Filmen “The Martian”

imgres-4

Da vi herhjemme forleden aften skulle vælge en film at se, faldt valget på Ridley Scotts science fiction-film The Martian med Matt Damon i hovedrollen. Det var for mit vedkommende lidt med forbehold, da de tidligere rumfilm Gravity og Interstella ikke helt var i verdensklasse efter min mening. Men på den anden side plejer Matt Damon at være god på den lidt lækre måde, så måske ville han hive filmen sikkert i land.

Filmen handler om et bemandet rumskib som er på mission på Mars, og da det er ved at være afgang derfra, opstår en voldsom storm som slår astronaut Mark Watney (Matt Damon) omkuld. Besætningen tror, at han er død, hvorfor de forlader planeten i hast, men det er han bare ikke.
Mark må derfor ty til opfindsomme metoder for at overleve alene på en øde planet, få provianten til at strække samt prøve at få kontakt til NASA, som alle tror, at han er død.
Et andet sted i rummet befinder resten af besætningen sig, som alle plages af skyld over Marks død, og da de noget forsinket får overbragt nyheden om hans overlevelse, skal de beslutte om de vil hente ham hjem, som både er faretruende og vil kræve yderligere tre år i rummet, eller tage den nemmere tur hjem til Jorden i sikkerhed.

Det er efter min mening en ret god film, hvor jeg virkelig følte mig underholdt hele vejen igennem. Jeg kunne næsten mærke Mark Watneys frustration, ensomhed og kamp for overlevelse, hvorfor jeg også blev begejstret, når hans opfindsomme metoder bar frugt.
Så se den, hvis I ønsker at bruge et par timer i det ganske underholdende niveau af science fiction-skalaen.

***
Jennie Tronier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.