Photo shoot nr. 7: Mosede strand

Jeg har her til aften været med tøserne på Manolo, vores lokale isbiks, hvor vi bagefter gik en tur på stranden og endte med at skyde lidt billeder – dog mest af Savannah, da Vanessa hellere ville spise is.

Vi aftalte jo tilbage i december, at vi hver måned skulle lave et såkaldt photo shoot af ungerne, så vi var sikre på at få en masse billeder af dem, både sammen, men også hver i sær, samt så vi kom rundt til forskellige steder i Danmark og så og oplevede lidt. Det er dog desværre ikke gået særlig godt. Tror faktisk kun, at vi alle sammen er kommet afsted på photo shoot én gang og det var i januar. Ellers har det kun været sammen med tøserne. Men derfor synes jeg nu stadig, at ideen er god, og jeg elsker alle de billeder jeg har af ungerne.

***
Jennie Tronier

Virkelig gode snobrød

Savannah har i dag været hos en plastikkirurg og fået fjernet hendes cyste i tindingen. Det holdt lidt hårdt for hende, for hun var nervøs for bedøvelsen, ikke så meget for selve snittet, men bedøvelsen havde hun hørt skulle gøre lidt ondt. Hun klarede det dog super fint og bagefter synes hun egentlig slet ikke, at det var så slemt.

Historien omkring den cyste tror jeg egentlig aldrig, at jeg har fortalt, men for ca. et halvt år siden begyndte der fra den ene dag til den anden at vokse en mærkelig hård knop i den ene tindingenregion på Savannah. Vi troede egentlig først, at det var en lidt genstridig bums, men ligegyldigt hvor meget hun pressede, trykkede eller stak voksede den sig bare større og større. Vi gik derfor til lægen efter nogle uger, som henviste videre til en hudlæge (hvor der var en del ventetid) og som henviste tilbage til vores egen læge, som skulle henvise videre til en plastikkirurg (hvor der også var en del ventetid). Hudlægen sagde, at han mente, at det var en tilforladelig cyste, men da den generede hende, fordi den sad lige i hårkanten, syntes han bestemt, at den skulle fjernes, hvorfor en plastikkirurg skulle involveres. Det var en lidt lang proces over en del måneder, som kun bevirkede at cysten fik lov til at vokse sig større og større, men da den ikke var farlig for Savannah var det ok for os. Plastikkirurgen målte den i dag til at være 0,8 x 0,6 cm, men den var let for ham at fjerne, så han er sikker på et fint resultat sådan armæssigt. Nu skal hun gå med plaster konstant de næste 4-6 uger, for at beskytte såret mod sol, men det overkommer hun nok også.

Når men, det var jo ikke meningen, at dette indlæg skulle handle om cyster og ar, så nu tilbage til de der snobrød.

Vi havde nemlig den mest fantastiske sommeraften i sidste weekend. Vi havde nogle venner på besøg, vejret viste sig fra sin allerbedste side og vi havde sørget for lidt god mad og drikkelse. Vi hyggede, spiste, spillede spil, lavede bål, havde vandkamp og spiste snobrød. Det var så hyggeligt, så hyggeligt.

Det er faktisk en del år siden vi sidst har lavet snobrød – sjovt nok, for det er virkelig hyggeligt – så jeg måtte i mine gemmer og finde en opskrift frem. Den kunne jeg knageme ikke huske i hovedet. Derfor tænker jeg at dele den her, så jeg selv kan finde den lidt lettere næste gang.

Snobrød (ca. 10 stk.)

  • 25 g gær
  • 3 dl vand
  • groft salt
  • 500 g hvedemel
  • 10 snobrødspinde

Først røres gæren ud i det lunkne vand, hvorefter både salt og hvedemel tilsættes. Dejen skal æltes godt og være smidig. 

Lad den nu hæve i min. 30 min., hvorefter dejen deles i 10 stk. og snos i et tyndt lag rundt om en pind. 
For et ekstra godt resultat kan dejen på pindene efterhæve i ca. 20 min., men dette behøves ikke. 

Bag til sidst brødene over gløderne i ca. 20-30 min. til de er gennembagte og gyldne hele vejen rundt. 

