Restaurant Bocca di Bacco i Berlin

IMG_20151205_221327

For nogle somre siden endte vi lidt tilfældigt på et lækkert hotel (Hotel Bacco) på den italienske riviera Lido di Camaiore. Vi boede der i fem dage, hvor vi fik den bedste service og helt fantastisk mad og drikke i meget hyggelige omgivelser. Nogle af vores venner kender ejerne, og samme familie driver også restauranten Bocca di Bacco i Berlin. Og da vi tilfældigvis var i Berlin blev der straks bestilt bord.
Vi havde hørt, at restauranten bliver drevet efter mottoet gode råvare og enkle italienske retter med et moderne tvist, og da italiensk er vores “thing” havde vi meget store forventninger til besøget.

Da vi ankom, stod vores egen tjener Marco klar til at tage imod os og førte os ned til vores bord. Restauranten er indrettet meget stilrent med moderne kunst på væggene og forenden en glasvæg med kig ind til vinrummet. Vores bord var tilpas stort til to mennesker og stod helt perfekt op af væggen uden at være væk fra det hele.
Marco præsenterede sig og spurgte først ind til hvad vi havde af forventninger og hvad vi kunne lide af mad og vine samt hvad vi ikke kunne lide. Han spurgte derefter om vi havde lyst til at se menukortet eller om vi bare ville overraskes af køkkenet. Vi sagde ja til det sidste.

IMG_20151205_191654

Vi startede med lidt friskbagt brød til vores prosecco 

IMG_20151205_192727
Fire små forretter:
Carpaccio med citron og champignon, rucolasalat med pære og pinjekerner, bøffelmozarella med rucola og tomat samt bresaola med artistok og parmasanost

IMG_20151205_195901

Ravioli med kalvefyld lagt på bund af kartoffelmos og toppet med kalvefond og små crispy chips
(Tæt på at være den bedste pastaret jeg nogensinde har smagt)

IMG_20151205_203318

Sous vide-tilberedt råvildt med sprøde kartofler, baconstegt rosenkål og vildtsauce

IMG_20151205_204641

Italiensk julekage panettone drysset med flourmelis 

IMG_20151205_210900

Ostetallerken:
Gorgonzola og mascarpone med pære, frisk gedeost fiorone med trøffelhonning, pecorino med pære og sennepskorn, alpeost med spicy kompot af peberkorn samt 18 måneder gammel parmasan med balsamico

IMG_20151205_215611

Afslutningsvis hvid sorbet med hindbær lagt på citron og overhældt med vodka

Praktisk information:

  • Italiensk restaurant, som virkelig kan anbefales
  • Navnet betyder mund (Bocca) af (di) vinguden Bacchus (Bacco)
  • Enkle retter med gode råvare
  • Omfattende og godt vinkort
  • Fantastisk service og betjening
  • Husk at bestille bord, da restauranten ofte er booket
  • Adresse: Friedrichstrasse 167-168, 10117 Berlin

Alt i alt var det en fantastisk oplevelse med virkelig suveræn service, mad, drikke, stemning og det hele. Helt klart en top 5 oplevelse af restaurantbesøg for os.
Vi kommer meget gerne igen og vil anbefale restauranten til alle vi kommer i nærheden af.

***
Jennie Tronier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.