Engelske shortbread julekager

Forleden aften bagte jeg lidt flere julesmåkager til vores efterhånden ret tomme kagedåser herhjemme. Denne gang faldt valget bl.a. på en opskrift af de populære engelske julesmåkager shortbread. Jeg havde hverken smagt dem før eller bagt dem før, men pga. alle de rosende ord den lille enkle småkage har fået, måtte jeg da også prøve dem.

Kagen er nok en af de mest simple småkager, der findes. Den består nemlig kun af tre ingredienser (sukker, mel og smør), men kan evt. tilsættes forskellige smagsgivere, som man selv lyster. Bl.a. kan vanilje, chokolade, appelsinskal, citronskal og kardemomme tilsættes. Kun fantasien sætter grænser her.
Min version blev dog de helt klassiske, og de blev rigtig gode.

Opskriften er revet ud af et gammelt blad, så jeg ved desværre ikke præcis, hvor den er fra.

Shortbread

  • 120 g sukker
  • 200 g smør
  • 300 g hvedemel
  • 3 spsk rørsukker til drys

Først røres smørret blødt, hvorefter sukker tilsættes, og dette røres lyst og cremet. Jeg rørte nok i 4-5 min. på min maskine.
Herefter tilsættes melet og dette røres hurtigt sammen. Dejen skal helst ikke æltes for meget sammen, men kun lige hænge ensartet sammen.

Rul herefter dejen ud til en rektangel, hvor tykkelsen er ca. 0,5-1 cm, og del den op i de småkagestørrelser man ønsker. Mine blev skåret ud i ca. 3×5 cm, dog på øjemål.

Læg dem til sidst på en bageplade, prik dem i et nogenlunde jævnt mønster med en gaffel, drys med sukker, og lad dem hvile i køleskabet i ca. 30 min, før de bages i ovnen på 180 g. i 15-18 min. De må endelig ikke få for meget farve, skal faktisk forblive meget lysebrune, så hold øje med dem.

Opbevar dem i et lufttæt glas. Holdbarheden er omkring 2 uger – hvis de holder så længe. De er nemlig gode.

***
Jennie Tronier

Vores juletraditioner

I forlængelse af mit indlæg i går omkring vores store julebagedag tænker jeg at skrive lidt omkring vores juletraditioner.
Helt fra Max var baby og vi skulle holde vores første familiejul sammen, har vi haft nogle traditioner omkring december. Nogle traditioner har vi hver især taget med fra vores egen barndom og nogle er med årene blevet tilføjet til julelisten, da vi har fundet ud af, at de passer godt og hyggeligt ind i vores familie.

Julepynt
Vi pynter altid op i hele huset i den sidste uge i november. Meget af vores julepynt er fra mine sene teenageår, hvor jeg begyndte at købe ind til min lille samling. Jeg er ikke til store kravlenisse, men mere til et enkelt design, og mange af vores ting har deres helt faste plads i huset. Der bliver dog næsten hvert år tilføjet mere til samlingen. Både fordi ungerne falder over noget sødt, som nissedøren med tilbehør der blev købt for et par år siden, og fordi ting går i stykker. I år skal vi bl.a. have købt en ny juletræskæde og nogle nye røde julekugler til træet, da flere er blevet ødelagt gennem årene.

Derudover laver vi hvert år en stor juledekoration til vores spisebord, en adventskrans til vores halvmur mellem køkken og stue, og en mindre dekoration til vores gang, samt vi hænger en mistelten op i køkkendøren. I de fleste af vores vinduer bliver der stillet levende lys, fordi de giver en vis hygge, og i de vinduer som går helt ned til gulvet, har jeg købt nogle stager som kan hænge.
Derudover pynter vi også op udenfor med lys, men for at være ærlig, er det ikke hvert år at dette bliver gjort, så det kan man vel egentlig ikke helt kalde for en tradition. I hvert fald ikke en fast tradition.