Spis dem neutrale (det er Vanessas favorit) eller måske med lidt saltet smør (det er min mands favorit), med nutella (det er Savannahs favorit) eller med syltetøj (det er min egen favorit).

***
Jennie Tronier

Maj highlights

De sidste mange år har jeg haft fri på Grundlovsdag, men i år er det ikke en lukkedag på mit arbejde. Desværre. I stedet har jeg dog heldigvis fået mulighed for at arbejde hjemme. På den måde kunne jeg logge tidligere på i morges, lukke ned når ungerne endelig stod op kl 11-ish (det er jo teenagere) og hygge lidt med dem, og så må jeg senere arbejde de sidste timer ind. Vi havde egentlig planer om en shoppetur, mig og alle tre unger, men det viste sig at alle butikker havde lukket i dag, så det blev da en billig shoppetur.

For at komme tilbage til den oprindelige grund til dette skriv, mit tilbageblik på måneden der er gået, har jeg siddet og kigget alle mine billeder igennem for maj, og sikke da en fin måned. Det ser ud til at have stået på en masse solskin, havearbejde, isspisning, ture ud i det danske og svenske land, samt lidt sammenkomster med vennerne.

*Is hos Manolo hører sig til hjemme hos os. God is og samlingspunkt for hele byen, når vejret tillader det*

*Sammen med Vanessa plantede jeg for nogle uger siden en masse krukker til terrassen. Nu hvor poolen stadig er under ombygning må der lidt ekstra blomster til at pynte på byggerodet*

*Vi kørte en dag ind til det smukke København og gik en tur. Hvor er det bare en fin by på mange områder*

*Pizza eller sandwich fra Costa Smeralda Pizzaria er et højdepunkt for os, når vejret tillader det. Vi spiser det altid på molen i Skovshoved Havn, mens vi kigger på de fine både. God sommertradition, som ungerne elsker*

*Haven har været så fin i denne måned*

*Planen er at udvide terrassen på et lille stykke af baghaven, men selve gravearbejdet er ved at tage livet af mig. Vi må nok finde på andre muligheder. Bare den første meter af hele stykket tog over tre timer at grave op og køre væk – og det var endda det nemme af stykkerne*

*Vi var også med til den hyggeligste konfirmation hos min venindes datter*

*De varme sommeraftner bruges gerne på terrassen med en god bog og en is. Masava er altid helt med på ideen. Hun er en rigtig udehund, så jo mere vi er ude sammen med hende, jo bedre*

*Det er også endelig efter flere års ønske blevet tid til at besøge Sofiero i Sverige, og hvor er der bare fint*

*Vores genboer gav os for et par uger siden et super fint kurve-havesæt, som de ikke ville have mere. Vi har nærmest levet i det siden*

*Hjemme fra arbejde holder vi rigtig meget af at nyde en drink i solen og snakke dagen igennem – eller bare en kop kaffe*

*De fine syrener med de blomstrende rhododendrons i baggrunden*


*I forrige weekend fik vi endelig mulighed for at gå videre med vores projekt Red Poolen. Bunden blev støbt, så det begynder at ligne noget. Forhåbentlig bliver det til et bassin med vand i denne sommer*

Nu må jeg hellere få arbejdet lidt ind på de skyldte timer. Vi har nemlig snakket om at tage ud og spise i dag, det er jo Fars dag, så han må bestemme sted og menu.

***
Jennie Tronier

Hvad glæder jeg mig til i juni

Sommeren er i den grad over os, vejret viser sig for sin allerbedste side, og vi stornyder det herhjemme. Tænk sig hvor heldige vi i år har været i forhold til sommervejret. Lige så skidt, som det var sidste år, lige så perfekt er det i år. Og så endda et år, hvor vi regner med at blive hjemme i sommerferien. Helt perfekt.

Før jeg kigger nærmere på mine forventninger til måneden der starter i morgen, må jeg hellere lige kigge tilbage på maj måneds liste. Vi har både fået booket lidt af vores sommerferie, nydt vores terrasse, vores blomstrende rhododendrons og den dejlige skyfri himmel, spist udenfor en masse gange, været til de hyggeligste sammenkomster med vores venner, “overlevet” Savannahs besøg hos en plastikkirurg, og jeg er blevet forkælet af mine unger til Mors-dag. Til gengæld er Projekt Red Poolen ikke nået så langt som ønsket, bunden er dog blevet støbt, og de planlagte billeder af Savannah i hendes konfirmationskjole er aldrig blevet til noget.

