Årets korteste måned nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at foråret også nærmer sig. Det er noget jeg kan lide. Lidt sol, varme og lyse tider er ved at være tiltrængt her hos mig. Omvendt håber jeg stadig, at vi kan få en ordentlig omgang snevejr, så vi ikke kun oplever de grå og triste dage, men også dage hvor solen skinner, mens sneen knitrer. Det hører sig jo til i vintermånederne ik?

For lige at se tilbage på mine egne mål for januar, er alt stort set blevet indfriet. Vi fik fejret både min far og Hr. Jørgensen, da de fyldte år, jeg fik købt mig et par nye støvler, vi kom forbi Nyhavn på en smuk solskinsdag til månedens omgang photoshoot, og vi har fået lagt lidt planer for køkken og pool. Dog skal det nævnes, at jeg endnu ikke har fået taget hul på min dårlige samvittighed omkring vennedates, så det må rykkes til næste måned. Ihhh altså. Jeg er altså klart bedst til, når alt bliver indfriet.

Mine forventninger til februar:

• At være med til at fejre min lille skønne niece fylde hendes første år. Hun har allerede taget hendes første skridt, og da hun bor i Jylland, og vi bor på Sjælland, kan vi kun følge med pr. sms, så det bliver rart at være tæt på igen.
• At tage på weekend i et sommerhus i Jylland med min far i min nieces fødselsdagsweekend, hvor vi bare skal hygge og være i nærheden af familien. Jeg glæder mig både til at se min niece igen, at se min bror og svigerinde igen, men også bare til almindelig sommerhushygge med min familie.
• At bage fastelavnsboller. Det hører sig jo i den grad til i februar. I år tænker jeg, at jeg må prøve at bage et hold fastelavnsboller i en smørfyldt wienerdej med vaniljecreme indeni og chokoladeglasur på toppen.
• At holde skansen hjemme, mens Hr. Jørgensen tager på messe i Amsterdam. Ungerne og jeg plejer at hygge lidt ekstra, når vi er alene hjemme, så det må betyde lidt god mad og måske filmkiggeri på helt almindelige hverdage. Og at tøserne sover i fars seng, dog på skift, da de er blevet lidt for store til at dele deres fars side af sengen. Det er så hyggeligt, nu hvor det ikke sker så ofte.
• At mødes en aften med nogle kollegaer på Frederiksberg, hvor vi får besøg af en kollega fra Grønland. Vi skal mødes privat, hvor vi bare skal spise, snakke og hygge. Det bliver så godt, tror jeg.
• At starte mere seriøst på planlægningen omkring Savannahs konfirmation til april. Vi skal have lavet en endelig gæsteliste og bestilt invitationer hjem. Plus lægge lidt flere planer omkring tøj og menu. Behøver jeg sige, at Savannah Storglæder sig!
• At holde nogle dage fri i vinterferien. Selvom vi ikke skal på skiferie eller andet sjovt i år, glæder jeg mig til nogle dage hjemme med ungerne, hvor vi skal sove længe og bare gøre det, vi har lyst til.
• At komme til frisør med Savannah, hvor en omgang balayage-hårfarvning evt. skal afprøves. Savannah drømmer om et hår med lidt spil i til hendes konfirmation, og hvis farvningen går galt, kan vi stadig nå at gøre det om til selve dagen.
• At komme i biografen med mine kollegaer og se den nyeste “Fifty Shades”-film. Det er ved at være en tradition i februar for os.
• Og at få inviteret forskellige af vores vennepar hjem til hygge, så jeg kan få streget min dårlige samvittighed omkring at der går for lang tid mellem vi ses. I denne måned må det lykkedes.

***
Jennie Tronier

Jeg har læst en del bøger i det forgangne år, men alligevel ikke så mange som de sidste år. Jeg tror, at jeg de sidste mange år har ligget på at have læst mellem 35 og 50 bøger om året, men i år er det faktisk kun blevet til 27 bøger.
Jeg har stort set altid gang i en bog og oftest læser jeg om aftenen, når jeg går i seng. I mine travle perioder falder jeg dog ofte tidligt i søvn, så om det mindre antal i 2017 beviser, at jeg har været mere stresset end de tidligere år, ved jeg ikke. Måske har jeg bare læst tykkere bøger dette år end tidligere eller måske har jeg haft flere bøger mellem hænderne som ikke har fanget mig med det samme.
Heldigvis har jeg dog alligevel læst en del bøger, som jeg har syntes rigtig godt om, så helt skidt har det ikke været for mig.
Her kommer de bedste bøger jeg har læst i 2017:

“To brødre” af Ben Elton
Denne bog er en slægtsroman fra før, under og efter 2. verdenskrig, hvor man følger to brødre, den ene adopteret (ikke jøde) og den anden biologisk (jøde). Bogen skildrer på fantastisk vis hvordan jøder pludselig fra den ene dag til den anden ikke var velkomne i et samfund mere, hvad det gjorde ved venskaber, forretninger, kærlighedsromancer osv. Det var sådan én bog som sad i mig i flere uger efterfølgende.

