Vaniljeparfait med chokoladeskildpadder

Jeg stod for desserten til nytårsaften, og da vi blev omkring 20 mennesker, tænkte jeg, at det skulle være noget lækkert, nemt og stort-nok på én gang, hvorfor valget til sidst faldt på en hjemmelavet vaniljeparfait med chokoladeskildpadder.
Jeg ejer desværre ikke en ismaskine, hvorfor parfait er den nemmeste form for is at lave. Den er nemlig kendetegnet ved at fløden piskes naturligt til flødeskum, uden at blive varmet op, hvorved man undgår krystalliseringen i fryseperioden fra varm til kold.
Derudover havde vi lige fået en silikoneform af vores naboer på 3 liter, fordi de aldrig selv brugte den, så det passede jo perfekt.

Vaniljeparfait med chokoladeskildpadder (1,5 liter)

  • 6 pasteuriserede æggeblommer
  • 6 spsk sukker
  • korn af 1 vaniljestang
  • 7 dl piskefløde
  • 8 chokoladeskildpadder
  • et meget lille nip salt sv.t. 5 grove saltkorn

Bland først vaniljekorn med sukker, så det bliver ordentlig fordelt, hvorefter det piskes sammen med æggeblommerne til det er lyst og luftigt.

Pisk derefter fløden stiv, og hak chokoladeskildpadderne i grove stykker. Vend forsigtigt det hele sammen. 

Kom til sidst ismassen i en fryseegnet beholder og stil det i fryseren i min. 3 timer.
Rør gerne et par gange undervejs i isen.

Jeg valgte at pynte isen med spiselige blomster og en masse friske bær, samt servere chokolade- og karamelsovs til. Det smagte fantastisk, kan jeg godt indrømme.

NB! Isen skal tages ud ca. 5-10 min. før servering. Min smeltede en smule før serveringen den første dag.

Dagen efter, da vi spiste rester, serverede jeg isen oven på en bund af bananskiver, og det var også et hit.

***
Jennie Tronier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.