D. 13. december år 304 led pigen Lucia martyrdøden i Syracus på Sicilien, som dengang var en del af romerriget. Historien lyder, at Lucia blev født ind i en meget velhavende familie, og da hendes mor på et tidspunkt er meget syg rejste Lucia til nabobyen Catania og bedte ved den hellige Agathes grav. Her lovede hun evigt troskab til Kristus og evig kyskhed, hvis han hjælper hende med at helbrede hendes mor. Dagen efter er moderen mirakuløst helbredt, og Lucia styrkes i sin tro og begynder nu at dele ud af sin rigdom til de fattige.
Dengang i Romeriget var kristendommen forbudt og blev betegnet som en decideret fjende. Kejseren havde beordret at alle jævnligt skulle ofre til ham, men da de kristne kun troede på én gud, nægtede de at ofre. Loven blev dog håndhævet meget brutalt. Hvis et kristent menneske blev angivet til myndighederne, fik de først mulighed for at ofre til kejseren, men hvis de nægtede, blev de tortureret og senere henrettet på en meget voldsom og bestialsk måde.
De kristne levede derfor ofte et hemmeligt liv i mørket af katakomberne, hvor de var meget afhængige af at kunne stole på deres omgangskreds og modtage hjælp til bl.a. anskaffelse af mad. Lucia var én af dem der hjalp disse mennesker. Hun levede livet farligt og sneg sig ned til katakomberne om natten med mad og for at finde vej, bandt hun en krans om hovedet, hvor hun satte lys i.
Som skikken dengang foreskrev var Lucia lovet væk til en mand, men hun nægtede, og som hævn angav han hende til myndighederne, og det kom til at koste hende livet.
Først blev hun straffet ved at blive sendt væk til et bordel, men da mændene kom for at hente hende, kunne de på guddommelig vis ikke flytte hende. Derefter blev hun udsat for tortur og dømt til døden på et bål. Igen blev hun dog reddet, som ved et mirakel, da flammerne aldrig fik fat i hende, hvorefter dommeren til sidst tog et sværd og stak i hende, så hun døde.
Da kristendommen senere fik sit indtog blev hun betegnet som en helgen, og i dag er hun én af de få kvindelige helgener i den katolske verden og fejres i store dele af verdenen med lys, sang og optog.

I Sverige spiser man altid lussekatter på denne Luciadag. Lusse er kælenavn for Lucia. I Danmark kalder vi brødene for luciabrød. Jeg har i flere år hørt om disse brød, men aldrig hverken smagt eller selv bagt dem, så det skulle der selvfølgelig laves om på i år.

Luciabrød

• 150 g smør
• 5 dl mælk
• 50 g gær
• 250 g kvark (jeg brugte græsk yoghurt i stedet)
• 1 æg
• 1/2 g safran (kan evt. mortes)
• 1 1/2 dl rørsukker
• 1/2 tsk salt
• 1100 g hvedemel
• Mælk til pensling
• Evt. rosiner til pynt

Smelt først smørret i en gryde og tilsæt mælken. Smuldre dernæst gæren i en røreskål og hæld den fingervarme mælk over, hvorefter du tilsætter resten af ingredienserne og ælter dejen godt.
Lad herefter dejen hæve i en halv times tid.
Til sidst ælter du igen dejen godt igennem og deler den i ca. 15 stykker, som rulles i små pølser og lægges som et S på en bageplade. S`ets ender skal nærmest ligge ind til stammen, så bollen er lidt samlet. De pensles med mælk inden de kommes i ovnen.

Bages i ca. 8-10 min. i en forvarmet ovn på 210 gr.

De søde boller spises evt. med lidt smør, men kan også sagtens spises uden. Sammen med en kop kaffe er de ideelle, så det er bestemt ikke sidste gang jeg skal bage disse. De må blive en del af vores traditioner for december.

NB! Vær opmærksom på at dette er en ret stor portion, så man kan evt. halvere portionen.

I år faldt luciadag på 3. advent

***
Jennie Tronier