Jeg har gennem de sidste mange år sørget for pakkekalendere til alle tre unger + adventsgaver til min far. Da Max og Savannah var helt små fik de en pakkekalender af deres farmor og en adventskalender af deres mormor, men da det stoppede, måtte jeg selv i gang. Eller dvs. herhjemme er det julemanden som hver dag lægger gaverne i ungernes julesokker – det leger vi i hvert fald, okay måske mest mig!, da ingen af mine unger tror på den slags mere.

Da jeg var lille, fik jeg ikke selv gaver i løbet af december. Jeg fik gaver juleaften og nytårsaften samt engang imellem lillejuleaften, men aldrig en gave hver dag i december eller til hver advent. Jeg kan dog huske, at flere af mine klassekammerater fik små gaver, og Det Gad Jeg Virkelig Godt. Selvom det kun var en rosinpakke, en clementin, et honninghjerte eller andet spiseligt, var jeg virkelig misundelig, så derfor har jeg altid sagt, at mine børn ikke skulle undvære den slags, når jeg selv blev mor.

Faktisk tror jeg, at flere børn i dag får gaver i løbet af december i forhold til tidligere. Jeg tror, da jeg var lille, at der måske var højst fem i klassen som fik gaver. I dag er det nok det omvendte. Højst fem i hver klasse som ikke får en eller anden slags pakkekalender, men om det er en forkert drejning af livet, ved jeg nu ikke. Jo det koster en del og jo det kræver en del selv at stå for det hele, men omvendt giver det så meget glæde hos ungerne, at de hver dag igennem hele december hopper glade ud af sengen. Og det tæller jo bestemt også 🙂
Nogle vil måske sige, at børn i dag er alt for forkælede i forvejen, så de behøver bestemt ikke en gave hele december oven i alt det andet, og det kan jeg egentlig godt se det fornuftige i, men omvendt hvis mine forældre havde haft det økonomiske overskud dengang, havde jeg nok også fået flere gaver. Forældre elsker jo at forkæle og gøre deres børn glade, og det er jeg helt sikker på altid har været sådan. Dog skal det siges, at jeg præcis af den forkælede børn-grund, prøver at koordinere alle gaverne, så der både er lidt spiseligt, lidt brugbart, lidt fornuftigt samt lidt sjov og ballade. Prøver faktisk med en del af gaverne at “slå to fluer med et smæk”.

Hvordan koordinerer jeg så de pakkekalendere?

Jeg starter for det meste i løbet af oktober/november med at tænke på ting. Hvad har ungerne snakket om det sidste stykke tid? Hvad mangler de i forvejen? Er der noget spiseligt de altid ønsker sig i køleskabet? Er der noget sæsonmæssigt de mangler (fx huer og vanter)? Er der nogle arrangementer i december, hvor de kan medbringe noget (fx en 20ér til en klassetur)? Eller er der andet fornuftigt, som kan pakkes ind og omdøbes til en gave?

Derudover spørger jeg ungerne hvad de ønsker sig i julesokkerne.
Tøserne laver derfor en lille speciel ønskeseddel som indeholder fx specielt slik, penge til en sandwich i skolen, måske nye vanter (fordi de gamle er væk), og andet de selv kan tænke på.
Max er ikke helt så avanceret med deciderede lister, men han fortæller altid hvad han gerne vil have. Det kan måske være et specielt blad han gerne vil læse, specielle ting til frokost i skolen, særligt slik han drømmer om eller måske lidt drikkelse, som er sjovt i hans alder.

Disse to lister tager jeg så i lommen og begiver mig ud i butikkerne engang i midten/slutningen af november. Den første gang jeg handler ind til gaverne, har jeg aldrig helt styr over antal af sjov, brugbart og spiseligt. Her køber jeg bare hvad jeg tænker.

Hjemme igen skriver jeg så tingene ind i et slags skema, hvor jeg prøver at fordele gaverne så alt det brugbare/fornuftige ikke nødvendigvis kommer lige efter hinanden og alt det spiselige/sjove ikke ligger alt for samlet. Derudover skriver jeg prisen ned, så jeg hele tiden kan holde styr på om vores fulde beløb kommer til at holde stik, samt jeg prøver at regne ud hvor meget der evt. mangler beløbsmæssigt i skalaen 50 % brugbart/fornuftigt og 50 % sjov/spiseligt. Og ud fra det, skriver jeg en indkøbsseddel på de sidste gaver.

Når alt er handlet ind, pakker jeg alle tre ungers gaver ind i tre forskellige gavepapir og sætter tal på. De første mange år, gemte jeg gaverne, så de kun var synlige i julesokkerne om morgenen, men efter julemandstroen ikke er eksisterende mere, lægger jeg alle gaverne i en stor kurv i stuen – pånær de spiselige, da vi et år mistede lidt gaver fra kurven, mens Masava lå mæt og tilfreds i sin kurv. Men tro mig, den kurv er virkelig hyggelig, for der bliver både kigget, gættet og fortalt historier ud fra den hele vejen frem til jul.

Hver aften bliver der så lagt en gave i hver af deres sokker, så de er klar til udpakning dagen efter. Og lykken er hermed gjort!

Hvad kan gaverne så indeholde?

Der er jo selvfølgelig forskel på gaverne afhængig af alder og køn, men nogle gaveideer går også igen imellem alle mine tre unger. Jeg har dog prøvet følgende gaveideer af og de blev alle godt modtaget:

Slik (men sørg for at det er noget modtageren kan lide), ting til skolen/penalhuset, en ny tandbørste, en tube tandpasta, shampoo/balsam, læbepomade, makeup til pigerne, chokoladejulekalender eller skrabekalender, strømper, vanter, huer, t´shirts, undertøj, en nederdel eller andet tøj de alligevel mangler, skiudstyr hvis man er så heldig at skulle på skiferie, små bøger eller blade, tyggegummi, juice, RedBul eller noget med alkohol (selvfølgelig kun til de større), legetøj, snacks til skolen som nødder, kokosflager, kiks eller drikkeyoghurt, tuscher, hårelastikker, cykellygter, en lille mønt, julepynt eller måske et byg-selv-kagehus.

Det er kun fantasien der sætter grænser her, men tænk altid på hvem modtageren er, så hver enkelt gave er individuel til alderstrin og køn. Jeg har prøvet at have en skuffet modtager, hvis gaven ikke var helt afstemt med både alder og køn, og det er bestemt ikke besværet værd, kan jeg godt afsløre.

Selvom jeg herhjemme hvert år prøver at spørge om ungerne i stedet ønsker lidt større gaver, så det kun er 3 x 4 gaver, som skal indkøbes, vælger ingen af ungerne adventsgave-løsningen. De synes, at det er alt for hyggeligt med en lille overraskelse hver dag. Så afsted med jer. Ud og find på. Herhjemme kan jeg afsløre, at vi så småt er ved at være færdige.

***
Jennie Tronier