Mine forventninger til juni:

  • At det dejlige sommervejr bliver ved længe endnu!
  • At få sendt takkekort ud efter Savannahs konfirmation. Selvom det ofte er et stort arbejde, hører det sig også til i min optik, så man får sagt ordentlig tak for opmærksomheden.
  • At påbegynde den skønneste sommerferie med mine nærmeste. Både at se og opleve noget nyt, men også bare at være sammen med dem jeg holder af uden de store planer. Det bliver godt. Det plejer at være godt.
  • At se min mands niece blive student. Det er knageme en stor dag ligegyldigt hvordan den sidste eksamen går. Jeg ved at der tænkes meget på hvilken karakter man får, når huen sættes på foran alle, men bare det at få huen på er alligevel noget helt særligt. Det er tiden hvor man ser tilbage mod nogle fantastiske år i gymnasiet, men også frem mod en ny tid, et nyt skridt i livet. Jeg husker stadig min egen studentertid som den bedste og sjoveste tid. En tid fuld af ungdommelige, men store tanker, og før alle bekymringer prøvede at vælte det hele.
  • At holde sankthans-aften med min kusine og hendes dejlige familie. En hel dag i campinglivets ånd, nu hvor vi har solgt vores egen vogn.
  • At få styr på et hundepas til vores hund. Vi har nemlig besluttet at tage Masava med på den første del af sommerferien, så hun har brug for en vaccination og et pas, før det kan lade sig gøre.
  • At se Max’ graduering til forhåbentlig et nyt bælte i ju-jutsu. Det skulle have været allerede i næste weekend, men pga. en skade er det udskudt nogle uger. Forhåbentlig kommer det alligevel til at gå over al forventning.
  • At se Vanessa optræde med hendes klasse i teaterstykket “Trolden der ikke kunne holde op med at hikke”. Hendes rolle er en pirat, og hun er nervøs, men glæder sig også meget.
  • At få styr på min bogstak til sommerferien. Den må gerne indeholde lidt forskelligt, så der både er lidt spænding, lidt kærlighed, lidt morskab og måske lidt dokumentar.
  • At mødes med min nuværende kollega og vores tidligere kollega som stoppede for snart et halvt år siden. Det er sjovt som kollegaer kommer til at betyde noget særligt for én. De er jo ikke nødvendigvis ens nærmeste veninder, men alligevel er det ofte dem der ved mest om ens hverdagsliv, da alle de små hverdagsoplevelser fortælles på arbejdet. Jeg glæder mig til at kramme hende og høre hvordan det går i hendes nye liv.
  • At spise en masse friske bær og krydderurter – og nok også lidt is. Det hører sig (især) til om sommeren.

Nu må jeg hellere komme videre med mit arbejde, altså mit “rigtige” arbejde. Jeg har en masse arbejde for tiden, så jeg bliver nok lige nødt til at bruge et par ekstra timer foran computeren før jeg med god samvittighed kan lukke ned for i dag.

***
Jennie Tronier

Bagte hvidløg med sukker

Det er ved at være ret lang tid siden vi sidste har lavet bagte hvidløg på grillen, men i går, da vores sædvanlige kartofler var i ovnen og bøfferne klar til grillen, blev vi enige om at lave en omgang af dem. Vores salat var nemlig desværre ikke så frisk som vi kunne tænke os, så det røg ud, og i stedet måtte vi finde en hurtig nødløsning til tilbehør.

Bagte hvidløg med sukker (beregn 2-3 hele hvidløg pr. person)

  • hvidløg
  • olie
  • sukker

Skær toppen af hvidløgene og placer dem i et fad, fx en stor foliebakke. Toppen kasserer vi.
Pensel med olie og strø sukker over.
Grill dem i fadet/bakken i ca. 15. min. Når feddene begynder at slippe sine vægge, er de færdige.

Vi spiste dem til vores entrecote, ovnkartofler og hjemmerørt cremefraichedressing med purløg.

