Pasta pumpkin ala carbonara

Det er jo i den grad græskartid med Halloween i dag og lysende lygter rundt omkring i villakvarterene. Jeg fik derfor lyst til at spise græskar, da jeg stod i Netto i dag og skulle handle ind, men havde lyst til at prøve noget lidt andet end den sædvanlige græskarsuppe. Jeg googlede derfor “ret med græskar” og faldt over denne på www.modernemamma.dk. Og den er klart anbefalelsesværdig, hvorfor jeg her giver den videre til jer.

Pasta pumpkin ala carbonara (4 personer)

  • 250 g græskarkød (hokkaido)
  • 1 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 1 dl hvidvin
  • olivenolie
  • 125 g bacon
  • salt
  • 350 g pasta
  • 150 g ricottaost
  • 25 g parmesan
  • et bundt persille

Skræl græskarret og skær det i små tern.
Hak hvidløg og løg fint, og svits det på panden med olivenolie.
Tilføj hvidvin og lad den fordampe lidt på panden.
Tilsæt herefter græskar og lad det simre i 15 min. ved svag varme.
Hvis det tørrer ud på panden, kan der tilsættes en smule vand.
Svits imens bacon på en anden pande, og kog pastaen i en gryde i saltet vand.

Til sidst blandes det hele sammen på panden sammen med ricotta-osten.
Drys med parmesan, pynt med persille og server retten med et glas kold hvidvin til.

Nu vil jeg fylde slikskålen (den store af slagsen) og åbne døren for nogle af alle kvarterets børn. Det er faktisk lidt hyggeligt at få besøg af en masse uhyggelige prinser og prinsesser, mens de synger for os. Og derefter vil jeg tage mig endnu et glas hvidvin – den skulle jo nødig gå til spilde.

***
Jennie Tronier

Hvad glæder jeg mig til i november

img_6706

Puha hvor tiden går, endnu en måned er gået og den mørke tid er lige over os, men det må alligevel være tid til at se lidt på næste måned, før vi hopper ind i den. Jeg sidder her en anelse træt efter en sjov og hyggelig 40-års fødselsdag i går i det jyske, hvor turen frem og tilbage, samt den kære sommertid der endte i nat (mens vi kørte hjem), har taget lidt på søvndepoterne.

Mine forventninger til november:

  • At få (mere) travlt på arbejdet, da vores nye IT-system træder i kraft om en uges tid. Det bliver både hårdt, men også spændende og udfordrende at være en del af, håber jeg
  • At se glæden i Masavas øjne, når hun får et kæmpe kødben, fordi det er hendes fødselsdag
  • At fejre min dejlige venindes 40-års fødselsdag til en hyggelig søndagsbrunch
  • At spise andesteg Mortens aften hos min far. Det har altid været en tradition i min barndom at spise andesteg den specielle aften, men vi har ikke selv helt overtaget traditionen endnu, og min fars andesteg er fantastisk, så det passer jo perfekt
  • At mødes med nogle (folke)skoleveninder til brunch og catche up på alt siden sidst – som vist var engang sidste år…
  • At forhåbentligt få tid til at besøge Torvehallerne med Manden Min, der skulle være så fint og hyggeligt derinde
  • At få lavet pakkekalendere til ungerne samt min far – det er jo “kun” omkring 80 gaver, så det betaler sig at starte i lidt god tid
  • At så småt begynde på julegaverne – måske til Black Friday, hvor jeg har fri fra arbejde
  • At få julepyntet lidt til op til 1. advent
  • At blive ved med at løbe nogle ture hver uge, selvom vejret bliver koldere og mørkere. Mottoet må være, at alt er bedre end at ligge på sofaen, for jeg kender mig selv godt nok til, at det på ingen måde bliver lige så ofte som i sommermånederne
  • At få hygget en masse med gode bøger, film eller serier, mens jeg drikker en kop god kaffe fra vores nye kaffemaskine 🙂

