Hvad glæder jeg mig til i september

IMG_5914

Sommeren render på sidste vers (eller okay, det har den måske gjort i et godt stykke tid vejrmæssigt…) og efteråret banker på døren, så nu er det igen blevet tid til at se på mine forventninger til den næste måned der kommer.

Mine forventninger til september:

  1. At rejse til Grønland med mit arbejde (det har for mig været én af de helt store drømme gennem stort set hele mit liv, så det bliver forhåbentligt fantastisk at opleve)
  2. At starte på en ny serie, når nu vejret bliver koldere og aftenerne længere – kom gerne med forslag hertil
  3. At opleve Papirøen (det har Hr. Jørgensen og jeg snakket om længe, men aldrig fået gjort noget ved, så nu skal det være)
  4. At fejre min kusine runde endnu en milepæl i livet
  5. At starte en ny runde af kurser op på arbejdet og planlægge nogle flere detaljer omkring et travlt efterår arbejdsmæssigt
  6. At bage noget med ungerne, noget vi aldrig har prøvet før – ved bare ikke endnu hvad det evt. skal være
  7. At få ungerne godt i gang med hver deres sportsgren: Max til Jiu-Jitsu, Savannah til dans og Vanessa til Sports Acro
  8. At komme i gang med bogen “Fred er vejen” skrevet af en vietnamesisk zenbuddhistmunk, så jeg måske kan få fundet ja-hatten frem i flere situationer
  9. At lægge planer for haven i efteråret
  10. At få bestilt tid til lægen til Savannahs 12-års vaccination (har nemlig været meget i tvivl om HPV-vaccinen var godt eller skidt – og er det egentlig stadigvæk)
  11. At få opgraderet garderoben (garderoberne, hvis vi tæller ungernes med…) til efterår og vinter

Derudover skal jeg lige have afrundet august måned, om forventningerne blev indfriet eller ej. Sommeren vendte desværre aldrig sådan for alvorlig tilbage til Danmark, men vi fik en god sidste uge af sommerferien, hvor vi fik oplevet vores venners housewarming, travet Strøget tyndt med ungerne, samt arrangeret en super hyggelig vejfest. Derudover kom vi fornuftigt ind i hverdagens rutiner igen, fik fejret min 40-årig veninde med bravour, sendt Max afsted på en god tur til Budapest og oplevet Savannah danse i Tivoli. Så fuldt check på alle punkter. Det kan jeg lide 🙂

***
Jennie Tronier

Dansens Dag i Tivoli

img_5923

En god tradition er vist kommet for at blive i familien 🙂
I går var vi i Tivoli sammen med Savannahs danseskole for at se Savannah danse på Pantomimen, og det var virkelig en hyggelig dag. Andre år har hun også danset på Den store scene, men i år foregik det kun på Pantomimen, og det var også super hyggeligt. Der er en speciel charme over det gamle Pantomimeteater, synes jeg.

Tivoli er så smuk og hyggelig og har så meget charme, at man ikke kan blive andet end i godt humør af at besøge parken. Især når vejret skinner fra en skyfri himmel og blomsterne blomstrer så fint. Tivoli er den næstældste forlystelsespark i verden (kun Dyrehavsbakken er ældre), og det er vist en af de eneste forlystelsesparker, som ligger inde midt i centrum af en hovedstad. Tivoli er Europas tredjemest besøgte forlystelsespark, kun overgået af Disneyland Paris og EuroPark i Tyskland, så der er virkelig noget historie vi kan være stolte af som danskere.

Dagen gik så godt. Savannah var så glad og stolt (hun strålede nærmest i sin nye discodragt), vi spiste god frokost på restaurant Promenaden, Savannahs danseoptrædener gik virkelig godt, hun blev spurgt om hun vil være hjælpeunderviser igen, og vi stødte tilfældigt på en del af familien som vi ikke har set længe, så det var alt sammen totalt topklasse.

Vi glæder os allerede til næste år!

***
Jennie Tronier

img_6000

fotos-til-blog

img_5993

img_6007

fotos-til-blog-001

img_5931

Boganmeldelse: “Men mor kom ikke” af Birgitte Balgau-Davidsen

fotos-til-blog-001

For nogle uger siden, da vi lige var kommet hjem fra sommerferie, var jeg på biblioteket sammen med ungerne, hvor jeg faldt over bogen “Men mor kom ikke”. Jeg havde aldrig hørt om forfatteren og bogen lød spændende, så den måtte jeg læse.

