Filmen “Deadpool”

IMG_20160223_101514

I dag har jeg været i biografen med alle tre unger. Vi kunne dog bare ikke blive enige om at se den samme film, så det endte med at tøserne så “Alvin og de frække jordegern 4”, mens Max og jeg gik ind i salen ved siden af og så “Deadpool”.

Filmen Deadpool handler om den lidt (okay, nok meget) provokerende fyr Wade Wilson (spillet af Ryan Reynolds), som diagnosticeres med cancer i stort set hele kroppen kort tid efter han har mødt sin livs udkårne Vanessa (spillet af Morena Baccarin). For at blive kureret for sin sygdom tilbydes Wade at få overnaturlige kræfter og pga. sin kærlighed til Vanessa, siger han ja, og på den måde skabes Deadpool.
Han er dog en ret utraditionel superhelt, da han ikke bruger sine evner på at hjælpe de svage, men i stedet mest af alt er ude på at hævne sin skaber skurken Ajax (som Deadpool kalder Francis). Og dette sammenlagt med hans provokerende og kække attitude gør at filmen bestemt er værd at se. Jeg grinte i hvert fald stort set gennem hele filmen og gik faktisk grinende ud af biografen bagefter.

Rygtet siger at der kommer en efterfølger, og hvis det er rigtigt, kan jeg kun sige “Jeps, den skal jeg da også se!”

download

***
Jennie Tronier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.