Pakkekalendere
Siden Max var helt lille har der herhjemme været pakkekalendere til ungerne hver dag i december. Min mor syede engang nogle fine store strømper ud af filt med en hvid pelskant, og disse bliver hvert år hentet ned fra loftet (faktisk som det allerførste!) og hængt op. Nogle år hænger de på ungernes døre og nogle år hænger de samlet i vores stue. Det er lidt forskelligt, men op kommer de.

Brunkagehuse
De sidste par år har tøserne hvert år bygget brunkagehuse og det er faktisk ikke så nemt, som det måske lyder. Første år måtte vi google processen, fordi væggene blev ved med at falde sammen, så nu samler vi dem med varm karamel. Når husene er samlet og tørrede, kan tøserne bruge flere timer på at pynte dem, og det er virkelig hyggeligt.
Resten af december står de fremme til pynt, men her skal vi lige huske på, at Masava ikke skal kunne nå dem, når hun er alene hjemme. Første år med den tradition blev der nemlig taget “en lille bid” af det ene hjørne, fordi hun kunne nå dem.

Julesmåkager / julekonfekt
Vi har altid haft en speciel kagedåse stående fremme hele december. I de første år købte vi julekagerne, men her de sidste år har vi hver december, gerne i starten af måneden, bagt nogle forskellige småkager. Vi bager både julemandens knapper, vanillekranse, jødekager (som dog desværre aldrig er blevet rigtig gode herhjemme), pebernødder og i år også brunkager. De fleste år bliver vi nødt til at bage et par gange i løbet af måneden, fordi beholdningen når at blive spist. Og i år har jeg en plan om at udvide vores repetoire med flere forskellige småkager.

Derudover laver vi altid flere forskellige slags julekonfekt til juledagene. Ungerne elsker havregrynskugler, Hr. Jørgensen elsker cornflakestoppe, og jeg elsker både nougatbrud og Mozart kugler. Disse plejer vi at lave enten d. 22. eller d. 23., alt afhængig af resten af vores planer.

Adventssøndage
Vi prøver at holde adventssøndagene fri for alt for mange aftaler. På den måde kan vi hygge over gode morgenmadsborde, bage julekager, spise æbleskiver, åbne nogle af ungernes pakkekalendergaver samlet og bare prøve at hygge som en familie.
Vores adventskrans bliver selvfølgelig også tændt hver adventssøndag, men jeg må indrømme, at vi også tænder den på alle andre dage i december og at vi altid tænder alle fire lys på én gang. Jeg synes, at den er så hyggelig at have tændt, at jeg ikke kun kan nøjes med det fire gange om året, og den ser altså bedst ud, når lysene er lige store.

Tur i Tivoli / til København
Hvert år tager vi en tur til enten København eller i Tivoli for at kigge på alle julelysene. Nogle år går vi en tur omkring Nyhavn / Hotel D´Angleterre eller opad Strøget, og nogle år tager vi i Tivoli. Ungerne vil helt klart helst i Tivoli, hvor de kan prøve lidt forlystelser, så det er det vi har gjort de sidste år, men at gå en tur rundt i København og drikke et glas gløgg eller spise en vaffel er bestemt heller ikke dårligt.

Julekort
Siden Max kom til verden har jeg hvert år skrevet julekort til en del af min familie og nærmeste vennekreds. Vi tager hvert år et specielt billede til dette kort, jeg klipper og klistrer årets tema til kortet, og jeg skriver hvert år lidt om året der er gået og hvad der er at sige tak for. Se sidste års julekort her.
Det er en hyggelig tradition, som tøserne ofte hjælper med mig. Jeg får dog desværre aldrig lige så mange kort retur, som jeg skriver, så det er nok desværre en uddød tradition for mange.

Julegaver
Julegaver hører sig selvfølgelig til i julen. For nogle år siden blev det dog hos os indskrænket til kun at indebærer julegaver til dem vi holder juleaften med + selvfølgelig børnene i familien. På den måde kan vi holde det nede på et acceptabelt økonomisk niveau, men ærlig talt er det også lidt kedeligt for os voksne kun at modtage gaver, hvis vi holder jul med nogen.
I år skal vi holde jul med både min mands side af familien og min far, så det skal nok blive et godt gave-år.

