Så fik knægten knageme kørekort

Max skulle op til køreprøve i morges og jeg var jo, som mødre nok er, lidt nervøs på hans vegne. Knægten kan bestemt køre bil, men der kan alligevel laves flere små fejl indenfor den halve time som prøven tager, som en sagskyndig kan være streng eller se igennem fingre overfor. Udfaldet er derfor aldrig rigtig til at sjusse sig frem til og det kan godt gøre sådan en mor-person som mig lidt utryg, kan jeg godt afsløre.

Lidt over en time efter hans køreprøve havde jeg stadig ikke hørt fra ham, men selvom jeg havde lyst til at skrive til ham, gjorde jeg det ikke. Han skulle selvfølgelig selv have lov til at give lyd, når han fik lyst.
Da sms’en kom lød den “Gider ikke det her køreprøvelort mere” og lidt efter “Fik en gammel sur sagkyndig”. Øv øv øv tænkte jeg, mens mit hjerte krøllede en lille bitte smule sammen for min søns skyld. Man vil jo som mor allerhelst have, at ens børn er glade og tilfredse, så en dumpet køreprøve er aldrig rar. Jeg vidste dog, at han var i skole, så i stedet for at ringe til ham skrev jeg følgende tilbage “ØV! 😢 Men du må aldrig give op. Hvad skete der?”, hvortil han svarede “Han tog indgreb og bremsede”.
Derefter hørte jeg ikke mere til ham, og selvom min kollega sagde til mig, at han måske lavede sjov med mig, sagde jeg, at det kunne han aldrig finde på, så det betød nok en ny køreprøve for hans vedkommende og måske lidt knækket selvtillid.

Da jeg nogle timer senere kom hjem, mødte jeg Max ude i indkørslen, fordi han havde været ude og gå med Masava. Jeg sagde bare øv noget pis, hvorefter han kom med en lang, lang, lang forklaring, mens han stod og fumlede i hans pung. Ikke engang da han stod med sit midlertidige kørekortspapir i hånden og viftede foran mit ansigt, forstod jeg, at han havde taget pis på mig.
Han havde bestået, den dumme knægt!

***
Jennie Tronier

Photo shoot nr. 9: Haven

I går havde vi en rigtig afslapper-søndag hjemme. Vi så serie (vi er lige startet på “Lucifer” og den kan bestemt anbefales), vi mødtes til en kaffeaftale med nogle venner, og vi havde en lille photo shoot-seance i haven. Det var egentlig meningen, at det skulle have været med alle tre unger, men Max fandt hurtigt ud af, at han havde en anden aftale, og Vanessa mistede lysten allerede før vi var gået i gang. Derfor endte det stort set kun med at være Savannah der var på billederne.

Jeg er dog alligevel stadig tilhænger af disse photo shoot-seancer, for jeg føler mig rigtig heldig med alle de gode billeder af ungerne, som jeg har på min kamerarulle.

***
Jennie Tronier

Bådleje i Lago di Como

Da vi var ved Como i Italien i vores sommerferie, besluttede vi os for at leje en båd en hel dag, og det skulle vise sig at være alle pengene værd. Som ungerne sagde efterfølgende, var det den bedste ferieoplevelse de nogensinde har oplevet, og det kunne vi kun nikke genkendende til.

Vi havde fået vores hotel til at leje en båd til os, så på selve dagen kørte vi til byen Menaggio med taskerne fulde af håndklæder og solcreme. Vi havde kun sagt til personalet, at vi var fire personer og at vi ønskede en båd for en hel dag, men mere hvordan og hvorledes det hele skulle foregå vidste vi ikke rigtig. Da klokken derfor nærmede sig 10 stod vi spændte på strandpromenaden og helt klar til en dag på søen.

Min mand har sejlet meget som barn og ung, så selve introduktionen til båden gik hurtigt og smertefrit. Vi fik dog også et kort med os, hvor vi forinden var blevet fortalt om alle de gode steder der var at opleve på turen. Vi blev anbefalet at sejle ned mod Como-by, da det var på den strækning der var mest at se, så det var det vi gjorde.

