Savannahs konfirmation del 3: Aftenfest

Til sidst skyndte vi os ind og skiftede tilbage til festtøjet, og så kunne festen sådan for alvor starte!

Gæsterne begyndte så småt at ankomme og mens vi minglede, tog alle gæsterne selv for sig fra baren. Vi havde valgt at man hver især selv måtte vælge sin velkomstdrink, så vi havde prøvet at indkøbe lidt af det hele. Jeg tog mig et stort glas iskold hvidvin. Savannah et glas sodavand.

Da alle var kommet slog konfirmandens far på sit glas og sagde velkommen. Han fortalte lidt om bordplanen, hvorefter vi alle fandt vores pladser.

Savannah havde været lidt i tvivl om hvor hun egentlig helst ville sidde. Hun ville nemlig både sidde på den traditionelle måde mellem mor og far, men også gerne blandt sine veninder. Vi lavede derfor det kompromis, at Savannah sad på den traditionelle måde under forretten, hvorefter hun flyttede ned til sine veninder. Bordplanen var derfor lavet til en flytning for flere gæster midt i det hele, men det gik heldigvis uden problemer.

Maden var tre x buffet.

Til forret hjemmelavet tunmousse med agurkskiver, citron og flute.

Til hovedret oksesteg, hamburgerryg, frikadeller, spidskålssalat, bulgursalat med feta og hindbær, pastasalat, kartofler vendt i persille, almindelig grøn salat, bearnaisesovs, diverse dressinger, stærk chilisalsa og en tomatsalsa.

Til dessert chokoladebrownies med friske bær, flødeskum, cremefraiche og hindbær couli.

Vi hyggede, spiste, grinede, talte, skålede – og så var der indslagene.

Både konfirmandens far holdt en lille tale, konfirmandens farfar sagde som altid nogle meget bevægende ord, konfirmandens farmor havde lavet en sang med den fineste sangskjuler, konfirmandens gudmor havde lavet en quiz om Savannah for os forældre (jeg vandt selvfølgelig!) – og Savannah selv holdt en tale.

Savannah har aldrig holdt en tale før og hun havde været meget i tvivl om hun skulle gøre det, men tilsidst slog hun på glasset og rejste sig op. De første ord måtte dog stoppes pga. tåre, så hun vendte sig lige om for at tage sig lidt sammen. Det kunne hendes storebror ikke klare at se på, så han rejste sig op og gav hende et stort knus, hvilket fik lillesøster til også at gå over til dem – og alle os andre til at duppe øjnene. Så meget kærlighed og så meget ømhed er da ikke til at stå for. Savannah endte derfor med at holde sin tale flankeret af sine to søskende, og det var så fint, så fint. Hun fik takket os alle sammen samtidig med at hun gjorde det både sjovt og rørende.

Efter maden åbnede dansegulvet. Drinks blev lavet, fadølsanlægget blev tømt og skiftet, musikken blev højere, vi skrålede alle med på alle klassikerne og os “gamle” tog os til hovedet, når de unge satte musik på, og sammen hoppede vi alle rundt på dansegulvet.

En helt igennem fantastisk dag, som sluttede omkring kl. 03.30. Meget glad og træt gik jeg på hovedet i seng. Savannah holdt ud til den lyse morgen og havde haft den bedste dag i hendes liv.

***
Jennie Tronier

Savannahs konfirmation del 2: Minireception og de sidste forberedelser

I stedet lavede jeg en fin kurv til hende med al hendes yndlingsslik og lidt drikkelse, og så kørte hendes far hende en tur i vores egen bil. Han huskede nu at lave godt med hjulspin, da han “lettede” foran kirken. Det hører sig jo åbenbart til…

Imens de kørte en tur, skyndte vi andre os hjem til os for at gøre en lille overraskelse klar til Savannah. Vi rullede nemlig en rød løber ud og gjorde det lidt pænt ved indgangen til teltet, og der blev tændt for fadølsanlægget. Sidstnævnte var nu nok mest for gæsternes skyld. Den slags er Savannah heldigvis stadig ligeglad med.

Derefter stod vi alle klar og ventede på at hovedpersonen kom hjem. En del af gæsterne fra kirken var nemlig taget med os hjem, så vi lige kunne skåle tillykke, før de sidste forberedelser skulle klares.

Efter vi havde skålet lidt og hyggesnakket med gæsterne til vores lille minireception, tog gæsterne hjem for at slappe lidt af før den store fest, og vi skiftede tøj til afslapningstøjet og gik i gang med at få de sidste forberedelser på plads.

