Boganmeldelse: “Spis, bed, elsk” af Elizabeth Gilbert

IMG_20151102_132721

Jeg tror helt ærligt, at “Spis, bed, elsk” har stået på min to-do-liste over mulige læseoplevelser i flere år, for det første fordi jeg har hørt om filmatiseringen med Julia Roberts i hovedrollen (hende kan jeg egentlig ret godt lide) og fordi hele essensen i at prøve at finde sig selv i de svære perioder af livet, giver ret god mening for mig. Jeg har dog ikke set filmen, så jeg vidste ikke helt, hvad der ventede mig.

Bogen handler om en journalist/forfatter fra New York, som prøver at finde lykken efter en hård skilsmisse. Det er i princippet en dokumentarisk bog oplevet og skrevet af forfatteren selv Elizabeth Gilbert, hvor hun beslutter sig for at tage et år ud af kalenderen for at finde sig selv ved først at tage til Rom for at lære at glædes, især over mad, derefter til Indien for at bede og være hengiven overfor det åndelige, og til sidst til Indonesien for at lære at elske igen.

Den er blevet beskrevet som en blanding mellem Bridget Jones og Shirley Mclaine, og det lyder helt okay i mine ører, men hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg nok desværre lidt skuffet. Jeg synes, at det er en god bog, hvor jeg har følt mig underholdt på de fleste sider, men den manglede lige det sidste til at være mere end bare lige. Jeg synes, at den til tider var langtrukken (især i Bed-delen) og jeg havde nok forventet mere af historien, men da jeg er en sucker for happy endings kommer jeg alligevel op over middel for helhedsindtrykket af historien.  Og ham Felipe virker som en rigtig sød og rar fyr, så det giver også lidt point.

Data omkring bogen:

  • Forfatteren hedder Elizabeth Gilbert, som er en amerikansk skribent og forfatterinde
  • Bogen er på 318 sider
  • Genren en blanding mellem skønhedslitteratur og dokumentar
  • Udgivet første gang i 2007 og igen i 2010 i forbindelse med filmatiseringen med Julia Roberts og Javier Bardem i hovedrollerne
  • Elizabeth Gilbert har senere skrevet efterfølgeren “Gift – en kærlighedshistorie”, som jeg ikke har læst, der handler om hende og Felipes videre forhold.

***
Jennie Tronier

Hvad glæder jeg mig til i december

IMG_20151204_095938

December er altid en lidt hektisk måned med alt det der skal nås op til jul, men samtidig en meget hyggelig måned i både familiens og vennernes tegn. Derudover ender al stresseriet (gerne) ud i nogle meget forventningsfulde og tilfredse unger, sandsynligvis en masse gode gaver samt forhåbentlig et brag af en afslutningsfest, hvor vi hopper ind i det nye år med manér. Sååå Whats Not To Like 🙂

Hvad glæder jeg mig til i december:

  1. At se glæden hos mine unger over gaver, nisser, gran, hjemmebag og alt det andet juleri
  2. At tage på kæresteweekendtur til Berlin med Hr. Jørgensen, og hygge med vores venner
  3. At møde lille baby-lillebror. Min nære veninde er højgravid og kan føde så snart det skal være, så det bliver spændende at møde den lille ny
  4. At købe en masse gode julegaver og få pakket dem fint ind
  5. At få skrevet julekort til alle de sædvanlige
  6. At få juleferie, hvor vi kan sove længe og hygge alt det vi ønsker
  7. At komme ind og se alle julelysene i Københavns gader
  8. At gå i gang med bogen “Dræb ikke en sangfugl”
  9. At bage luciaboller for første gang
  10. Og selvfølgelig at holde jul, julefrokost og nytår

***
Jennie Tronier

Glædelig 1. advent

Fotos til blog

Jeg kan huske den glæde der var overalt i min krop som barn, når julen nærmede sig. Jeg kan huske vores traditioner omkring advent og december, hvordan jeg bl.a. altid pyntede op derhjemme sammen med min mor. Jeg fik lov til at “klistre” udklippede julemotiver fra indkøbsposer på vores køkkenvinduer. Det kunne tage mig flere timer at udvælge hvilke motiver, som var bedst, klippe dem ud og derefter få dem klistret op. Det var fantastisk. Vi havde også traditioner omkring aftensmad med risengrød og nisseøl, diverse gaveindkøb og selvfølgelig at pynte juletræet, når selve juleaften nærmede sig.

