Millionbøf, som jeg spiste som barn

IMG_4953

Da jeg var barn elskede jeg, når min mor lavede millionbøf til aftensmad. Efter min mening var det fuldendt med en kødsovs uden for mange ingredienser og en god tung kartoffelmos. Nogle gange fik vi en salat til ved siden af, men det var dengang fuldstændig unødvendigt for mig.
I dag er det så blevet én af ungernes yndlingsretter, hvor jeg kan tage mig selv i at savne det grønne ved siden af, hvorfor jeg ofte laver en lille grøn salat på sidelinjen.

Millionbøf (4 personer)

  • 500 g hakket oksekød (vi bruger den fedtfattige)
  • 1-2 løg, hakket
  • meljævning med vand og mel
  • 1 spsk paprika (kan udelades)
  • Kulør
  • Salt og peber

Først brunes de hakkede løg i lidt smør/olie i en gryde.
Herefter tilsættes det hakkede oksekød, som brunes, hvorefter en meljævning røres i for at få lidt fylde i kødsovsen.
Til sidst smages til med salt, peber og evt. lidt paprika, samt kulør røres i for farvens skyld.

Kødsovsen spises med kartoffelmos og evt. en lille salat på siden.

***
Jennie Tronier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.