“En holdt kvinde” af Karin Slaughter
Denne bog er den sidste nye krimiroman (nr. 14 i serien) om retsmedicineren Sara Linton og politimanden Will Trent. Bogen er spændingsmættet med gennemførte personligheder og et kompliceret opklaringsarbejde, hvor man bliver ført lidt tættere på især Will’s fortid. For mig er dette én af de allerbedste krimiserier jeg har læst.

“Alt det lys vi ikke ser” af Anthony Doerr
Denne bog vandt Pulitzer-prisen i 2015 og kan virkelig også anbefales. Den handler om en blind pige, som vokser op i Paris med sin far, og en tysk forældreløs dreng, som har et særligt talent indenfor reparation af radioer. Bogen er virkelig et studie i, hvordan mennesker mod alle odds bliver tvunget ud i svaret på hvad der er rigtigt og forkert.

“Jane Eyre” af Charlotte Bronte
Denne bog er en engelsk klassiker skrevet i 1847. Det er en kærlighedsroman om en forældreløs kvindes opvækst og hverdag, hvor man på bedste vis får beskrevet skellet mellem fattig og rig / mand og kvinde. Samtidig er det en historie, som stadig den dag i dag er relevant, omkring en kvindes forsøg på skabe sin egen selvstændighed uafhængigt af ægteskab, religion og omgivelsens vurderinger.

“Glimt af håb” af Ruta Seeptys
Denne bog handler om en for mange ukendt del af verdenshistorien, da en familie fra Litauen sendes i én af Stalins arbejdslejre i den koldeste afkrog af Sibirien. Man følger en 15-årig kvindes kamp for overlevelse, hvordan hendes far bliver sendt et andet sted hen, og hvordan hendes mor kæmper for at begge hendes børn forbliver samlet. Det er en grusom fortælling om familiens overlevelse, som virkelig satte sine spor i mig.

“Opkald fra en engel” af Guillaume Musso
Denne bog handler om to mennesker som ved et uheld får byttet telefoner i en lufthavn. Bogen starter egentlig som en komisk kærlighedshistorie, men udvikler sig hurtigt til en hæsblæsende spændingsroman, og det er især dette skift som gør den speciel for mig. Hele tiden dukker der nye overraskelser op og nye twist på historien, så den helt ærligt er lidt svær at lægge fra sig igen.

Se her 2016’s bedste bøger og 2015’s bedste bøger.

***
Jennie Tronier

Forleden dag havde vi gæster, og vi endte med at lave den skønneste mad: Entrecote med kartoffelgratin, bearnaisesovs og en grøn salat med pære og feta.

Bøfferne står min mand suverænt for, han er mesteren i at stege dem til perfektion, mens jeg oftest står for al tilbehør. Denne gang havde jeg lyst til en kartoffel, der var lidt anderledes, hvorfor valget faldt på en kartoffelgratin med et twist. Salaten endte med at være en grøn én af slagsen med en søde pære, og fetaen serveres stort set altid i en særskilt skål herhjemme, så man selv kan dosere antallet. Bearnaisesovsen var mest til ære for kødelskerne, som ikke altid er mig – jeg kan nemlig sagtens klare mig med et lille hjørne af bøffen, hvis bare tilbehøret er i orden – men resten af familien elsker kød, og de mener alle, at der altid hører en god bearnaise til en god bøf.

Det hele smagte virkelig lækkert og fik stor ros fra vores gæster, men særligt kartoffelgratinen var prikken over i’et denne gang. Vi valgte at lave én stor gratin i stedet for flere små toppe, men det kan gøres som man lyster.

Kartoffelgratin (6 personer)

• 1 kg kartofler (jeg brugte bagekartofler)
• 90 g smør
• 4 æggeblommer
• 100 g fintrevet parmesan
• et bundt persille
• salt og peber
• evt. et fed hvidløg

Start med at koge kartoflerne møre (i tern) i usaltet vand, hæld vandet fra og lad dem dampe af i 5-10 min.

Mos dem derefter godt sammen, evt. med en håndmixer, og rør smør, æggeblommer og parmesan i. Hvis man ønsker hvidløg i, skal dette også knuses i nu. Mosen skal være lidt fastere og grovere end ved almindelig kartoffelmos.

Smag til med salt og peber.

Hvis man ønsker at lave én stor gratin, arrangeres hele mosen i et ovnfast fad, men hvis man ønsker at lave mindre portioner fx små toppe, skal mosen først afkøle, før den kan fyldes i sprøjteposer og arrangeres.