Da jeg selv fik børn førte jeg nogle af traditionerne videre samt lagde et par stykker mere oven i hatten.

  • Vi pynter altid op til jul i fællesskab 1. advent
  • Ungerne henter julepynten på loftet
  • Ungerne får kalendergaver (af nissen) i hver deres specielle julesok, som enten hænger på deres dør eller samlet et andet sted i huset
  • Vi bager julebag mindst én gang i løbet af december
  • Vi spiser risengrød til aftensmad én gang inden juleaften
  • Vi tager forskellige fotos af ungerne enten ude i naturen eller inde i stuen og får dem fremkaldt til julekort og julegaver
  • Vi skriver julekort (eller det er nok mest mig alene)
  • Vi laver marcipan og nougat i forskellige afskygninger
  • Vi har altid en gammel julekagekrukke stående fremme med diverse julesmåkager
  • Vi spiser julefrokost sammen med vennekredsen
  • Vi fælder juletræ sammen eller evt. køber det et sted i nærmiljøet (fx hos spejderne, hvor nogle af ungernes veninder arbejder)
  • Vi pynter juletræet lillejuleaftensdag
  • Hr. Jørgensen sætter lyskæden på træet, mens vi andre sætter resten af pynten på
  • Vi spiser brunch juleaftensdag sammen med nogle venner – så går tiden hurtigere for ungerne, og det er altid super hyggeligt lige at mødes alle sammen og få sagt god jul
  • Og alt julepynten fjernes 3. juledag, hvor vi alle har fået nok af den slags – indtil 11 måneder senere, hvor det hele starter forfra igen

Denne 1. advent-weekend har vi derfor fået pyntet op, lavet juledekorationer og bagt første hold julebag. Som altid med en god gang hygge oven i hatten!

***
Jennie Tronier

Fotos til blog2Ungernes julesokker hænger i år i stuen, og nissedøren er sat op

Fotos til blog1Og både julekagekrukke, kalenderlys, adventskrans og troldegrene er fremme.

Da vi oplevede Møns Klint

IMG_20151014_131826

Jeg har det ofte sådan i vores ferier, at jeg gerne vil opleve noget kulturelt med min familie. Når vi endelig har flere fridage i træk, hvor vi bare skal slappe af, synes jeg, at det er skønt at opleve noget specielt med familien og derved vise ungerne noget af Danmark.
I efterårsferien faldt valget på Møns Klint, hvor vi mødtes med morfar også. Sidst jeg var på de kanter, gik jeg stadig i folkeskole, og da det sjovt nok er nogle år siden nu, måtte det være på tide at opleve det igen.

Møns Klint bliver også betegnet som Danmarks fødsel, da den blev dannet for ca. 75 mio. år siden. Den er 7 km lang og op til 128 m høj, og derfor Danmarks højeste klint. Den består af utroligt mange kridtaflejringer, hvor det er muligt at finde efterladenskaber for forhistoriske mindre havdyr. Overalt på stranden er det muligt at finde forstenede rygskjold fra blæksprutter og pigge fra søpindsvin eller forsteninger af muslinger, østers og andre skaldyr.
Det højeste punkt kaldes for Dronningestolen, hvor man på gode dage kan man se så langt ud over Østersøen, at man kan se til Sverige og Tyskland. Siger man altså, for vi så det ikke.

Da vi besøgte Klinten i oktobermåned blæste det en del, men med alle de trappetrin fik vi hurtigt varmen. Selv ungerne (Max var desværre ikke med) syntes, at det var sjovt at opleve, og de havde en fest med at komme både først ned og først op igen, mens vi voksne halsede en del efter. For helt ærligt, var det temmelig hårdt at bestige alle de trapper.

Praktisk information:

  • Adressen til p-pladsen nær nedgangen ved Dronningestolen er Stengårdsvej 8, 4791 Borre.
  • GeoCenter Møns Klint ligger i samme område og det skulle være et besøg værd. Vi har dog ikke været der desværre.
  • Der er 496 trin ned til stranden – og op igen.
  • Man skal altid være opmærksom på sammenstyrtninger, så al færden skal gøres med omtanke.
  • Det koster 35 kr. at parkere ved Klinten (billetten købes i Centeret).
  • Der er utrolig smukt og skal bare opleves, hvis man spørger mig.

