Hjemmelavet karrysalat

*OPDATE MED FOTO: Jeg glemte at få taget et godt billede af karrysalaten*

I morgen er det Vanessas fødselsdag, hun fylder 10 år (= hendes første runde fødselsdag), og hun glæder sig gevaldigt. Vi har i år valgt at slå vores marts-fødselsdage sammen til én fødselsdag og invitere til stor påskefrokost. Vanessa har faktisk været lidt øv over det, fordi det falder præcis på hendes fødselsdag, for så skal hun jo dele dagen med sin bror og mor, men hun glæder sig nu alligevel helt vildt til huset bliver fyldt med gæster – og hun føler nok, at dagen er lidt mere hendes end vores, og det er også helt okay 🙂

I går var vi derfor ude og handle en masse ind (vi bliver 28, så det krævede en del indkøb!), og i dag er vi startet på de første forberedelser. De retter som kan laves dagen før, er blevet lavet i dag, som fx karrysalaten.

Karrysalat (6-8 personer)

  • 2 hårdkogte æg
  • 2 syltede agurker eller 4 spsk cornichoner
  • 2 spsk kapers
  • 1 lille æble
  • 2 skalotteløg
  • 3 spsk god mayonnaise
  • 1,5 dl cremefraiche
  • 2 tsk karry
  • 1 tsk gurkemeje til at give retten farve
  • salt og peber

Start med at koge æggene til de er hårdkogte, lad dem køle af, pil dem og skær dem i mundrette tern.
Skær agurker og æbler i mundrette tern, og hak løg og kapers fint.
Bland det hele sammen med fyldet, og smag til med salt og peber.

Pynt med fx løgringe, kapers, purløg eller evt. karse.

***
Jennie Tronier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.