Vanessa bliver 8 år i dag. Tænk engang.
Da hun er min yngste, og der er ca. 7 år mellem Max og Vanessa samt næsten 4 år mellem Savannah og Vanessa, vil Vanessa nok altid være min lille pige. Min glade lille pige, som kom til os som et mirakel.

Da Hr. Jørgensen og jeg havde fået vores (første) to børn, Max og Savannah, var vi ret sikre på, at vi ikke skulle have flere børn. Jeg havde egentlig aldrig rigtig tænkt tanken, at man kunne få tre børn, det kendte jeg vist slet ikke nogen der havde, hverken som barn eller ung, så det lå ikke lige i baghovedet på mig, at det var der jeg endte.
Jeg blev af lægen i 2007, kort før vores bryllup, rådet til at ændre p-piller fra et mærke til et andet og da jeg havde været på p-piller i en del år på det tidspunkt, skulle jeg helst holde en pause mellem skiftet og lade min krop komme ind i en ny rytme, før jeg startede på det nye mærke. Vi tænkte, at det ikke ville være det store problem, da Hr. Jørgensen af helbredsmæssige årsager ikke havde store chancer for at blive far igen, men alligevel udeblev min menstruation og i stedet fandt jeg kort tid efter ud af, at jeg var gravid. Og hold da op et chok. Det havde vi bestemt ikke regnet med og det kostede desværre også lidt tåre samt en masse snakke før vi kom frem til, at vi nu skulle være forældre til tre.

Da Vanessa så kom til verden, efter en ganske kort og nem fødsel, fandt vi hurtig ud af hvor nem, blid og glad hun var. Igennem alle årene har hun været familiens lille smilende pige, som altid har været med på den værste og altid er frisk på en hurtig bemærkning. Det er faktisk ret sjældent, at hun er sur i lang tid af gangen, og kommer hun ind i lidt modstand, ryster hun det lynhurtig af sig og kommer videre. Hun har jo som nr. 3 i søskendeflokken altid været god til at indordne sig og det kan man virkelig mærke i mange situationer i hendes hverdag, selvom hun på ingen måde finder sig i hvad som helst. En sød, smilende, hjælpsom pige med ben i næsen.

Tillykke med fødselsdagen min dejlige tøs 🙂

***
Jennie Tronier