Som jeg skrev forleden dag vil jeg her prøve at samle lidt information omkring seværdigheder i den tyske hovedstad Berlin.
Byen har været hovedstad i flere hundrede år, først for kurfyrstendømmet (hvor den store kurfyrste Friedrich Wilhelm i 1640 satte gang i byens udvikling), så for kongeriget Preussen (år 1701-1918), det tyske kejserrige (år 1871-1918), for Weimarrepublikken (år 1918-1933), for Nazi-Tyskland (år 1933-1945), for DDR (år 1949-1990) og for hele Tyskland efter genforeningen d. 3. oktober 1990.
Bybilledet er derfor stærkt præget af både storhed, fald og mange års adskillelse, hvor to bydele udviklede sig uafhængigt af hinanden.
Hvis man kun har kort tid i byen, anbefales det at se følgende 10 seværdigheder, som giver et godt indblik i byen som helhed og byens historie:
- BRANDENBURG TOR inkl. UNTER DEN LINDEN (se under afsnittet Overordnede)
- REICHSTAG (se under afsnittet Overordnede)
- FLODEN SPREE (se under afsnittet Overordnede)
- TIERGARTEN inkl. SIEGESSÄULE (se under afsnittet Overordnede)
- MUSEUMSINSEL (se under afsnittet Overordnede)
- MINDESMÆRKET FOR DE MYRDEDE JØDER (se under afsnittet Nazi-tiden)
- MUREN (se under afsnittet Den delte by)
- CHECKPOINT CHARLIE (se under afsnittet Den delte by)
- ALEXANDERPLATZ inkl. FJERNSYNSTÅRNET (se under afsnittet Overordnede)
- POTSDAMER PLATZ (se under afsnittet Overordnede)
Hvis man derimod har tid og lyst til at efterforske mere af byen, kan følgende seværdigheder anbefales: Her deler jeg dem op i Overordnede, fra Nazi-tiden og fra den delte by i DDR-tiden, for at markere det historiske islæt.
OVERORDNEDE:
- ALEXANDERPLATZ er en travl markedsplads i det tidligere Østberlin. Alexanderplatz var oprindeligt et kvægmarked i 1300-tallet, men op gennem tiden udviklede det sig til et travlt knudepunkt. Under 2. verdenskrig blev alt sønderbombet, og i årene 1967-1970 blev pladsen genetableret som led i opbygningen af DDRs hovedstad. I dag kan man stadig se Verdensuret og Folkevenskabsbrønden i markant DDR design. Alexanderplatz er egentlig pladsen mellem stationen og Alexanderstrasse, Grünerstrasse og Karl-Liebknencht-strasse. Området bag stationen, hvor rådhuset og Fjernsynstårnet ligger, hedder ikke Alexanderplatz. Det hedder faktisk slet ingenting.
- ALTE MUSEUM, som ligger på Museumsøen, blev bygget i 1830 og er det ældste museum på øen. Her finder man en gennemgang af oldgræsk kultur.
- BODEMUSEUM, som ligger på museumsøen, er byens museum for skulpturer, kunst og møntsamlinger.
- BOTANISK HAVE er en af de største og mest betydningsfulde haver i verden (Unter den Eichen 5-10).
- BOULEVARD DER STARS som er Berlins svar på Walk of Fame (Potsdamer Strasse).
- BRANDENBURG TOR er nok en af byens mest berømte bygningsværk og vartegn. Den blevet bygget i 1791, var oprindeligt én ud af 18 byporte, er 26 meter høj og 66 meter bred, har et firspand (quadriga) på toppen og stod på grænsen mellem Øst- og Vestberlin.
- BRO: GLIENICKER BRüCKE ligger i den sydlige ende af Berlin og forbinder Berlin med Potsdam. Broen hed oprindeligt Kaiser-Wilhelm-Brücke. Broen var grænseovergang under Den Kolde Krig og kendt fra udveksling af spioner. Der er en lille mindeplade ved broen, som fortæller historien.
- BRO: OBERBAUMBRüCKE, er en flot rød dobbeltbro, som oprindeligt blev brugt som toldbro fordi floden snævrer ind her. Den forbinder Kreuzberg med Friedrichhain over Spree.