Derefter stod de næste 7 timer på sejllads, badning, kiggen efter interessante huse, sejle forbi forskellige pit stops og ellers bare nyde det hele. De syv timer fløj afsted og faktisk måtte vi til sidst skynde os tilbage for at nå den aftalte tidsramme.

Det var virkelig en fantastisk dag, som jeg kun kan anbefale alle!

Et af de sjoveste stop vi gjorde os var ved byen Nesso. Her ligger et fint lille vandfald bag en gammel bro, hvor der er så dybt, at man godt kunne sejle stille og roligt derind. Det gjorde vi dog ikke, fordi folk de badede og hoppede fra broen, men der var så skønt og god en stemning, at den oplevelse stadig står skarpt i min hukommelse.

Turen kostede til info omkring 300 euro, men selvom det også er en slags penge, gør jeg det gerne igen. Det var så skønt, så skønt, at jeg bestemt håber at komme tilbage igen til næste år.

***
Jennie Tronier

En fantastisk sommerferie

Min ferie er ved at være forbi og arbejdet kalder igen på mandag. På én måde glæder jeg mig til hverdagen igen og på én måde vil jeg bare gerne blive i min lille ferieboble lidt endnu. Jeg har dog heldigvis på mange områder en rigtig god hverdag, så det er helt okay at skulle tilbage dertil igen – så kan jeg også begynde at planlægge og glæde mig til næste ferieeventyr med min skønne familie.

Det har ikke været så lidt oplevelser vi har haft i disse tre sidste uger:

Vi startede med at fejre min mands niece med hendes flotte studentereksamen, hvorefter vi tog til Bornholm og nød den smukke danske ø med alle ungerne, deres morfar og vores hunde. Herefter skulle husets herre tilbage på job i nogle dage, så vi andre nød den danske sommer hjemme på terrassen og gjorde klar til at fejre Savannahs 14-års fødselsdag med en surprise oplevelsesdag. I den sidste uge tog vi et smut til Comosøen i Italien, hvor vi badede og spiste en masse god mad, før vi nu så småt begynder at gøre os klar til hverdagen igen.

Livet er knageme skønt – især når den danske sommer viser sig fra sin bedste side dag efter dag 😍

***
Jennie Tronier

Fødselsdagsarrangement i Savannahs ånd – tror jeg

Savannah havde jo fødselsdag i går og havde ønsket sig (ud over selvfølgelig en masse gaver) en overraskelsesdag specielt for hende. Jeg var derfor gået i tænkeboks for at finde på en dag i hendes ånd, og jeg havde været flere forskellige ideer igennem. Til sidst vendte jeg det med både Max og Vanessa, hvorefter vi besluttede os for hvordan dagen skulle se ud.

Vi startede derhjemme med morgenvækning inkl. den traditionelle fødselsdagssang. Husets herre var desværre ikke hjemme, da en arbejdsopgave skulle gøres færdig, men vi andre fire hyggede os heldigvis alligevel, hvor jeg havde sørget for lidt drikkelse og snacks på vores terrasse. Vi er jo velsignet med fantastisk sommervejr for tiden, så det er bare om at nyde det.
Savannah åbnede her også sine gaver. Vanessa og jeg havde købt en bunke gaver, bl.a. alt muligt nips, cremer, makeup, skoleting osv, så der var lidt forskelligt at åbne, mens den sidste af gaverne var et par AirPods, som var hendes største ønske. Lykken var gjort.

Efter et par timer satte vi kursen mod næste “begivenhed”. Hun vidste jo ikke hvad vi skulle, så hun var lidt spændt over hvad vi havde fundet på, hvorfor vi prøvede at vildlede hende lidt. Vi endte dog på cafe Dalle Valle i City2, hvor vi spiste brunch. Der har hun tidligere været med sin farmor og ofte efterfølgende snakket om at komme med os. Især deres amerikanske pandekager skulle være gode, så dem måtte vi jo prøve. Hun bestilte også en Oreo milkshake, som var lidt af en krabat, men hvad fødselsdagsbarnet ønsker sig, skal hun vel få. Lykken var i hvert fald gjort igen.
Bagefter gik vi lidt rundt og kiggede i nogle butikker indtil hendes far ringede og sagde, at han var på vej hjem. Vi skulle nemlig have ham med til næste begivenhed. Igen prøvede vi at vildlede hende lidt, for hun havde sagt, at hun gerne ville have en overraskelsesdag, og så var det jo det hun skulle have.

