Citron specier + lidt om Masava

Dette bliver nok sidste hold julehjemmebag fra vores vedkommende i år. Vi har fået bagt en del julekager i denne måned, Vanessa og jeg, både gamle kendinge, men også opskrifter, som vi aldrig har prøvet før. Nu er vi dog helt ærligt også ved at være mætte og lidt trætte af den slags kager. Eller jeg er i hvert fald. Mine unger er ikke helt nået dertil endnu.
Til denne sidste omgang faldt valget på citron specier. Jeg synes, at de lød ekstra interessante, fordi de måske var lidt anderledes end andre julekager pga. citronsmagen. Og jeg tog heldigvis ikke fejl. De blev virkelig gode, sprøde og friske, lige som jeg håbede på.
Opskriften er fundet hos madtanterne.dk.

Før jeg går i gang med selve opskriften, bliver jeg lige nødt til at fortælle om vores forfærdelige morgen. Masava havde nemlig et mystisk anfald, som gjorde at hun ikke vidste hvor hun var, ikke kendte nogle kommandoer eller virkede til at kende os og bare sad forvirret og kiggede rundt. Det startede med, at hun blev siddende i sin kurv, da min mand kom ind til hende i stuen og sagde godmorgen. Hun plejer at springe glad rundt om den af os som først står op, fordi hun ved at der snart kommer mad. I dag sad hun dog bare og kiggede lidt mærkeligt rundt. Da maden var sat ind til hende, måtte hun kaldes over til skålen, før hun forsigtigt gik i gang med at spise.
Da jeg kom ind i stuen kort tid efter, stod hun og var i gang med at spise, men da jeg gik forbi hende, stoppede hun med at spise og kiggede forvirret op på mig. Det undrede mig lidt, hun lader nemlig aldrig sin mad stå urørt i bare nogle sekunder, men det var først, da hun var færdig med at spise, at vi for alvor blev bekymrede for hende. Hun blev nemlig siddende inde i stuen ved hendes tomme skål, og selvom vi kaldte på hende, kom hun ikke. Hun kiggede bare forvirret rundt og enten ikke ville andet eller ikke forstod, hvad vi sagde til hende. Da alvoren begyndte at gå op for os, prøvede vi alt muligt for at få hende til at reagere, men intet hjalp, hun kunne eller ville simpelthen ikke. Hele tiden kiggede hun bare forvirret, men dog stadig nysgerrigt, rundt for sig. Hun virkede ikke på noget tidspunkt bange, men hele hendes attitude virkede mest af alt som om hun var blevet resat indeni. Det var ret uhyggeligt at være vidne til.

Da vi begyndte at snakke alle sammen herhjemme – jeg vil godt indrømme, at vi alle stortudede over hele episoden – fortalte tøserne begge to, at Masava havde været inde hos dem i løbet af natten. Både døren til soveværelset og døren ind til Max´ værelse er altid lukkede om natten, men tøsernes døre står stort set altid åbne. Masava plejer altid at ligge i sin kurv om natten, selvom hun egentlig har adgang til en stor del af huset, men denne nat havde hun været inde hos begge tøser og skubbe til dem. De havde begge to afvist hende og sagt, at hun skulle gå ind og lægge sig, hvilket hun også til sidst havde gjort.

Heldigvis skulle jeg arbejde hjemme i dag, så efter resten af familien var gået, satte jeg mig ned ved spisebordet med min computer. Den første halve time gik Masava hvileløst omkring. Hvis hun lagde sig ned, rejste hun sig hurtigt igen, og flere gange søgte hun min beroligende hånd. Til sidst faldt hun i søvn ved mine fødder, hvor hun sov i nok tæt på 2 timer.
Min mand ringede i mellemtiden til vores dyrlæge og spurgte ham om råd. Han syntes umiddelbart, at det lød meget mærkeligt, men hvis det blev ved, skulle vi helst komme op til ham med hende, så han selv kunne se hendes ageren.
Da hun vågnede et par timer senere, rejste hun sig stille og roligt op og gik hen til “hendes” vindue, hvor hun plejer at ligge og holde øje med hele vejen. Her bruger hun normalt meget af sin tid, så det var rart at se, at hun da kunne kende det. Det var min tanke. Da jeg lidt efter rejste mig, kiggede hun interesseret hen på mig, og da jeg tog min jakke på, kom hun hoppende ud til mig. Godt tegn. Om morgenen havde hun hverken reageret på vores kalden, på hendes snor, på vores jakker eller på en åben dør.
Udenfor prøvede jeg stille og roligt at lave alle kommandoer til hende. Sæt dig. Bliv siddende. Gå pænt. På plads osv. Og hun kunne det hele på helt normal vis. Jeg var så glad, at jeg filmede det hele og sendte det til både min mand og alle tre børn. Masava virkede til at være tilbage.
Vi ringede derfor igen til dyrlægen og hans bud var, at hun måske havde haft en forbigående hjerneblødning, så nu vil vi holde ekstra øje med hende de næste dage og krydse alt hvad der krydses kan, for at hun er rigtigt ovenpå igen, for hold da op en oplevelse.

Nåh men nok om det. Nu tilbage til opskriften 🙂

Citron specier (ca. 60 stk.)

  • 1 vaniljestang, kornene derfra
  • 1,5 citron, skallen deraf
  • 125 g flormelis
  • 300 g hvedemel
  • 225 blødt smør
  • 1 spsk citronsaft

Riv citronskal fint og skrab kornene ud af vaniljestangen. Bland vaniljekorn med flormelis, hvorefter citronskal og hvedemel også blandes i en skål.
Ælt herefter den bløde smør med resten af ingredienserne, så du får en ensartet masse, hvorefter citronsaften tilsættes.

Dejen rulles til sidst ud til en pølse, som lægges på køl i en halv til en hel time.

Herefter skæres kagerne ud i skiver, de behøver ikke at være ultratynde, og de lægges på bagepapir på en bageplade.
Småkagerne bages midt i ovnen i en forvarmet ovn ved 180 g i ca. 15 min. De skal være let gyldne.

Nu mangler vi kun en masse konfekt til juledagene og selvfølgelig den sædvanlige julemad, så burde vi være klar til at modtage vores julegæster.

***
Jennie Tronier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.