Weekendtur til Berlin i december

IMG_20151206_100835

Jeg blev for nogle uger siden spurgt om jeg ikke ville med til Berlin i en weekend i december. Og hvem siger nej til det? Ikke mig i hvert fald. Vi har nogle venner som bor dernede, som vi gerne ville besøge, samt bare at komme lidt væk fra hverdagen og decemberræset.
Det var derfor meningen, at vi skulle bo hos vores venner og så bare komme ned og hygge, slentre rundt i byen, opleve Berlins julemarkeder og indtage en masse god mad og drikkelse. Bum. Det ville jo være perfekt.

Desværre ringede vores venner dagen før afrejse, at han var blevet syg og lå i sengen med høj feber. Vi blev derfor nødt til at tage en hurtig beslutning; skulle vi tage afsted alligevel, skulle vi bo hos dem eller finde et hotel og hvordan skulle forventningerne nu se ud for weekendens oplevelser, hvor vi sandsynligvis blev halveret.
Vi besluttede (efter meget korte overvejelser…) at tage afsted alligevel, men booke os ind på et hotel i midtbyen, så vi rigtig kunne opleve stemningen og få det bedste ud af turen på trods.

Hotelvalget faldt på The Westin Grand Hotel på Friedrichstrasse. For det første fordi det er et 5-stjernet luksushotel som gerne må opleves, for det andet fordi hotellet er kendt for sin overdådige julepynt og for det tredje, fordi vi fik en god omgang rabat. Totalt win-win, når nu det skulle være.

Fotos til blog

The Westin Grand Hotel i Berlin med den overdådige lobby.

IMG_20151204_201702

Den ene aften spiste vi på Ristorante Da Vinci nær Friedrichstrasse station. Det er en italiensk restaurant med god stemning og gode pizzaer.

IMG_20151205_112906

Vi lejede cykler og kørte rundt over meget af byen. Her det jødiske mindesmærke Holocaust Mahnmal.

IMG_20151206_100436

Den imponerende byport Brandenburger Tor med quadrigaen (firspanden) på toppen.

IMG_20151205_122918

Forbundsdagens hovedsæde Reichstag, hvor regeringen og parlamentet holder til.

IMG_20151205_122101

Hovedbanen i Berlin er meget stor og indeholder bl.a. en masse butikker og foodcourts.

IMG_20151205_123449

Berlin er fyldt med hyggelige gader, bygninger og broer, hvor man til tider kan skimte Fjernsynstårnet i baggrunden.

IMG_20151205_163047

Den ene eftermiddag var vi på julemarket på Gendarmen Markt. Det var super hyggeligt.

Det var en super god tur. Berlin er virkelig en fantastisk by med en masse historie og god stemning, så selvom vi har været der en del gange allerede, har jeg bestemt ikke fået nok og vil meget gerne tilbage igen.

***
Jennie Tronier

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.