***
Jennie Tronier

Gode råd mod de dersens lus

Jeg ved ikke om I har de samme problemer som mig, men med tre børn i folkeskolen (to af dem med meget langt hår) har vi snart gjort os en del erfaringer omkring lus herhjemme. Der var faktisk et år, vist nok sidste år, men jeg er ikke sikker, havde vi lus hjemme hos os ni (9!) gange i løbet af et par måneder. Så selvom jeg gjorde mig alle de anstrengelser omkring lusemidler, lusekamme, hårbørster og bamser i fryseren, dyner udenfor i et par dage osv. så blev bæsterne stadig ved med at komme igen og igen og igen… Og hvis der er noget jeg hader, så er det helt klart de små blodsugende parasitter, de er noget så ulækre, hvis man spørger mig.
Jeg vil derfor her prøve at aflive et par myter, og fortælle lidt om hvad der virker og hvad der desværre ikke virker mod lus. Efter min erfaring, altså, men først lidt generelt omkring lus.

Der er tre forskellige slags lus, som lever på mennesker.

  1. Kropslus (pediculus humanus humanus) lever i sømme og folder i urent tøj, hvor de også lægger deres æg. De lever af menneskeblod og de kan overleve i op til en måned i tøj. I stuetemperatur dør de indenfor 5-7 dage, hvis de falder af deres vært og ikke har adgang til mere blod. De bekæmpes med renlighed, så gå ofte i bad, skift tøj hver dag og vask tøjet ved min. 55 gr. eller tørretumble tøjet, da det også vil dræbe både lus og deres æg. Denne form for lus forekommer mest i meget fattige områder eller i krigssituationer, hvor mennesker ikke har mulighed for at skifte tøj så ofte.
  2. Hovedlus (pediculus humanus capitis) lever af at suge blod fra mennesker, helst i hovedet, hvor de gemmer sig i værtens hår. De er meget afhængige af deres værter og kan højst overleve i 24 timer uden blod og kropsvarme. De bekæmpes nemmest vha. lusemidler eller kæmning med balsam. Denne form for lus forekommer oftest i den vestlige verden og hovedlusene foretrækker oftest børn.
  3. Fladlus (pthirus pubis) lever primært i kønsbehåring, men kan også i sjældne tilfælde findes i andre stride kropsbehåringer som skæg, armhuler og øjenvipper. De lever af menneskeblod og deres bid kan give kraftig irritation og kløe, samt små gråblå mærker. De bekæmpes nemmest vha. lusemidler, og de forekommer mest hos seksuelt aktive voksne, men kan også forekomme hos børn og unge.

Myter aflives mht. de lus vi oftest kender i Danmark; hovedlusene:

  • Lus overføres stort set aldrig til sengetøj, bamser, børster, huer osv. Her skal vi huske på, at det er hovedlus vi prøver at bekæmpe. De lever jo af blod og er meget afhængige af værten, så hvis de hopper fra et hår til fx en bamse, er deres overlevelsesprocent en del forringet og det ved de instinktivt godt. Det kan dog forekomme, at de falder af værten.
  • Man behøver ikke at smide sine dyner, puder og bamser i fryseren, for lusene findes ikke her. Hvis de falder af værten, skynder de sig at kravle tilbage eller finde en ny vært, de kravler aldrig ind i fx dyner. En lus skal have mad 4-5 gange dagligt for at opretholde sin væskebalance, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, tørrer de ud. Desuden kan en hovedlus stort set ikke bevæge sig andre steder end i hår.
  • Lus er ikke resistente overfor lusemidler, siger eksperterne.
  • Lus klør ikke altid, da mange lus lever i det skjulte og værten derfor ikke nødvendigvis opdager “bekendtskabet”. For det meste er der ikke mere end 10-15 lus pr. hoved. Kun i meget sjældne tilfælde kan der være op mod 1500 lus på én vært.
  • Lus kan ikke hoppe, men udelukkende kravle. Den skal derfor have fat i en anden persons hår, før den kan kravle videre til en anden vært. Dette kan være grunden til, at det ofte er børn, som får lus, da de hyppigst stikker hovederne tæt sammen.
  • Dårlig hygiejne giver ikke hovedlus. Lus lever af blod og de er fuldstændig ligeglade med om håret er rent eller beskidt.
  • Ifølge flere undersøgelser tyder intet på, at man som menneske kan have tendens til at få lus, fx vha. en bestemt blodtype. Smitte handler udelukkende om, hvor meget man stikker hovederne sammen med én, som har lus.
  • Lus kan ikke drukne. Faktisk kan de overleve i helt op til 11-12 timer i vand, fordi de har en evne til at lukke deres åndehuller. Man kan derfor ikke slå lus ihjel ved at stikke hovedet i en spand eller svømme flere timer rundt i en svømmehal.