- BRO: SCHLOSSBRüCKE er måske en af Berlins smukkeste broer. Broen udgør den østlige ende af pragtgaden Unter den Linden. Den nuværende bro er fra 1824 og der er skulpturer med græske guder som Nike, Athena og Iris udført af forskellige tyske kunstnere i 1800 tallet. Broen hed Marx-Engels-Brücke fra 1951 til 1991.
- CHARLOTTENBURG SCHLOSS er det gamle dronningeslot fra 1695, hvor det blev tegnet til hustruen af kurfyrst Frederik 1. af Preussen Sophie Charlotte. Slottet har været bygget ud under flere kongelige, men bruges i dag som museum, hvor man også kan gå en tur i slotsparken.
- DOMKIRKEN, som ligger på museumsøen, blev bygget i 1905 og er derfor forholdsvis ung. Den led alvorlig skade under 2. verdenskrig og er aldrig bragt tilbage til sin oprindelige form. Det kan anbefales, at besøge tårnet samt krypten, hvor den kongelige familie er stødt til hvile.
- FJERNSYNSTÅRNET er et af byens vartegn, som står i nærheden af Alexanderplatz. Det stod færdigbygget i 1969 og var ment som et arkitektonisk vartegn over Østberlin. Det er 368 meter højt og har en restaurant i 200 meters højde med en fantastisk udsigt ud over byen. Tårnet bliver stadig den dag i dag brugt som TV og radiotårn.
- FLODEN SPREE, som løber godt 47 km gennem Berlin. Faktisk er byen mere end vandby end Venedig med sine godt 180 km floder og kanalen, selvom byen ligger over 300 km fra havet. Man kan forholdsvis billigt tage på sejltur i Berlins floder.
- FRIEDRICHSTRASSE er en af Berlins mest kendte gader. Den løber gemme Mitte, krydser både Spree og Unter den Linden samt forbinder bydelene Kreuzberg og Wedding.
- GEDäCHTNISKIRCHE KEISER-WILHELM er ruinerne af en gammel sønderskudt kirke og en af Berlins vartegn. Ved siden af står en smart nybygget kirke, som tilsammen udgør Læbestiften og Pudderdåsen.
- GENDARMENMARKT er en fin plads, hvor Französischer Dom (bygget i 1705 af huguenotterne) og det gamle Konzerthaus ligger.
- HACKESCHER MARKT er et hyggeligt område, hvor især Hackescher Höfe, som er et kompleks af otte sammenhængende baggårde, er interessant. Området var tidligere befolket af især jøder, hvorfor der her findes mange mindesmærker i fortovene, såkaldte Stolpersteine.
- HAUPTBAHNHOF som er Berlins hovedbanegård og næsten en seværdighed i sig selv.
- JULEMARKEDERNE som næsten bør have deres eget indlæg pga. deres popularitet. Der findes flere forskellige, som alle har deres eget lille vartegn: Gendarmenmarkt (som nok er det smukkeste), Alexanderplatz (som har skøjtebane), Røde rådhus (med pariserhjul), Europa Center (med små forlystelser), Charlottenburg (med det smukke slot i baggrunden) og Spandau (som er det største julemarked i Berlin).
- JØDISKE MUSEUM som dækker den jødiske historie i over 1000 år, hvor selve bygningen er ret speciel, da den er lavet i zig-zag (Lindenstrasse 9-14).
- JØDISKE SYNGOGE med dens smukke guldkuppel på toppen (Oranienburger Strasse 28-30).
- KADEWE, som er Berlins fineste og nok mest berømte shoppingcenter, hvor især 6.sals madetage er helt exceptionel.
- KREUZBERG med gaderne Oranien Strasse og Bergmannstrasse er et hyggeligt område fyldt med cafeer, barer og restauranter.
- KURFüRSTENDAMM er Berlins mest berømte shopping boulevard.
- MAGIC MOUNTAIN KLETTERHALLE er en af de største indendørs klatrehaller i Europa (Böttgerstrasse 20-25 i Wedding).