***
Jennie Tronier

Boganmeldelse: “Offer uden ansigt” af Stefan Ahnhem

Forleden dag blev jeg færdig med denne bog og sikke en god krimi. Den er klart anbefalelsesværdig. Jeg har jo desværre ikke haft det store overskud til at læse de sidste mange uger pga. forberedelserne til Savannahs konfirmation, og netop af den grund er det nok ekstra godt, at bogen har været så god og medrivende. Ellers havde jeg nok måtte give op af bar træthed flere gange.

Bogen handler om den svenske politimand Fabian Risk som flytter med sin familie fra Stockholm til hans fødeby Helsingborg for at starte på en frisk. Det er egentlig meningen, at de sammen skal holde en dejlig lang sommerferie før det nye arbejde kalder for Fabian, men efter kun få timer i byen bliver han kontaktet af sin nye chef angående et brutalt mord på en af Fabians tidligere klassekammerater; Jørgen Pålsson. 
Herefter starter jagten på en brutal og udspekuleret gerningsmand, for hvorfor bliver Jørgen egentlig slået ihjel og hvorfor ligger der et gammelt klassefoto, hvor offerets ansigt er streget over? Er der én der vil udrydde hele klassen? Og har Fabian noget med det hele at gøre?

Handlingen er hæsblæsende fra start til slut, dog med en del klichéer. Blandt andet er Fabian Risk en ret typisk krimi-hovedperson. Han gør alting på sin måde, nogle gange med hovedet under armen, hvis man spørger mig, hvilket måske også er med til at skabe lidt problemer både til kollegaer og på hjemmefronten, men samtidig er han charmerende og kvik og med hjertet på det rette sted. Da drabsefterforskningen får tråde til Danmark bliver Fabians danske pendant politikvinden Dunja Hougaard involveret, og jeg tænker, at hun måske får en gennemgående karakter i resten af serien. Sådan virker det i hvert fald. Flere steder i bogen er der også små hints til hvorfor Fabian og familien egentlig flytter fra Stockholm, men den egentlige forklaring kommer ikke.
Jeg tænker derfor at der er rigeligt med gode grunde til at læse næste bog i serien. Jeg glæder mig i hvert fald, for det er helt bestemt en virkelig god start på en krimiserie, hvis man spørger mig.

Fabian Risk-serien består indtil videre af:
1: Offer uden ansigt / 2: Den niende grav / 3: Atten grader minus

Data omkring bogen:

  • Forfatteren er svenske Stefan Ahnhem, som tidligere fungerede som manuskriptforfatter
  • “Offer uden ansigt” er forfatterens debutkrimi
  • Bogen er på 416 sider
  • Bogen blev udgivet af forlaget Lindhardt og Ringhof i juni 2014
  • Nordisk Film har allerede sikret sig filmrettighederne til de første fire bøger i serien

***
Jennie Tronier

April highlights

Jeg har en længeventet fridag i dag, hvor ingen andre er hjemme, og da vejret er gråt og kedeligt, satser jeg på at få styr på en masse opgaver indendørs. I eftermiddag, når resten af familien er kommet hjem, har vi snakket om at køre forbi Rødovre centeret, fordi Savannah skal have byttet en ring, som hun fik af sin farmor i konfirmationsgave. Den er for lille, men virkelig fin, så forhåbentlig har de den i en større størrelse. Måske ender vi på Sunset derude. Vi har nemlig hørt, at deres burgere skulle være gode, men aldrig prøvet dem, så det ville jo være let aftensmad ik? Nemt og lækkert – måske.

For at kigge lidt tilbage på april måned, har den helt sikkert mest stået i konfirmationens tegn for vores vedkommende, men der er heldigvis også blevet tid til andre fine oplevelser. Måneden startede jo med en snefyldt påske, men sluttede med lidt mere forårsvejr, og det må forhåbentlig betyde, at sommeren er ved at være på vej. Det kan jeg lide!