Bogen handler om Fædregruppen, som overbeviser dem selv om, at de jo bare viser deres børn lidt ekstra kærlighed. Fædregruppen synes selv, at børnene har haft en god barndom, de tog sig virkelig godt af dem, gav dem en masse opmærksomhed og tog dem med på en masse ture, dog fortryder nogle af fædrene, at de har delt deres børn med andre, men nok mest fordi de helst ville have haft dem for sig selv.
Nu mange år senere sætter den ene kvinde Anna sig i kontakt med de andre “børn” fra gruppen. De har alle haft et svært voksenliv, efter det traume de blev udsat for igennem flere år i deres barndom, og det hjælper lidt for dem at genskabe kontakten. Men da nogle af fædrene bliver myrdet, bliver politiet involveret og sagen ruller.

Jeg synes, at bogen til tider var meget barsk, den er virkelig ikke for sarte sjæle, men samtidig blev jeg hurtigt så opsat på en retfærdig slutning, at siderne stille og rolig vendte sig selv. Pædofili er noget af det grusomste man kan udsættes for og de stakkels ofre må lide et helt liv som konsekvens af andre menneskers onde lyster, ofte andre mennesker som er tæt på børnene. Det er så ubehageligt og så uretfærdigt, at det ikke kan beskrives.

I denne bog kommer man meget tæt på, hvad tænker ofrene og hvad gør det ved deres tro på andre, på deres selvtillid, på deres reageren på forskellige ting i livet osv. og ikke mindst, hvordan kan voksne menneske vende oplevelserne til noget godt og virkelig tro på, at de gør børnene en tjeneste. Det er virkelig barskt, men det sætter i den grad tankerne i gang omkring retfærdighed, for er det i orden at slå et andet menneske ihjel, hvis personen har gjort noget ondt ved én selv eller ved nogen man holder af?

***
Jennie Tronier

Det første halve år af 2016

img_5762**Masava er kommet galt afsted med sin næse, uvist hvorfor, så nu skal hun i behandling i 4 uger**

Nu er den første halvdel af året jo gået, så jeg må hellere kigge lidt på de forventninger jeg havde i januar til dette år. På den måde snuser jeg lidt til de af minderne igen som er oplevet, og jeg finder ud af hvor jeg skal sætte ekstra ind, hvis jeg vil kunne sige sidst på året, at 2016 var perfekt.

HVAD er indfriet og HVAD er IKKE indfriet?

