Kender I det med at få sat check “har læst” ved en af de helt store klassikere, én af dem som alle andre har læst for længst, men som man aldrig har kunnet snakke med om? Sådan har jeg haft det med denne bog, og nu kan jeg endelig snakke med 🙂
Bogen handler om en 9-årig pige Jean Louise, kaldet Scout, som fortæller om livet i en lille sydstatsby Maycomb i Alabama i 1930érne. Hun bor sammen med hendes far Atticus, bror Jem og sorte tjenestepige – moderen er død – og hver sommer kommer hendes bedste ven drengen Dill på besøg i byen. Scouts far, som er anerkendt sagfører, påtager sig at forsvare en af byens sorte, som står for at blive uskyldig dømt for overfald og voldtægt mod en hvid, og den sag lærer Scout en del om livet på godt og ondt.
Historien er set gennem Scouts øjne, hvor hun bl.a. undrer sig over en masse ting, fx at hendes far bare tager ind på hans kontor hver dag og sidder stille ved et skrivebord, for hvordan kan han være en anerkendt sagfører på den måde. Eller alle de historier der kan komme ud af, at naboen aldrig kommer ud i dagslys, for er han død eller måske meget farlig.
Denne barnevinkel af historien er virkelig godt tænkt, synes jeg, og det er nok også det der har ført bogen ind blandt de bedste i den amerikanske historie, for selvom bogen tager fat på et af de helt store emner i historien (sorte kontra hvide), så bliver den fortalt på den varmeste og mest finurlige måde, og det er skønt. Jeg må dog desværre tilstå, at jeg synes, at historien var lidt lang tid om at komme rigtigt i gang. Jeg tror, at jeg var næsten 100 sider inde i bogen, før jeg virkelig følte mig underholdt, men til gengæld var slutningen helt i top.
Data omkring bogen:
- Forfatteren hedder Nelle Harper Lee og er en amerikansk forfatter, som indtil for få år siden kun havde skrevet denne ene bog
- Bogen er på 365 sider
- Genren er skønlitteratur
- Bogen udkom i 1960 og er siden solgt i over 40 mio. eksemplarer
- Sidste sommer udkom efterfølgeren “Sæt en vagtpost ud”, som handler om de samme personer 20 år efter. Den har fået en del kritik for at gøre hovedpersonerne til det omvendte, Scout til racist og Atticus som medlem af Ku Klux Klan, så den tror jeg egentlig ikke, at jeg ønsker at læse, men lad os nu se.
***
Jennie Tronier