- MALL OF BERLIN, som er Berlins største shoppingcenter (Leipziger Platz 12)
- MAUERPARK er et fint stykke grønt areal i det tidligere Ingenmandsland, hvor man kan høre musik og se teaterstykker i små amfiteatre. Her findes hver søndag et hyggeligt loppemarked (Gleimstraße 55, Prenzlauer Berg).
- MEILENWERK, omtales også som Classic Remise, er et mekka for bilentusiaster. Her er eksotiske luksusbiler samlet i en smuk gammel toghal (Wiebestrasse 36 – 37)
- MUSEUMSINSEL, på dansk museumsøen, er en ø placeret ved Spree i midten af Berlin. Her finder man bl.a. Domkirken, Altes museum, Neues museum, Nationalgalerie, Pergamonmuseum og Bodemuseum. Museumsøen blev skabt efter kongelig ordre i 1841, og den blev i 1999 optaget på UNESCOS verdenskulturarv liste.
- MUSEUM THE STORY OF BERLIN er et museum som fortæller 800 års historie for byen (Kurfürstendamm 207)
- NATIONALGALERIET, som ligger på museumsøen, er byens kunstmuseum.
- NEUE MUSEUM, som ligger på museumsøen, blev bygget i 1859 og er det andet ældste museum på øen. Her finder man ægyptiske og forhistoriske udstillinger.
- NIKOLAIVIERTEL er en renoveret/nybygget del af det gamle Berlin, som efter sigende skulle være meget troværdig. Gaderne er små og snørklede brostensstræder og biler er forbudt. Midt i kvarteret ligger byens ældste bygningsværk Nikolaikirke fra 1230.
- OLYMPISKE LANDSBY som blev bygget af nazisterne til alle atleter til de Olympiske sommerlege i 1936. I dag står landsbyen med diverse træningsanslæg, små søer og skulpturer. Efter 2. verdenskrig lavede russerne det hele om til en militærkaserne, og i dag står byen hen som en spøgelsesby. Det er muligt at komme på guidede ture rundt i landsbyen (Rosa-Luxemburg-Allee 70).
- OLYMPISKE STADION som blev bygget i 1934-36 pga. de Olympiske sommerlege i 1936. Det har en kapacitet på knap 75000 mennesker.
- PERGAMONMUSEUM, som ligger på museumsøen, er byens museum omkring Zeus alter fra Pergamon, Processions Allen og Ishtarsporten fra Babylon og den romerske port fra Milet.
- POTSDAMER PLATZ er en gammel plads i Berlin. I 1920érne var her så travlt, at Europas første lyskurv blev stillet op på pladsen. Under 2. verdenskrig blev alt sønderbombet og under DDR-tiden lå pladsen øde hen som et stort Ingenmandsland. I dag er pladsen igen blevet til et travlt og pulserende område med det nybyggede Sony Center i midten. På toppen af Kollhoff-tower ligger Panoramapunkt, hvor man kan komme op med Europas hurtigste elevator og hvor der er en fantastisk udsigt ud over byen inkl. det højere Fjernsynstårn.
- PRENZLAUER med gaden Oderberger Strasse er et hyggeligt område fyldt med cafeer, barer og restauranter.
- REICHSTAG er parlamentsbygningen for Forbundsdagen. Den stod færdigbygget i 1894, hvor grundstenen blev nedlagt af kejser Wilhelm 1. af Tyskland i 1884. Som et teknisk mesterværk for dens tid havde den en stor kuppel af stål og glas på taget. Den 27. februar 1933 blev bygningen, symbolet på demokrati, sat i brand af nationalsocialisterne, og under 2. verdenskrig blev bygningen yderligere beskadiget samt Stalins regime havde heller ikke meget til overs for bygningen. Under den kolde krig lå Reichstag-bygningen som en ruin i Vestberlin, men kun få meter fra grænsen til Østberlin, og i 1956 besluttedes det at restaurere den gamle bygning, selvom Vesttysklands parlament mødtes i Bonn. Under restaureringen besluttede man at fjerne den ødelagte kuppel på taget. I årene herefter blev bygningen gennem mange år kun brugt til repræsentative møder, bl.a. blev genforeningsceremonien i 1990 holdt der. Dog blev det i 1991 besluttet, efter megen debat, at flytte regeringen og parlamentet tilbage til Berlin, og endnu engang blev et stort restaureringsarbejde sat i gang. Denne gang blev kun ydrevæggene stående tilbage, alt andet blev fjernet og genopført, selv glaskuplen blev genopført som en gestus fra den tidligere kuppel, og denne er i dag en af de mest besøgte turistattraktioner i Berlin. I april 1999 flyttede Forbundsdagens sæde officielt fra Bonn til Berlin.