  • Skiferien blev i år ikke til noget. Økonomien var der ikke og samtidig kunne vi ikke helt få kalenderen til at gå op, så det må være en IKKE INDFRIET.
  • Grønland bliver til gengæld til noget, som det ser ud lige nu, men det kan desværre nå at blive ændret til det negative endnu, så det må være en MULIG INDFRIET.
  • Sommerferien blev heldigvis INDFRIET med en god tur gennem Europa, hvor vi både besøgte Tyskland, Østrig og Italien. Læs mere om det her.
  • Weekendture med campingvognen er det desværre ikke blevet til i det omfang vi havde håbet på. Den eneste tur vi har været på er til Feddet camping i påsken og selvom det var en super god tur på mange måder, så må forventningen nok gå som IKKE INDFRIET, da én tur på et halvt år bestemt er for lidt.
  • Le Mans-turen blev heller ikke til noget, så igen en IKKE INDFRIET. I stedet brugte vi weekenden på en hyggelig 18-års fødselsdag, så det er vel egentlig også ok.
  • Max´alene-voksen-tur til et sted i Europa er desværre heller IKKE INDFRIET. Vi finder altid noget andet mere fornuftigt at bruge vores penge på, så den tur som skulle være hans 13-års tur er nu udskudt på 3. år. Not good!
  • Projekt terrasse færdig i baghaven har vi helt bevidst udskudt til næste år, da vi i mellemtiden blev i tvivl om hvordan det egentlig skulle se ud. Nu har vi aftalt at tænke nogle tanker indtil næste forår og så tage en beslutning der, så det må også blive en IKKE INDFRIET.
  • Projekt forhave med skur og plads til campingvognen er også sat på pause til næste år, så igen IKKE INDFRIET.
  • Stort set alle de planlagte fester er til gengæld INDFRIET og det har været lige så sjaw som vi havde håbet på. Det er både blevet til en 18-års fødselsdag, en 40-års fødselsdag, et par 70-års fødselsdage, et bryllup plus en barnedåb, og vi er endda slet ikke færdige med festlighederne endnu. Allerede i næste måned skal vi til den første 50-års fødselsdag i år og flere store fester venter i månederne der kommer, så det er perfekt. Desværre må jeg dog sige, at pga. det store arbejdspres har mit overskud i år endnu ikke været det største, så alle de almindelige weekendfestligheder har været på et minimum. Det skal klart laves om til næste år.
  • Fit og fit ved jeg ikke om man kan kalde mig, men jeg har bestemt gjort en indsats det sidste halve år for at få en strammere krop, så det må være en INDFRIET. Jeg løber og løber, selvom det stadig er lidt i det små.
  • Vores indendørs planter er stort set alle udskiftet og det har virkelig pyntet, så det er også en INDFRIET. Nu kører det virkelig…
  • Bøger er også blev læst i år, måske ikke så mange som sidste år, men forventningen må helt sikkert være INDFRIET.
  • Film har vi også fået set en masse af i år og vi har flere skrevet i kalenderen, så det er også en INDFRIET.
  • Serier har vi set nogle af, men måske ikke så mange som vi havde troet på, så det må blive en MULIG INDFRIET. Der kan vi vist godt gøre en lille indsats for at få det punkt indfriet til fulde.
  • At have haft mulighed for at se ungerne udvikle sig endnu mere er stadig en kæmpe gevinst i mit liv, så her er den også INDFRIET. Det er virkelig en gave for mig at have fået lov til at være mor til tre så dejlige og forskellige unger, så det er klart en af de stolte punkter på listen.
  •  Og til sidst; At blogge kunne jeg godt gøre endnu mere, men omvendt får jeg sat mig ned foran computeren hver uge, så det er nok også en INDFRIET.

Alt i alt er det da egentlig gået meget godt med de der forventninger til året 2016.
8 stk. INDFRIET, 2 stk. MULIG INDFRIET og 6 stk. IKKE INDFRIET.
De punkter som er endt med en IKKE INDFRIET har oftest noget med planlægning eller økonomi at gøre, så OverAll er jeg da egentlig meget godt tilfreds 🙂

***
Jennie Tronier

Roadtrip i Europa 2016

Jeg tænker at det kunne være hyggeligt at lave en lille update på vores roadtrip gennem Europa denne sommer. Både for at give turen en helhed, men også for at sammenligne med vores roadtrip i sommeren 2013.
Dette års tur tog vi på uden den store planlægning, uden andre vennepar som underholdning og desværre også uden Max. Ellers var princippet det samme; have campingvognen bagpå, komme lidt ned i varmen, udforske lidt for os ukendte områder og få slappet en masse af.
Vores tur endte med at se ud som følgende:

Dag 1-2: TYSKLAND

Første stop endte i byen Naumburg i midttyskland på campingplatz Blütengrund. Køreturen fra Danmark var på ca. 640 timer og tog omkring 10 timer inkl. færgen Gedser-Rostock. Vi ankom til frokosttid om mandagen og kørte videre igen tirsdag formiddag. Vi nåede at udforske den hyggelige lille by Naumburg og se byens domkirke.

img_5595

Dag 2-4: ØSTRIG

Andet stop var på campingplatz Ferienparadies ved Natterer See. Køreturen fra Tyskland var på ca. 450 km og tog omkring 8 timer pga. en masse vejarbejde. Den første nat sov vi på en reserveplads, men anden nat fik vi en super fin panoramaplads. Campingpladsen var virkelig lækker, hvor der skete en masse aktiviteter, så det kunne bestemt godt være en plads vi vender tilbage til en anden gang.

img_5610

Dag 4-9: ITALIEN, MASSA i TOSCANA

Tredje stop var på campingpladsen Taimi i kystbyen Massa i Toscana. Køreturen fra Østrig var på ca. 540 km og tog omkring 7 timer. Vi besøgte både strandpromenaden i Lido di Camaiore, nationalparken Cinque Terre og byen La Spezia samt spiste norditaliens bedste crepes.

