**Billedet er fra en dag med take away fra Golden House**
I dag er det Hr. Jørgensens fødselsdag (hurra hurra hurra), og vi har derfor været på Golden House og spise. Det et næsten blevet en tradition, hvis én af os har fødselsdag og vi ikke ved hvad og hvor vi ellers skal spise, at tage på den lokale kineser og spise aftensmad. Og hos os hedder den lokale kineser Golden House.
Golden House er en restaurant med en stor kinesisk buffet, mongolian barbeque, sushi og softice-maskine. For hhv. 109 kr. (mandag-torsdag) og 139 kr. (fredag-søndag) kan man spise alt det man vil, og børn under 12 år betaler halv pris. På den måde kan vi alle blive mætte af noget vi kan lide – de voksne spiser mest sushi, mens ungerne spiser enten kinesisk, mongolian eller softice i store mængder. Og kvaliteten er helt udmærket, hvis man spørger mig. Så det er jo perfekt.
Praktisk information:
- Asiatisk god restaurant
- Lilleholm 1, Mosede Center, 2670 Greve
- Kinesisk buffet, mongolian barbeque, sushi, dessert samt kaffe
- Spis alt hvad du kan ml. kl. 17 og 21
- Take away til 15% af restaurantpriserne
- Børne- og parvenlig
- Husk at bestille bord i weekenderne eller kom i god tid
***
Jennie Tronier