Så fik knægten knageme kørekort

Max skulle op til køreprøve i morges og jeg var jo, som mødre nok er, lidt nervøs på hans vegne. Knægten kan bestemt køre bil, men der kan alligevel laves flere små fejl indenfor den halve time som prøven tager, som en sagskyndig kan være streng eller se igennem fingre overfor. Udfaldet er derfor aldrig rigtig til at sjusse sig frem til og det kan godt gøre sådan en mor-person som mig lidt utryg, kan jeg godt afsløre.

Lidt over en time efter hans køreprøve havde jeg stadig ikke hørt fra ham, men selvom jeg havde lyst til at skrive til ham, gjorde jeg det ikke. Han skulle selvfølgelig selv have lov til at give lyd, når han fik lyst.
Da sms’en kom lød den “Gider ikke det her køreprøvelort mere” og lidt efter “Fik en gammel sur sagkyndig”. Øv øv øv tænkte jeg, mens mit hjerte krøllede en lille bitte smule sammen for min søns skyld. Man vil jo som mor allerhelst have, at ens børn er glade og tilfredse, så en dumpet køreprøve er aldrig rar. Jeg vidste dog, at han var i skole, så i stedet for at ringe til ham skrev jeg følgende tilbage “ØV! 😢 Men du må aldrig give op. Hvad skete der?”, hvortil han svarede “Han tog indgreb og bremsede”.
Derefter hørte jeg ikke mere til ham, og selvom min kollega sagde til mig, at han måske lavede sjov med mig, sagde jeg, at det kunne han aldrig finde på, så det betød nok en ny køreprøve for hans vedkommende og måske lidt knækket selvtillid.

Da jeg nogle timer senere kom hjem, mødte jeg Max ude i indkørslen, fordi han havde været ude og gå med Masava. Jeg sagde bare øv noget pis, hvorefter han kom med en lang, lang, lang forklaring, mens han stod og fumlede i hans pung. Ikke engang da han stod med sit midlertidige kørekortspapir i hånden og viftede foran mit ansigt, forstod jeg, at han havde taget pis på mig.
Han havde bestået, den dumme knægt!

***
Jennie Tronier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.