Jesperhus camping

Vi er lige kommet hjem fra den skønneste tur i det jyske.
Min brors lille guldklump blev døbt i går, hvorfor vi besluttede at slå turen sammen med en længere påsketur og tage på camping. Jeg kan huske fra min barndom, at vi var i Jesperhus blomsterpark, så vi har snakket om en campingtur dertil flere gange, og nu passede det hele sammen for os. Min far valgte at tage med og leje en hytte på campingpladsen, og det endte jo selvfølgelig med, at ungerne hellere ville bo hos ham end i campingvognen hos os. De er vel luksus-børn…

Campingpladsen er en fire-stjernet plads, hvor en del aktiviteter er inkluderet i prisen bl.a. et besøg i blomsterparken, et besøg i deres udendørs- og indendørsvandland og diverse andre aktiviteter. Desværre var nogle af aktiviterne dog lukkede pga. årstiden, men vi havde nu en super god oplevelse alligevel.

Vi betalte omkring 400 kr./nat for en campingplads over påsken til to voksne og to børn. Hytten kostede en del mere. I den pris var stort set alle aktiviteter gratis samt vi fik et børnetelt, en avis og en buketblomster med ved indcheckning. Super fin service.

JESPERHUS BLOMSTERPARK

I blomsterparken var det kun den indendørs jungelzoo og Hugoland som var åbent, men det var nu også super hyggeligt at opleve.
Normalprisen for en endagsbillet i parken er 185 kr./voksen, 155 kr./barn eller sæsonkort til ekstra 150 kr.

***
Jennie Tronier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.