Skønne skønne juni, hvor vi virkelig har fået en på opleveren, hvor vejret har vist sig fra (til tider) den smukkeste side og hvor vi bare har nydt at være til.
Det er én af de gode ting ved disse indlæg, at jeg på en måde får lov til at opleve det hele én gang til.
Når camping er bedst; Solen skinner, bøfferne er på grillen og øllet er koldt – selvfølgelig med eget fadølsanlæg.
Max får overrakt sit gule bælte efter sin graduering.
Savannah danser på stranden, mens solen går ned over Marielyst. Jeg elsker disse lyse og smukke sommeraftener ❤️
Traditionen tro, når man fylder 16 år: Drik 16 shotglas! Og denne skulle Max selvfølgelig også igennem…
Køretur med familien. Mig på bagsædet med en god bog og en kop kaffe, mens de oppe foran styrer vejen, musikken og evt. køreslikken. Whats not to like.
Den skønneste vennefødselsdag med telt i haven og fransk bistro-tema på menuen.
Vanessa optrådte i cirkus Baldoni som dansepige.
En hyggelig tradition på ungernes skole er, at børnene, i de mindre klasser, kan få lov til at optræde i cirkus Baldoni. Desværre var dette sidste gang for vores vedkommende, for næste år er Vanessa blevet for stor.
Solen skinnede og alt var godt, da vi fejrede min indtræden i de voksnes rækker; 40-års fest.
Max til dimission, hvor eksamensbeviset blev overrakt og der blev holdt de fineste taler.
Nu starter en ny epoke i hans liv, gymnasielivet, og det bliver helt sikkert også skønt at følge med i.
Den fineste badebro ved campingpladsen De Hvide Svaner én af de aftener, hvor solen skinnede, og Vanessa og jeg gik en tur.
Sommeraftener når de er bedst. En varm solskinsrig aften i København i hyggeligt selskab med gode venner.
Før middagen fik vi en kold øl i en af de hyggelige baggårde.
Jeg elsker pæoner og især silkepæoner, og jeg planlægger at plante dem i min egen have en dag, måske til næste år.
Hvert år, de sidste rigtig mange år, har ungerne været i sommerhus med min far én uge i sommerferien. Vi ofte enten henter eller bringer dem, så vi også kan nyde sommerhuslivet bare en enkelt weekend.
Hundene synes helt klart, at det er en god tradition.
***
Jennie Tronier