Sommeren kommer nærmere og nærmere, og jeg er i den grad begyndt at glæde mig til en dejlig lang sommerferie med min familie. Vejret viser sig jo for sin temmelig gode side for tiden, så det er spændende om det kan vare ved sommeren over eller hvordan det hele arter sig.
Før vi går videre til mine forventninger til juni, må jeg nok hellere lige afrunde maj måned. Vi har nemlig både deltaget i det skønneste bryllup, været til svigermors hyggelige fødselsdagsfrokost, set Vanessa gæsteoptræde i et cirkus, spist verdens bedste italienske sandwich i Skovshoved Havn og både hygget, sovet længe og set en masse serier. Dog er der stadig en del mangler i Vanessas rodegen og i sommerklargøringen af vores pool. Det må blive til næste år. Altså nok desværre begge punkter.
Mine forventninger til juni:
- At se Max spille hans sandsynligvis sidste fodboldkamp (det er jo helt vemodigt)
- At spise og hygge i København med nogle venner
- At opleve Savannah opføre teaterstykke med sin klasse
- At fejre niecens 18 års fødselsdag (det er jo vildt som tiden går…)
- At se Skt. Hans bålet buldre med havet i baggrunden
- At begynde at løbe lidt igen (nu må de snart 3 års pause være nok!)
- At fejre en ordentlig fodboldafslutning for drengene
- At fejre ungernes sidste skoledag
- At få tid til hygge og afslapning på trods af en masse arbejde de næste mange uger
- At få læst bogen “Hvor solen græder” færdigt (er næsten lige startet, men den virker meget lovende)
***
Jennie Tronier
One thought on “Hvad glæder jeg mig til i juni”