Første stop på vores sommertur: Naumburg i Tyskland

img_5650-1

Vi landede sikkert i vores indkørsel igen tidligt i morges efter 19 timer på motorvejen, hvor vi har holdt i kø, kø, kø som aldrig før. Efter vi havde krammet og snakket en masse med Max, kaldte dynerne for vildt, så det har bestemt været en dag i stilhedens tegn.

Da vi satte kursen mod sydeuropa for præcis 11 dage siden havde vi ikke vores rute mere klar end at vi ville køre igennem Tyskland, muligvis stoppe i Østrig og derefter køre ind i Italien, hvorefter turen skulle gå hjem igen. Vi vidste egentlig heller ikke hvor lang tid vi ville være afsted og hvad vi ville bruge dagene på, andet end at slappe af. Så vi var alle enige om at tage det som det kom.

Vi havde bestilt færgebillet (Gedser-Rostock) til kl. 03.30 mandag morgen, både for at spare lidt penge ved at købe den over nettet, men også for at være sikre på at få en plads på færgen (det var nu overhovedet ikke et problem denne gang). Tidspunktet midt om natten passer os perfekt. På den måde kan vi få sovet lidt hjemmefra, inden vi skal køre en masse kilometer, og ungerne kan sove lidt mens vi kører, så tiden ikke er så lang for dem.
Jeg havde købt en lille rejsegave til dem (et blad + et rejsekit til hver med ørepropper, maske til øjnene og en oppustelig nakkestøtte). Det var et hit. Turen til færgen gik derfor med at nyde, grine og læse for dem.

På færgen spiste vi lidt mad og hyggesnakkede, hvorefter vi i Rostock satte kursen mod München. Vi aftalte, at vi ville køre så lang tid vi gad den dag, dog højst 700 km, så det blev nok et sted omkring Leipzig vi ville finde et sted at overnatte. Vi havde set på en campingplads lidt syd for Leipzig og da vi nærmede os det område, passede det perfekt med første stop på turen. Vi endte derfor på campingplatz Blütengrund i Naumburg i midten af Tyskland.

img_5651-1

Naumburg er en hyggelig by, som ligger i floddalen til Saale. Byen er omgivet af vinbjerge, og byens vartegn er domkirken, som ligger i den middelalderlige kerne.

Da vi både havde rigget campingvognen til, kørt markisen ud, spist lidt frokost og taget en lille lur i skyggen, satte vi kursen mod Naumburg by. Vi slentrede lidt rundt i den gamle bymidte, kiggede nærmere på den store domkirke og satte os til sidst ind på en cafe (Mohrencafé am Dom), hvor vi spiste wienerschnitzel og smagte deres lokale øl. Det var super lækkert.
Dagen efter kunne vi se på vejrudsigten, at solen var fremme i Østrig, så vi besluttede at sætte kursen mod Innsbruck, hvor vi havde fået anbefalet en campingplads.

fotos-til-blog

img_5597

img_5594

***
Jennie Tronier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.