*Læsning, kaffe og rugbrødsmad med avokado og porcerede æg er ren hygge*

*Vi kørte forbi Kerteminde, da vi havde været i Tyskland og proviantere til konfirmationen. Virkelig fin by!*

*Bullet journal er blevet min form for kalenderskrivning*

*Lillerøv og jeg i København i det fine forårssolskinsvejr*

*Date i Køge med min mand på en helt almindelig hverdagsaften, hvor solen viste sig fra sin bedste side*

*Photo shoot-dag med tøserne i Botanisk Have og Kongens Have*

*Savannah til sit 8. og måske sidste afdansningsbal*

*Det gode vejr betød for et par uger siden, at vi klargjorde terrassen til sommeren. Borde og stole blev derfor sat frem, krukker blev sorteret i hvilken der havde overlevet vinteren og hvilken der skulle smides ud, og nye liggestole blev samlet og stillet frem. Masava var helt med på ideen, da det store pap var tilgængeligt!*

*Savannah blev konfirmeret, og vi havde alle den skønneste dag*

*Det er desværre ikke blevet meget tid til læsning i denne måned, men så er det jo kun ekstra godt, at den ene bog jeg har gang i, er virkelig lovende*

Nu må jeg hellere komme i gang med at sortere lånt service fra festen, så vi kan komme i bund med det sidste oprydning fra konfirmationen.

***
Jennie Tronier

Hvad glæder jeg mig til i maj

*De fine bordblomster fra i fredags pynter nu så fint op flere steder i stuen*

Så nåede vi til den sidste dag i april, konfirmationen er (vel) overstået, men oprydningen er stadig i gang, og jeg er faktisk stadig træt med træt på. Her fire dage senere. At arrangere, lave mad og holde en fest for 60 mennesker koster lidt kræfter, kan jeg godt mærke, men det er nu alligevel stadig en god form for træthed, fordi vi – og ikke mindst Savannah – havde den skønneste dag.

Før jeg kigger nærmere på hvad jeg kan glæde mig til i måneden der kommer, må jeg hellere lige kigge lidt på april måneds forventninger. Konfirmationen gik virkelig som smurt og vi formåede sådan nogenlunde at undgå alt for meget stress på selve dagen. Vi nåede til Tyskland og handle ind til festen, vi fik oplevet vores store pige danse sit 8. afdansningsbal, vi fik fejret min mands nevø fylde ekstra år, og foråret fik taget sin spæde start på sæsonen. Dejligt endelig med lidt sol og varme. Desværre blev det dog ikke til meget læseri for mit vedkommende, og det “rigtige” photo shoot med alle tre unger udeblev også.

Mine forventninger til maj:

  • At se haven springe ud. Der kan ikke være lang tid til mine rhododendrons begynder at springe ud én efter én, og derefter går det hurtigt med resten af havens beboere. Det er så hyggelig en tid, synes jeg.
  • At nyde nogle af alle forårets fridage med både 1. maj, kristi himmelfart og pinse. Det er endnu en god ting ved foråret; alle de fridage, hvor man bare kan sove længe og nyde familielivet.
  • At få taget nogle gode billeder af Savannah i hendes konfirmationskjole til takkekortet. Jeg tænker måske at finde et kirsebærtræ og kaste hende ind under, selvom vi nok skal skynde os lidt med det projekt, før det hele er afblomstret.
  • At opleve én af mine veninders døtre blive konfirmeret. Jeg glæder mig til bare at møde op og nyde dagen uden at skulle stå for en masse inden og imens. Helst med et glas kold hvidvin i hånden, mens solen skinner fra en skyfri.
  • At komme videre med vores projekt Red Poolen. I år må det lykkes os at få hullet i terrassen til at blive en rigtig pool igen. Planen er jo en god dansk sommer, hvor vandskvulp i haven lige kan sætte prikken over i’et.
  • At fejre min venindes lille datter fylde 5 år. Tænk en hel håndfuld af år. Den lille prinsesse er jo ved at være stor.
  • At holde min store indtrådt i de voksnes rækker-pige i hånden, når hun skal have fjernet en stor cyste i tindingeregionen. Det bliver godt, når det er overstået, er vi blevet enige om.
  • At mødes med to af mine barndomsvenner og vores familier. Det er desværre alt for sjældent, at vi ses alle sammen, så det bliver så godt at få catchet op. Og værtsparret har lige fået lagt nyt tækket tag på hytten. Det glæder jeg mig også til at se.
  • At blive ekstra forkælet til Mors dag! Mine unger plejer nu ikke at gøre det store ud af den tradition, men måske skal i år være vendepunktet, hvor der sker bare lige dét ekstra. Jeg krydser fingre. Lidt opmærksomhed er jo altid rart ik?!
  • At så småt begynde at se nærmere på sommerens planer. Skal vi på sommerferie eller skal vi satse på en god sommer herhjemme?

