Filmen “Fifty Shades Darker”

Jeg har her til aften været i biografen med mine to kollegaer og vores (savnede) ex-kollega for at se fortsættelsen til Fifty Shades. Vi har alle sammen læst bøgerne og snakket meget om dem på kontoret, plus vi var sammen inde for to år siden og se den første film, så det lå ligesom i kortene, at en tradition var født.

Den første film var vi ikke helt enige om, om den var god, dårlig, for meget, for lidt, om skuespillerne var gode og passede til rollerne osv. Jeg var selv på skuffelsessiden over den film, selvom jeg også godt kunne se, at den kunne et eller andet. Den var bare slet ikke “lige i øjet” for mig. Skuespillerne var på ingen måde godt castet i min optik. Det powerpar som jeg ser Ana Steele og Christian Grey som, blev slet ikke indfriet med Dakota Johnson og Jamie Dornan, og handlingen var alt for overfladisk i forhold til bogen. Jeg var derfor ret spændt på om denne fortsættelse bedre var i stand til at leve op til mine forventninger.

Filmen handler om den mystiske mangemilliardær Christian Grey og den litteraturstuderende Anastasia Steele, som tilfældigt møder hinanden. Christian er dragende, men kontrollerende, og har aldrig haft et normalt kæresteforhold, men i stedet flere dominant/submissive-forhold med lidt usædvanlige sexvaner. Ana er derimod en lidt naiv, men stærk pige, som hviler så meget i sig selv, at hun egentlig ikke interesserer sig for, om hun er interessant for andre, og hun har altid haft den indstilling, at sex var noget hun ville gemme til den rette.
Den første film handlede derfor om hvor langt den uerfarne pige ville gå for at tilfredsstille den mystiske dominant, og ville der nogensinde være en fremtid i sådan et slags forhold, som de begge kunne blive glade for.

I denne fortsættelse har Christian besluttet sig for at få Ana tilbage, også selvom hun fremover skal bestemme reglerne, og hvem kan stå for det tilbud. Alt ånder derfor fryd og gammen indtil Mr. Greys fortid melder sig på banen, for med to så forskellige opvækst og livsfilosofier er det en lang kamp før drømmen om en fælles fremtid kan realiseres.

Efter denne film var vi alle mere enige. Den var god, på mange områder faktisk bedre end den første film, men Jamie Dornan mangler stadig lidt af den der dominante (= sexede) attitude på verdensmester-niveau og Dakota Johnson mangler lidt skuespilevner før den sidder mere i skabet. Vi var dog som sådan godt tilfredse – den krop Mr. Dornan render rundt med er jo for vild, så humøret fejlede intet – og vi glæder os alle til at se den sidste film engang til næste år.

***
Jennie Tronier

Den perfekte gaveindpakning

Hvem elsker ikke at få en gave? I ved sådan en gave, som giveren virkelig har tænkt over, og som modtageren bliver varm om hjertet af. Hvis så også gaven har været pakket rigtig fint ind, bliver oplevelsen bare endnu mere god og intens. Eller sådan har jeg det i hvert fald.

Herhjemme til jul køber jeg virkelig mange gaver, nok omkring 100 stk, hvis man tæller alt med: 24 x 3 kalendergaver til ungerne + 4 stk. kalendergaver til min far + omkring 20 +/- almindelige julegaver + derudover det løse til ungernes skoler, til arbejdet, til gavelege osv. Ikke nok med, at det tager ufattelig lang tid at få købt alle gaverne, så tager det også ufattelig lang tid at pakke dem ind, men alligevel prøver jeg hvert år at gøre det til en hyggelig oplevelse.

Kalendergaverne skal selvfølgelig helst pakkes ind før 1. december, og de pakkes herhjemme helt almindeligt ind uden bånd, men kun med et tal på, så man kan kende forskel på dem i bunken. Julegaverne prøver jeg derimod at gøre noget ekstra ud af, så i onsdags havde jeg derfor taget fri fra arbejde, for at hellige mig arbejdet totalt.