Efter et hurtigt stop derhjemme, hvor vi hentede farmand, satte vi kursen mod København og den smukke gamle have Tivoli. Tøserne fik hver deres turpas (Max ville ikke have noget, han er åbenbart blevet for stor til det også #pleasestopnudentidtak) og så tilbragte vi ellers de næste mange timer derinde. Tøserne prøvede forskellige ting, og vi andre tre drak en kold øl samt en kop kaffe. Der var heldigvis ikke så mange mennesker i parken, så flere af forlystelserne var stort set uden kø, men de sædvanlige hitforlystelser som OdinExpressen og Rutchebanen tog dog lidt tid at komme op i.

Da klokken nærmede sig aftensmadtid fik Savannah lov til at vælge hvad menuen skulle bestå af, og sjovt nok faldt valget på bøf. Hun eellsker nemlig bøf, jo større, saftigere og rødere, jo bedre for hende. Den skal nærmest stadig kunne sige muh.

Vi ringede derfor over til Retour Steak Vesterbro og bestilte bord. De er nemlig gode til både en ordentlig steak, men også til bearnaisesovs, som også er en af Savannahs favoritter. Jeg var ikke særlig sulten, må jeg indrømme, så jeg bestilte bare en omgang svamperavioli med kantereller i forretsudgave (som smagte fantastisk), men mænderne skulle både prøve deres tatar og have et lokum af en bøf bagefter. Kaffen og desserten blev vi dog enige om at indtage hjemme i sofaen, for nu var vi godt nok ved at være trætte.

Alt i alt en virkelig god dag, som jeg tror faldt helt i Savannahs ånd.

***
Jennie Tronier

Photo shoot nr. 8: Bornholm

For nogle timer siden kom vi hjem fra Bornholm, og sikke en dejlig ø. Vi har haft den skønneste ferie i det dejlige vejr.

I går endte vi med at tage til Svaneke og spise pizzaer fra Bonalas, en restaurant jeg havde læst flere gode anmeldelser omkring. Pizzaerne var så gode, så anmeldelserne løg bestemt ikke. Et anbefalelsesværdigt sted. Bagefter endte vi med at gå en tur ned til vandet for at se solen gå ned, og det var så smukt et syn. Vi endte derfor med at tage en masse billeder af ungerne – eller måske skal jeg sige tøserne, for Max og hans kæreste var taget hjem tidligere på dagen, så de var ikke med.
Hermed photo shoot nr. otte for i år.

***
Jennie Tronier

Photo shoot nr. 7: Mosede strand

Jeg har her til aften været med tøserne på Manolo, vores lokale isbiks, hvor vi bagefter gik en tur på stranden og endte med at skyde lidt billeder – dog mest af Savannah, da Vanessa hellere ville spise is.

Vi aftalte jo tilbage i december, at vi hver måned skulle lave et såkaldt photo shoot af ungerne, så vi var sikre på at få en masse billeder af dem, både sammen, men også hver i sær, samt så vi kom rundt til forskellige steder i Danmark og så og oplevede lidt. Det er dog desværre ikke gået særlig godt. Tror faktisk kun, at vi alle sammen er kommet afsted på photo shoot én gang og det var i januar. Ellers har det kun været sammen med tøserne. Men derfor synes jeg nu stadig, at ideen er god, og jeg elsker alle de billeder jeg har af ungerne.

***
Jennie Tronier

Vores sommerferieplaner for 2018

*Fra vores road trip sidste år igennem bl.a. Frankrig*

Vi har godt nok gjort os mange tanker (igen i år) omkring vores sommerferie. Hvad har vi lyst til, hvad har vi råd til og hvordan kan vi bedst muligt overholde så mange af vores ønsker herhjemme som muligt? For selvom ungerne ikke som sådan får lov til at vælge hvor turen skal gå hen, lytter vi selvfølgelig alligevel til deres ønsker, hvis de har nogle.

