Da jeg tullede rundt nede i Meny i dag efter arbejde, faldt jeg over en pakke med svinekæber. Jeg kan huske, at vi engang for nogle år siden til nytår lavede svinekæber til forret og det var super lækkert, så jeg tænkte, at det måtte vi lave igen. På sådan en hel almindelig tirsdag. Jeg fandt derfor min gamle opskrift frem og gik i gang, og det blev bestemt også en succes denne gang.

Braiserede svinekæber (4-5 personer)

• 8-10 svinekæber
• 1 liter mørk øl
• 4 laurbærblade
• 3 rødløg
• 3 gulerødder
• 1-2 spsk mørk balsamico
• Salt og peber
• Evt. ribsgele til at smage saucen til
• Persille til pynt
• Kartoffelmos

Først fjernes evt. sener på svinekæberne, før de lægges i en gryde, øl hældes over og laurbærblade lægges ved.
Herefter skæres rødløg i både og gulerødder i skiver, og de lægges i gryden.
Der krydres med salt og peber, før det hele skal simre i ca. 5-6 kvarter. Tilsæt evt. vand undervejs, hvis det bliver nødvendigt.
Tag herefter svinekæber og laurbærblade op af gryden, kom balsamico i og lad saucen koge ind. Hvis saucen er blevet for sur, kan man evt. smage til med lidt ribsgele og salt.
Til sidst, når saucen er kogt ind, kommes svinekæberne tilbage i gryden og varmes op.
Retten serveres med kartoffelmos og pyntes med persille.

***
Jennie Tronier

Som jeg skrev om i går, har vi været en del gange på skiferie i den lille østrigske by Tauplitz.
Byen ligger ca. 100 km øst for Salzburg, ca. 250 km vest for Wien, og det tager ca. 10 timer at køre derned fra Rostock-færgen (i alt ca. 1000 km).

Vi har hver gang, vi har besøgt byen, boet i en fin lånt lejlighed, men man kan også sagtens booke et godt hotel, enten i byen eller i den nærliggende by Bad Mitterndorf.

Som regel spiser vi morgenmad i lejligheden, frokost i terrænet og handler ind til aftensmad i Billa i Bad Mitterndorf, som vi spiser i lejligheden, men vi har nogle gange været ude og spise i området til aftensmad, hvor følgende restauranter kan anbefales:

• Grafenwiese (Tauplitz 239 ved bunden af liften), hvor de har fantastiske wienerschnitzel, gullashsuppe og den bedste knødelsuppe jeg endnu har smagt.
• Schwaiger (Tauplitz 89 ved bunden af liften), hvor vi har spist fantastiske wienerschnitzler og supper samt en god bøf.
• Alpen Aurora (Tauplitzalm 8 oppe i terrænet), hvor de serverer både wienerschnitzel, pommes og diverse gode supper.
• Hubertusalm (Bad Mitterndorf 268), hvor man kan få virkelig lækker lokal mad til en billig penge.
• Pizzaria Casa Romana (Bad Mitterndorf 30), hvor man kan få gode pizzaer.

Den ene dag, hvor vejret var trist, blæsende og tåget valgte vi at tage i spadbad i Grimming Therme (Neuhofen 183 i Bad Mitterndorf) og det kan klart anbefales. Vi plaskede rundt i det varme vand, både indendørs og udendørs, og ellers bare hyggede os i liggestole indenfor. Det er også et saunaområde, som skulle være fantastisk, men det hoppede vi over denne gang, da børn under 16 år ikke er velkomne.

Derudover har vi kørt på endagsture til den smukke by Salzburg, samt kørt igennem den idylliske by St. Gilgen, som ligger ned til en stor sø, samt hvor der går en gammeldags kabinelift op i bjergene med den mest fantastiske udsigt.

***
Jennie Tronier

I går aftes kom vi hjem fra den skønneste ferie i Østrig.

Nogle af vores venner har en fin lejlighed i byen Tauplitz (ca. 100 km øst for Salzburg), som vi tidligere har boet i på diverse skiferier. Denne gang havde vi inviteret et andet hold venner med derned, og det fungerede helt perfekt. Vejret har dog ikke helt været med os i år, vi har både oplevet kraftig tåge, blæst og snevejr, men vi fik nu alligevel stået lidt på ski samt udforsket området mht. spabade og restauranter, samt besøgt den smukke by Salzburg.

Jeg er desværre ikke særlig god til det der ski-hejs. Mit mod spiller mig et puds, så hvis jeg ender på andet end de blå bakker, bliver jeg enten bange, vred, ked af det eller andet ud-over-det-normale, selvom jeg virkelig prøver at tage mig sammen. Jeg er ikke vokset op i en familie der stod på ski (i modsætning til Manden Min), så jeg var over 30 år før jeg første gang tog et par brædder på fødderne, og det sammenlagt med børn som jeg/vi også har skullet tage os af, har jeg aldrig rigtig lært teknikken bag. Jeg har jo været den første til at tage børnepasningstjansen (eller andre overspringshandlinger) gennem årene pga. mit manglende mod, så at stå på ski falder mig virkelig ikke naturligt. Jeg er derfor en stor fortaler for at vores unger helst skal lære at stå på ski fra de er små, og det er til en vis grad også lykkedes rigtig godt.