Om morgenen, da ungerne var taget i skole, bar jeg derfor alle gaverne ind til stuebordet, lavede mig en kop kaffe og satte mig ned og gik i gang. I år havde jeg valgt at binde lidt ekstra gave- eller silkepapir omkring gaverne, pynte med snor, gavebånd eller silkebånd, samt evt. pynte med lidt spiseligt – dog ikke til de hjem, hvor jeg vidste der var en hund med til juleaften. Så ville hunden nok hurtigt muntre sig under juletræet.

Jeg kan godt afsløre, at det tog mig temmelig mange timer – og mange kopper kaffe – at udføre opgaven, men tilsidst var det overstået og det så så fint ud under træet, hvor de (uden spiseligt) har fået lov til at pynte op indtil gaverne skal byttes med familie, venner og veninder.

I aften tager vi hul på julen sådan for alvor. Vi skal nemlig til min far med min bror og hans kone og spise trillebollesuppe (til de der ikke kender den slags, er det en hønsekødssuppe med hjemmelavede melboller, som kaldes trilleboller). Det er en tradition fra min barndom, hvor vi altid fik trillebollesuppe til forret juleaften, så for mig er det ren nostalgi med den suppe. Bare duften kan gøre mig glad.
De senere år har vi dog valgt at spise suppen lillejuleaften, da der altid er rigeligt med mad juleaften, og det passer helt perfekt ind i resten af julens puslespil.

***
Jennie Tronier

Julekort 2016

Jeg er jo en total sucker for traditioner. Jeg er en sucker for mange ting, men traditioner kan noget specielt, hvis man spørger mig. På en eller anden måde er der bare en masse stemning og hygge i traditioner, og det kan jeg godt lide.

Én af decembers traditioner er mine julekort. Jeg sender julekort til en del, både familie og veninder, og jeg har nærmest skabt mig selv en hel bestemt arbejdsproces omkring disse kort.

I november begynder jeg at tænke over to ting; hvilket billede skal bruges og hvordan skal årets tema være.
Dernæst står den på indkøb; både pap, kuverter og pynt (fx glansbilleder eller måske julehjerter) købes, samt billeder bestilles hjem.
Derefter skal teksten skrives med både lidt personligt og lidt om året der er gået, hvorefter det hele samles, så de kan sendes afsted.

I år har jeg valgt at pynte med et glansbillede og sætte det årlige foto indeni ved siden af teksten. Nogle år er det helt anderledes, men det var lige det der virkede rigtigt for mig i år.

Nu er det bare om at vente og se om jeg får nogle julekort igen. Det plejer jeg nu ikke i stor stil at få, men lidt har jo også ret ik?!

***
Jennie Tronier

Dagens outfit nr. 4: Berlin

Jeg er desværre stadig ikke særlig god til at få taget billeder af mig selv og dermed mit outfit. Det føles stadig forkert og selvcentreret at bede andre om at tage et billede af mig, og når det så endelig sker, er smilet måske lidt forkert eller jeg står lidt for akavet. Helt scenevant bliver jeg vist aldrig, men jeg øver mig gerne videre.

Fra vores tur i Berlin har jeg derfor heller ikke mange billeder af mig selv, hvor jeg står alene. Der er flere billeder af mig, hvor jeg står sammen med vores venner, men de har jo ikke nødvendigvis lyst til at ende på min blog, så her kommer de få billeder af mig alene fra turen:

På afrejsedagen havde jeg valgt et par løse joggingbukser fra Zara, en lysegrå bluse med sølvtråde fra Zara, en strikhue fra H&M og et par Timberlandstøvler (lånt af Savannah, som bruger større str. end mig). Jeg leger stærk mand for at holde varmen.