- RITTERSPORT MUSEUM, hvor man bl.a. kan lave sin egen Rittersport chokolade (Französische Strasse 24).
- SEA LIFE BERLIN inkl. AUQADOME er et stort akvarium, hvor Aquadome er en flot kæmpe vandtank med en elevator i midten (Spandauer Strasse 3).
- SIEGESSäULE, på dansk Sejrssøjlen, står på Strasse 17. juni i Tiergarten og er et minde over tre vundne krige. Den blev planlagt opført i 1864 efter preussernes sejr over Danmark, men da den først stod færdig i 1873 havde preusserne også vundet krige i både Østrig og Frankrig, hvorfor det blev besluttet, at søjlen skulle være et minde over alle tre sejre. Søjlen består af sandsten, som er dekoreret med forgyldte kanonrør erobret fra fjenden i de tre krige. Øverst oppe står den gyldne bronzeskulptur Victoria, som er 8,3 meter højt og vejer 35 tons. Den omtales af berlinerne i daglig tale som Guld Else. Søjlens fod består af fire bronzerelieffer der viser de tre krige og den sejrrige indmarch i Berlin. På Hitlers 50 års fødselsdag d. 20. april 1939 blev den fjerde ring pyntet med guirlander tilføjet søjlen. I dag kan man komme op i søjlen for et mindre gebyr, hvor man kan bestige en stejl spiraltrappe på 285 trin.
- TIERGARTEN er en stor park, hvor fyrster og adelige tidligere gik på jagt, og hvor berlinerne i dag slapper af om sommeren. Under 2. verdenskrig havde Hitlers arkitekt Albert Speers store planer med området og opførte bl.a. den store aksevej gennem parken, som i dag hedder Strasse 17. juni. Området blev dog totalt ødelagt under krigen og skulle derfor totalrenoveres efterfølgende. Under DDR-tiden lå parken i Vestberlin.
- TREPTOWER PARK hvor det sovjetiske mindesmærke for 7000 af de 80.000 sovjetiske soldater som mistede livet i slaget om Berlin i april-maj 1945. Der er et monument som forestiller den sovjetiske soldat Nikolaj Masalov, som gjorde den gode gerning at redde en tysk pige, som befandt sig på Potsdamer Platz (Puschkinallee).
- UNTER DEN LINDEN er en gammel boulevard som er 1,5 km lang, 60 meter bred, har to rækker af lindetræer og går fra Brandenburg Tor gennem Mitte til den gamle slotsbro ved Museumsøen. Gaden er i dag under betydelig renovering for at komme tilbage til sin oprindelige storhedstid, hvor den blev bygget så kongelige kunne færdes fornemt ud og ind af byen. I mange år var højre spor reserveret til de kongelige, og i kejsertiden måtte biler fx ikke benytte denne side af vejen.
- ZOO BERLIN er en af verdens bedste zoologiske haver.
NAZI-TIDEN:
Adolf Hitler kom til magten med Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti (NSDAP) i 1933. Han var født i Østrig i 1898, havde været Fører for partiet siden 1921, blev tysk statsborger i 1932 og formåede med sine karismatiske taler at få især arbejder- og middelklassens stemme i en svær økonomisk tid. Han blev i 1934 udnævnt til både Fører for partiet (regeringschef) og Rigskansler for Weimarrepublikken (statsoverhoved), hvorfor han pludselig alene havde den fulde magt.
Hitlers store drøm var at opbygge Det Tredje Rige med Germania (=Berlin) som hovedstad og udleve alle hans ønsker vha. nazismen.
Det nazistiske diktatur betød afskaffelse af fagforeningerne, fastfrysning af lønningerne, indførelse af censur, systematiske forfølgelser og mord af jøder, Jehovas Vidner, sigøjnere, kommunister, homoseksuelle og ateister samt fysisk og psykisk handicappede. Udryddelserne varede helt frem til Nazi-Tysklands endelige nederlag til sovjetiske, britiske og amerikanske styrker i 1945, hvor Hitler begik selvmord i førerbunkeren i Berlin.