img_5708

Dag 9-11: ITALIEN, DOLOMITTERENE

Fjerde stop var på campingplatz Seiser Alm i Dolomitterne på grænsen mellem Italien og Østrig. Køreturen fra Toscana var på ca. 430 km og tog omkring 4,5 time. Vi besøgte den gamle hyggelige by Bolzano og kørte med svævebane op i bjergene.

img_5905

LIDT OMKRING UDGIFTER:

  • Overnatning på camping Blütengrund 1 x 229 kr. = 229 kr.
  • Overnatning på campingplatz Ferienparadies 2 x 444,5 kr. = 889 kr.
  • Overnatning på camping Taimi 5 x 462 kr. = 2310 kr.
  • Overnatning på campingplatz Seiser Alm 2 x 491 kr. = 982 kr.
  • Svævebane fra Bolzano = 260 kr.
  • Brændstof i alt 410 = 3325 kr.
  • Diverse vejafgifter = 1028 kr.
  • Færge t/r = 1858 kr.
  • Dertil selvfølgelig diverse indkøb, restaurantbesøg og andre aktiviteter

***
Jennie Tronier

Bolzano i Italien

img_5909**Motorvejen er bygget højt over byen, hvorfor man hurtigt overser den store by**

Bolzano (også kaldet Bozen på tysk) har altid bare været sådan en by i Italien, som vi susede igennem på vejen mod sydens solstråler, men da vi alligevel gjorde holdt i Dolomitterne kunne vi lige så godt udforske Bolzano også. Og heldigvis for det, for sikke en fin by.

Indtil 1918 hørte regionen Trentino-sydtyrol og Bolzano under Østrig, hvorfor der stadig mange steder snakkes både tysk og italiensk. Mussolini forsøgte i sin tid at “italianisere” byen, hvorfor han forbød tysk tale og gav alle byer i området, gader og områder italienske navne. I dag er der dog et afslappet forhold til begge lande/sprog, og børnene lærer obligatorisk begge sprog i skolerne.
Bolzano har over 100.000 indbyggere og er især kendt for sin middelalderlige bydel og de mange svævebaner op til forskellige bjergbyer.

Vi tog Rittner svævebanen op til byen Suprabolzano (Oberbozen) i 1221 meters højde, hvor vi spiste frokost og gik lidt rundt.

fotos-til-blog-001

img_5928

fotos-til-blog

img_5930

Bagefter svæveturen gik vi en tur i Bolzano-by, hvor tøserne shoppede lidt og vi bare slentrede rundt i de små gamle gader.

img_5963

img_5955

img_5959

img_5962

img_5958

fotos-til-blog-003

img_5967

***
Jennie Tronier

#LidtOmMig nr. 2

  • Jeg kan til tider være stædig som bare pokker. Ikke at jeg selvfølgelig indrømmer det i den enkelte situation. Det er klart.
  • Jeg tager ofte mig selv i at sætte mig et mål (som at skulle løbe ned til næste hjørne under min løbetur, før jeg må gå lidt) og så alligevel bryde det. Bare fordi jeg kan. Men måske handler det egentlig mest om det første punkt på listen.
  • Jeg hader myg, for hvor irriterende og grimme er sådan en masse kløende stik ikke.
  • Jeg har altid syntes, at min egen stemme lyder som en mands på optagelser. Det er i hvert fald ikke sådan en fin kvindelig én, som jeg gerne vil have. Så helt forkert i min optik.
  • Jeg elsker at grine, sådan helt ned i maven, så tårerne triller. Men okay, hvem gør ikke det.
  • Jeg har altid været bedre til at køre forkert end at finde vej. Og det irriterer mig grusomt! Hr. Jørgensen er stik modsat, så det får vi selvfølgelig mange af de der gode oplevelser ud af, eller skal vi kalde dem diskussioner, hvor jeg oftest (læs: Altid) ender med et nederlag. URetFærdigt!
  • Jeg er i en alder af 39 år begyndt at få grå hår. Hvad skal det nu til for?
  • Jeg er virkelig dårlig til jokes, for jeg glemmer altid slutningen. Som om den jo heller ikke er særlig vigtig.

***
Jennie Tronier

Boganmeldelse: “Kunsten at forelske sig” af Cecelia Ahern

fotos-til-blog

Jeg er lige blevet færdig med bogen “Kunsten at forelske sig” og den var virkelig sød, gribende og velskrevet. Klart en af de sødeste bøger jeg har læst i lang tid.

