Photo shoot nr. 8: Bornholm

For nogle timer siden kom vi hjem fra Bornholm, og sikke en dejlig ø. Vi har haft den skønneste ferie i det dejlige vejr.

I går endte vi med at tage til Svaneke og spise pizzaer fra Bonalas, en restaurant jeg havde læst flere gode anmeldelser omkring. Pizzaerne var så gode, så anmeldelserne løg bestemt ikke. Et anbefalelsesværdigt sted. Bagefter endte vi med at gå en tur ned til vandet for at se solen gå ned, og det var så smukt et syn. Vi endte derfor med at tage en masse billeder af ungerne – eller måske skal jeg sige tøserne, for Max og hans kæreste var taget hjem tidligere på dagen, så de var ikke med.
Hermed photo shoot nr. otte for i år.

***
Jennie Tronier

Photo shoot nr. 7: Mosede strand

Jeg har her til aften været med tøserne på Manolo, vores lokale isbiks, hvor vi bagefter gik en tur på stranden og endte med at skyde lidt billeder – dog mest af Savannah, da Vanessa hellere ville spise is.

Vi aftalte jo tilbage i december, at vi hver måned skulle lave et såkaldt photo shoot af ungerne, så vi var sikre på at få en masse billeder af dem, både sammen, men også hver i sær, samt så vi kom rundt til forskellige steder i Danmark og så og oplevede lidt. Det er dog desværre ikke gået særlig godt. Tror faktisk kun, at vi alle sammen er kommet afsted på photo shoot én gang og det var i januar. Ellers har det kun været sammen med tøserne. Men derfor synes jeg nu stadig, at ideen er god, og jeg elsker alle de billeder jeg har af ungerne.

***
Jennie Tronier

Vores sommerferieplaner for 2018

*Fra vores road trip sidste år igennem bl.a. Frankrig*

Vi har godt nok gjort os mange tanker (igen i år) omkring vores sommerferie. Hvad har vi lyst til, hvad har vi råd til og hvordan kan vi bedst muligt overholde så mange af vores ønsker herhjemme som muligt? For selvom ungerne ikke som sådan får lov til at vælge hvor turen skal gå hen, lytter vi selvfølgelig alligevel til deres ønsker, hvis de har nogle.

Savannah har i lang tid snakket om Bornholm, at hun godt kunne tænke sig at komme tilbage til det sted, hvor hendes far engang fortalte en masse historier omkring slanger og snoge (som altså ikke var der – tror jeg). Vanessa og Max er ligeglade som sådan. Vanessa vil med os ligegyldigt hvad vi gør, og Max beslutter ud fra vores destination om han vil bruge nogle dage/uger sammen med os eller ej. Derfor kan vi reelt gøre de fleste tilfredse ved helt selv at vælge hvad vi skal bruge sommerferien på, men når nu Savannahs ønske er til at overkomme, var det der vi startede vores søgning. På Bornholm.

Sidst vi var på Bornholm var for seks år siden. Vi var der med vores første campingvogn i 10 dage på Sannes Familiecamping ved Gudhjem, vejret var typisk dansk med lidt sol og lidt regn, og vi havde den mest hyggelige tur. Den ø er jo virkelig skøn.

Vi har derfor i nogle uger søgt på lidt forskellige muligheder på Bornholm. Vi ville gerne have min far med plus vores hunde, og vi ville helst gerne derover i vores første uge ud af tre. Endelig for en uges tid siden fandt vi et passende sommerhus, hvor vi alle kunne være og hvor vi måtte have to hunde med. Det ligger i Øster Sømarken ikke langt fra vandet, og for et par dage siden fik vi også styr på færgebilletter fra Ystad samt flybilletter til Max og hans kæreste.

Nu mangler jeg så bare at få læst lidt op på seværdigheder og spisesteder, for nogle af dem har nok ændret sig lidt i løbet af de sidste seks år. Altså måske ikke Hammershus, rundkirkerne og røgerierne, men alligevel.

I vores nr. to uge har Savannah fødselsdag, så der bliver vi nok bare hjemme og hygger, og i vores sidste uge kan det være, at vi køre lidt ud i det blå. Nu må vi se. Vi har altid godt kunne lide at gøre ting lidt spontant, så det er med god ro i sjælen, at vi holder den sidste uge åbent for nye oplevelser og overraskelser. Måske ender det med et nyt lille road trip…

HVAD SKAL I DENNE SOMMER? HAR I NOGLE SPÆNDENDE PLANER?