De sidste dage af Hitlers liv beskrives som kaotiske. D. 16. april 1945 angreb de sovjetiske styrker Berlin fra floderne, og d. 20. april var Hitler over jorden for sidste gang, hvor han uddelte medaljer (jernkorset) til nogle drenge fra Hitler Jugend. Næste dag gav han ordrer til modangreb uden rigtig at fatte at der faktisk ikke længere var nogen hær at kommandere med. Dette gik dog op for ham dagen efter, hvor han blev så rasende, at han forsvor at blive i bunkeren til krigen var ovre og derefter skyde sig selv. D. 29. april giftede han sig med kæresten Eva Braun og skrev sit testamente, men dagen efter skød han sig selv om eftermiddagen, mens Eva tog Cyanid. Ligene blev efterfølgende brændt i haven i Rigskancelleriet. Siges det.
#Gestapos hovedkvarter før 2. verdenskrig og Hitlers Førerbunker ved det gamle rigskancelleri efter krigen#
- BAYERISCHES VIERTEL er det tidligere jødiske kvarter, hvor en kunster har hængt skilte op i lygtepælene, der på den ene side citerer en lov med dato for indførelsen og på den anden side viser et ikon som betegner på pågældende restriktion, fx et brød når jøder kun måtte købe brød på bestemte tidspunkter.
- BEBELPLATZ, hvor de berygtede bogbrændninger fandt sted og op mod 25.000 bøger gik op i flammer. I et vindue blandt pladsens brosten kan man i dag se en tom bogreol.
- FüHRERBUNKER var Hitlers førerbunker. Den havde et 4 meter betontag og lå 8,2 meter under jorden i haven på det gamle rigskancelleri i Wilhelmstrasse 77. Bunkerne blev bygget i 1943 og var så luksuriøst bygget som sådan et kunne være. Det var her Hitler endte sine dage. Russerne jævnede de sidste ruiner af både det nye og det gamle rigskancelleri i årene 1945-1949, men Hitlers bunker var urørlig og blev liggende. I 1959 blev den igen forsøgt ryddet uden held, denne gang af DDR, hvorfor man under opførelsen af nye boliger i 1988-1989 besluttede at afdække og gemme bunkeren under jorden. I dag ligger der en parkeringsplads ovenpå bunkeren, hvor der står et infoskilt om stedets historie som eneste dokumentation (Gertrud Kolmar Strasse).
- GESTAPOS hovedkvarter, også kaldet det hemmelige politi, var et af de mest frygtede områder dengang. Det lå mellem 1933 og 1945 i området mellem Prinz-Albrecht-Strasse (nu: Niederkierchnerstrasse, opkaldt efter en kvindelig kommunistisk modstandskæmper), Wilhelmstrasse og Anhalterstrasse. Gestapos hovedfængsel lå i Prinz-Albrecht-Strasse 9, politiledelsen ss havde deres hovedkvarter ved siden af i Hotel Prinz Albrecht, og efterretningstjenesten SD boede i Wilhelmstrasse 102. Gestapo-bygningen blev bombet væk og der er i dag intet tilbage over jorden. Man kan se udstillingen “Topographie des Terrors” af de udgravede kældre, som blev brugt til fængselsceller inkl. et imponerende besøgscenter, hvor Gestapos overgreb, historie og organisation præsenteres (Niederkierchnerstrasse).
- GRUNEWALD TOGSTATION GLEIS 17 MEMORIAL er et mindesmærke for deporteringen af jøderne på et nedlagt sport på en ellers fungerende togstation. Fra denne station blev 56.000 jøder transporteret til koncentrationslejre. Inskriptioner langs sporene fortæller om datoer for transporter og præcise antal mennesker, som blev sendt afsted (14193 Berlin, ca. 13 km vest for Alexanderplatz).
