Den skønneste konfirmation

Vi er nu kommet nogenlunde ovenpå igen efter Savannahs konfirmation i fredags. Altså ikke sådan rigtig friske endnu, men nogenlunde har jo også ret, og heldigvis har jeg to hjemmedage de næste par dage, så mon ikke, at jeg i hvert fald onsdag er tilbage i min vante form igen. Sådan en omgang planlægning, forberedelse, indkøb, madlavning til 60 mennesker, næsten 24 timers fest og ballade, samt oprydning efterfølgende koster lidt på krafterne, kan jeg godt mærke.
Dagen gik dog virkelig godt, og vi er alle glade og tilfredse, men også virkelig trætte – og vi mangler stadig en del oprydning og opvask samt at tage teltet ned og få afleveret alle de lånte ting tilbage. Vi skiftevis går rundt om os selv af træthed, griner over sjove episoder fra festen, og Savannah viser os igen og igen alle hendes gaver frem. Hun er virkelig glad. Det er jo helt fantastisk.

Jeg tænker at lave et mere detaljeret indlæg omkring dagen, så dette er bare lidt blandede stemningsbilleder fra den store dag 🙂

***
Jennie Tronier

2 thoughts on “Den skønneste konfirmation

  1. Det var rigtig hyggelig dag. Jeg er imponeret over at I har overskud til at lave al maden selv. Dejligt at vi måtte være med til at fejre Savannah 🙂

    • Tusinde tak Pernille! Og tak fordi du ville være med til at fejre vores store pige. Vi havde en helt fantastisk dag. Knus herfra

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.