***
Jennie Tronier

Savannahs konfirmation del 2: Minireception og de sidste forberedelser

I stedet lavede jeg en fin kurv til hende med al hendes yndlingsslik og lidt drikkelse, og så kørte hendes far hende en tur i vores egen bil. Han huskede nu at lave godt med hjulspin, da han “lettede” foran kirken. Det hører sig jo åbenbart til…

Imens de kørte en tur, skyndte vi andre os hjem til os for at gøre en lille overraskelse klar til Savannah. Vi rullede nemlig en rød løber ud og gjorde det lidt pænt ved indgangen til teltet, og der blev tændt for fadølsanlægget. Sidstnævnte var nu nok mest for gæsternes skyld. Den slags er Savannah heldigvis stadig ligeglad med.

Derefter stod vi alle klar og ventede på at hovedpersonen kom hjem. En del af gæsterne fra kirken var nemlig taget med os hjem, så vi lige kunne skåle tillykke, før de sidste forberedelser skulle klares.

Efter vi havde skålet lidt og hyggesnakket med gæsterne til vores lille minireception, tog gæsterne hjem for at slappe lidt af før den store fest, og vi skiftede tøj til afslapningstøjet og gik i gang med at få de sidste forberedelser på plads.

Max gik ind og sov nogle timer. Nattens manglende søvn havde nu indhentet ham.

Bordet skulle dækkes helt færdigt, bordkortene sættes på, blomsterne arrangeres, drinksbord sættes op, de sidste salater skulle laves færdigt og vores varmer skulle sættes til. Vi havde valgt at leje et stort fyr som uden problemer kunne varme hele teltet op. Der er nemlig ikke noget værre end at sidde og fryse til en fest, det kan ødelægge enhver aften synes jeg, så sådan skulle det helst ikke være hos os.

Teltet havde vi valgt at pynte med lidt kulørte lamper til når natten faldt på, lidt forskellige billeder af Savannah og diverse pyntballoner og festranker forskellige steder.

Bordene endte med at være to lange borde, både pga. teltets udformning, men også for at samle festen så meget som muligt. Savannah ønskede nemlig ikke små borde med få folk ved hver, men i stedet en så samlet masse af folk som muligt.

Bordplanen blev et godt miks af de forskellige kategorier af gæster. De unge sad sammen, familien sad sammen i klynger og vennerne blev fordelt i to store grupper. Jeg har altid været af den overbevisning at en bordplan kan både ødelægge og redde en fest. Efter min mening skal man altid sørge for at sætte folk sammen med nogle de kender. Der må gerne sidde folk imellem, som man ikke kender så godt, bare man stadig sidder med nogle man kender og er tryg ved. Det er for mig essensen af en god bordplan, som også giver den bedste stemning.
Den der med, at man absolut skal lærer nogle nye at kende til en fest, så bordplanen er et stort mix, holder ikke rigtig for mig, for tænk nu hvis man hellere vil være sammen med de venner eller den familie som man så sjældent ser. Så har man skuffede gæster fra starten og det holder jo ikke. Hvis stemningen automatisk er god under maden, er der bagefter rigelige chancer for at lærer nogle nye mennesker at kende, og det er en god fest for mig.

Vi havde købt tre forskellige slags blomster til bordet, som vi satte sammen lidt tilfældigt i forskellige vaser.

Servietterne endte med at være en sort mellem de to tallerkner, for at bryde det lidt, og en foldet sart rosa med et silkebånd omkring. Nogle med et sort silkebånd omkring og nogle med et hvidt. Foroven lagde vi en lille grøn gren.

Lysene på bordet var forskellige typer, højder og tykkelse, men alle i samme rosa farve.

Bordkortene var et foldet hvidt stykke pap med et påsat billede af Savannah (der var flere forskellige slags), hvor vi skrev gæstens navn på forsiden og gæstens relation til Savannah eller os forældre på bagsiden.

På gavebordet havde vi pyntet med en fin guld ramme og sat nogle forskellige gadgets til et godt billede, samtidig med at vi havde lagt en gæstebog, hvor gæsterne kunne skrive en lille hilsen til Savannah. Det glemte vi dog bare at aktivere, så der blev ikke skrevet mange hilsner.

En time før gæsterne begyndte at komme, mødte vores hjælpere op til køkkentjansen, så de salater vi ikke selv havde nået at lave helt færdige overtog de, og vi fik også gennemgået de vigtigste overleveringer.

Til sidst skyndte vi os ind og skiftede tilbage til festtøjet, og så kunne festen sådan for alvor starte!

***
Jennie Tronier

Savannahs konfirmation del 1: Morgenstund og kirke

Jeg vågnede kl. 04.42 og ligegyldigt hvor meget jeg prøvede både at knibe øjnene hårdt sammen samt tælle får (I ved 1 får, 2 får, 3 får…, 32 får, 33 får, 34 får…69 får, 70 får, 71 får…), kunne jeg simpelthen ikke falde i søvn igen. Til sidst stod jeg op, lavede mig en kop kaffe og satte mig ind i sofaen for at kigge på min to do-liste over de sidste forberedelser.
Dagen for Savannahs konfirmation var nået.