Juletræ
For nogle år siden havde vi en tradition med at tage ud og fælde vores juletræ hvert år. Det er vi desværre kommet bort fra, for det var faktisk super hyggeligt at gå rundt i en plantage og udvælge det træ, som vi synes skulle være vores.
Nu køber vi et træ hos spejderne (altid hos nogle af ungernes venner og veninder), og så kommer træet ind omkring d. 20. og bliver taget ned igen lige før nytår.
Vi pynter altid træet sammen. Hr. Jørgensen sætter først lyskæden på, og så går vi andre i gang med selve pynten. Det er dog nogle år siden, at Max har gidet at være med, så nu er det oftest kun mig og tøserne.

Juledagene
Vi holder skiftevis juleaften med min familie og med min mands familie, men da min mands forældre er skilt, kan det i princippet godt blive til hvert 4. år med hver af mine svigerforældre. Dog er vi rigtig gode i familien til altid at få puslespillet til at gå op, så ingen bedsteforældre sidder alene juleaften, og vi kan også sagtens finde på at holde det, så vi alle sammen er samlet.

Planen er altid, at dem vi ikke ser juleaften, ser vi i stedet enten lillejuleaften eller til en julefrokost. Nogle år kan vi derfor have aftaler lillejuleaften, juleaften og 2. juledag, men vi planlægger altid en afslapningsdag 1. juledag. Det blev vi enige om, da Max kom til verden, at for hans skyld var det rart med lidt ro i julen bare en enkelt dag, og det holder vi stadig fast ved. En stille og rolig dag, hvor alt foregår i vores tempo, hvor vi kigger på julegaver, måske ser en god film eller går en lang tur. Helt genialt for os.

***
Jennie Tronier

Virkelig gode brunkager

Tøserne og jeg har haft store julebagedag herhjemme i dag, eller det vil nok nærmere sige, Vanessa og jeg, for Savannah blev hurtig træt af køkkengerningen og forsvandt ind på sit værelse.

Vi havde på forhånd aftalt hvilke julekager vi skulle bage, og jeg havde tømt Netto for alt der klang på julekage-ingredienser, så i morges gik vi i gang. Forventningen var egentlig, at vi skulle bage syv forskellige julesmåkager, men det drillede lidt, så vi nåede kun fire: Julemandens knapper (som er hele familiens yndlingsjulesmåkage), jødekager (som desværre ikke blev så sprøde, som vi gerne ville have dem til…), vanillekranse og brunkager. Senere på måneden må vi derfor bage shortbreads, citron specier og evt. pebernødder.

Brunkager har vi faktisk aldrig selv prøvet at bage før, så jeg måtte i gang med at finde en god opskrift. Valget faldt på en opskrift fra norsmor.dk, nok mest fordi der stod, at de altid blev gode. Og det blev de heldigvis også hos os 🙂

Brunkager (en stor portion)

  • 250 g sukker
  • 500 g mel
  • 250 g sirup (jeg brugte lys, men både lys og mørk kan bruges)
  • 250 g smør
  • 3 tsk natron
  • 1 tsk hjortetaksalt
  • 1 tsk nelliker
  • 1 tsk kardemomme
  • 2 tsk kanel
  • 125 g mandler, smuttet og hakket

Start med at smelt smørret og lad det køle af til stuetemperatur.
Kog mandlerne, så de kan smuttes og hak dem semigroft. De må ikke være for fine, men heller ikke for grove.
Tilsæt sirup, sukker, nelliker, kardemomme og kanel til smørret, rør rundt, og tilsæt mel, hjortetaksalt og natron.
Rør det hele godt sammen og tilsæt til sidst mandlerne, så det hele er godt fordelt og homogent.

