Nu er maj ved at rende på sidste vers, vejret nærmer sig sommerskønt, men jeg har de sidste små to uger været rimelig presset arbejdsmæssigt. Vi har heldigvis alligevel formået at få en god måned med en masse hygge og oplevelser, så det er rart.

**Tur til Skovshoved Havn**

**Bygget bålplads i haven**

**Nyvasket Masava nyder solens varme**

**Storebror blev gift**

**Maj måned kan være så smuk**

**Lillerøv optrådte i cirkus Baldoni sammen med hendes klasse**

I morgen starter juni, men jeg ved at en stor del af måneden skal gå med en masse arbejde, så jeg håber, at vi formår at nyde det hele alligevel.

***
Jennie Tronier

Vi har de sidste mange aftener (okay måske nok uger) haft travlt med at se serien Banshee.

Hr. Jørgensen havde læst en anmeldelse af serien, hvor den var blevet rost i store vendinger, og da det eneste sted vi kunne se serien var på HBO Nordic (som vi sjovt nok ikke havde), måtte vi straks tilmelde os og komme i gang.

Serien handler om en navnløs mand (spillet af Antony Starr) som løslades efter 15 år i fængsel, hvorefter han med hjælp fra hans computergeni-ven Job (spillet af Hoon Lee) straks finder ud af hvor hans tidligere forbryderpartner og kæreste Ana (spillet af Ivana Milicevic) opholder sig. Hun har skiftet identitet, hedder nu Carrie, er flyttet til den lille amish flække Banshee, gift med byens offentlige anklager og mor til to.

Da Mr. navnløs kommer til byen opsøger han Ana, som ikke vil have noget med ham at gøre (siger hun), hvorefter han ender på byens bar, som ejes af den pensionerede bokser Sugar Bates (spillet af Frankie Faison). Her stopper han et forsøg på røveri, som ender fatalt, da byens nye sherif Lucas Hood bliver dræbt. Med hjælp fra både Sugar og Job overtager Mr. navnløs identiteten fra Lucas Hood og ender derfor med at blive byens nye sherif.

Og lad mig sige det sådan, så går den vilde skattejagt, for hvor lang tid kan (den nye) Lucas Hood passe ind i en sherif rolle, hvornår indhenter hans brogede fortid ham og hvordan klarer han byens berygtede gangster (spillet af danske Ulrich Thomsen), når han selv plejer at ordne ting på den anden/forkerte side af loven.

Serien er på fire sæsoner, og efter min mening er de tre første de bedste, men vi var dog helt hooked på dem alle. Der har været rygter omkring en 5. sæson, men det er nu endegyldigt blevet afvist af producenten. Desværre. Jeg kan helt klart anbefale alle at se den, ikke mindst fordi den har lidt af det hele, både spænding, humor, kærlighed og overraskelsesmoment. Samt at Antony Starr er rimelig rar at se på.

***
Jennie Tronier

Vi har i denne weekend fejret kærligheden i Jylland, min storebror og Marianne har sagt ja til hinanden, og det var så skønt det hele.

Selve brylluppet foregik lørdag eftermiddag, men vi tog allerede derover fredag aften. Ungerne var med. Alle gæster havde mulighed for at indkvarteres hele weekenden på et værelse på den nærliggende efterskole, så det sagde vi selvfølgelig ja tak til.

Vi var omkring 100 gæster, hvoraf langt de fleste overnattede på skolen. Vejret var skønt, ikke for varmt, ikke for koldt, Mariannes kolleger havde lavet en skattejagt til os alle, hvor vi både skulle quizze om brudeparret, lave ting til dem og skrive en sang til dem, der var flere sjove og bevægende taler, maden var skøn og musikken blev ved til den lyse morgen. Det var helt genialt det hele.

Jeg elsker den slags kærlighedsfester 🙂

***
Jennie Tronier

Jeg er lige blevet færdig med bogen “Selv stilhed hører op”, som er en dokumentar skrevet af den fransk-columbianske politiker Ingrid Betancourt, som overlevede 2321 dages fangenskab i den columbianske jungle.