Hvad virker så mod lus og bekæmpelse af dem:

  • Kæmning af hår, men hav tålmodigheden klar – det kan være en lang proces.
  • Brug af lusemiddel.
  • Skift sengetøj – for en sikkerhedsskyld.
  • Læg evt. husstandens hårbørster i fryseren – for en sikkerhedsskyld.
  • Læg evt. diverse puder, dyner og bamser væk i et døgns tid – for en sikkerhedsskyld
  • Husk at alle i husstanden skal behandles, hvis der er fundet lus på ét familiemedlem, da andre kan være smittet uden at vide det.
  • Forebyg evt. lus ved at sætte børnenes hår op i de perioder, hvor der er fundet lus i skolen.

Til sidst vil jeg dele en opskrift på lusemiddel, som jeg har gode erfaringer med. Jeg synes både at de lusemidler man kan købe er dyre, men også at de ikke altid virker. I én af mine desperate perioder faldt jeg så lidt tilfældigt over et gammelt husmoderråd, som efterfølgende har virket hver evig eneste gang for mig.

OPSKRIFT PÅ LUSEMIDDEL:

  • Bland balsam og husholdningssprit godt sammen (i forholdene 1 dl balsam og 0,5 dl sprit)
  • Massér det godt ind i hår og hovedbund
  • Tag en badehætte eller plastikpose over håret og lad det sidde i min. 1 times tid.
  • Vask herefter håret grundigt igennem.
  • Gentag behandlingen efter ca. 7 dage, så man er sikker på også at dræbe luseæggene.

Til sidst er der kun at sige; God fornøjelse  – eller noget…

***
Jennie Tronier

Boganmeldelse “I ét med dig” af Sylvia Day

Jeg har så længe jeg kan huske været glad for kærlighedshistorier. Da jeg var barn, læste jeg min farmors ugeblade, hvor jeg kunne være heldig at finde en hel serie af ugebladsnoveller imellem alle hendes blade. Senere blev det til bøger og gerne så tykke bøger som muligt, så jeg kunne være sikker på at være i det gode univers så længe som muligt. I dag læser jeg alle mulige forskellige slags bøger, men kærlighedshistorier vender jeg altid tilbage til.

Bogen “I ét med dig” er den femte og afsluttende roman i Crossfire-serien om Gideon Cross og Eva Tramell. Jeg har været fuldstændig vild med de forrige bøger, så da jeg læste, at denne bog var udkommet, måtte jeg selvfølgelig også læse den.

Serien handler om, for jer der ikke har læst den endnu, en ung sekretær Eva, som starter i et nyt job i et reklamebureau i New York. Bygningen, som bureauet ligger i, ejes af den charmerende milliardær Gideon Cross. Da Eva og Gideon møder hinanden første gang, slår kemien gnistrer med det samme, og den er så overvældende for dem begge, at de længes efter hinanden hele tiden. De har dog begge store følelsesmæssige ar på sjælen, og derfor er et almindeligt kærlighedsforhold fremmed for dem begge.

På mange måder lyder det som enhver anden kærlighedshistorie, men det der for mig gør denne serie ekstraordinær, er at Eva ikke bare er en uprøvet, naiv pige, som forelsker sig i en dominerende mand. Hun er derimod en viljestærk pige med ben i næsen og en fortid på godt og på ondt. Gideon er en player, som de der milliardærer åbenbart skal være, men han har alligevel substans – plus en fortid, som gør det svært for ham at binde sig til én kvinde. Alligevel er tiltrækningen for stor mellem dem, så de kæmper begge en kamp om at finde et fælles grundlag de kan trives i.

Hvis I som mig elsker en god kærlighedsroman, kan denne serie kun anbefales.