Opdel herefter dejen i 2-3 ruller, læg dem i hver deres pose og smid dem i fryseren.
De skal ligge min. 4 timer i fryseren eller til man vil bage dem. De kan sagtens ligge til næste jul, hvis man ønsker det.

Tag rullen/erne ud og skær tynde skiver (3-5 mm) og bag dem på en bageplade med papir til de er gyldne.
I min ovn blev de gode efter 7 min. på 180 g, men hold altid øje med dem, for det går pludselig stærkt.

***
Jennie Tronier

Årets adventsdekoration

Vi har i weekenden pyntet lidt op til jul. Traditionen er herhjemme, at vi i den sidste weekend i november henter julepynten ned fra loftet, pynter op med de sædvanlige nisser og lysestager, hænger en mistelten op i køkkenet og laver nogle forskellige dekorationer. Vi plejer at lave en stor adventsdekoration til vores spisebord, en adventskrans til vores halvmur mellem køkken og stue, samt en lidt mindre dekoration til vores gang, og sådan blev det også i år. Den eneste forskel i år fra sidste år var at Vanessa var den eneste af ungerne som havde lyst til at deltage i julepyntningen. Jeg prøver derfor at nyde hendes hjælpe/jule-iver endnu mere, da jeg ved, at den nok desværre er på lånt tid.

Alle tre dekorationer er altid lidt forskellige. Det kan være at farvetemaet et år kun er guld, det kan være at der kun bruges gran eller der er enebær på dem alle, eller det kan være at der bruges de samme slags nisser på alle tre. Hovedtrækkene i den store adventsdekoration er dog altid noget grønt, noget pynt og noget duft, samt et stort lys der kan brænde i mange timer.
Jeg har for nogle år siden købt et stort fad til formålet. Det er af plastik, da det skal kunne tåle lidt af hvert, så hvert år bliver det vasket af og sat på loftet indtil næste jul nærmer sig.

I år blev den store adventsdekoration skabt med både gran, husløg, kogler, sukkeræbler (falske), lidt forskellige dyr og en masse dufteting som fx anis og kanelstænger. Og lyset blev allerede tændt samme aften, da Vanessa bestemt mente, at det kunne man godt. Det er jo snart december.

***
Jennie Tronier

Hvordan koordinerer jeg alle mine pakkekalendergaver

Jeg har gennem de sidste mange år sørget for pakkekalendere til alle tre unger + adventsgaver til min far. Da Max og Savannah var helt små fik de en pakkekalender af deres farmor og en adventskalender af deres mormor, men da det stoppede, måtte jeg selv i gang. Eller dvs. herhjemme er det julemanden som hver dag lægger gaverne i ungernes julesokker – det leger vi i hvert fald, okay måske mest mig!, da ingen af mine unger tror på den slags mere.

Da jeg var lille, fik jeg ikke selv gaver i løbet af december. Jeg fik gaver juleaften og nytårsaften samt engang imellem lillejuleaften, men aldrig en gave hver dag i december eller til hver advent. Jeg kan dog huske, at flere af mine klassekammerater fik små gaver, og Det Gad Jeg Virkelig Godt. Selvom det kun var en rosinpakke, en clementin, et honninghjerte eller andet spiseligt, var jeg virkelig misundelig, så derfor har jeg altid sagt, at mine børn ikke skulle undvære den slags, når jeg selv blev mor.

