Trylleskoven by night

Fotos til blog-001

Masava er som sådan ikke en hund, som kræver meget. Meget bevidst valgte vi en race som ikke var alt for krævende, og vi har heller ikke vænnet hende til mange og lange gåture. Med tre børn og dertilhørende aktiviter skulle vores hund ikke være en byrde for stressniveauet i familien, men kun en nydelse for os alle sammen.
Hun kommer derfor ud at gå i en halv til en hel time om dagen. Om morgenen går vi i 5-10 min., om eftermiddagen går Max med hende i 10-15 min. og om aftenen går vi en tur på 10-30 min. Derudover kommer hun 1-2 gange om ugen ud på en længere tur, hvor vi enten går en lang tur på over en time eller leger/udfordrer hende på en mark, i en skov, ved stranden eller andet. Hun er en rigtig udehund, som elsker at være udenfor i vores have i flere timer (på nær når det regner, for vand er ikke lige hende…) og hun elsker at blive udfordret. Fx er en af hendes yndlingsbeskæftigelser at få mad spredt ud over hele haven, som hun skal finde.

Et af stederne, hvor vi godt kan lide at gå med hende, er i Trylleskoven i Solrød. I efterår, vinter og tidlig forår kan vi sagtens gå med hende i skoven og ved stranden, især i ydertimerne, uden hun generer alt for mange mennesker. Jeg tror næsten kun der kommer hundeluftere dernede på de tidspunkter, så det er perfekt.
I dag, efter vi havde spist pizzaer, kørte vi derfor en tur i Trylleskoven. Kl. var tæt på 17, så der var ikke særlig mange mennesker dernede og solen var så småt ved at gå ned over horisonten. Vi gik en lang tur langs vandet og endte derefter inde i skoven, hvor ungerne legede søge og gemmeleg med hende. Det elsker hun!

***
Jennie Tronier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.