Bogen handler om Ingrid Betancourts liv, bortførelsen af FARC, fangenskabet, diverse flugtforsøg og endelig friheden, og den er skrevet på en meget beskrivende, fængende og til tider thrilleragtig måde.

Ingrid Betancourt var dengang i 2002 en politiker og præsidentkandidat i Columbia. Hun kæmpede for folks rettigheder, hun kæmpede mod den politiske og millitære korruption i landet, hun turde sige sin mening og så var hun (jo) kvinde til forskel for stort set alle andre politikere i landet. Man kan godt sige, at hun levede en privilegeret tilværelse som højtuddannet i den bedre halvdel af befolkningen.
D. 23. februar 2002 blev hun sammen med hendes kampagneleder Clara Rojas under en kampagnetur bortført af den venstreekstremistiske terrororganisation FARC og holdt som gidsel i junglen i over seks år. Hun blev dagligt fornedret, sat i lænker og sultet, mens hun samtidig skulle bekæmpe evindelige strabadserende marcher, vold, mishandling og diverse sygdomme.

Jeg havde mistet hele min frihed og dermed alt, hvad der betød noget for mig – mine børn, min mor, mit liv og mine drømme. Lænket til et træ, ude af stand til at bevæge mig, tale, spise og drikke, opfylde de mest fundamentale, fysiske behov og underlagt konstant ydmygelse, havde jeg stadig den vigtigste frihed af dem alle, som ingen kunne tage fra mig: Friheden til at vælge, hvilken slags menneske jeg gerne ville være. Jeg var en overlevende.

Jeg følte virkelig med hende igennem bogen og jeg tænkte flere gange “tænk hvis det var mig, hvordan ville jeg have reageret i den situation?”. Ingrid beskriver både ydmygelsen, volden, venskaberne med både andre gidsler og tilfangetagere, kampene for mad, drikkelse, et bad og retten til at være sig selv, samt endelig befrielsen d. 2. juli 2008. Det er virkelig skræmmende og fantastisk bevægende på samme tid, at mennesker i sådan en situation formår at bibeholde at være menneske og endda et godt et af slagsen.

Data omkring bogen:

• Forfatteren er Ingrid Betancourt selv
• Bogen er på 624 sider
• Genren er dokumentar
• Bogen er udgivet i 2011

***
Jennie Tronier

De sidste 16 år har jeg hver uge været hjemme hos mine forældre og spise med ungerne. For det mest uden Hr. Jørgensen, kun mig og ungerne og evt. min storebror, og det er et stort hit for os alle.

Traditionen startede, da jeg ventede Max, og min mor spurgte om det ikke ville være en god ide, hvis vi kom forbi én gang om ugen, så hende og min far var helt sikre på at få os at se hver uge. På det tidspunt handlede det nok mere om at se deres barnebarn end at se mig og min bror, men jeg var nu alligevel helt med på ideen.

Dengang faldt det sammen med, at Hr. Jørgensen så “Robinson” med hans venner hver mandag, så jeg kunne derfor tage hjem til mine forældre til aftensmad samme dag. Senere er dagen blevet flyttet til både tirsdag, igen mandag, onsdag, igen tirsdag og igen onsdag, alt afhængig af ungernes program.

Min storebror har også igennem alle årene gjort meget for at kunne deltage på trods af hans arbejde som rejsemontør og hans bolig i Jylland. Det er jo en familietradition, som vi alle holder meget af.

Hr. Jørgensen er også med engang imellem, men egentlig passer det ikke sammen med rytmen at have ham med (sådan helt ærligt haha), for vi har faste pladser omkring bordet (I ved, det er jo vigtigt for ungerne :-)) og vores faste program med borddækning, spisning, kort-/brætspil, dessert og kaffe. Og han er ikke så stor en spiller som os. Ikke at vi nødvendigvis er bedre end ham, han gider bare kun at spille, når han vinder, og sådan går det jo ikke altid. Men velkommen er han dog alligevel altid.