Bogen handler om Christine, som en dag møder Adam, da han er ved at springe ud fra en bro. Hun indgår der en pagt med ham for at få ham ned fra broen. På 14 dage skal hun overbevise ham om, at livet er værd at leve, men som dagene går finder de begge ud af at Christines liv bestemt heller ikke er perfekt. Kan to mennesker, som begge har deres egne problemer at kæmpe med, hjælpe hinanden til et bedre og lykkeligere liv?

Det er virkelig en fantastisk bog. Den er så sjov, rørende og gennemført, så jeg kan kun anbefale alle at læse den 🙂

Data omkring bogen:

  • Forfatteren hedder Cecelia Ahern og kommer fra Irland
  • Cecelia Ahern er bl.a. kendt for sin bog “P.S. I love you”
  • Bogen er på 337 sider
  • Genren er romantisk skønlitteratur
  • Bogen blev udgivet i 2015

***
Jennie Tronier

Fjerde stop på vores sommertur: Camping Seiser Alm i Dolomitterne

img_5881

Vi har i flere år talt om at besøge Dolomitterne og da muligheden i år bød sig på hjemturen fra den italienske Riviera valgte vi at gøre et stop i området. Dolomitterne er en bjergkæde i de sydlige alper, som løber på grænsen mellem Italien og Østrig. Det karakteristiske for disse bjerge er det voldsomme skift mellem de bløde bjergetoppe og de stejle rygge af kalksten.

Hr. Jørgensen havde fået anbefalet campingenpladsen Seiser Alm, så den satte vi kursen mod. Efter ca. 430 km og små fem timers kørsel var vi fremme. Den sidste halve time foregik på bjergveje, så det var om at holde tungen lige i munden. 
Fremme på pladsen holdt vi i kø for at få en plads og vi hørte at flere blev afvist i telefonen, men heldigvis fik vi en plads og kunne blive i op til flere dage, hvis vi havde lyst.

Pladsen er en 4 stjernet plads bygget i terrasser med fine toilet- og køkkenbygninger, et lille supermarkedet, en swimmingpool, en legeplads, fritgående geder og med den mest fantastiske udsigt til nogle af bjergtinderne i Dolomitterne. Vi gav 982 d.kr. for to nætter, hvilket vil sige 491 d.kr./nat.

Området var hyggeligt og smukt, men der var langt til alting. Det var dog et perfekt stop for et par dage.

***
Jennie Tronier

img_5865**Køreturen dertil gik uden problemer**

img_5717-1

fotos-til-blog

img_5888

img_5727-1

img_5866

img_5902

img_5968

Slankekuren #MitNyeLiv part 2

Da jeg kom hjem fra ferie for små to uger siden besluttede jeg mig for at tage mig lidt sammen omkring kost og motion, for at kunne smide de 4-5 kg, som var kommet krybende det sidste halve til hele år. Jeg ved godt, at jeg ikke som sådan er overvægtig, men det er ikke særlig rart at kunne mærke, at jeg har taget lidt på over det hele; armene er blevet lidt mere slaskede, maven har dage hvor den falder ud over buksekanten og virker oppustet, og benene føles mere og mere stolpeagtige. Det Går Altså Ikke.
Jeg gik derfor (lidt mere seriøst) i gang med at løbe og holde mig fra kulhydrater og kalorier.

Her den sidste halvanden uge har jeg meget seriøst spist sundt og fornuftigt, faktisk nogle gange gået sulten i seng, samt overholdt mine løbeture 2-3 gange om ugen. Desværre har det på vægtskålen ikke givet det store resultat – jeg vejede i morges 64,0 kg, hvilket vil sige at jeg har tabt mig 300 g på halvanden uge – og mine løbeture virker rigtig hårde, som om jeg ikke har nogle kræfter tilbage.
Jeg bliver derfor nødt til at spise andet end grønt, kød og fisk, så jeg har flere kræfter til løbeturene. Mit mål må derfor være, at jeg kan komme op og løbe min. 3 km hver anden dag, og så stadig spise fornuftigt, men ikke så meget, at jeg render rundt og er sulten.

Den næste måned skal mit fokus derfor være at få løbet ca. 3 km hver anden dag samt få forbedret min gennemsnitstid. P.t. ligger den på omkring 6,45 min/km.

Sæt i gang 🙂

***
Jennie Tronier