Jeg nåede ikke at sidde alene særlig lang tid, før Savannah kom listende ind til mig. Hun storsmilede over hele femøren og blev ved med at sige “tænk det er nu”, “tænk det er allerede”. Hun havde virkelig glædet sig til hendes store dag og nu var dagen her endelig. Heldigvis havde hun fået sovet en del om natten, så hun var helt frisk og klar til dagens festligheder.

Selvom der stadig var en del timer til vi skulle være i kirken, blev vi enige om at få startet på både hår og makeup. Savannah var nemlig stadig lidt i tvivl om hvordan hendes hår skulle være, så vi satte os ind på hendes værelse, foran hendes spejl, og prøvede lidt frisure af. Valget stod mellem bløde krøller eller glat hår og mellem løst hår eller en lille opsætning. Det endte med glat hår og med to små fletninger i den ene side, for de der store bløde krøller, som hun havde haft som det ene valg, lykkedes slet ikke særlig godt for os. Håret blev alligevel virkelig fint og naturligt. Lige hende!

Max havde været til gallafest på gymnasiet dagen før samt efterfølgende ude at køre med en partybus gennem København hele natten. Vi havde derfor været lidt urolige for hvordan humøret og tilstanden ville være hos ham, men han stod op og gik i bad uden problemer og havde endda også tid til at spise lidt morgenmad sammen med os andre.

Vanessa havde sovet hos en veninde, som også var inviteret med i både kirke og til selve festen. I løbet af morgenen fik jeg en sms med et billede af de to piger. De havde været tidligt oppe og fået sat hår og var så fine, og de glædede sig virkelig meget. Så fint og så sødt. De ville mødes med os ved kirken.

Morgenmaden foregik stille og roligt inde i sofaen, ingen hast eller stress, bare stille og rolig hygge, hvor vi alle fire sad og snakkede indtil tiden begyndte at nærme sig tøj-på-tiden.
Efter jeg havde taget min kjole og mine sko på, gik jeg ind på Savannahs værelse for at se om hun skulle bruge min hjælp med noget. Og der stod hun med hendes kjole på, lidt tåre i øjnene og så så fin ud. Det var virkelig rørende. Hun havde glædet sig så meget til denne dag og det at kjolen kom på sådan for real betød meget for hende, for nu var det! Jeg gav hende derfor et stort knus og kyssede hende på kinden og tørrede så mine egne tåre væk. Tænk min lille pige træder ind i de voksnes rækker og hun var så glad, så glad. Det havde jeg slet ikke troet skulle røre mig på den måde, men det gjorde det lige der. Vores lille fine øjeblik.

Oppe ved kirken hilste vi på de fremmødte, før Savannah gik ned i kælderen sammen med resten af hendes klassekammerater. De skulle mødes dernede alle sammen og briefes om de sidste ting inden klokkerne ringede. Som præsten efterfølgende sagde havde flere af dem troet, at de skulle dø af nervøsitet, men det havde hun nu lovet dem ikke ville ske.

Selve kirkehandlingen gik fint og var egentlig hurtigt overstået.

Vi havde 12 pladser inde i selve kirken, men et ubegrænset antal af pladser nede i kælderen, hvor handlingen blev vist på storskærm. Faktisk en rigtig fin mulighed, synes jeg, hvor yderligere gæster kunne opleve den kirkelige handling lidt tættere på end udenfor. De 12 pladser i kirkerummet var delt op i to forskellige steder, hvor rækken ved siden af Savannah kun blev til 4 pladser. Savannah havde selv valgt at hendes storebror skulle side ved siden af hende.

Efter kirkehandlingen var overstået gik vi alle udenfor. Solen skinnede heldigvis, så der var god tid til at gå rundt og sige tillykke.

Alle konfirmanderne fik overrakt hver deres pose, som de selv tidligere på ugen havde fået lov til at skrive navn på, hvor alle blomster og kort var lagt ned i. Og der blev taget billeder, mange billeder…

Et af de helt store ønsker for konfirmander i dag er helt sikkert transporten fra kirken og der stod da også en del fine biler udenfor kirken.

Vi har både set konfirmander blive hentet af en helikopter, af lastbiler, hestevogne, ombyggede indkøbsvogne, cykler, sportsvogne, limousiner osv., så hvad skulle vi finde på – og hvad ville vi betale for det…

Savannah har nu aldrig gået særlig meget op i biler, men alligevel ville hun gerne have en ordentlig bil at køre væk fra kirken i, helst én uden tag på, sagde hun. Vi havde derfor lavet en aftale med en kammerat som har en Mercedes SL convertible, men den aftale blev desværre aflyst kun to dage før selve dagen. Han havde glemt en anden aftale den dag også.