Data omkring bogen:

  • Forfatteren hedder Sylvia Day og er en amerikansk forfatterinde, som især er kendt for hendes kærlighedsromaner
  • Bogen er på 477 sider
  • Den har vundet “Goodreads Choice Award” for bedste romantik
  • Genren er kærlighed, erotik og samtid
  • Bogen blev udgivet af forlaget Politiken i juni 2016
  • Serien Crossfire består af bøgerne “Blottet for dig” (nr. 1), “Spejlet i dig” (nr. 2), “Bundet til dig” (nr. 3) og “Fanget af dig” (nr. 4)

***
Jennie Tronier

Lidt anbefalinger til bilferie med børn

Jeg er nogle gange blevet spurgt ind til evt. anbefalinger i forhold til hvordan en bilferie med små børn gøres mest smertefrit. Jeg tænker derfor her at give lidt af de råd, som vi har nydt godt af igennem årene.
Jeg var på min første “rigtige” bilferie for 13 år siden, og jeg kan huske, at jeg var lidt nervøs for hvordan det hele mon skulle gå. Hele min barndom har enten foregået med småture i Danmark eller med fly eller bus syd på, så det der med selv at køre afsted, endda med mit eget lille barn, var en lille smule grænseoverskridende. Vi har dog aldrig set os tilbage siden, og nogle af vores allerbedste ture sammen som familie har helt sikkert været i bil.

Vi har både kørt afsted med en lille baby, med teenagere og med børn der imellem, vi har kørt om natten og om dagen, vi har kørt med børn der ofte er blevet køresyge, med tre børn der var så trætte, at de hele tiden blev uvenner, med en given destination og uden, men udover min egen erfaring, er jeg ikke klogere end enhver anden, så tag endelig mine anbefalinger med et gram salt.

Here it comes 🙂

Hvordan underholder man børnene i så mange timer?
Selvfølgelig alt afhængig af børnenes interesser og temperament er det en god ide, at have tænkt lidt tanker omkring underholdning inden man kører afsted. Lån evt. lidt bøger, lydbøger, film eller musik på biblioteket. Hav måske en Ipad med lidt gode film med. Opret nogle musiklister som både er gode for børn og voksne (jeg har hørt Byggemand Bob i flere timer på vej til Østrig engang…). Eller find på lidt lege, som I kan lave sammen på vejen. Vi har både leget “Hvad tænker jeg på lige nu som er brunt?”, “Hvordan siger man nej på engelsk?”, “Hvordan staver man til sommerferie?”. “Hvad er hovedstaden i Ungarn?”. Jeg har læst små historier højt. Vi har sammen tegnet familietræer. Vi har snakket om alt og intet. Vi har spillet spil. Vi har spillet kort osv.
Jeg har derudover også altid købt en gave til hver af ungerne. Det er blevet en hel tradition herhjemme. De har først lov til at åbne den, når vi har kørt i 10 min. (der bliver virkelig kigget på uret her…) og den indeholder forskellige aktiviteter til hver deres alderstrin. Fx en malebog, nogle farveblyanter, en bog med skoleopgaver, sudoko eller kryds og tværs, lidt legetøj, blade, evt. lidt snacks, ørepropper eller en nakkepude. På den måde går noget af turen med at kigge, snakke og låne, så det er lidt hyggeligt.

Skal man køre om natten eller om dagen?
Det er jo et sammensurium af hvad der er behov for og hvad der er muligt. For er der mulighed for at ungerne kan sove en stor del af vejen? Kan de overhovedet falde til ro i bilen? Og kan forældrene køre hele natten uden problemer? Hvis arbejdet kalder til sen eftermiddag den dag man skal køre, kan det godt være lidt svært at holde sig vågen hele natten, hvorimod en fridag op til køreturen kan gøre underværker på den front.
Da vores unger var mindre kørte vi altid hjemmefra efter aftensmaden, så de kunne iklædes nattøj på færgen og derefter falde i søvn og sove gennem det meste af natten. Så blev morgenmaden indtaget et sted i det sydlige Tyskland, hvorefter vi var fremme et sted om formiddagen. Det krævede dog, at vi forældre holdt os vågne hele natten sammen, hvorfor vi altid skulle have en lur, når vi kom frem.
I dag kan vi bedre lide at få lidt søvn hjemmefra og først køre mod færgen omkring kl. 3 om natten. På den måde skal vi forældre ikke holde os vågne hele natten, mens ungerne stadig kan sove en stor del af vejen, så turen ikke føles så lang.

