Den bedste chokoladekage

img_6555

Vi har her til eftermiddag bagt den bedste chokoladekage. Ungerne var lækresultne og vi synes alle sammen, at vi skulle hygge os efter en hel uge fra hinanden, så valgte faldt på hjemmebag til vores eftermiddagskaffe. Det er en opskrift jeg har fået af min veninde, og den er klart anbefalelsesværdig, hvorfor jeg gerne vil dele den med jer.

Chokoladekage (til lille bradepande)

  • 250 g smør
  • 500 g sukker
  • 4 æg
  • 400 g hvedemel
  • 6 spsk mørk kakao
  • 3 tsk bagepulver
  • 3 tsk vanillesukker
  • 1,5 dl mælk
  • 1,5 dl lunken vand

Først piskes smør, sukker og æg sammen til en luftig masse. Derefter blandes resten i, som røres godt sammen og hældes op i en smurt form.
Bages i midten af ovnen ved 200 gr i ca. 40-45 min. Check den efter 40 min., den skal nemlig være lidt svampet.

På toppen puttede vi denne gang almindelig glasur med chokolade, men den kan bestemt også anbefales med chokoladeglasur blandet med kokos.

***
Jennie Tronier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.