I stedet lavede jeg en fin kurv til hende med al hendes yndlingsslik og lidt drikkelse, og så kørte hendes far hende en tur i vores egen bil. Han huskede nu at lave godt med hjulspin, da han “lettede” foran kirken. Det hører sig jo åbenbart til…

***
Jennie Tronier

Marts highlights

Endnu en fantastisk måned er gået, og jeg sidder og kigger lidt tilbage på vores oplevelser, som er foreviget i min kamerarulle. Selvom det faktisk ikke er blevet til mange billeder i marts, har vi stadig haft en hyggelig og oplevelsesrig måned.

Vi har både fejret min egen fødselsdag, Max’ fødselsdag og Vanessas fødselsdag samt samlet fejret det med en stor påskefrokost for alle venner og familie. Vi har været til den sjoveste gourmetmiddag hos nogle venner, jeg har været ude med arbejdet, hvor vi først havde en skydekonkurrence og bagefter spiste lækker mad på LeLe, samt vi har haft en masse familieoplevelser, som jeg kan putte i min mindetaske for evigt.

*Typisk fredagsmiddag hjemme hos os*

*Pistolskydning med mit arbejde. Det var piv sjovt!*

*Fra vores photo shoot-dag på Lolland, da landet var dækket med sne*

*Ungernes frisure skal være klar til Savannahs konfirmation. Det kræver måske et enkelt frisørbesøg mere, før alt er, som de gerne vil have det*

*Mine gaver efter vores fælles fødselsdagsfest. Det er bestemt altid rart at blive begavet*

Nu venter april, den store konfirmationsmåned…

***
Jennie Tronier

Hvad venter der i 2018

I dag er en kold og kedelig dag. Det regner udenfor og Savannah ligger syg, så hvad er bedre end at kigge lidt fremad mod året der kommer. Hvad har vi af planer og hvad har vi af ønsker for dette år?

  • At holde Savannahs konfirmation i april. Det er for os den helt store fest i år. Hun glæder sig ufatteligt, har faktisk talt ned på sin telefon de sidste to år, så det er en magisk tid vi går i møde. Forhåbentlig kan oplevelsen efterfølgende måle sig med de høje forventninger.
  • At være med til at fejre venner og families festlige sammenkomster. Vi har både et par andre konfirmationer og nogle runde fødselsdage vi ser frem til.
  • At nyde vores smukke land, måske både med vores campingvogn og i sommerhuse. Vi drømmer bl.a. om en tur til det nordlige Jylland og måske en tur til det smukke Bornholm. Savannah har i længere tid snakket om en tur til Bornholm, så måske skal det i år være vores destination for sommerferien.
  • At opleve en storby med vores gode venner eller måske vores børn i år. Vi har de sidste mange år taget på weekendtur til en storby i Europa med nogle venner, men måske skal vi i år gøre det lidt anderledes og tage børnene med i stedet. Der går jo nok desværre ikke mange år før de alligevel ikke gider at rejse med os mere, så vi må huske at nyde det mens tid er.
  • At komme med mit arbejde til det smukke Grønland i efteråret. Der er dog desværre en masse ændringer på vej i forbindelse med mit arbejde deroppe, så måske bliver det til noget, måske gør det ikke. Jeg håber dog. Virkelig.
  • At få lavet nyt køkken. Vi drømmer om et nyt køkken, hvor både gulv, køkkenelementer, lys og det hele skal skiftes ud. Det er både et stort, men også dyrt projekt, så om vi får mulighed for det i år, ved vi ikke helt, men vi håber. Alt er i hvert fald tegnet og besluttet, så det er bare om at sige start!
  • At blive færdig med vores pool og få lavet vores terrasse færdig med diverse højbede og blomsterbede. Det trækker ud og trækker ud, men må da kunne lade sig gøre.
  • At få læst en masse gode bøger og få set en masse film og serier. Jeg elsker jo at blive ført ind i et andet univers, hvor jeg glemmer tid og sted, så det glæder jeg mig altid til.
  • At få styr på en bil til os. Skal vi blive ved med at lease, skal vi købe eller skal vi gøre noget helt andet? Vi regner i hvert fald med at skulle af med vores nuværende bil til august, så noget skal der besluttes.
  • At opleve ungerne blive ældre og dele endnu flere glæder, tanker og snakke med dem. Det er så vildt at få lov til at følge dem i deres opvækst, og jeg nyder hver en dag. Det stod også som punkt sidste år, men det kan bestemt heller ikke blive sagt for ofte.

Se sidste års forventninger her og for 2016 her.

***
Jennie Tronier