Hvilke alderstrin (børns vel og mærke) er bedst at tage med på bilferie?
Små babyer skal have lidt at spise og skiftet ble ca. hver 3. time, men ellers sover de stort set hele tiden. Lidt større børn er lidt utålmodige, spørgende og vil bare gerne frem, så det kræver lidt mere planlægning og underholdning. Og teenagere kan både fylde meget og fylde (for) lidt med deres humør, så mit råd må være at planlægge turen efter børnenes behov. Lav flere pauser og arranger måske en ekstra overnatning, hvis behovet er der, men ellers bare husk på at ferien starter, når bilen triller ud af indkørslen, ikke først når man kommer frem til destinationen, så alle skal helst nyde det hele vejen. Dog er det vigtigt, at alle har godt af at komme ud og strække benene/kroppen hver gang der gøres holdt, fx når bilen skal tankes.

Skal man have en destination eller ej?
Der er både for og imod omkring en planlagt ferie kontra en ferie under mottoet “skal vi dreje til venstre eller til højre?”. Da mine unger var mindre planlagde vi altid alt hjemmefra, men jo større de er blevet, jo hyggeligere synes vi det er ikke at vide præcis hvor vi ender. Vi plejer dog at have en nogenlunde destination, fx Italien, men præcis hvor og hvordan vi kommer dertil, ved vi ikke altid før i sidste øjeblik.
Hvis man dog planlægger en overnatning inden den endelige destination, er det altid en god ide at pakke en special taske hertil, så man ikke behøver at slæbe alle kufferter/tasker med ind og pakke alt ud for én nat.

Hvad gør man mod køresyge?
Vi havde altid køresygepiller med i bilen, da ungerne var mindre, som de enten fik hjemmefra eller når vi nærmede sig Østrig, hvor bjergkørslen startede. Husk dog at de fleste piller skal gives en lille time før de begynder at virke, så det kræver nogle gange lidt planlægning. Ellers kan det med fordel betale sig at holde en pause, hvis ungerne begynder at blive stille eller selv kan sige, at kvalmen er begyndt, så kan de få en pille under rolige forhold, hvorefter de hurtigt falder i søvn, mens bilen begynder at trille igen.
Hvis man har tendens til køresyge, kan man også tænke over hvad man spiser og drikker for at holde tendensen nede. Fx fandt vi hurtigt ud af, at juice og kakao var noget af det værste at drikke. Derudover har vi også gjort brug af at skifte pladser i bilen. Forsædet er klart at foretrække, hvis kvalmen først er sat ind. Og slap af og kig ud af vinduet, fremfor at læse, er også altid en god ide.
Mine unger er heldigvis alle vokset fra køresygetendensen, selvom de virkelig har været hårdt ramt igennem deres første 5-6-7 år, så der er vist håb forude for alle.

Klargøring af bilen og hvad hvis bilen går i stykker?
Vi sørger altid for at få bilen kigget igennem af en mekaniker inden afgang. Er dæktrykket i orden? Er der behov for olieskift? Er der nogle dele på bilen, som trænger til at blive skiftet? osv.
Derudover skal man sørge for at bilforsikringen er i orden, bilen skal euro 4/euro 5/euro 6 godkendes til at køre igennem store byer i Tyskland, man skal indkøbe de påkrævede gule veste til alle passagerere i bilen ved evt. uheld, man kan hjemmefra i FDM-butikker indkøbe vignetter til henholdsvis Østrig og Schweiz (i 2017 også Tyskland), og det er altid rart at have en lommelygte med sig, hvis man har brug for at se nærmere på noget.
Hvis uheldet er ude, ringer man til SOS, som kan hjælpe med værkstedshjælp, lånebil og bugsering. I den forbindelse kan det være en god ide at have tænkt lidt tanker om evt. ventetid, fx i kolde lande kan tæpper i bilen være rigtig rare, hvis man skal sidde uden strøm i flere timer. Ellers bare slap af og tag det hele som en oplevelse, man kan hverken gøre fra eller til, bare følge med strømmen.

Hvad skal man have styr på inden afgang? En lille tjekliste!