- MAHNMAL LEVETZOWSTRASSE er stedet hvor en af Berlins største syngoger tidligere lå. Her opsamlede nazisterne fra 1941 tusindevis af jøder, før de blev sendt videre til koncentrationslejre, bl.a. via togstationen Grunewald. I dag er der sat en stor mindesplade op med datoer og antal mennesker som blev deporteret den pågældende dag, samt en skulptur i form af en togvogn som symboliserer deportationen til den visse død.
- MINDESMÆRKET FOR DE MYRDEDE JØDER er et minde om de næsten 6 mio. jøder der systematisk mistede livet under nazisterne. Området består af 2711 betonsøjler fordelt på 19000 kvadratmeter, og under jorden ligger et besøgscenter som viser historien om Holocaust i ord og billeder. Det anbefales ikke at tage børn under 12 år med herned. Kun ca. 100 meter fra området (Gertrud Kolmar strasse) står et ensomt skilt på en parkeringsplads, som eneste dokumentation på, at det var her Hitlers führerbunker lå og her han endte sine dage.
- OTTO WEIDTS BLIDEVÆRKSTED, hvor fabrikanten gemte en jødisk familie igennem ni måneder indtil en nazistisk stikker gav ham op. Der findes i dag et museum i lokalerne (Rosenthaler Strasse 39, 1. baggård).
- PROPOGANDAMINISTERIET, hvor Joseph Goebbels havde sit skrivebord og styrrede pressen med hård hånd. Han skrev de fleste af Hitlers taler og opfandt slagord og masseoptrin for denne bygning. I dag holder Sundhedsministeriet til i bygningen (Mauerstrasse 45-53).
- RIGSLUFTFARTSMINISTERIUM, hvor Hermann Görings reagerede. Han var tidligere flyverhelt, og hvis nogle slag mislykkedes gav han kun sine piloter skylden. Bygningen er en kolos i grå sandsten, der overlevede 2. verdenskrig stort set uskadt. Den dag i dag udstråler ministeriet den strenghed og brutalitet, nazisterne forlangte af deres arkitekter. Bygningen stod klar i 1935 – efter en byggetid på kun godt et år. Og med sine 2000 kontorer var den byens største kontorhus (Wilhelmstrasse 97).
- SAMMLUNG BOROS er en kunstudstilling i en enorm overjordisk bunker, hvor man stadig kan se nogle af de gamle skilte og skrifter på væggene (Reinhardsstrasse 20 nær Friedrichstrasse station).
- STOLPERSTEINE, på dansk snublesten, som er små mindesmærker i fortovene der fortæller hvor der boede jøder, hvornår de blev depoteret og hvornår og hvor de døde. Med stenene foran husene holdes mindet i live om de mennesker der engang boede der. I Berlin findes der over 5000 stolpersteine.
- STRASSE DES 17. JUNI, en ottesporet-boulevard fra Brandenburger Tor igennem Tiergarten, er den eneste rest tilbage af en gigantisk anlægsplan, som Hitler startede på sammen med sin arkitekt Albert Speer. I slutningen af 2. verdenskrig fungerede boulevarden som start- og landingsbane for de sidste fly, som slap ud af Berlin med bl.a. Albert Speer ombord.
- UNTERWELTEN er guidede ture både i over- og underjordiske bunkere. Man kan bestille dansk guide til turen, som tager ca. 2 timer (Brunnenstrasse 105).
DEN DELTE BY:
Efter 2. verdenskrig blev Berlin delt op i fire sektorer; en sovjetisk, en fransk, en engelsk og en amerikansk. Denne fordeling blev allerede aftalt i 1943, at fordele både Tyskland og Berlin mellem de fire lande, men at det endte med at være Sovjetunionen som kom først frem til Berlin fik stor betydning for aftalen. Det var meningen, at byen skulle reageres gennem sammenhold, men der var store forskelle og det skulle vise sig, at der ikke var enighed om hvordan det skulle udføres.
Allerede i 1946 var forskellene så markante, at Sovjet besluttede at vanskeliggøre passage af grænserne. USA ville have bragt et Vesttyskland på fode og undgå en kommunistisk stat, og Sovjet ønskede vestmagterne sat uden for indflydelse. I 1948 indførtes D-marken, og da vestmagterne indførte den som officielt betalingsmiddel i Berlin, svarede Sovjet med en total lukning af grænserne. Berlin, som ligger 175 km inde i Østtyskland var belejret, og forsyninger var kun mulige via en luftbro. Belejringen varede knap et år fra juni 1948 til maj 1949, og skabte et stærkt bånd mellem Vestberlin, Vesttyskland og USA.