***
Jennie Tronier

Fotos til blog1-001

IMG_20151014_135118(Udsigten fra Dronningestolen)

Ørnereden nær Berchtesgaden i Tyskland

Vores sidste års sommerferie startede i det betagende alpeområde Obersalzberg nær byen Berchtesgaden i det sydlige Tyskland. Se mit indlæg om området fra i går.

IMG_1961

I 1923 var Hitler for første gang på ferie i området, hvor han komplet forelskede sig i naturen og stilheden omkring Obersalzberg, og i 1928 besluttede han sig for at leje feriehuset Berghof af forretningsmanden Otto Winter for 100 Reichsmark om måneden. Fem år senere, da han var kommet til magten, havde han råd til at købe huset for 40.000 Reichsmark, penge han havde fået for sin politiske bog Mein Kampf. I 1936 havde Hitler så mange penge, at han havde råd til at udvide Berghof til det hus, som kendes i dag. Han bevarede det oprindelige træhus, men indbyggede det i en meget større betonbygning, og der blev anlagt underjordiske gange og en sidefløj til tjenestefolkene. Det var meget luksuriøst og storslået, og det blev efterhånden udstyret med meget værdifulde malerier, gobeliner og statuer.
I samme periode købte flere andre naziledere, både Hermann Göring og Martin Bormann, huse i området, og i årene 1935-36 sørgede Bormann for, på Hitlers vegne, at erhverve alle ejendomme i Obersalzberg og rev de fleste af dem ned. Mange familier havde boet der i hundrede af år og ville derfor ikke flytte, men vha. boykot og trusler om koncentrationslejre ejede nazisterne til sidst hele området. Det anslås, at nazisterne overtog 27 gårde, huse og hoteller, og tvang over 400 mennesker væk fra området.
Obersalzberg blev herefter udbygget voldsomt med kaserner, hoteller og store underjordiske bunkersystemer, mange af dem i flere etager. Området fungerede både som Hitlers hjem og som hovedsæde for nazisterne.
Hele området blev afspærret som en Führersperrgebiet eller Førerspærrezone.

D. 20. april 1939 fyldte Hitler 50 år og som fødselsdagsgave fik Martin Bormann opført Kehlsteinhaus på toppen af bjerget Kehlstein (1834 m). Man regner med at huset kostede 30 mio. Reichsmark, hvilket svarer til ca. en mia. d.kr. i vore dages penge, at opføre.
Det vides ikke om projektet og det ekstremt hårde arbejde blev udført af KZ-fanger, men pga. arbejdets meget specielle karakter og sværhedsgrad samt den meget stramme tidsplan, må der være hentet specialister fra rundt omkring i Europa til at lede arbejdet.
Det menes at have taget 13 måneder at opføre huset.
Desværre led Hitler af højdeskræk og besøgte derfor kun huset fem gange (nogle mener, at han var der 14 gange), men derimod brugte Hitlers elskerinde og senere hustru Eva Braun meget stedet og slikkede gerne sol med sine veninder på den imponerende terrasse.

Fotos til blog1

For at komme op i det ekstravagante hus skal man først køre op ad en smal 6 km lang bjergvej fra Berghof, så gå igennem en 124 meter lang tunnel ind til den højglanspolerede messingelevator, og derfra 124 meter lodret op til selve huset. Det siges, at Hitler var bange for at blive fanget i elevatoren.
Huset består af et konferencerum, hvor Hitler kunne modtage udenlandske diplomater, en stor spisestue samt en lille tesalon. Konferencerummet er i dag lavet om til restaurant.

D. 25. april 1945 forsøgte de allierede at bombe Kehlsteinhaus fra luften, men pga. meget sne mislykkedes det. Til gengæld blev hele området (10 km2) Obersalzberg med Berghof og de andre nazilederes huse samt den store SS-kaserne ødelagt. Kehlsteinhaus er derfor et af de få mindesmærker fra nazitiden som næsten står uberørt hen. Møbler og inventar blev dog taget af de amerikanske soldater.
Pga. husets dunkle fortid var stedet hemmeligholdt indtil starten af 1960érne, hvor det blev overdraget til en velgørende institution.

