Flyvergrillen på Amager

IMG_20160225_162549

Jeg kan huske for mange år siden, jeg tror sammen med Hr. Jørgensen engang, at vi var forbi Flyvergrillen for at spise en fransk hotdog. Det er dog den eneste oplevelse jeg har haft med den berømte grillbar på Amager, så da vi var på vej hjem fra dagens seværdighed Christiania besluttede vi at tage ungerne med på grillbar for at spise lidt frokost.

Flyvergrillen blev indviet i 1972 (næsten samtidig med at Christiania blev grundlagt, sjovt nok…) og er det eneste spisested med frit udsyn over Københavns Lufthavn. Stedet er blevet tilholdssted for flyentusiaster og det er bl.a. her journalister opholder sig når særlige fly, som fx Air Force One, lander i Kastrup. Der er ca. 20-25 siddepladser indenfor og flere borde og bænke udenfor, samt en fin legeplads til børnene.

Grillbarens sortiment strækker sig fra almindelig grillmad som pølser og flæskestegssandwich, til biksemad, smørrebrød samt tarteletter. Vi bestilte fiskefilet (75 kr.) og nuggets (45 kr.) til ungerne, biksemad (75 kr.) til Hr. Jørgensen og pariserbøf (85 kr.) til mig. Det smagte lige som det skulle, men prislejet er lidt i den dyre ende efter grillbar-niveau.

Fakta:

  • Grillbar nær Københavns Lufthavn
  • Adresse Amager Landevej 290, 2770 Kastrup
  • Både siddepladser indenfor og udenfor
  • Frit udsyn til de fly der lander og letter i lufthavnen
  • Prisniveau i den lidt dyre ende

***
Jennie Tronier

IMG_4722

IMG_20160225_155214

IMG_4718

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.