo og Sømandshjemmet i byen.

En af de bemærkelsesværdige oplevelser i byen er Kulturhuset Katuaq. Det åbnede i 1996, er bygget efter inspiration fra det bølgende nordlys og rummer bl.a. Grønlands første biograf. Her opføres forskellige teaterstykker, vises kunstudstillinger og forskellige film, samt der serveres virkelig god mad i cafeen. Vi var en aften inviteret med til grønlandsk tapas, som var utrolig godt. Mere herom i et senere indlæg omkring madoplevelser i byen.
Desværre er bygningen under renovation, hvorfor jeg ingen billeder har udefra.

I byen er der bl.a. flere forskellige gode restauranter, flere butikker, et stort shoppingcenter, et fitnesscenter, en svømmehal, et stort hospital og nogle barer.
Byen er flere steder bygget i forskellige niveauer, hvorfor det ikke er uvant at komme rundt vha. stejle trætrapper.

**Dronning Ingrids Hospital, som ligger lige ud til den smukke fjord**

Vi hørte sagnet omkring den forældreløse dreng Kaassassuk, som der står en statue af udenfor shoppingcenteret Nuuk Center, og det er så fint. Sagnet siger, at der engang i Grønland var en mand og en kone, som efter hver eneste fødsel mistede deres barn. Endelig ramte lykken dem og deres lille dreng Kaassassuk overlevede fødslen. Desværre varede lykken kort, da begge forældre pludseligt blev syge og døde kort efter hinanden. Kaassassuk voksede derfor op som en forældreløs dreng på bopladsen og han begyndte hurtigt at skabe problemer, da ingen ville have ham. Hver gang han skulle straffes for hans unoder, blev han løftet op i sine næsebor, hvorfor næseborene blev større og større. Til sidst begyndte drengen af vandre over land, hvor han mødte Kæmpen som gav ham enorme kræfter til bl.a. at løfte tunge sten for bedre at kunne overleve. Disse kræfter holdt han hemmeligt efter hans tilbagevenden til bopladsen, hvor han stadig levede som en udstødt. Dette ændredes dog den dag, da tre store isbjørne blev set nærme sig bopladsen.
Statuen er rejst for at minde om, at selvom man er alene, kan man opnå det man vil, men man skal altid passe på, at ens evner ikke stiger én til hovedet.
Traditionen er, at nyudklækkede gymnasiestudenter danser rundt om statuen.

Vi var også både på fjeldtur og sejltur, men det må jeg skrive om senere, da det vil fylde alt for meget her.

Nuuk er alt i alt så smuk og interessant, og jeg håber virkelig, at jeg en dag får mulighed for at vende tilbage.

***
Jennie Tronier

Vi har her til eftermiddag bagt den bedste chokoladekage. Ungerne var lækresultne og vi synes alle sammen, at vi skulle hygge os efter en hel uge fra hinanden, så valgte faldt på hjemmebag til vores eftermiddagskaffe. Det er en opskrift jeg har fået af min veninde, og den er klart anbefalelsesværdig, hvorfor jeg gerne vil dele den med jer.

Chokoladekage (til lille bradepande)

• 250 g smør
• 500 g sukker
• 4 æg
• 400 g hvedemel
• 6 spsk mørk kakao
• 3 tsk bagepulver
• 3 tsk vanillesukker
• 1,5 dl mælk
• 1,5 dl lunken vand

Først piskes smør, sukker og æg sammen til en luftig masse. Derefter blandes resten i, som røres godt sammen og hældes op i en smurt form.
Bages i midten af ovnen ved 200 gr i ca. 40-45 min. Check den efter 40 min., den skal nemlig være lidt svampet.

På toppen puttede vi denne gang almindelig glasur med chokolade, men den kan bestemt også anbefales med chokoladeglasur blandet med kokos.

***
Jennie Tronier