På vores første aften havde vi hjemmefra bestilt bord på restaurant Bocca di Bacco i Friedrichstrasse. Det er en finere italiensk restaurant, så jeg valgte at tage en “skind” elastiknederdel på fra Saint Tropez, en langærmet sort bodystocking fra Zara og et par brune støvletter fra Aldo. I ørene havde jeg mine Flower Hoop Gold Light Blue fra Anne Black.

Morgenmaden på vores første fulde dag i Berlin indtog vi på restaurant Dressler på Unter den Linden. Jeg havde til dagen valgt at iføre mig et par nålestribede habitbukser fra Saint Tropez og en lysegrå fintstrikket trøje fra Gina Tricot. Jeg var lidt træt ovenpå aftenens strabadser, men ikke mere end en kop kaffe kunne klare.

På vores sidste aften havde vi hjemmefra bestilt bord på Grill Royal i Friedrichstrasse. Det er en lidt finere bøfrestaurant, så jeg valgte at tage en sort pencilnederdel på fra InWear sammen med en lysegrå bouclébluse fra Zara. På fødderne havde jeg mine sorte skindstøvler fra Esprit, så jeg kunne holde ud af gå byen tynd efter maden.

Billedet her er foreviget på vores hotel Westin Grand foran det 30 m høje atrium.

Om aftenen, når vi skulle ud og spise, havde jeg min lange hvide uldjakke på fra Baum und Pferdgarten.

På sidstedagen inden hjemrejse spiste vi først en god morgenmad på restaurant Kaefer på toppen af parlamentsbygningen Reichstag, før vi sprang på en turistbus og bl.a. kørte ud forbi East Side Gallery. Her havde jeg valgt et par sorte jeans fra Zara, en hvid skjortebluse med sølvmønster fra Zara (som man kan se på billedet ovenover dette), min varme Salomon jakke, en strikhue fra H&M, og mine sorte læderstøvler fra Esprit. Tasken er til mit kamera.

***
Jennie Tronier

Gode råd mod de dersens lus

Jeg ved ikke om I har de samme problemer som mig, men med tre børn i folkeskolen (to af dem med meget langt hår) har vi snart gjort os en del erfaringer omkring lus herhjemme. Der var faktisk et år, vist nok sidste år, men jeg er ikke sikker, havde vi lus hjemme hos os ni (9!) gange i løbet af et par måneder. Så selvom jeg gjorde mig alle de anstrengelser omkring lusemidler, lusekamme, hårbørster og bamser i fryseren, dyner udenfor i et par dage osv. så blev bæsterne stadig ved med at komme igen og igen og igen… Og hvis der er noget jeg hader, så er det helt klart de små blodsugende parasitter, de er noget så ulækre, hvis man spørger mig.
Jeg vil derfor her prøve at aflive et par myter, og fortælle lidt om hvad der virker og hvad der desværre ikke virker mod lus. Efter min erfaring, altså, men først lidt generelt omkring lus.

Der er tre forskellige slags lus, som lever på mennesker.

  1. Kropslus (pediculus humanus humanus) lever i sømme og folder i urent tøj, hvor de også lægger deres æg. De lever af menneskeblod og de kan overleve i op til en måned i tøj. I stuetemperatur dør de indenfor 5-7 dage, hvis de falder af deres vært og ikke har adgang til mere blod. De bekæmpes med renlighed, så gå ofte i bad, skift tøj hver dag og vask tøjet ved min. 55 gr. eller tørretumble tøjet, da det også vil dræbe både lus og deres æg. Denne form for lus forekommer mest i meget fattige områder eller i krigssituationer, hvor mennesker ikke har mulighed for at skifte tøj så ofte.
  2. Hovedlus (pediculus humanus capitis) lever af at suge blod fra mennesker, helst i hovedet, hvor de gemmer sig i værtens hår. De er meget afhængige af deres værter og kan højst overleve i 24 timer uden blod og kropsvarme. De bekæmpes nemmest vha. lusemidler eller kæmning med balsam. Denne form for lus forekommer oftest i den vestlige verden og hovedlusene foretrækker oftest børn.
  3. Fladlus (pthirus pubis) lever primært i kønsbehåring, men kan også i sjældne tilfælde findes i andre stride kropsbehåringer som skæg, armhuler og øjenvipper. De lever af menneskeblod og deres bid kan give kraftig irritation og kløe, samt små gråblå mærker. De bekæmpes nemmest vha. lusemidler, og de forekommer mest hos seksuelt aktive voksne, men kan også forekomme hos børn og unge.