Bag til sidst mosen i 220 gr. i ca. 10-15 min. Overfladen skal ende med at være gylden og sprød.

NB! Smagsvarianterne kan varieres i det uendelige. Man kan tilføje bacon, purløg, chili, tomatstykker osv. Og alt kan gøres klar flere timer i forvejen, evt. dagen før, hvorfor det er en nem ret at gøre klar til sine gæster. Samt det smager fantastisk.

***
Jennie Tronier

Jeg har af flere fået anbefalet denne bog, men for at være ærlig har jeg haft lidt svært ved at begynde med den, måske fordi forsiden ser lidt kedelig og dyster ud, og hvor er det bare en skam, for den er ikke mindre end fantastisk.

Bogen “Hvor der er fugle” handler om en fyrpasserfamilie igennem to generationer, startende i 1920’erne, som fortælles igennem både Johan, Marie og Darling. Johan er en ung fyr, som forelsker sig i Hannah, men for at hjælpe sin mor økonomisk bliver nødt til at gifte sig med præstens datter Marie og flytte ud på bygdens rev for at passe fyret. Marie er præstens datter, som bliver gravid udenfor ægteskab og bliver nødt til at gifte sig med bygdens lidt sære mand. Og Darling er datteren, som vokser op i et lille fyr på vandet med hendes lillebror Valdemar, som ikke har noget sprog og som egentlig opfører sig som et dyr. Da Darling senere indleder et forhold til Johan og bliver gravid, flygter hun til Amerika, hvor hendes tidligere guvernante, den af alle vellidte Gudrun, venter hende.

Romanen er egentlig en tragisk familiehistorie om mænd, der er drevet af deres fysiske begær, og kvinder, der forstår at udnytte dette for at overleve. Det der for mig er bogens helt store styrke, er det skiftende perspektiv. Lige så snart man føler, at man har fået placeret sin sympati og antipati, skifter vinklen, og nye hemmeligheder kommer frem i lyset. Fx beskrives Hannah, som er Johans helt store kærlighed, af Johan som jordens smukkeste kvinde, men af Marie, som en afdanket og tandløs kvinde. Dette perspektiv viser på smukkeste vis, hvor forskellig verden tager sig ud for alle mennesker, som på overfladen lever i den samme virkelighed. Helt genialt, hvis man spørger mig.

Det som jeg egentlig troede var den helt store kærlighedsroman, er i stedet en roman om familiehemmeligheder, ulykkelig kærlighed, blodskam og længslen efter et andet liv, og jeg var alligevel ikke et sekund skuffet over dette. Det er helt klart én af de bedste bøger jeg har læst.

Data omkring bogen:

• Bogen er skrevet af den norske forfatter Maren Uthaug
• Bogen er på 303 sider
• Genren er en slægtsroman
• Bogen blev udgivet af forlaget Lindhardt og Ringhof i maj 2017

***
Jennie Tronier

Jeg stod for desserten til nytårsaften, og da vi blev omkring 20 mennesker, tænkte jeg, at det skulle være noget lækkert, nemt og stort-nok på én gang, hvorfor valget til sidst faldt på en hjemmelavet vaniljeparfait med chokoladeskildpadder.
Jeg ejer desværre ikke en ismaskine, hvorfor parfait er den nemmeste form for is at lave. Den er nemlig kendetegnet ved at fløden piskes naturligt til flødeskum, uden at blive varmet op, hvorved man undgår krystalliseringen i fryseperioden fra varm til kold.
Derudover havde vi lige fået en silikoneform af vores naboer på 3 liter, fordi de aldrig selv brugte den, så det passede jo perfekt.

Vaniljeparfait med chokoladeskildpadder (1,5 liter)

• 6 pasteuriserede æggeblommer
• 6 spsk sukker
• korn af 1 vaniljestang
• 7 dl piskefløde
• 8 chokoladeskildpadder
• et meget lille nip salt sv.t. 5 grove saltkorn

Bland først vaniljekorn med sukker, så det bliver ordentlig fordelt, hvorefter det piskes sammen med æggeblommerne til det er lyst og luftigt.

Pisk derefter fløden stiv, og hak chokoladeskildpadderne i grove stykker. Vend forsigtigt det hele sammen. 

Kom til sidst ismassen i en fryseegnet beholder og stil det i fryseren i min. 3 timer.
Rør gerne et par gange undervejs i isen.

Jeg valgte at pynte isen med spiselige blomster og en masse friske bær, samt servere chokolade- og karamelsovs til. Det smagte fantastisk, kan jeg godt indrømme.

NB! Isen skal tages ud ca. 5-10 min. før servering. Min smeltede en smule før serveringen den første dag.

Dagen efter, da vi spiste rester, serverede jeg isen oven på en bund af bananskiver, og det var også et hit.

