Ungernes forkælelsestur til det lollandske

img_5558

I går pakkede ungerne hver deres lille ferietaske og vi satte kursen mod Hummingen og morfars sommerhus.

Jeg tror faktisk, lige siden jeg har fået børn, at mine forældre har haft ungerne på ferie i en lille uge hver sommer, og det er totalt win-win for alle parter. Ungerne glæder sig til at komme afsted, blive storforkælet, spille en masse spil, høre historier om morfars liv og lægge planer for de udflugter de skal på i løbet af dagene. Morfar glæder sig til at opleve ungerne alene, til at storforkæle og til at fortælle en masse historier. Og Hr. Jørgensen og jeg glæder os til lidt tosomhed, at være sammen som mand og kone (og ikke kun mor og far), at kunne give den en ekstra skalle på arbejdet uden at have dårlig samvittighed overfor ungerne, samt at nyde et godt glas vin over den hjembragte mad eller på en restaurant.

Ungernes planer for dagene ser ud som følgende:

  • Minigolf turnering med morfar
  • Færgen til Tyskland
  • Besøge Knuthenborg Park
  • Køreture ud i det blå og høre om morfars barndom og ungdom
  • Og isspisning hver dag

Jeg tror faktisk, at planerne har set sådan ud de sidste mange år, men omvendt hvorfor lave om på noget der fungerer og som alle involverede ser frem til. Og planerne vil nok være de samme igen til næste år, vil jeg æde min gamle hat på. Hvis jeg altså havde én.

img_5603

img_5606

Hr. Jørgensens og mine planer tager vi som de kommer, men det bliver nok noget med at arbejde fra tidlig morgen til sen eftermiddag/aften og så købe enten indisk, kinesisk eller japansk takeaway med hjem, samt forhåbentlig få oplevet Papirøen – selvom vejrudsigten ikke ligefrem ser fantastisk ud.

På torsdag kommer ungerne så hjem igen, hvor vi sammen skal fejre vores bryllupsdag enten ved at smide noget god mad på grillen eller ved at tage ud og spise et sted. Nu må vi se.

***
Jennie Tronier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.