Savannah har i lang tid snakket om Bornholm, at hun godt kunne tænke sig at komme tilbage til det sted, hvor hendes far engang fortalte en masse historier omkring slanger og snoge (som altså ikke var der – tror jeg). Vanessa og Max er ligeglade som sådan. Vanessa vil med os ligegyldigt hvad vi gør, og Max beslutter ud fra vores destination om han vil bruge nogle dage/uger sammen med os eller ej. Derfor kan vi reelt gøre de fleste tilfredse ved helt selv at vælge hvad vi skal bruge sommerferien på, men når nu Savannahs ønske er til at overkomme, var det der vi startede vores søgning. På Bornholm.

Sidst vi var på Bornholm var for seks år siden. Vi var der med vores første campingvogn i 10 dage på Sannes Familiecamping ved Gudhjem, vejret var typisk dansk med lidt sol og lidt regn, og vi havde den mest hyggelige tur. Den ø er jo virkelig skøn.

Vi har derfor i nogle uger søgt på lidt forskellige muligheder på Bornholm. Vi ville gerne have min far med plus vores hunde, og vi ville helst gerne derover i vores første uge ud af tre. Endelig for en uges tid siden fandt vi et passende sommerhus, hvor vi alle kunne være og hvor vi måtte have to hunde med. Det ligger i Øster Sømarken ikke langt fra vandet, og for et par dage siden fik vi også styr på færgebilletter fra Ystad samt flybilletter til Max og hans kæreste.

Nu mangler jeg så bare at få læst lidt op på seværdigheder og spisesteder, for nogle af dem har nok ændret sig lidt i løbet af de sidste seks år. Altså måske ikke Hammershus, rundkirkerne og røgerierne, men alligevel.

I vores nr. to uge har Savannah fødselsdag, så der bliver vi nok bare hjemme og hygger, og i vores sidste uge kan det være, at vi køre lidt ud i det blå. Nu må vi se. Vi har altid godt kunne lide at gøre ting lidt spontant, så det er med god ro i sjælen, at vi holder den sidste uge åbent for nye oplevelser og overraskelser. Måske ender det med et nyt lille road trip…

HVAD SKAL I DENNE SOMMER? HAR I NOGLE SPÆNDENDE PLANER?

***
Jennie Tronier

Savannahs konfirmation del 2: Minireception og de sidste forberedelser

I stedet lavede jeg en fin kurv til hende med al hendes yndlingsslik og lidt drikkelse, og så kørte hendes far hende en tur i vores egen bil. Han huskede nu at lave godt med hjulspin, da han “lettede” foran kirken. Det hører sig jo åbenbart til…

Imens de kørte en tur, skyndte vi andre os hjem til os for at gøre en lille overraskelse klar til Savannah. Vi rullede nemlig en rød løber ud og gjorde det lidt pænt ved indgangen til teltet, og der blev tændt for fadølsanlægget. Sidstnævnte var nu nok mest for gæsternes skyld. Den slags er Savannah heldigvis stadig ligeglad med.

Derefter stod vi alle klar og ventede på at hovedpersonen kom hjem. En del af gæsterne fra kirken var nemlig taget med os hjem, så vi lige kunne skåle tillykke, før de sidste forberedelser skulle klares.

Efter vi havde skålet lidt og hyggesnakket med gæsterne til vores lille minireception, tog gæsterne hjem for at slappe lidt af før den store fest, og vi skiftede tøj til afslapningstøjet og gik i gang med at få de sidste forberedelser på plads.

Max gik ind og sov nogle timer. Nattens manglende søvn havde nu indhentet ham.

Bordet skulle dækkes helt færdigt, bordkortene sættes på, blomsterne arrangeres, drinksbord sættes op, de sidste salater skulle laves færdigt og vores varmer skulle sættes til. Vi havde valgt at leje et stort fyr som uden problemer kunne varme hele teltet op. Der er nemlig ikke noget værre end at sidde og fryse til en fest, det kan ødelægge enhver aften synes jeg, så sådan skulle det helst ikke være hos os.

Teltet havde vi valgt at pynte med lidt kulørte lamper til når natten faldt på, lidt forskellige billeder af Savannah og diverse pyntballoner og festranker forskellige steder.