Selvom ungerne er blevet ældre og de hver især har deres egne planer for ugen, så holder alle tre stadig af vores onsdage sammen hos morfar. Tror faktisk at dagen er lige så vigtig for dem, som den er for mig, så det er skønt. Og morfar har også fået et helt specielt bånd til dem alle tre, fordi han også hører deres almindelige hverdagshistorier, store som små, hvad vi har set i fjernsynet, oplevet i løbet af ugen, hvad der fylder meget i ungernes liv osv. Det er helt genialt.

Jeg kan kun anbefale det til alle der selv flytter hjemmefra, får børn og stifter familie. Og når jeg engang bliver SÅ stor, at jeg selv får børnebørn, så håber jeg meget at traditionen kan blive ved. Det vil jeg i hvert fald gøre mit for kan lade sig gøre. Også selvom hver af vores unger får 2-3 unger hver, så bliver der bare lidt mere fyldt…

***
Jennie Tronier

Vi elsker italiensk mad og laver det ofte herhjemme. Det gælder fx bruschetta, pizza og pasta eller lidt mere sjældent vitello tonnato eller tiramisu. Før i tiden lavede vi for det meste pasta bolognese, men da ungerne, som helt små, ikke var så tossede med en blandet kødsovs, begyndte vi i stedet at lave pasta kun med tomatsovs. Og den er blevet et hit blandt os alle fem.

Pasta al pomodoro e basilico (ca. 5 portioner)

• Pasta 400 g (det kan både være spagetti eller penne)
• En lækker tomatsovs (vi snyder nogle gange og køber en god én i butikken)
• 1-3 fed hvidløg (alt afhængig af smag)
• En god ekstra jomfru olivenolie
• En håndfuld basilikumblade, revet
• Parmasan (helst friskrevet)
• Salt og peber

Kog pastaen al dente i kogende vand med en god gang salt. Husk at salt fremhæver pastaens smag.
Lad pastaen dryppe af og hæld den op i en skål.
Steg hvidløg i olivenolie i en gryde og tilsæt tomatsovsen, hvorefter den koges i ca. 5 min.
Tilsæt hakkede basilikumblade og en god håndfuld revet parmasanost, som smelter ned i sovsen. Sovsen må gerne smage af noget.
Før servering smages også til med salt og peber.
Man kan enten servere pastaen tilblandet tomatsovsen eller servere dem hver for sig. Riv til sidst lidt parmasanost på toppen.

***
Jennie Tronier

Jeg er lidt i feriestemningsmood (surprise, for hvornår er jeg ikke det…), så jeg tænkte, at jeg vil lave en lille update på de steder i Italien vi tidligere har besøgt.
Vi E L S K E R Italien og har været i landet utalrige gange. Deres mad, deres gæstfrihed, landets charme og stemning er åbenbart lige os. Vi har både besøgt landet om sommeren, vinteren og efteråret, boet på hotel, campingplads og privat. Vi har været i følgende regioner:

EMILIA-ROMAGNA
(Boet i byen Punta Marina)
På en af vores første bilferier sammen, gik turen til Punta Marina, en lille strandby ud til Adriaterhavet. Det var i 2004. Max var 3,5 år og Savannah kun 2 måneder. Vi var afsted med nogle venner, og vi nød alle turen i fulde drag. Vi kørte derned i bil. Max sad selvfølgelig i autostol og Savannah lå i sin lift hele vejen. Det fungerede perfekt.
To år senere tog vi tilbage til området med et andet hold venner, og den ferie var bestemt lige så skøn.
I området besøgte vi byerne Bologna (en hyggelig storby kendt for sin bolognese) og Maranello (kendt for sin Ferrari fabrik og test driving) samt forlystelsesparken Mirabilandia (som klart kan anbefales, især pga. én af de vildeste rutschebaner i verden). Vi var også forbi det hyggelige lille særskilte land San Marino.