Faktisk tror jeg, at flere børn i dag får gaver i løbet af december i forhold til tidligere. Jeg tror, da jeg var lille, at der måske var højst fem i klassen som fik gaver. I dag er det nok det omvendte. Højst fem i hver klasse som ikke får en eller anden slags pakkekalender, men om det er en forkert drejning af livet, ved jeg nu ikke. Jo det koster en del og jo det kræver en del selv at stå for det hele, men omvendt giver det så meget glæde hos ungerne, at de hver dag igennem hele december hopper glade ud af sengen. Og det tæller jo bestemt også 🙂
Nogle vil måske sige, at børn i dag er alt for forkælede i forvejen, så de behøver bestemt ikke en gave hele december oven i alt det andet, og det kan jeg egentlig godt se det fornuftige i, men omvendt hvis mine forældre havde haft det økonomiske overskud dengang, havde jeg nok også fået flere gaver. Forældre elsker jo at forkæle og gøre deres børn glade, og det er jeg helt sikker på altid har været sådan. Dog skal det siges, at jeg præcis af den forkælede børn-grund, prøver at koordinere alle gaverne, så der både er lidt spiseligt, lidt brugbart, lidt fornuftigt samt lidt sjov og ballade. Prøver faktisk med en del af gaverne at “slå to fluer med et smæk”.

Hvordan koordinerer jeg så de pakkekalendere?

Jeg starter for det meste i løbet af oktober/november med at tænke på ting. Hvad har ungerne snakket om det sidste stykke tid? Hvad mangler de i forvejen? Er der noget spiseligt de altid ønsker sig i køleskabet? Er der noget sæsonmæssigt de mangler (fx huer og vanter)? Er der nogle arrangementer i december, hvor de kan medbringe noget (fx en 20ér til en klassetur)? Eller er der andet fornuftigt, som kan pakkes ind og omdøbes til en gave?

Derudover spørger jeg ungerne hvad de ønsker sig i julesokkerne.
Tøserne laver derfor en lille speciel ønskeseddel som indeholder fx specielt slik, penge til en sandwich i skolen, måske nye vanter (fordi de gamle er væk), og andet de selv kan tænke på.
Max er ikke helt så avanceret med deciderede lister, men han fortæller altid hvad han gerne vil have. Det kan måske være et specielt blad han gerne vil læse, specielle ting til frokost i skolen, særligt slik han drømmer om eller måske lidt drikkelse, som er sjovt i hans alder.

Disse to lister tager jeg så i lommen og begiver mig ud i butikkerne engang i midten/slutningen af november. Den første gang jeg handler ind til gaverne, har jeg aldrig helt styr over antal af sjov, brugbart og spiseligt. Her køber jeg bare hvad jeg tænker.

Hjemme igen skriver jeg så tingene ind i et slags skema, hvor jeg prøver at fordele gaverne så alt det brugbare/fornuftige ikke nødvendigvis kommer lige efter hinanden og alt det spiselige/sjove ikke ligger alt for samlet. Derudover skriver jeg prisen ned, så jeg hele tiden kan holde styr på om vores fulde beløb kommer til at holde stik, samt jeg prøver at regne ud hvor meget der evt. mangler beløbsmæssigt i skalaen 50 % brugbart/fornuftigt og 50 % sjov/spiseligt. Og ud fra det, skriver jeg en indkøbsseddel på de sidste gaver.

Når alt er handlet ind, pakker jeg alle tre ungers gaver ind i tre forskellige gavepapir og sætter tal på. De første mange år, gemte jeg gaverne, så de kun var synlige i julesokkerne om morgenen, men efter julemandstroen ikke er eksisterende mere, lægger jeg alle gaverne i en stor kurv i stuen – pånær de spiselige, da vi et år mistede lidt gaver fra kurven, mens Masava lå mæt og tilfreds i sin kurv. Men tro mig, den kurv er virkelig hyggelig, for der bliver både kigget, gættet og fortalt historier ud fra den hele vejen frem til jul.

Hver aften bliver der så lagt en gave i hver af deres sokker, så de er klar til udpakning dagen efter. Og lykken er hermed gjort!

Hvad kan gaverne så indeholde?