I 1949 dannedes republikken DDR som en totalitær étpartistat, et kommunistisk diktatur med hovedstaden Berlin, og samme år etableres Forbundsrepublikken Vesttyskland med hovedstaden Bonn.
Vesttyskland var fuld af anger over nazitidens rædsler, og havde travlt med at etablere gode forhold til USA og Vesteuropa. Det stærkt kommunistiske Østtyskland førte en hård politik isoleret fra vesten, opbygningen gik langsom og de økonomiske forhold var trange, hvilket førte til udvandring af mere end 3 millioner indbyggere de første 12 år.
DDR borgere som ønskede at rejse fra DDR til Vesttyskland skulle have tilladelse, mens der var fri bevægelighed i Berlin. Det betød, at DDR borgere frit kunne rejse ind i Vestberlin og derfra videre til resten af Vesttyskland.
Den tyske leder Walter Ulbricht beordrede i 1961 sine tropper til at lukke grænserne og allerede weekenden efter, natten mellem d. 12. og 13. august, begyndte hæren sammen med politiet og kampgruppen af forsegle byen med opsætning af barrierer, ståltrådshegn og pigtråd, som dannede en godt 150 km ring om Vestberlin. Det hed sig, at det var for at beskytte borgerne, men den oprindelige grund var nok mere for at beskytte det østtyske samfund og sikre den planøkonomiske udvikling.
I november 1961 blev der bygget en egentlig mur, som op gennem 1960’erne blev udbygget med baglandsmur, vagttårne og lyskastere. Først i 1970’erne blev den 3,5 meter høje betonmur med vandretliggende betonrør øverst opsat. Muren blev udbygget som et reelt fæstningsanlæg, og stort set alt mellem muren og baglandsmuren blev fjernet. Mellem murene var der opsat automatskydningsanlæg, og der var anlagt en særlig vej til patruljering.
I 1985 blev Mikhail Gorbatjov generalsekretær i Sovjetunionen, og han ønskede reformændringer for at skabe ny vitalitet i det skrantende Sovjetunionen. I 1989 var det stærke pres fra befolkningen om at indføre rejsefrihed og den øgede republikflugt fra DDR til Vesttyskland, delvis gennem ambassader i forskellige østeuropæiske lande og delvis gennem Ungarn, som havde åbnet sin grænse til Østrig, den største årsag til murens fald.
D. 9. november 1989 var der pressekonference med politbureaumedlemmet Günter Schabowski, som blev transmitteret direkte i fjernsynet. Schabowski oplæste ved slutningen af pressekonferencen ca. kl. 18.57 en ministerrådsbeslutning, muligvis kun et udkast, om et nyt rejsereglement:
“Altså, vi vil give borgerne en suveræn mulighed for at rejse derhen hvor han vil, ved hjælp af en række omstændigheder, dertil hører også rejseloven. Vi bekymrer os naturligvis om, altså om denne mulighed, som rejseloven – endnu ikke i kraft, det er jo et udkast. Ganske vist er det i dag, såvidt jeg ved, blevet truffet en beslutning. Men har krævet en anbefaling fra politbureauet, om at man tager den passus ud af udkastet og lader det træde i kraft, der regulerer den – som man så skønt eller uskønt siger – den permanente udrejse, altså for dem, der forlader Republikken. Da vi betragter det som en umulig tilstand, at denne bevægelse foregår over en venligsindet stat, hvad der jo heller ikke er så let for denne stat. Og derfor har vi i dag besluttet os til en bestemmelse, der gør det muligt for enhver borger, at rejse ud over DDR’s grænseovergange”
På spørgsmål fra en journalist, formodentlig Riccardo Ehrmann fra det italienske nyhedsbureau ANSA, om, hvornår reglerne trådte i kraft, svarede Schabowski «ab sofort» (med det samme).