Praktisk information:

  • Vi betalte 33 euro for 5 personer for bustransport til tunnelindgangen samt ophold i Kehlsteinhaus.
  • Busturen fra Obersalzberg Dokumentation til Kehlsteinhaus er temmelig stejl og kan være grænseoverskridende for nogen.
  • Der kan være lang kø ind igennem tunnelen til den højglanspolerede messingelevator.
  • Messingelevatoren har spejle på alle leder og kanter, og har plads til 100 mennesker.
  • Det tager 41 sek. at køre de 124 meter op eller ned.
  • På en solskinsdag kan man se både til Königsee og Salzburg i Østrig fra terrassen.
  • Kehlsteinhaus har åbent fra ca. midt maj til slut oktober, dog afhængig af vejret.
  • Obersalzberg Dokumentation skulle efter sigende være virkelig interessant, men det oplevede vi desværre ikke. Det må blive næste gang vi kommer til området.

***
Jennie Tronier

Fotos til blog1-001

 

Schönau am Königsee nær Berchtesgarden i Tyskland

Collager1

Vi startede sidste års sommerferie i byen Shönau am Königsee nær Berchtesgarden i Tyskland. Vi havde både hørt godt om selve området, at der skulle være utrolig smukt, samt om Ørnereden, Hitlers 50-års fødselsdagsgave, som ligger i nærheden, så det ville vi gerne opleve.
Berchtesgarden ligger i Bayern i det sydlige Tyskland tæt på den østrigske grænse.

Vi bookede hjemmefra et værelse på Stoll’s Sporthotel i Schönau am Königssee ca. 4 km fra Berchtesgarden. Det er et 3-stjernet hotel, hvor vi fik et stort værelse med plads til 5 personer, dog desværre uden udsigt. Hotelmutter var sød, smilende og hjælpsom, og morgenmaden var helt okay, men vi kunne ikke engang købe os en kop kaffe om eftermiddagen eller en is til ungerne. Det var lidt ærgerligt.

Berchtesgarden er især kendt for den dybe smukke sø Königssee, hvor noget af filmen “Sound of Music” er optaget, og selvfølgelig nazisternes gamle område Obersalzberg, hvor Ørnereden ligger.
Vi besøgte begge steder på dage med fuld sol og blå himmel. Rimelig heldigt.

Praktisk information:

  • Stoll’s Sporthotel kostede for fem personer 1100 d.kr. for en nat.
  • Der ligger mange hoteller i området, så man behøver ikke at booke hotel hjemmefra.
  • Køb en østrigsk vignette for at besøge området, da byen ligger så tæt på grænsen mellem Tyskland og Østrig, at man kører både på den ene side og den anden. 
  • Området kan både besøges om sommeren og om vinteren.
  • Der er et ganske fint skisportssted i området.
  • Besøg Königsee, hvor der er en hyggelig gågade ned til søbredden.
  • Besøg Kehlsteinhaus, også kaldet Ørnereden.
  • Besøg Dokumentation Obersalzberg, hvor man kan komme ned i de underjordiske bunkers.
  • Berchtesgaden ligger ca. 1100 km / 10-11 timer fra Puttgarden.
  • Området er klart oplevelsesværdigt.

***
Jennie Tronier

 

 

Boganmeldelse: “Sandheden om Harry Quebert sagen” af Joël Dicker

IMG_20151016_094251

Jeg har for mange måneder siden fået anbefalet Sandheden om Harry Quebert sagen, og hvor er jeg bare glad for, at jeg gik i gang med af læse den, for jeg har virkelig følt mig underholdt fra start til slut.