Max stod på ski første gang som 7-årig og er i dag 8 år senere virkelig dygtig til både at stå på ski og snowboard. Han har den rette vilje og konkurrencegenet fejler bestemt ikke noget, så han kan uden problemer følge med de rigtig dygtige på ski og tager også både røde og sorte bakker på snowboard.
Savannah var kun 5 år, da hun stod på ski første gang, men hun har ikke det samme mod som hendes storebror, så nogle gange siger hun fra og vil hellere hygge i sneen end fare ned af et bjerg. Hun kan dog sagtens klare både blå og røde bakker, så det skal bestemt nok gå.
Vanessa derimod har fuldstændig nægtet at stå på ski i alle årene. Hun er nu 8 år, så vi sagde til hende i år, at hun skulle prøve. Det har ellers været imod vores princip at træffe den beslutning for hende, fordi vi hele tiden har tænkt, at lysten nok skulle komme og når den kom, var hun mere modtagelig for at lære. De sidste par år har hun leget lidt på snowboard, men det har været mere leg end kørsel, så det tæller vist ikke rigtig, og desværre sagde ski-kørsel hende stadig ikke rigtig noget. Hun stod et par dage mellem én af os voksnes ben (altså ikke mig, for det turde jeg slet ikke kaste mig ud i…), men det fangede hende aldrig, så lige så snart hun kunne sige fra, gjorde hun det bestemt også.

TAUPLITZ
Tauplitz er et okay-stort skiområde, hvor der kommer mange østrigere og står på ski. Man kan både stå på et par røde og blå bakker nede ved byen, og man kan tage op i terrænet i 1500-2000 meters højde, hvor der er alle slags bakker. Der er vist omkring 75 km piste, så der er rigeligt at vælge imellem. Området har ry for at være meget snesikkert, og vi har da heller aldrig oplevet at være dernede, hvor der ikke var sne, ikke engang i år 2014, hvor området ellers led meget under manglende sne.
Nogle aftener om ugen er der i højsæsonen også mulighed for at kælke, og det er jo altid temmelig sjovt.

Udover at være et skiområde er Tauplitz også en hyggelig lille by, hvor man sammen med nabobyen Bad Mitterndorf kan finde lidt indkøbsmuligheder, forlystelser og restauranter. Det må jeg dog hellere skrive om i et særskilt indlæg.
Jeg vil dog påstå, at hvis man ønsker en skiferie i en by med en masse shoppingmuligheder, afterski og forskellige restauranter hver aften, er det ikke Tauplitz man skal vælge, da den mere tilbyder en stille skiferie i hyggens tegn.

På trods af vores (i hvert fald nogle af os) manglende mod på ski, er vi alle fem stadig ret glade for at komme på skiferie. Det er bestemt en ferie i hyggen og sammenholdets tegn, og vi formår altid at hygge os på trods af (lidt!) vredesudbrud og tåre på pisterne, så forhåbentlig kan vi komme afsted igen til næste år, hvor vi måske kan blive endnu bedre = modigere til at stå på ski 🙂

***
Jennie Tronier

Så er vi nået til en opdatering af januar og et lille tilbageblik på de små highlights i løbet af måneden.

Januar vil først og fremmest nok blive husket som måneden hvor min far rundede de 70 år og måneden hvor Hr. Jørgensen (næsten) sneede inde i Grønland. Vi har dog også (igen) nydt den dejlige by Berlin, fejret Hr. Jørgensen da han fyldte år, gået en masse ture, spist på den lokale kineser, læst lidt bøger, tændt op i brændeovnen på de rigtig kolde dage og ellers bare nydt hinandens selskab. Helt perfekt form for afholdelse af den triste og kolde måned januar.

#Lidt af min fars gavebord#

#Frost i vejret kan være så fint#

#Hr. Jørgensen fyldte år, men da vi ikke havde de rigtige tal til pandekagestavlen måtte vi plusse lidt, så han fyldte altså ikke 431 år#

#Det smukke sneklædte Berlin ved floden Spree#

#Den første til at lægge sig foran den varme brændeovn er altid Masava#

#Isdessert på den lokale kineser hører sig ALTID til#

#At arbejde hjemme er lige sagen#

#Gåture i nærmiljøet kan være så smukt#

Nu gælder februar, hvor dagene så småt begynder at blive lysere og længere, så før vi får set os om render vi sikkert rundt i sommertøj med et glas kold hvidvin i hånden…

xxx
Jennie Tronier

Denne bog er modtaget som anmeldereksemplar af Forlaget Davidsen. Alle holdninger er mine egne.

Jeg har vist aldrig læst en novellesamling før, jo måske nok i folkeskolen, hvor alle genre ligesom skulle terpes, men ellers er det ikke en bogform jeg som sådan har gjort mig i, og hvor er det egentlig bare en skam.

I “Min familie og andre rævestreger” følger vi en lille familie bestående af mor, far, fire børn og hvad der ellers er af diverse venner og familiemedlemmer i de enkeltstående historier. Vi hører fx om dengang de prøvede at lære at sejle kajak, eller dengang der blev serveret suppe kogt på familiehanen Holger eller fx dengang de var på vildsvinejagt, men i stedet kom hjem med en buk, fordi de kom til at køre den over på vej hjem fra jagten

Det er sådan nogle hyggelige små historier, sproget er flydende, nærværende og levende, og jeg tog mig selv i flere gange at smile og automatisk komme til at tænke tilbage på rare historier i min egen familie. Det er jo det sådan nogle finurlige familiehistorier kan, nemlig sætte gang i sit eget mindesgalleri.

Jeg kan kun anbefale bogen som en hyggelig lille fortælling – helst læst under et varmt tæppe med en god kop kaffe/the og lidt lækkert til ganen.

Data om bogen:

• Forfatteren er danske Birgitte Bidgau-Davidsen, som debuterede i 2014 med krimibogen “Men mor kom ikke”
• Bogen blev udgivet i 2016 fra Forlaget Davidsen
• Genren er en novellesamling (med i alt 6 noveller)
• Bogen er på 226 sider

xxx
Jennie Tronier