Netop hjemvendt fra det fantastiske nord

img_6139

I fredags kom jeg hjem fra min første tur til Grønland og det er helt sikkert ikke min sidste tur, for hold da op et fantastisk land. Der er så smukt, så ubeskriveligt, så uberørt og rent, og så helt igennem anderledes fra andre lande jeg har besøgt. Fuldstændig bjergtagende!

Jeg var afsted med mit arbejde; I alt seks styk personale med blandet profession som stod for undervisningen af årets øjenkursus. Vi opholdt os i Nuuk, hvor vi underviste hele dagen og oplevede Nuuk på de bedst tænkelige måder om eftermiddagen. Vejret var for det meste lige som det skulle være, og vi fik mulighed for både at gå tur igennem Nuuk-by, opleve grønlandsk kultur når det er bedst, få en guidet tur op i fjeldet samt være ude og sejle.

Alt dette vil jeg fortælle om senere, men først tænker jeg at fortælle lidt overordnet om Grønland og om turen til øen, hvor man altid lander i Søndre Strømfjord (på grønlandsk: Kangerlussuaq som udtales Gangerlussuak).

fotos-til-blog**Man kunne meget tydeligt fra vores Airbus se revner/spor i sneen og overgangen mellem Indlandsis og fjeld** 

Grønland er verdens største ø, hvor 80% af landet er dækket af en iskappe og hvor der er 18 byer, ca. 60 bygder og mere end 100 mindre øer tilknyttet. Befolkningstallet er på ca. 56.000, hvor 16.000 bor i hovedstaden Nuuk. Grønland hører geografisk til det nordamerikanske kontinent og geopolitisk til Europa. Det er et autonomt selvstyrende land indenfor Kongeriget Danmark, hvilket vil sige, at de har deres eget selvstyre, men de har Dronning Margrethe som regent, den danske krone som valuta og børnene lærer dansk i skolen.

Modersmålet er grønlandsk med dansk som andetsprog. Grønlandsk (kalaallisut) er nært beslægtet med sprogene der tales af inuitter i Alaska og Canada. Det grønlandske sprog er meget anderledes end det danske. På grønlandsk tager man udgangspunkt i en stamme og derfra bygger man til med tillæg, beskrivelser og endelser. Man kan derfor på grønlandsk lave ord, som på dansk er hele sætninger. Verdens længste ord (på 91 bogstaver) er efter sigende på grønlandsk: Nalunaarasuartaatilioqateeraliorfinnialikkersaatiginialikkersaatilillaranatagoorunarsuarooq og betyder noget i stil med “Endnu en gang forsøgte de at bygge en kæmpe radiostation, men det var tilsyneladende stadig kun på tegnebrættet”.
Derudover er udtalen også anderledes:
P udtales som B,
L udtales som SL,
Q udtales som KRRH,
T som D og
K som G.

img_6136

Kangerlussuaq er den eneste internationale lufthavn i Grønland. For at komme til fx Nuuk skal man derfor flyve ca. 4 timer fra København til Kangerlussuaq (i en airbus) og derfra ca. 1 time (i en dash 8) til Nuuk. Hvis man fx skal til Qaqortoq (Julianehåb i det sydlige Grønland) skal man fra Kangerlussuaq flyve først ca. 1,5 time (i en dash 8) til Narsarsuaq og derfra ca. en halv time (i en helikopter) til Qaqortoq.
Der er pga. vejret (bl.a. sne, tåge og storm) en del indlands-flyaflysninger i Grønland, især om vinteren.

Kangerlussuaq ligger på højde med polarcirklen ca. 170 km fra den grønlandske vestkyst og ca. 30 km fra Indlandsisen. Byen består af en lufthavn, en havn, et hotel med 70 værelser, supermarkeder, en politistation, en campingplads, en golfbane, en svømmehal, en børnehave og en skole. Der bor ca. 500 mennesker, hvilket gør den til Grønlands største bygd. Forskellen på en by og en bygd er oftest historisk baseret, men antallet af mennesker skiller som regel omkring de 400-500.

Fra 1941 til 1992 var Kangerlussuaq hjemsted for den amerikanske militærbase Bluie West Eight (senere kaldet SAB for Sondrestrom Air Base). Basen var bl.a. under 2. verdenskrig et vigtigt led for flyvninger mellem Amerika og Europa.

Der skulle efter sigende ofte ses et meget tydeligt nordlys i vinterhalvåret i området.

img_6032

fotos-til-blog-002**Politistationen og is på vandpytterne**

img_6163

fotos-til-blog-003**Afblomstret kæruld overalt i landskabet**

img_6040**Byens campingplads**

img_6044

fotos-til-blog-001

img_6143**Ombordstigning på dash 8 mod Nuuk**

***
Jennie Tronier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.