Myter aflives mht. de lus vi oftest kender i Danmark; hovedlusene:

  • Lus overføres stort set aldrig til sengetøj, bamser, børster, huer osv. Her skal vi huske på, at det er hovedlus vi prøver at bekæmpe. De lever jo af blod og er meget afhængige af værten, så hvis de hopper fra et hår til fx en bamse, er deres overlevelsesprocent en del forringet og det ved de instinktivt godt. Det kan dog forekomme, at de falder af værten.
  • Man behøver ikke at smide sine dyner, puder og bamser i fryseren, for lusene findes ikke her. Hvis de falder af værten, skynder de sig at kravle tilbage eller finde en ny vært, de kravler aldrig ind i fx dyner. En lus skal have mad 4-5 gange dagligt for at opretholde sin væskebalance, og hvis dette ikke kan lade sig gøre, tørrer de ud. Desuden kan en hovedlus stort set ikke bevæge sig andre steder end i hår.
  • Lus er ikke resistente overfor lusemidler, siger eksperterne.
  • Lus klør ikke altid, da mange lus lever i det skjulte og værten derfor ikke nødvendigvis opdager “bekendtskabet”. For det meste er der ikke mere end 10-15 lus pr. hoved. Kun i meget sjældne tilfælde kan der være op mod 1500 lus på én vært.
  • Lus kan ikke hoppe, men udelukkende kravle. Den skal derfor have fat i en anden persons hår, før den kan kravle videre til en anden vært. Dette kan være grunden til, at det ofte er børn, som får lus, da de hyppigst stikker hovederne tæt sammen.
  • Dårlig hygiejne giver ikke hovedlus. Lus lever af blod og de er fuldstændig ligeglade med om håret er rent eller beskidt.
  • Ifølge flere undersøgelser tyder intet på, at man som menneske kan have tendens til at få lus, fx vha. en bestemt blodtype. Smitte handler udelukkende om, hvor meget man stikker hovederne sammen med én, som har lus.
  • Lus kan ikke drukne. Faktisk kan de overleve i helt op til 11-12 timer i vand, fordi de har en evne til at lukke deres åndehuller. Man kan derfor ikke slå lus ihjel ved at stikke hovedet i en spand eller svømme flere timer rundt i en svømmehal.

Hvad virker så mod lus og bekæmpelse af dem:

  • Kæmning af hår, men hav tålmodigheden klar – det kan være en lang proces.
  • Brug af lusemiddel.
  • Skift sengetøj – for en sikkerhedsskyld.
  • Læg evt. husstandens hårbørster i fryseren – for en sikkerhedsskyld.
  • Læg evt. diverse puder, dyner og bamser væk i et døgns tid – for en sikkerhedsskyld
  • Husk at alle i husstanden skal behandles, hvis der er fundet lus på ét familiemedlem, da andre kan være smittet uden at vide det.
  • Forebyg evt. lus ved at sætte børnenes hår op i de perioder, hvor der er fundet lus i skolen.

Til sidst vil jeg dele en opskrift på lusemiddel, som jeg har gode erfaringer med. Jeg synes både at de lusemidler man kan købe er dyre, men også at de ikke altid virker. I én af mine desperate perioder faldt jeg så lidt tilfældigt over et gammelt husmoderråd, som efterfølgende har virket hver evig eneste gang for mig.