  • Er forsikringerne i orden? Både bil og rejse inkl. hjemtransport?
  • Har man styr på både de gule og blå kort til alle medrejsende?
  • Er bilen set igennem af mekaniker?
  • Er bilen evt. euro 4/euro 5/euro 6 godkendt, hvis man skal køre i Tysklands større byer?
  • Har man nok gule veste i bilen? Og evt. en lommelygte?
  • Er der behov for indkøb af vignetter?
  • Er færgen bestilt, så man er mere sikker på en plads?
  • Er evt. køresygepiller købt?
  • Har man sørget for underholdning til køreturen?
  • Er der tæpper og puder i bilen, så man kan sidde godt i alle timerne undervejs?
  • Har man styr på lidt mad og drikke til turen? Evt. lidt flasker vand, nogle sandwich eller pølsehorn.
  • Har man lidt kontanter til evt. toiletbesøg?

Det var lidt om mine erfaringer. Hvordan folk beslutter sig for at gøre afhænger helt sikkert af temperament, vaner og lyst, men jeg kan kun anbefale bilferier med børn. Det er, efter min mening, så dejlig en måde at være på ferie sammen på, man kan tage det hele som det kommer, og man får en masse timer sammen med sine nærmeste til snak, hygge, grin og lege. Helt perfekt.

***
Jennie Tronier

September highlights

Nu er endnu en måned gået og vi nærmer os med hastige skridt både vinter, jul og bloggens 1 års fødselsdag.

September har på mange måneder været en af de rigtig gode måneder for mig. Sommervejret viste sig endelig fra sin allerbedste side, og både oplevelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og socialt spillede det hele helt perfekt sammen. Højdepunktet for mig i denne måned har helt sikkert været min tur til Grønland. Den smukke ø har igennem hele mit liv været en af de helt store drømmedestinationer og mine forventninger blev helt sikkert indfriet. Der var så smukt, så smukt, så jeg allerede nu drømmer om at komme tilbage – forhåbentlig med både mand og børn.

Derudover har vi brugt måneden på hyggelige familie- og vennemiddage, et super fint arrangement Race the Money, tre stk. festlige fødselsdage i omgangskredsen, lidt løberi, at få bygget hegn i vores indkørsel, en masse kortspil om onsdagen, et par afslappende mig-fridage og tid til både læseri og seriekiggeri.

img_5963**Vi savner dig for evigt**

img_6207**Jeg MÅ tilbage én dag**

img_6560**Stolperne er skåret af nu, og det er blevet så fint**

img_6599**En smuk solnedgang fra vores stuevindue**

Nu vil jeg nå at lægge mig lidt på sofaen før vi er inviteret til arrangement på Brøndby stadion (#sponsoreret) med de to største unger og Manden Min – Lillerøv gider ikke 🙂

***
Jennie Tronier

Slankekuren #MitNyeLiv part 3

Nu har jeg været i gang med #MitNyeLiv i lidt over to måneder, så jeg tænker derfor at lave en lille opdatering.

Kostmæssigt går det for det meste rigtig fint, men jeg lever stadig under mottoet alt med måde. Jeg prøver at holde mig fra sukker, lyst brød og alt for meget fedt, men jeg vil stadig have lov til at leve livet med lidt lækkerier engang imellem, så her kunne der sagtens strammes lidt op, hvis jeg lystede.

Løberiet går også fint, omend det også her sagtens kunne gå bedre. Jeg prøver at løbe 2-4 gange om ugen og er nu oppe på gennemsnitligt 3,5 km med en gennemsnitstid på 6,35 min./km, men skæbnen er lidt imod mig, synes jeg. Hver gang jeg føler, at nu kører det for mig, tiden bliver markant bedre og turen bliver nemmere og nemmere at overkomme, sker der et eller andet som gør, at jeg ikke kan løbe i nogle dage/uger. Som da jeg var på Grønland med mit arbejde eller da jeg lagde mig med feber. Men på et tidspunkt lykkes det mig forhåbentlig at kunne løbe en tur hver 2. dag, for det ville klart rykke ved noget.

Så alt i alt kunne det både gå dårligere og bedre, men jeg kæmper videre – det skal nok lykkedes for mig på et tidspunkt.
Vægten er p.t. 63,5 kg.

***
Jennie Tronier