LAZIO
(Boet i hovedstaden Rom)
Vores bryllupsrejse (selvfølgelig uden børn, dog var jeg gravid med Vanessa og havde ufattelig meget kvalme) i 2007 gik bl.a. til Rom. Her boede vi lige ud til Trevi-fontænen, og vi besøgte også både Colosseum, Forum Romanum, Palatinerhøjen, Pantheon, Den Spanske trappe, Castel Sant´Angelo, Piazza Venezia, Vatikanstaten (som jo egentlig er et særskilt land) og meget andet. Helt klart en by vi gerne vil besøge igen.

LOMBARDIA
(Boet i byen Milano og ved Gardasøen i byen Padenghe sul Garda)

Under vores bryllupsrejse i 2007 var vi også forbi Milano. Vi var der egentlig mest for at se Formel 1 på Monza (we love that shit!), men vi fik også set lidt af millionbyen. Vi så bl.a. domkirken Duomo di Milano og shoppingarkaden Galleria Vittorio Emanuele II, men det jeg nok mest husker for selve byen var en aften, hvor vi skulle ud og finde lidt aftensmad. Vi endte på et lille hyggeligt sted i en sidegade nær vores hotel, hvor der var proppet med de lokale. Her fik vi nogle af de bedste pizzaer vi nogensinde har smagt og chilisalsaen var ekstraordinær. Den aften glemmer jeg aldrig.

Derudover har vi været i byen Padenghe sul Garda i 2014, hvor vi boede på hotel Le Terrazze sul Lago. Vi var på roadtrip gennem Europa og nogle af vores venner campede ved Gardasøen. Jeg har engang været ved Gardasøen som barn, men ellers er det ikke et område vi som sådan har besøgt, så når nu muligheden bød sig, kunne vi lige så godt prøve det et par dage. Byen Padenghe sul Garda er smuk og ikke så turistet (som mange andre steder ved Gardasøen), men for at være ærlig så var området ikke lige os. Vi er mere til det autentiske uden for mange turister.

TOSCANA
(Boet på den italienske rivera i byen Lido di Camaiore)

På vores roadtrip i 2014 endte vi på Hotel Bacco i byen Camaiore. Det er et super hyggeligt hotel med god service og fantastisk mad. Vi var der sammen med et hold venner, hvor vi fik tre værelser. Et til alle ungerne og et til hver af de voksne.
Byen Lido di Camaiore er især kendt for sine lange, brede sandstrande, en promenade med en masse restauranter, butikker og små boder, samt en lang mole ud i vandet, hvor man kan nyde en kop kaffe, mens man har den mest fantastiske udsigt over stranden og landet.
I Toscana har vi derudover besøgt Pisa med det skæve tårn (husk at bestille billet hjemmefra, hvis I ønsker en tur op i tårnet, da der er meget lang kø) og Lucca (en hyggelig by omkranset af store befæstningsmure i en cirkel omkring hele byen).

UMBRIA
(Boet i byerne Deruta og Bettona samt ved Lago Trasimeno)

I 2009 holdt vi jul i en lille hyggelig landsby Deruta i Umbrien. Byen ligger på toppen af et højdedrag, og vi boede i to sammenlagte lejligheder med udkig over området. Vi mødte et dansk/italiensk par, som fortalte os hvordan de lokale holder jul. Den prøvede vi derfor af med en klar suppe med tortellini til forret, fyldte duer med kartofler og sovs til hovedret (italienere spiser salat til, men mænderne ville hellere have det sædvanlige hos os) og en italiensk julekage panettone til dessert. Det smagte himmelsk.
Derudover besøgte vi på den tur byerne Perugia, Ponte San Giovanni, Assisi, Trevi og Santa Maria degli Angeli (med den smukke kirke af samme navn som byen).