OPSKRIFT PÅ LUSEMIDDEL:

  • Bland balsam og husholdningssprit godt sammen (i forholdene 1 dl balsam og 0,5 dl sprit)
  • Massér det godt ind i hår og hovedbund
  • Tag en badehætte eller plastikpose over håret og lad det sidde i min. 1 times tid.
  • Vask herefter håret grundigt igennem.
  • Gentag behandlingen efter ca. 7 dage, så man er sikker på også at dræbe luseæggene.

Til sidst er der kun at sige; God fornøjelse  – eller noget…

***
Jennie Tronier

Slankekuren #MitNyeLiv part 3

Nu har jeg været i gang med #MitNyeLiv i lidt over to måneder, så jeg tænker derfor at lave en lille opdatering.

Kostmæssigt går det for det meste rigtig fint, men jeg lever stadig under mottoet alt med måde. Jeg prøver at holde mig fra sukker, lyst brød og alt for meget fedt, men jeg vil stadig have lov til at leve livet med lidt lækkerier engang imellem, så her kunne der sagtens strammes lidt op, hvis jeg lystede.

Løberiet går også fint, omend det også her sagtens kunne gå bedre. Jeg prøver at løbe 2-4 gange om ugen og er nu oppe på gennemsnitligt 3,5 km med en gennemsnitstid på 6,35 min./km, men skæbnen er lidt imod mig, synes jeg. Hver gang jeg føler, at nu kører det for mig, tiden bliver markant bedre og turen bliver nemmere og nemmere at overkomme, sker der et eller andet som gør, at jeg ikke kan løbe i nogle dage/uger. Som da jeg var på Grønland med mit arbejde eller da jeg lagde mig med feber. Men på et tidspunkt lykkes det mig forhåbentlig at kunne løbe en tur hver 2. dag, for det ville klart rykke ved noget.

Så alt i alt kunne det både gå dårligere og bedre, men jeg kæmper videre – det skal nok lykkedes for mig på et tidspunkt.
Vægten er p.t. 63,5 kg.

***
Jennie Tronier

Min nye kalender

Så kom min nye kalender hjem, og den er så fin, at jeg simpelthen bliver nødt til at dele den med jer.
Den er fra Atelier i Aarhus og virkelig, virkelig fin. Den er i et lækkert materiale, den indeholder både årsoversigt og månedsoversigt, en side for hver dag og en to do-liste for hver dag.
Jeg glæder mig helt til at tage den i brug.

img_6571

img_6572

img_6224

***
Jennie Tronier

Vanessas outfit nr. 1

For nogle uger siden lavede jeg et indlæg med Savannah og hendes outfits gennem en uges tid. Da vi var halvvejs med disse billeder sagde Vanessa, at hun også gerne ville have taget sådan nogle billeder, så hermed kommer Vanessas – med beskidte sko og græs på knæerne akkurat som hun er.

fotos-til-blog

Billede nr. 1 i øverste række:
Hvid tyl kjole fra H&M.

Billede nr. 2 i øverste række:
Sort/hvid prikket kjole fra D-xel og sorte ruskindsstøvletter fra H&M.

Billede nr. 3 i øverste række:
Sort/hvid mønstret kjole fra D-xel, multimønstret bomberjakke fra Zara og sneakers fra Deichmann.

Billede nr. 4 i øverste række:
Som billede nr. 3.

Billede nr. 1 i nederste række:
Hvid buksedragt fra H&M, multifarvet bomberjakke fra Zara og sneakers fra Deichmann.

Billede nr. 2 i nederste række:
Lyserød langærmet bluse fra Benetton og et par grå slaskebukser fra Zara.

Billede nr. 3 i nederste række:
Blå/hvid mønstret sommerbuskedragt fra H&M og sorte ballerinas fra H&M.

Billede nr. 4 i nederste række:
Tynd striktrøje fra H&M og hvide cowboybukser fra Benetton.