Max gik ind og sov nogle timer. Nattens manglende søvn havde nu indhentet ham.

Bordet skulle dækkes helt færdigt, bordkortene sættes på, blomsterne arrangeres, drinksbord sættes op, de sidste salater skulle laves færdigt og vores varmer skulle sættes til. Vi havde valgt at leje et stort fyr som uden problemer kunne varme hele teltet op. Der er nemlig ikke noget værre end at sidde og fryse til en fest, det kan ødelægge enhver aften synes jeg, så sådan skulle det helst ikke være hos os.

Teltet havde vi valgt at pynte med lidt kulørte lamper til når natten faldt på, lidt forskellige billeder af Savannah og diverse pyntballoner og festranker forskellige steder.

Bordene endte med at være to lange borde, både pga. teltets udformning, men også for at samle festen så meget som muligt. Savannah ønskede nemlig ikke små borde med få folk ved hver, men i stedet en så samlet masse af folk som muligt.

Bordplanen blev et godt miks af de forskellige kategorier af gæster. De unge sad sammen, familien sad sammen i klynger og vennerne blev fordelt i to store grupper. Jeg har altid været af den overbevisning at en bordplan kan både ødelægge og redde en fest. Efter min mening skal man altid sørge for at sætte folk sammen med nogle de kender. Der må gerne sidde folk imellem, som man ikke kender så godt, bare man stadig sidder med nogle man kender og er tryg ved. Det er for mig essensen af en god bordplan, som også giver den bedste stemning.
Den der med, at man absolut skal lærer nogle nye at kende til en fest, så bordplanen er et stort mix, holder ikke rigtig for mig, for tænk nu hvis man hellere vil være sammen med de venner eller den familie som man så sjældent ser. Så har man skuffede gæster fra starten og det holder jo ikke. Hvis stemningen automatisk er god under maden, er der bagefter rigelige chancer for at lærer nogle nye mennesker at kende, og det er en god fest for mig.

Vi havde købt tre forskellige slags blomster til bordet, som vi satte sammen lidt tilfældigt i forskellige vaser.

Servietterne endte med at være en sort mellem de to tallerkner, for at bryde det lidt, og en foldet sart rosa med et silkebånd omkring. Nogle med et sort silkebånd omkring og nogle med et hvidt. Foroven lagde vi en lille grøn gren.

Lysene på bordet var forskellige typer, højder og tykkelse, men alle i samme rosa farve.

Bordkortene var et foldet hvidt stykke pap med et påsat billede af Savannah (der var flere forskellige slags), hvor vi skrev gæstens navn på forsiden og gæstens relation til Savannah eller os forældre på bagsiden.

På gavebordet havde vi pyntet med en fin guld ramme og sat nogle forskellige gadgets til et godt billede, samtidig med at vi havde lagt en gæstebog, hvor gæsterne kunne skrive en lille hilsen til Savannah. Det glemte vi dog bare at aktivere, så der blev ikke skrevet mange hilsner.

En time før gæsterne begyndte at komme, mødte vores hjælpere op til køkkentjansen, så de salater vi ikke selv havde nået at lave helt færdige overtog de, og vi fik også gennemgået de vigtigste overleveringer.

Til sidst skyndte vi os ind og skiftede tilbage til festtøjet, og så kunne festen sådan for alvor starte!

***
Jennie Tronier

Savannahs konfirmation del 1: Morgenstund og kirke

Jeg vågnede kl. 04.42 og ligegyldigt hvor meget jeg prøvede både at knibe øjnene hårdt sammen samt tælle får (I ved 1 får, 2 får, 3 får…, 32 får, 33 får, 34 får…69 får, 70 får, 71 får…), kunne jeg simpelthen ikke falde i søvn igen. Til sidst stod jeg op, lavede mig en kop kaffe og satte mig ind i sofaen for at kigge på min to do-liste over de sidste forberedelser.
Dagen for Savannahs konfirmation var nået.

Jeg nåede ikke at sidde alene særlig lang tid, før Savannah kom listende ind til mig. Hun storsmilede over hele femøren og blev ved med at sige “tænk det er nu”, “tænk det er allerede”. Hun havde virkelig glædet sig til hendes store dag og nu var dagen her endelig. Heldigvis havde hun fået sovet en del om natten, så hun var helt frisk og klar til dagens festligheder.