I efteråret 2010 var vi i byen Bettona, hvor vi boede på den smukkeste olivenfarm. Vi var meget sammen med vores italienske venner, som både tog os med til et lokalt bal, med hjem til en italiensk bondefamilie, med ud til en masse lokale restauranter og med til områdets vin-stolthed Montefalco.

I sommeren 2011 var vi i byen Magione ud til Lago Trasimeno, hvor vi boede på hotel Le Tre Isole. Vi besøgte både byerne San Feliciano, Torricella, Monte Colognola, Castiglione del lago og Citta della Domenica, samt universitetshospitalet Santa Maria Misericordia i Perugia. Savannah blev desværre akut opereret med en perforeret blindtarm. Hun var 7 år, personalet snakkede ikke særlig godt engelsk, og det var ikke en særlig sjov oplevelse for nogle af os, snarere tværtimod.

VENETO
(Boet i byen Caorle)

I sommeren 2008 var vi på campingpladsen San Francesco med tre andre vennepar. Max var 7,5 år, Savannah fyldte 4 år dernede og Vanessa var 3,5 måned. Vi boede hver især i nogle små feriehuse ved siden af hinanden ud til en stor græsplæne, og ungerne storhyggede sig konstant med alle de aktiviteter der foregik.
Vi besøgte bl.a. Bibeone og Venedig på den tur.

Dvs. ud af 20 regioner i Italien har vi kun besøgt de seks. Det må betyde, at vi slet ikke er færdige med landet, heldigvis, og forhåbentlig får vi sat kryds ved flere oplevelser i Italien, når vi drager sydpå i juli. Jeg glæder mig allerede.

***
Jennie Tronier

Hr. Jørgensen er jo lidt af en gadget-fyr, så selvfølgelig har vi en af de største Webergrille man kan få. Det er klart. Mindre kan ikke gøre det herhjemme. Det er en gasgrill og i starten, da vi købte den, havde vi også stadig vores kuglegrill til kul, men den blev ret hurtigt givet væk, for vi brugte den faktisk aldrig. Vi havde hørt en masse sige, at gasgrillen ikke kunne give én den samme grilloplevelse som en kulgrill, men det oplever vi ikke selv. Smagen er virkelig god på en god gasgrill og den er meget nemmere at starte op fremfor kul, så vi bruger den faktisk året rundt. Til tider bruger vi grillen mere end vi bruger vores indendørskøkken. Vi har fx lavet julesteg på den, morgenmad, pizza, burgers og bagt boller samt selvfølgelig grillet en masse forskelligt kød og grønt.
Vi er alle fem ret glade for store saftige bøffer fra en ko, men vi griller alt fra ko, gris, kalv, kylling, kalkun, fisk eller andet spændende kød vi falder over i butikkerne. 

Forleden dag havde vi gæster og pga. det gode vejr besluttede vi ret hurtigt, at menuen bestod af vores traditionelle sommermad:

Bøffer med salat, feta, asparges med bacon, hjemmerørt dressing og vores specialitet chilisalsa.

SALATEN er næsten aldrig helt den samme for os. Nogle gange tager vi bare hvad vi har i køleskabet og nogle gange finder jeg en ny opskrift, som vi prøver af. Denne gang blev det førstnævnte, det vi havde i køleskabet; Salat, agurk, peberfrugt, æbler og lidt peanuts.

ASPARGES MED BACON er én af ungernes favoritter. For nogle år siden spiste de mest bacon og lod noget af aspargesen være på tallerknen, men i dag spiser de rub og stub. Oftest har vi lavet dem på grillen, men de senere gange har vi faktisk lavet dem på panden, fordi de på den måde kommer til at hænge bedre sammen, synes vi.

DRESSINGEN laver vi næsten altid selv ud af cremefraiche blandet med fx hvidløg og krydderurter. Her brugte vi basilikum, som vi altid har stående i vindueskammen i køkkenet om sommeren.