Herefter meddelte flere TV- og radiostationer, at grænserne var åbnede og flere tusinde østberlinere samlede sig herefter ved grænseovergangene og forlangte, at muren skulle åbnes. Hverken grænsetropperne eller Stasis paskontrolenheder var informeret om denne beslutning, men til sidst valgte grænsevagterne ved Bornholmer Strasse kl. 21.20 at tillade udgang med paskontrol og stempling og kl. 23.32 at tillade udgang til Vestberlin uden paskontrol og stempling. Senere blev flere porte åbnet og der udbrød nærmest en folkefest med sang og gratis øl til alle. Muren var faldet efter 28 år, hvor 3200 var blevet arresteret for flugtforsøg og 132 havde mistet livet under forsøget.
- BERNAUER STRASSE inkl. Dokumentationscentrum er et længere stykke mur, som det stod dengang, og det eneste sted hvor man stadig kan se hele dele af muren med både den ydre og indre mur samt ingenmandsland.
- CHECKPOINT CHARLIE er nok den mest berømte grænseovergang mellem Øst- og Vestberlin. Den ligger ved Kreuzbergs nordligste punkt på Friedrichstrasse og lå i DDR-tiden på grænsen mellem den sovjetiske og amerikanske sektor, hvor kun ansatte ved de allieredes ambassader og militærorganisationer måtte passere. Navnet Charlie stod for kontrolpost C og her døde op til flere, som forsøgte at flygte fra Øst til Vest. Checkpoint Charlie blev nedlagt d. 22. juni 1990 i forbindelse med Tysklands genforening.
- EAST SIDE GALLERY er 1 km Open Air Gallery med kunst malet på bagsiden af muren. 118 kunstnere fra 21 lande har malet de 106 motiver, bl.a. det danske værk “Himlen over Berlin” (Mühlenstrasse ved Spree).
- FRIEDRICHSTRASSE U-BAHNHOF minder om DDR-tiden, hvor soldaterne stod i vinduerne i gavlen og holdt vagt med store maskingeværer. I Tränenpalast lige udenfor stationen kan man genopleve nervøsiteten for kontrollerne, som blev foretaget på stedet.
- GEDENKSTäTTE BERLIN-HOHENSCHöNHAUSE er et museum indrettet i de bygninger som husede den daværende østtyske efterretningstjeneste Stasis. Her holdt Stasi op mod 200 politiske fanger indespærret ad gangen. Man kan bl.a. komme på guidede ture, hvor tidligere indsatte viser rundt, bl.a. dansktalende Mike (Genslerstrasse 66).
- KARL-MARX-ALLEE hed tidligere Stalin Allee og er et monumentalt socialistisk byggeri i sovjetisk, klassisk bryllupskagestil, i bydelen Friedrichhain. Det er en kolossal boulevard bygget til at gøre indtryk. Den er 89 meter bred og næsten 2 kilometer lang. Langs boulevarden er der opført enorme 8 etagers bygninger afsluttet i hver ende med tårne ved Frankfurter Tor og Strausberger Pltaz.
- MAUERMUSEUM ved Check Point Charlie, som på bedste vis beskriver livet i Berlin under Den Kolde Krig.
- MUREN, som adskilte Øst fra Vest i DDR-tiden. Formålet med muren var officielt at beskytte DDR´s indbyggere mod facisme, men den reelle årsag var nok nærmere at forhindre, at befolkningen flygtede til det rigere og demokratiske vesten, hvilket ville medføre et økonomisk kollaps for DDR. Muren blev bygget natten mellem d. 12-13. august 1961 og delte byen for mere end 28 år indtil 9. november 1989. Mange steder ses i dag, hvor muren stod, ved at følge to rækker mursten i vejen.
- TEMPELHOF er en lufthavn som blev etableret under Den Kolde Krig af amerikanerne og englænderne, for at få fødevare og brændsel ind i Vestberlin. Den tidligere lufthavn bruges i dag som skater/skøjte/cykelbane.
- TRABANT MUSEUM ved Checkpoint Charlie, beskriver Trabantens historie.
- VAGTTÅRNE, ORGINALE SOM STÅR TILBAGE findes på Kieler Strasse (District Mitte) og Pushkinallee Schleisischer Busch.
xxx
Jennie Tronier
One thought on “Seværdigheder i Berlin”