Tænk at jeg nu har eksisteret i 39 år. Det er lidt vildt at tænke på!
Mine unger driller mig nogle gange med, at jeg er blevet gammel, selvom Hr. Jørgensen er nogle år ældre end mig (så det er jeg jo på ingen måde 🙂 ) men jeg kan da også til tider mærke, at min krop er blevet ældre. Når jeg fx vågner med tømmermænd, kan det tage flere dage at komme ovenpå igen, eller når jeg vil i form eller bare prøve at tabe mig lidt, er det lige en tand sværere end det var for nogle år siden. Der er dog til gengæld også ting som er blevet meget nemmere med alderen, bl.a. livserfaringen gør nogle ting nemmere, men temperamentet “brænder” også lidt ud. Så alt i alt er det nok egentlig helt ok, at være i slutningen af 30érne. Stadig langt fra de 40.

Min dag har været ikke særlig fødselsdagsagtig, desværre, men lidt er der dog sket.
Jeg blev vækket i morges af Hr. Jørgensen og ungerne med fødselsdagssang. De havde lavet morgenmad og pyntet bord. Vanessa havde også lavet en gave til mig, en kasse hun selv havde malet og en fin perleplade. Det er så dejligt, at hun stadig har sin børnekreativitet og lyst til at bruge den på mig. Hr. Jørgensen har også bestilt en gave til mig, siger han, men den er desværre ikke kommet hjem endnu.

Da alle ungerne var kørt i skole og Hr. Jørgensen var kørt på arbejde, forberedte jeg mig lidt til et kursus jeg skulle til over middag, hvorefter jeg mere eller mindre har været på kursus resten af dagen. Det sluttede omkring kl. 19, hvor Hr. Jørgensen og tøserne kom og hentede mig. Max er ved at opføre en musical på sin skole i denne uge, så ham ser vi ikke meget. Aftensmaden blev en sandwich fra vores yndlingspizzaria Smeralda nær Skovshoved Havn. Det tænker jeg, at jeg må skrive et indlæg om en dag, for det er klart anbefalelsesværdigt.

Nu vil jeg gå i seng, dynerne kalder. Jeg er temmelig klattet efter en hel dag på skolebænken, og i morgen truer endnu en dag af den slags.

***
Jennie Tronier

**Nu er jeg blevet så mange år, at jeg skal bruge lidt ekstra hænder for at vise hvor gammel jeg er**