Bogen handler om forfatteren Marcus Goldman, som er i sit livs krise med en alvorlig skriveblokering. Han vælger derfor at tage på besøg i den lille by Auroa hos hans gamle ven og tidligere universitetslærer, Harry Quebert. En dag findes der et lig i Harrys have, som viser sig at være den 15-årige pige Nola Kellergan, som forsvandt for over 30 år siden. Det viser sig, at Harry havde et kærlighedsforhold til pigen, da hun forsvandt, hvorfor han bliver fængslet for mordet. Marcus er dog overbevidst om hans uskyld, så han går i gang med sin egen efterforskning af sagen for at påvise Harrys uskyld. Samtidig påbegynder han at skrive en bog om sagen for at vise hele verdenen, at Harry er uskyldig, og hermed ruller historien endnu mere med flere hemmeligheder og flere løgne. For hvor langt kan man egentlig stole på sine egen intuition og hvor godt kender man selv sine tætteste venner.

Det er uden tvivl én af de bedste bøger jeg har læst i år!
Bogen er den schweiziske forfatter Joël Dickers debutroman, og jeg er dybt imponeret over, at han har formået at skrive en bog med så mange tvist og hændelser, et så stort persongalleri og de forskellige hop i tid mellem dengang og i dag, uden at man føler sig fortabt. Den er virkelig velskrevet, spændende og humørfyldt med både krimi, mord, hemmeligheder, kærlighed og uforudsigelige tvist. Fantastisk!

Jeg kan kun anbefale bogen til andre!

***
Jennie Tronier

Mine tanker omkring året 2015

2015

I starten af januar var jeg sådan en lille smule trist til mode, endnu et år var gået og hvad var der egentlig sket i mit liv og ikke mindst hvad ville der komme til at ske det næste stykke tid. Måske følte jeg lidt, at der aldrig skete noget i mit liv og at jeg på en eller anden måde bare spildte mit liv lidt på forskellige hverdagsting. Jeg kunne dog ikke rigtig finde hoved og hale i mine lidt negative tanker, og i flere dage gik jeg og tænkte og tænkte.
Til sidst besluttede jeg at skrive mine tanker ned omkring alle de ting jeg kunne glæde mig til, og det hjalp sjovt nok på humøret. Typisk mig! Og typisk, at jeg altid skal bruge nogle dage på at komme frem til den samme fremgangsmåde gang på gang, for jeg ved jo egentlig godt inderst inde hvad der hjælper for mig.

Mine tanker blev til følgende “Hvad skal jeg bruge det næste år til?”:

  • Mor/datter-dag med tøserne hver især, hvor vi hygger med shopping og frokost (Max gider ikke sådan noget mere, men så må jeg bare nyde hans selskab på andre måder)
  • Forhåbentlig skiferie til februar, så jeg kan blive bedre til det der ski-noget
  • Gourmetaftener med vennerne (elsker mad, drikke og forkælelse samt samvær med mine venner)
  • En masse fødselsdage, både i familien og med vennerne
  • En masse fodboldkampe med Max + en tur til Holland + evt. en fodboldafslutning i haven
  • En masse dans med Savannah og forhåbentlig flere medaljer til hende
  • Måske på nogle inspirerende kurser på arbejdet med mine dejlige kollegaer Merete, Vibeke og Mia
  • Se Dirty Dancing-musicalen med søde Bettina
  • Planlægge og holde konfirmation for Max (tænk min søn er blevet så stor)
  • Deltage i både Clara og Stines konfirmationer
  • Forhåbentlig sommerferie et spændende sted (min drøm er USA, men et lækkert sted i Danmark ville bestemt også være i orden)
  • Sommerfest med vennerne og vores årlige kongespilkamp, mænd vs kvinder
  • Forhåbentlig storbytur med manden (måske er det i år vi skal afsted med Max på hans voksen-alene-tur)
  • Opleve familiens traditioner som fx diverse frokoster, fætter-kusine komsammener, julebrunch og bagninger/madlavninger
  • Få læst en masse bøger (fx Sandheden om Harry Quebert-sagen, Stoner, En plus en, Sæt fri og Hævntørst)
  • Få set en masse film (jeg glæder mig fx til Fifty Shades og Unbroken)
  • Se en masse serier på Netflix (Fx Gossip Girl, The Fall, Suits, Orange is The New Black og Pretty Little Liars)
  • Og bare alle de andre hyggelige familie/venne-arrangementer vi kan få stablet på benene.

Jeg glæder mig til det hele, men er også lidt spændt på hvad året vil bringe af glæder, udfordringer og oplevelser.

***
Jennie Tronier

IMG_2356IMG_1979IMG_20150801_195858