Shawarma Grill House på Strøget

I går var det jo Max´16 års fødselsdag, og dagen gik egentlig fint, selvom den startede mindre godt.
Jeg stod tidligt op, som jeg altid gør på mine børns fødselsdage, for at lave en lidt ekstra god morgenmad og dække et fint bord. Det viste sig dog desværre hurtigt, at både Hr. Jørgensen og Savannah havde voldsom kvalme, så det endte med at være mig som alene stod for det hele, samt Vanessa og jeg som var de eneste der fejrede Max om morgenen.
Efter skole skulle Max på arbejde, og han var på dette tidspunkt egentlig ikke selv helt på toppen. Han led af kvalme og utilpashed. Som han selv sagde, var det kun alle de søde beskeder og opringninger som holdt ham kørende.
Heldigvis lagde det sig over nogle timer og om aftenen var alle tilbage på toppen, hvorfor vi besluttede at køre ind på Strøget og spise en shawarma. Nok tæt på at være én af Max´yndlingsspiser.

Shawarma Grill House på Strøget er især kendt for sine særlige pitabrød med shawarma og deres stærke chilipasta. Restauranten har eksisteret siden 1980 og var den første libanesiske restaurant i Danmark samt den første shawarma bar i hele Skandinavien. I 2015 blev den kåret som verdens bedste shawarma Grill-House.

Jeg er personligt kommet der igennem hele min opvækst. Enten tog vi på Shawarma Grill-House eller også tog vi på McD, når vi besøgte Strøget som børn/unge. Senere endte stort set alle mine byture med en shawarma i hånden. Hvis I ikke har prøvet det, kan jeg kun anbefale at stikke hovedet ind forbi.

Fakta:

  • Shawarma bar på Strøget i København
  • Adresse Frederiksberggade 36, 1459 København K
  • Maden kan både indtages ved baren eller siddende enten i stueetagen eller på 1. sal
  • Prisniveau fint

***
Jennie Tronier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.