Den italienske Riviera strækker sig fra byen Ventimiglia i vest (på grænsen til Frankrig), hele vejen op forbi Genova og ned ad kysten igen på den anden side af Middelhavet.
Området er især blevet populært pga. de fantastiske strande, det milde klima, den gode mad og stemning, de små hyggelige fiskerbyer samt den blomstrende flora.
Seværdigheder i området:
- Alassio: En charmerende by med en skøn gågade og én af de bedste strand på Rivieraen
- Andora: En lille landsby med en middelalderlig bykerne og en gammel middelalderborg
- Cinque Terre: Nationalparken som består af fem maleriske byer; Monterosso, Vernazza, Manarola, Corniglia og Riomaggiore.
- Diano Marina: En kendt ferieby lige ud til havet
- Genova: Liguens hovedstad, en stor havneby med Europas største middelalderkvarter med gamle, snævre gader
- Imperia: Grundlagt af Mussolini i 1923, hvor han slog to byer, Porto Maurizio og Oneglia, sammen.
- Portofino: En charmerende by med pastelfarvede huse og en skøn naturhavn
- Portovenere: En charmerende havneby på en klippehalvø
- Rapallo: En ældre by med en smuk strandpromenade og en historisk bykerne med en lille borg
- San Remo: Blomsterbyen, som også er kendt by for sine kulturelle arrangementer
- Sestri Levante: En smuk gammel idyllisk by, som ligger på en klippehalvø der danner to bugter
- Ventimiglia: Kendt for sine hyggelige markeder
Af alle ovenstående byer/områder har vi (desværre) kun oplevet nationalparken Cinque Terre. Den ene dag i vores sommerferie kørte vi nemlig fra campingpladsen til nationalparken Cinque Terre i Ligurien, en strækning på 60 km, som tog ca. 1,5 time, og hold da op et fantastisk smukt område med bjergtagende udsigter.
**Udsigt over byen La Spezia før man når ud til kystvejen**
**Kystvejen er så fantastisk smuk, vi stopper bl.a. på en hyggelig lille vejsidebar med den mest fantastiske udsigt**
Cinque Terre er en ca. 12 km lang kyststrækning hvor der ligger 5 maleriske byer. Det er kun få årtier siden, at byerne blev forbundet med vejnettet, og området blev i 1997 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. I dag kan man komme dertil med bil, med tog, med båd og på gåben.
Vi endte i byen Corniglia, som ligger højt og smukt, som den midterste af de fem fiskerlejer.
Området er klart anbefalelsesværdigt! Og da vi mangler at opleve en del af de charmerende byer, bliver vi helt klart nødt til at komme retur en dag.
***
Jennie Tronier