CHILISALSAEN er en opskrift Hr. Jørgensen selv har fundet på efter at have smagt ufattelig mange af den slags på diverse restauranter. Det er en hel del frisk chili blandet med en speciel tomatpure og smagt til med hvidløg, og den smager fantastisk, men kan også være ufattelig stærk.  

***
Jennie Tronier

Jeg vil starte med at sige, at hvis I har læst Fifty Shades og ikke kunne lide dem, så behøver I ikke at læse videre herfra, for denne trilogi minder meget om Fifty Shades-bøgerne, men med lidt mere almindelige erotiske scener.

Bøgerne “Slip mig fri”, “Tag mig” og “Endelig os” handler om den nyuddannede businesskvinde Nikki Fairchild, der som nytilflytter til Los Angeles støder ind i den velhavende, sexede og selvsikre mand Damien Stark til en fernisering. De har faktisk mødt hinanden et kort øjeblik nogle år tilbage til en skønhedskonkurrence, hvor Nikki var model og Damien var tilskuer, men det tror Nikki ikke, at han kan huske. Nikki falder dog ikke på røven over Damiens charme med det samme, hun synes egentlig, at han virker meget krævende og styrende, og det ønsker hun ikke at involvere sig i. Damien ved dog, hvad han vil have og han plejer at få det, som han gerne vil, så alligevel ret hurtigt er Nikki indfanget.
Deres forhold er meget intenst, men også præget af mørke oplevelser for dem begge i fortiden. Nikki er tidligere børnemodel, hvor hendes mor bestemte alt omkring hendes liv, og hvor hendes søster senere valgte at begå selvmord. Damien er tidligere tennisstjerne, hvor hans karriere stoppede brat, da hans træner pludseligt døde. Disse oplevelser og deraf hemmeligheder præger stadig dem begge og forholdet lider til tider last under dette.

Jeg synes, at Julie Kenner skriver virkelig godt og beskrivende, så den ene sider tager ret hurtigt den anden og pludselig er alle tre bøger læst. Handlingen er lidt forudsigelig, ligesom alle andre af den slags bøger, men jeg følte mig alligevel virkelig godt underholdt. Jeg er måske også lidt i perioder en sucker for kærlighedsbøger, og denne er klart en værdig konkurrent til Fifty Shades.

Data omkring bogen:

• Forfatteren er Julie Kenner, som er en amerikansk forfatter
• Genren er erotisk roman
• Bogen “Slip mig fri” er på 344 sider, udgivet i 2013 og originaltitlen er “Release me”
• Bogen “Tag mig” er på 340 sider, udgivet i 2014 og originaltitlen er “Claim me”
• Bogen “Endelig os” er på 303 sider, udgivet i 2015 og originaltitlen er “Complete me”
• Der er netop udkommet en efterfølger til trilogien “Forbundet”, som jeg dog ikke har læst – endnu

***
Jennie Tronier

April er fløjet afsted og nu er vi allerede i maj. Det er da utroligt som tiden går! Snart er det jo jul igen…

Vi har, udover den sædvanlige hygge med madlavning, gåture med hunden, fjernsynskiggeri og lidt læsning, brugt april måned på Savannahs afdansningsbal, nogle fødselsdage i både familie- og vennekreds, et par besøg på Lolland, et besøg hos Synoptik som resulterede i nogle nye briller (og en tom pengepung), lidt polterabenderi, en tur på Bispebjerg Kirkegård og se på fine træer og desværre et sidste farvel til min fantastiske farmor.

**Hjemmebag og hygge til morgenmad**

**Begravelse på Lolland og smørrebrød på Den Gamle Møllegård**

**Der lægges haveplaner for den kommende sommer**

**Kirsebærtræer for fuld udblæsning en smuk morgen**

**Til sjov og hyggelig 40-års fødselsdag**

Nu venter nye oplevelser i maj. Jeg glæder mig.

***
Jennie Tronier