Selvom der stadig var en del timer til vi skulle være i kirken, blev vi enige om at få startet på både hår og makeup. Savannah var nemlig stadig lidt i tvivl om hvordan hendes hår skulle være, så vi satte os ind på hendes værelse, foran hendes spejl, og prøvede lidt frisure af. Valget stod mellem bløde krøller eller glat hår og mellem løst hår eller en lille opsætning. Det endte med glat hår og med to små fletninger i den ene side, for de der store bløde krøller, som hun havde haft som det ene valg, lykkedes slet ikke særlig godt for os. Håret blev alligevel virkelig fint og naturligt. Lige hende!

Max havde været til gallafest på gymnasiet dagen før samt efterfølgende ude at køre med en partybus gennem København hele natten. Vi havde derfor været lidt urolige for hvordan humøret og tilstanden ville være hos ham, men han stod op og gik i bad uden problemer og havde endda også tid til at spise lidt morgenmad sammen med os andre.

Vanessa havde sovet hos en veninde, som også var inviteret med i både kirke og til selve festen. I løbet af morgenen fik jeg en sms med et billede af de to piger. De havde været tidligt oppe og fået sat hår og var så fine, og de glædede sig virkelig meget. Så fint og så sødt. De ville mødes med os ved kirken.

Morgenmaden foregik stille og roligt inde i sofaen, ingen hast eller stress, bare stille og rolig hygge, hvor vi alle fire sad og snakkede indtil tiden begyndte at nærme sig tøj-på-tiden.
Efter jeg havde taget min kjole og mine sko på, gik jeg ind på Savannahs værelse for at se om hun skulle bruge min hjælp med noget. Og der stod hun med hendes kjole på, lidt tåre i øjnene og så så fin ud. Det var virkelig rørende. Hun havde glædet sig så meget til denne dag og det at kjolen kom på sådan for real betød meget for hende, for nu var det! Jeg gav hende derfor et stort knus og kyssede hende på kinden og tørrede så mine egne tåre væk. Tænk min lille pige træder ind i de voksnes rækker og hun var så glad, så glad. Det havde jeg slet ikke troet skulle røre mig på den måde, men det gjorde det lige der. Vores lille fine øjeblik.

Oppe ved kirken hilste vi på de fremmødte, før Savannah gik ned i kælderen sammen med resten af hendes klassekammerater. De skulle mødes dernede alle sammen og briefes om de sidste ting inden klokkerne ringede. Som præsten efterfølgende sagde havde flere af dem troet, at de skulle dø af nervøsitet, men det havde hun nu lovet dem ikke ville ske.

Selve kirkehandlingen gik fint og var egentlig hurtigt overstået.

Vi havde 12 pladser inde i selve kirken, men et ubegrænset antal af pladser nede i kælderen, hvor handlingen blev vist på storskærm. Faktisk en rigtig fin mulighed, synes jeg, hvor yderligere gæster kunne opleve den kirkelige handling lidt tættere på end udenfor. De 12 pladser i kirkerummet var delt op i to forskellige steder, hvor rækken ved siden af Savannah kun blev til 4 pladser. Savannah havde selv valgt at hendes storebror skulle side ved siden af hende.

Efter kirkehandlingen var overstået gik vi alle udenfor. Solen skinnede heldigvis, så der var god tid til at gå rundt og sige tillykke.

Alle konfirmanderne fik overrakt hver deres pose, som de selv tidligere på ugen havde fået lov til at skrive navn på, hvor alle blomster og kort var lagt ned i. Og der blev taget billeder, mange billeder…

Et af de helt store ønsker for konfirmander i dag er helt sikkert transporten fra kirken og der stod da også en del fine biler udenfor kirken.

Vi har både set konfirmander blive hentet af en helikopter, af lastbiler, hestevogne, ombyggede indkøbsvogne, cykler, sportsvogne, limousiner osv., så hvad skulle vi finde på – og hvad ville vi betale for det…

Savannah har nu aldrig gået særlig meget op i biler, men alligevel ville hun gerne have en ordentlig bil at køre væk fra kirken i, helst én uden tag på, sagde hun. Vi havde derfor lavet en aftale med en kammerat som har en Mercedes SL convertible, men den aftale blev desværre aflyst kun to dage før selve dagen. Han havde glemt en anden aftale den dag også.

I stedet lavede jeg en fin kurv til hende med al hendes yndlingsslik og lidt drikkelse, og så kørte hendes far hende en tur i vores egen bil. Han huskede nu at lave godt med hjulspin, da han “lettede” foran kirken. Det hører sig jo åbenbart til…

***
Jennie Tronier