Spiseoplevelser i Nuuk

Jeg elsker jo mad, både at lave det og at spise det, så for mig er det utrolig vigtigt, når jeg befinder mig i udlandet, at lære landet at kende igennem deres mad.
Sidste uge i Grønland var derfor ingen undtagelse herfra. Jeg var ude og spise hver aften i de fire dage jeg besøgte byen, så hermed gives lidt anbefalinger videre til dem der er så heldige snart at skulle besøge byen. Desværre var det ikke muligt for mig selv at lave noget mad, men det gjorde nu ikke besøget dårligere. Overhovedet.

fotos-til-blog

img_6146

Den første aften spiste vi på restaurant Esmeralda, som ligger lige overfor Hotel Hans Egede. Jeg spiste en virkelig god og stærk karrysuppe med rejer, og drak en friskpresset juice med bl.a. gulerod, ingefær og chili. Det kan godt anbefales.

img_6216

fotos-til-blog

fotos-til-blog-001

img_6224

Anden aften spiste vi i Kulturhuset Katuaq, hvor de serverede grønlandsk tapas. Det var super lækkert. Der var bl.a. røgede kartofler med bacalao, skaldyrsshots, rejecocktails, hellefisketartar med æggeblomme, rensdyrcarpaccio, hval med hvalbacon og kastanjepure, rødbedelaks samt bisonokse. Til velkomstdrink fik vi hver en rejedrink og der blev sat urtepotter med gulerødder, kammuslinger og ristet rugbrød på bordet. Alt sammen virkelig genialt.

fotos-til-blog-001

Tredje aften spiste vi på restaurant Charoen Porn, som er en thailandsk restaurant med et twist af Grønland. Her fik jeg en stærk risret med kongerejer, samt smagte mattak, som er hvalens rå hud. Det var lidt specielt, men smagte egentlig okay.

img_6439

img_6440

Sidste aften spiste vi pizzaer på cafe Iggu, som smagte meget fint, men de var desværre løbet tør af flere af de traditionelle grønlandske ingredienser, så pizzaerne var ret almindelige.

***
Jennie Tronier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.