For os er familiehygge ofte lig med en god film, en slikskål og dyner i sofaen. Vi kan både finde på at arrangere sådan en aften på en helt almindelig hverdagsaften, men da det ofte er svært at få til at gå op med en i forvejen fyldt hverdag med diverse aftaler, sport eller andre gøremål, bliver det oftest til et weekend arrangement.
Jeg har i flere måneder drømt om at få mulighed for at se den danske film “Krigen”, så da Max sagde over aftensmaden her til aften, at han havde hørt om den film og at den skulle være god, besluttede vi, at det måtte være aftenens film. Vi arrangerede derfor os alle sammen i sofaen med diverse dyner og puder (herligt at vi alle fem kan være i sofaen uden problemer! Det er knageme luksus 🙂 ) og fik sat slikskål på bordet samt lavet en god kop kaffe til os voksne, inkl. Max selvfølgelig, knægten sætter nemlig også pris på en god kop kaffe.
“Krigen” handler om den danske soldat Claus Michael Pedersen (spilles af Pilou Asbæk), som er kompagnichef og udstationeret i Helmand-provinsen i Afghanistan, mens hans kone (spilles af Tuva Novotny) og to små sønner prøver at klare hverdagen hjemme i Danmark. Under en rutineopgave tvinges Claus til at tage en svær beslutning. Ham og hans mænd er under kraftig beskydning og for at redde en hårdt såret soldat, vælger han at bombe området for evakuering. Det viser sig dog at der også er lokale kvinder og børn blandt de dræbte, hvorfor Claus anklages for en krigsforbrydelse og tvinges hjem til Danmark for at gennemgå en retssag.
Filmen er instrueret af Tobias Lindholm, som også står bag filmene “R” og “Kapringen”, begge også med Pilou Asbæk i hovedrollerne, og filmen skildrer konsekvenserne for den danske deltagelse i krigen på både et retsligt og et personligt plan. Handlingen er bygget op omkring en dansk kompagnichef som i 2012 blev tiltalt for at have dræbt afghanske civile, men som aldrig kom for retten.
Efter min mening er filmen fantastisk godt spillet af flere af skuespillerne, især Pilou Asbæk som altid er i særklasse, og handlingen er god, spændende og realistisk. Okay realistisk ved jeg jo egentlig ingenting om, for jeg har (heldigvis) aldrig været i krig, men jeg kan forestille mig, at det nok er sådan det er. Eller tæt på. Eller noget.
Filmen har dog ærlig talt sat gang i tankerne omkring det som soldat (eller læge, sygeplejerske eller andre af den slags jobs) på den ene side, at gøre alt for at hjælpe folk, men på den anden side kan stemples som ond eller i værste fald morder, hvis der sker fejl eller mangler. Det er jo en virkelighed mange mennesker har i dagens Danmark, og det er egentlig lidt skræmmende, synes jeg.
***
Jennie Tronier