Bordene endte med at være to lange borde, både pga. teltets udformning, men også for at samle festen så meget som muligt. Savannah ønskede nemlig ikke små borde med få folk ved hver, men i stedet en så samlet masse af folk som muligt.

Bordplanen blev et godt miks af de forskellige kategorier af gæster. De unge sad sammen, familien sad sammen i klynger og vennerne blev fordelt i to store grupper. Jeg har altid været af den overbevisning at en bordplan kan både ødelægge og redde en fest. Efter min mening skal man altid sørge for at sætte folk sammen med nogle de kender. Der må gerne sidde folk imellem, som man ikke kender så godt, bare man stadig sidder med nogle man kender og er tryg ved. Det er for mig essensen af en god bordplan, som også giver den bedste stemning.
Den der med, at man absolut skal lærer nogle nye at kende til en fest, så bordplanen er et stort mix, holder ikke rigtig for mig, for tænk nu hvis man hellere vil være sammen med de venner eller den familie som man så sjældent ser. Så har man skuffede gæster fra starten og det holder jo ikke. Hvis stemningen automatisk er god under maden, er der bagefter rigelige chancer for at lærer nogle nye mennesker at kende, og det er en god fest for mig.

Vi havde købt tre forskellige slags blomster til bordet, som vi satte sammen lidt tilfældigt i forskellige vaser.

Servietterne endte med at være en sort mellem de to tallerkner, for at bryde det lidt, og en foldet sart rosa med et silkebånd omkring. Nogle med et sort silkebånd omkring og nogle med et hvidt. Foroven lagde vi en lille grøn gren.

Lysene på bordet var forskellige typer, højder og tykkelse, men alle i samme rosa farve.

Bordkortene var et foldet hvidt stykke pap med et påsat billede af Savannah (der var flere forskellige slags), hvor vi skrev gæstens navn på forsiden og gæstens relation til Savannah eller os forældre på bagsiden.

På gavebordet havde vi pyntet med en fin guld ramme og sat nogle forskellige gadgets til et godt billede, samtidig med at vi havde lagt en gæstebog, hvor gæsterne kunne skrive en lille hilsen til Savannah. Det glemte vi dog bare at aktivere, så der blev ikke skrevet mange hilsner.

En time før gæsterne begyndte at komme, mødte vores hjælpere op til køkkentjansen, så de salater vi ikke selv havde nået at lave helt færdige overtog de, og vi fik også gennemgået de vigtigste overleveringer.

Til sidst skyndte vi os ind og skiftede tilbage til festtøjet, og så kunne festen sådan for alvor starte!

***
Jennie Tronier

Savannahs konfirmation del 1: Morgenstund og kirke

Jeg vågnede kl. 04.42 og ligegyldigt hvor meget jeg prøvede både at knibe øjnene hårdt sammen samt tælle får (I ved 1 får, 2 får, 3 får…, 32 får, 33 får, 34 får…69 får, 70 får, 71 får…), kunne jeg simpelthen ikke falde i søvn igen. Til sidst stod jeg op, lavede mig en kop kaffe og satte mig ind i sofaen for at kigge på min to do-liste over de sidste forberedelser.
Dagen for Savannahs konfirmation var nået.

Jeg nåede ikke at sidde alene særlig lang tid, før Savannah kom listende ind til mig. Hun storsmilede over hele femøren og blev ved med at sige “tænk det er nu”, “tænk det er allerede”. Hun havde virkelig glædet sig til hendes store dag og nu var dagen her endelig. Heldigvis havde hun fået sovet en del om natten, så hun var helt frisk og klar til dagens festligheder.

Selvom der stadig var en del timer til vi skulle være i kirken, blev vi enige om at få startet på både hår og makeup. Savannah var nemlig stadig lidt i tvivl om hvordan hendes hår skulle være, så vi satte os ind på hendes værelse, foran hendes spejl, og prøvede lidt frisure af. Valget stod mellem bløde krøller eller glat hår og mellem løst hår eller en lille opsætning. Det endte med glat hår og med to små fletninger i den ene side, for de der store bløde krøller, som hun havde haft som det ene valg, lykkedes slet ikke særlig godt for os. Håret blev alligevel virkelig fint og naturligt. Lige hende!