Nu vil jeg lige smide mig lidt på sofaen, før Savannah skal hentes fra anden og sidste halvdel af hendes blå mandag. Dagen har vist indtil videre været en stor succes med brunch, lokumsræs, promillefodbold (altså med briller på og uden alkohol…) og Breakout Room. Lige nu danser de nok rundt alle sammen i et telt i en have til en omgang pizzahygge.

***
Jennie Tronier

Den skønneste konfirmation

Vi er nu kommet nogenlunde ovenpå igen efter Savannahs konfirmation i fredags. Altså ikke sådan rigtig friske endnu, men nogenlunde har jo også ret, og heldigvis har jeg to hjemmedage de næste par dage, så mon ikke, at jeg i hvert fald onsdag er tilbage i min vante form igen. Sådan en omgang planlægning, forberedelse, indkøb, madlavning til 60 mennesker, næsten 24 timers fest og ballade, samt oprydning efterfølgende koster lidt på krafterne, kan jeg godt mærke.
Dagen gik dog virkelig godt, og vi er alle glade og tilfredse, men også virkelig trætte – og vi mangler stadig en del oprydning og opvask samt at tage teltet ned og få afleveret alle de lånte ting tilbage. Vi skiftevis går rundt om os selv af træthed, griner over sjove episoder fra festen, og Savannah viser os igen og igen alle hendes gaver frem. Hun er virkelig glad. Det er jo helt fantastisk.

Jeg tænker at lave et mere detaljeret indlæg omkring dagen, så dette er bare lidt blandede stemningsbilleder fra den store dag 🙂

***
Jennie Tronier

De bedste brownie-muffins

Savannah er lidt af en chokoladeelsker, så hun har selvfølgelig bestilt en brownie-muffin til dessert til hendes konfirmation. Vi havde derfor test her i weekenden, så vi kunne ramme den helt perfekte muffins, både i forhold til smag og konsistens, men også i forhold til forskellige formes størrelse og tykkelse. Sidstnævnte mest da jeg gerne vil undgå en alt for flad og kedelig muffins. Derefter besluttede vi os for at gemme nogle i én, to og tre dage, så vi kunne se hvor lang tid i forvejen de kunne bages. Og jeg kan godt røbe, at projektet var en succes. De smagte fantastisk.

Opskriften er fundet hos chrichri.dk.

Brownie muffins (5-8 stk. afhængig af formenes størrelse)

  • 75 g smør
  • 75 g chokolade
  • 100 sukker
  • 1 æg
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 nip salt
  • 50 g mel

Smelt smør og chokolade i en gryde.
Pisk derefter en luftig æggesnaps af æg, sukker og vanillesukker, hvorefter grydens indhold forsigtig blandes i æggesnapsen.
Til sidst tilsættes mel og salt, og det hele vendes rundt til en ensformig browniedej.

Fyld muffinsformene ca. 3/4 med dejen og bag dem ved 185 gr. i 15-18 min.
Jeg brugte en lidt større og kraftigere kartonform, hvor portionen passede til 5 muffins, og bagte dem i 17 min. De skal være lidt bløde i det, når de tages ud af ovnen, da de sætter sig.
Afkøl og nyd.

Spis dem enten som de er eller tilføj is, cremefraiche eller måske lidt flødeskum.
Jeg påtænker at lave en hindbærcoulis til og evt. pynte med lidt friske bær.

NB! De kunne uden problemer holde sig friske med en sprød skorpe og en blød midte i de tre dage, hvor vi prøvede holdbarheden af. Og til info endte jeg med at bruge nogle muffinsforme specieltkøbt fra Kagebutikken, da de kunne holde på formen, så jeg undgik at bage flade muffins.

***
Jennie Tronier