***
Jennie Tronier

Jeg er jo ret glad for tilbageblik, både at mindes alt det gode, så jeg føler, at jeg oplever det hele endnu engang, men også alle de små hverdagsting og de mindre gode oplevelser, da de jo også er med til at forme vores liv. Jeg tænker derfor at kigge lidt tilbage på året der er gået. Hvad har vi brugt året på? Hvad har været godt? Hvad har været mindre godt? Hvilke fester, sammenkomster, ture har vi oplevet? Og hvad har vi fx nået af vores to do´s herhjemme?

Hvilke sammenkomster har vi været en del af i 2017

Året 2017 må siges at have været et travlt år i vores lille familie i forhold til fester og fejringer. Den helt store fest for mit eget vedkommende må være min egen 40-års fest, hvor der blev danset til den lyse morgen. Jeg er egentlig ikke speciel glad for at være midtpunkt, men alligevel er det altid rart at blive fejret og kunne mærke en masse kærlighed i min retning. Det er derfor bestemt en fest jeg ser tilbage på med et smil på læben.

Derudover fik vi både fejret min fars 70 års fødselsdag, da Max fyldte de vigtige 16 år, to fantastiske konfirmationer, to barnedåb (hvordan siger man egentlig det i flertal?) og en hel del 40 års fester. Helt fantastisk det hele.

Hvad har vi derudover oplevet af gode ting i 2017

Det helt store højdepunkt for os i året der er gået må være ankomsten af min lille skønne niece Regitze. Tænk at få lov til at opleve sin bror blive far, mens vi andre i familien blev faster, farfar, onkel, fætter og kusine. Det var knageme stort og en helt speciel kærlighed, som ikke kan beskrives.
Derudover gik Max ud af folkeskolen og startede efterfølgende i gymnasiet. Det er jo for vildt, når ens børn bliver så store, og det fylder selvfølgelig én med stolthed, når de tilmed gør det godt. At han i samme tidsrum også bestod sin graduering til gult bælte i ju-jutsu er jo kun med til at gøre os endnu mere stolte.

Af kulturelle indslag har vi set en del af Danmark sidste år pga. vores campingvogn og flere weekendture. Det er både blevet til en tur til Hanstholm og opleve bunkermuseet, oplevet den smukke jyske ø Mors, udforsket både Marielyst og Karrebæksminde, gået mange ture i den smukke by Præstø, og faret vild i Kalvehave Labyrintpark.
Vi har også oplevet både Bakken, Jesperhus og Tivoli, sidstnævnte hvor Savannah har danset på Plænescenen, vi har set Vanessa optræde i Cirkus Baldoni, spist flere dejlige frokoster i både København, Køge og Skovshoved, travet skove og strande tynde med Masava, besøgt min fars sommerhus på Lolland, været på photoshoot i Dragør, samt blevet interviewet til ugebladet Hendes Verden.

Af huslige to do´s har vi fået bygget vores pool op igen (dog mangler der stadig en del arbejde, før det bliver en “rigtig” pool igen), og vi har fået fjernet et gammelt hegn i haven, så haven er blevet åbnet mere op.

Hvilke ferier har vi fået lov til at opleve i 2017

Vi har som sagt oplevet en del weekendture i det danske land i året der er gået. Det er både blevet til campingpladserne Jesperhus, Marielyst, De hvide svaner og Feddet. Sidstnævnte med en efterårssæsonplads, som virkelig var et hit for os. Og jeg var med mine kollegaer i sommerhus i Kulhuse.

Derudover har vi været så heldige at opleve de smukke hovedstader Berlin og Prag, været på skiferie i Tauplitz i Østrig, og været på et fantastisk road trip gennem Tyskland, Frankrig, Monaco og Italien.

Til sidst har Hr. Jørgensen både haft mulighed for at opleve det sydlige Grønland og England, mens Savannah har været på Bornholm med klassen.

Hvad har vi oplevet af mindre gode ting i 2017

Heldigvis har vi ikke oplevet de store uheld eller sorger i året der er gået. Det eneste jeg umiddelbart kan huske må være Masava´s mystiske anfald for et par uger siden, som jeg må indrømme stadig sidder lidt i mig. Ellers husker jeg egentlig kun tilbage på året der er gået med positive tanker. Heldigvis.

Nu venter der et nyt år med forhåbentlig en masse nye og gode oplevelser. De tanker vil jeg fortælle lidt mere om i et andet indlæg, samt jeg vil fortælle lidt om årets bedste bøger og årets bedste film og serier på et andet tidspunkt. Kan I nu nyde årets første reelle hverdag lidt endnu. Ugen er jo egentlig lige startet, men alligevel er det allerede onsdag i morgen. Det kan da kun blive en god uge ik?

***
Jennie Tronier