Max havde været til gallafest på gymnasiet dagen før samt efterfølgende ude at køre med en partybus gennem København hele natten. Vi havde derfor været lidt urolige for hvordan humøret og tilstanden ville være hos ham, men han stod op og gik i bad uden problemer og havde endda også tid til at spise lidt morgenmad sammen med os andre.

Vanessa havde sovet hos en veninde, som også var inviteret med i både kirke og til selve festen. I løbet af morgenen fik jeg en sms med et billede af de to piger. De havde været tidligt oppe og fået sat hår og var så fine, og de glædede sig virkelig meget. Så fint og så sødt. De ville mødes med os ved kirken.

Morgenmaden foregik stille og roligt inde i sofaen, ingen hast eller stress, bare stille og rolig hygge, hvor vi alle fire sad og snakkede indtil tiden begyndte at nærme sig tøj-på-tiden.
Efter jeg havde taget min kjole og mine sko på, gik jeg ind på Savannahs værelse for at se om hun skulle bruge min hjælp med noget. Og der stod hun med hendes kjole på, lidt tåre i øjnene og så så fin ud. Det var virkelig rørende. Hun havde glædet sig så meget til denne dag og det at kjolen kom på sådan for real betød meget for hende, for nu var det! Jeg gav hende derfor et stort knus og kyssede hende på kinden og tørrede så mine egne tåre væk. Tænk min lille pige træder ind i de voksnes rækker og hun var så glad, så glad. Det havde jeg slet ikke troet skulle røre mig på den måde, men det gjorde det lige der. Vores lille fine øjeblik.

Oppe ved kirken hilste vi på de fremmødte, før Savannah gik ned i kælderen sammen med resten af hendes klassekammerater. De skulle mødes dernede alle sammen og briefes om de sidste ting inden klokkerne ringede. Som præsten efterfølgende sagde havde flere af dem troet, at de skulle dø af nervøsitet, men det havde hun nu lovet dem ikke ville ske.

Selve kirkehandlingen gik fint og var egentlig hurtigt overstået.

Vi havde 12 pladser inde i selve kirken, men et ubegrænset antal af pladser nede i kælderen, hvor handlingen blev vist på storskærm. Faktisk en rigtig fin mulighed, synes jeg, hvor yderligere gæster kunne opleve den kirkelige handling lidt tættere på end udenfor. De 12 pladser i kirkerummet var delt op i to forskellige steder, hvor rækken ved siden af Savannah kun blev til 4 pladser. Savannah havde selv valgt at hendes storebror skulle side ved siden af hende.

Efter kirkehandlingen var overstået gik vi alle udenfor. Solen skinnede heldigvis, så der var god tid til at gå rundt og sige tillykke.

Alle konfirmanderne fik overrakt hver deres pose, som de selv tidligere på ugen havde fået lov til at skrive navn på, hvor alle blomster og kort var lagt ned i. Og der blev taget billeder, mange billeder…

Et af de helt store ønsker for konfirmander i dag er helt sikkert transporten fra kirken og der stod da også en del fine biler udenfor kirken.

Vi har både set konfirmander blive hentet af en helikopter, af lastbiler, hestevogne, ombyggede indkøbsvogne, cykler, sportsvogne, limousiner osv., så hvad skulle vi finde på – og hvad ville vi betale for det…

Savannah har nu aldrig gået særlig meget op i biler, men alligevel ville hun gerne have en ordentlig bil at køre væk fra kirken i, helst én uden tag på, sagde hun. Vi havde derfor lavet en aftale med en kammerat som har en Mercedes SL convertible, men den aftale blev desværre aflyst kun to dage før selve dagen. Han havde glemt en anden aftale den dag også.

I stedet lavede jeg en fin kurv til hende med al hendes yndlingsslik og lidt drikkelse, og så kørte hendes far hende en tur i vores egen bil. Han huskede nu at lave godt med hjulspin, da han “lettede” foran kirken. Det hører sig jo åbenbart til…

***
Jennie Tronier