***
Jennie Tronier

Savannahs outfits nr. 1

Jeg er ikke så god til at få taget billeder af mig selv, så de her outfits-indlæg med mig lader vente en del på sig. Det føles på en måde alt for akavet, at bede andre om at tage et billede af mig, så det skal jeg lige øve lidt videre på, tror jeg.
Derimod er jeg meget bedre til at tage billeder af ungerne (sådan en typisk mor-ting, tror jeg), så i den sidste uges tid har jeg i stedet taget et billede af Savannah hver dag. Vi blev enige om, at det kunne være sjovt at tage den slags billedegalleri med nogle uger/måneders mellemrum, så man kan følge med i hvilken stil man fører året rundt.

Fotos til blog-001

Billede nr. 2 i første lodrette række:
Langærmet t´shirt fra Tommy Hilfiger, jeans med huller fra Creme Fraiche og lysegrå flip flops fra Ilse Jacobsen.

Billede nr. 3 i første lodrette række:
Ny discodragt og sorte Nike Flex sko.

Billede nr. 1 i anden lodrette række:
Taske fra Pimkie (købt i Italien)

Billede nr. 2 i anden lodrette række:
Hvide jeans fra H&M, Ida t´shirt fra Gina Tricot og sort Madde cardigan fra Gina Tricot.

Billede nr. 3 i anden lodrette række:
Stribet t´shirt fra Gina Tricot og cowboyshorts fra Zara.

Billede nr. 1 i tredje lodrette række:
Hvid t´shirt fra H&M, hvide shorts fra H&M, Peggy bomberjakke fra Gina Tricot og sorte Nike Flex sko.

Billede nr. 2 i tredje lodrette række:
Hvid t´shirt fra H&M, blå jeans fra H&M, Peggy bomberjakke fra Gina Tricot og lysegrå flip flops fra Ilse Jacobsen.

Billede nr. 1 i sidste lodrette række:
Hvid kjole fra H&M og lysegrå flip flops fra Ilse Jacobsen.

Billede nr. 2 i sidste lodrette række:
Grå t´shirt fra H&M, sorte shorts fra H&M og taske fra Pimkie (købt i Italien).

Da vi var ca. halvvejs i ovenstående billeder, sagde Vanessa, at hun også gerne ville have taget sådan et billedegalleri. Derfor kommer der indenfor den næste uges tid samme indlæg, men bare med Vanessa i stedet.

***
Jennie Tronier

Dansens Dag i Tivoli

img_5923

En god tradition er vist kommet for at blive i familien 🙂
I går var vi i Tivoli sammen med Savannahs danseskole for at se Savannah danse på Pantomimen, og det var virkelig en hyggelig dag. Andre år har hun også danset på Den store scene, men i år foregik det kun på Pantomimen, og det var også super hyggeligt. Der er en speciel charme over det gamle Pantomimeteater, synes jeg.

Tivoli er så smuk og hyggelig og har så meget charme, at man ikke kan blive andet end i godt humør af at besøge parken. Især når vejret skinner fra en skyfri himmel og blomsterne blomstrer så fint. Tivoli er den næstældste forlystelsespark i verden (kun Dyrehavsbakken er ældre), og det er vist en af de eneste forlystelsesparker, som ligger inde midt i centrum af en hovedstad. Tivoli er Europas tredjemest besøgte forlystelsespark, kun overgået af Disneyland Paris og EuroPark i Tyskland, så der er virkelig noget historie vi kan være stolte af som danskere.

Dagen gik så godt. Savannah var så glad og stolt (hun strålede nærmest i sin nye discodragt), vi spiste god frokost på restaurant Promenaden, Savannahs danseoptrædener gik virkelig godt, hun blev spurgt om hun vil være hjælpeunderviser igen, og vi stødte tilfældigt på en del af familien som vi ikke har set længe, så det var alt sammen totalt topklasse.

Vi glæder os allerede til næste år!

***
Jennie Tronier

img_6000

fotos-til-blog

img_5993

img_6007

fotos-til-blog-001

img_5931