Der er jo selvfølgelig forskel på gaverne afhængig af alder og køn, men nogle gaveideer går også igen imellem alle mine tre unger. Jeg har dog prøvet følgende gaveideer af og de blev alle godt modtaget:

Slik (men sørg for at det er noget modtageren kan lide), ting til skolen/penalhuset, en ny tandbørste, en tube tandpasta, shampoo/balsam, læbepomade, makeup til pigerne, chokoladejulekalender eller skrabekalender, strømper, vanter, huer, t´shirts, undertøj, en nederdel eller andet tøj de alligevel mangler, skiudstyr hvis man er så heldig at skulle på skiferie, små bøger eller blade, tyggegummi, juice, RedBul eller noget med alkohol (selvfølgelig kun til de større), legetøj, snacks til skolen som nødder, kokosflager, kiks eller drikkeyoghurt, tuscher, hårelastikker, cykellygter, en lille mønt, julepynt eller måske et byg-selv-kagehus.

Det er kun fantasien der sætter grænser her, men tænk altid på hvem modtageren er, så hver enkelt gave er individuel til alderstrin og køn. Jeg har prøvet at have en skuffet modtager, hvis gaven ikke var helt afstemt med både alder og køn, og det er bestemt ikke besværet værd, kan jeg godt afsløre.

Selvom jeg herhjemme hvert år prøver at spørge om ungerne i stedet ønsker lidt større gaver, så det kun er 3 x 4 gaver, som skal indkøbes, vælger ingen af ungerne adventsgave-løsningen. De synes, at det er alt for hyggeligt med en lille overraskelse hver dag. Så afsted med jer. Ud og find på. Herhjemme kan jeg afsløre, at vi så småt er ved at være færdige.

***
Jennie Tronier

Artikel i Hendes Verden

Så så man lige mig… Jeg er at finde i en juleartikel i Hendes Verden i denne uge. Og jeg har fået min helt egen side. Det er da meget godt af en førstegangs “kilde”, som man bliver kaldt i den verden, ik!?

Jeg er ikke normalt sådan en person, som ender i nogle blade, så da jeg blev kontaktet af en journalist for snart en del uger siden, synes jeg bestemt, at det kunne være sjovt at sige ja. Selvom jeg helt sikkert også var en del på udebane med interview, photoshoot og det hele.

Jeg er typen, som altid laver mine julekort selv, både i forhold til tema, klipning og tekst, og lige på det punkt, tror jeg faktisk, at jeg er mere unormal end normal. Eller nej, jeg ved det. Faktisk kender jeg slet ikke nogen på min alder, som overhovedet skriver julekort, så det gør måske det hele endnu mere specielt.

I kan derfor sagtens købe bladet og læse interviewet, hvis I har lyst. Der er en masse andre interessante artikler også, så de 38 kr. er ganske godt givet ud, synes jeg.

***
Jennie Tronier

December highlights

Det er i dag 1. januar og både december plus 2016 er nu rendt ud. Hvor er det vildt. Vi har i dag brugt dagen på at sove, rydde op, sove igen, se film, sove lidt mere, se en ny film, rydde lidt mere op osv. Faktisk nok helt i årets første dags tegn. Dette år skal (forhåbentlig) nok blive godt.

December har virkelig stået i julehyggens tegn. Vi har både fået slappet af og haft lidt stress engang imellem, fået hygget en masse, fået købt, indpakket og givet en masse gaver væk, fået de mest fantastiske gaver igen, besøgt hovedstadens smukke gamle have Tivoli, været på den mest fantastiske weekendtur til Berlin, holdt den skønneste juleaften med familien, leget en masse gaveleg (som virkelig kan få konkurrencegenet frem i os alle), spist den dejligste mad, fået klippet og farvet lokkerne (som virkelig var tiltrængt denne gang), og ikke mindst holdt den skønneste nytårsaften.

Nu er vi alle så klar til et nyt år og nogle nye planer samt oplevelser 🙂

#Julepyntet Tivoli#

#Boder på julemarket i Berlin#

#Tøserne hyggede sig flere aftener i træk med at pynte deres honningkagehus#

#Julegaveindpakning må godt være lidt ekstra festlig#

#Årets juletræ#

#Borddækningen juleaften var ret enkel#

#Masava tænker om sin gave “den siger noget, den der”#

#Nytårsbordet efter bordbombernes besøg#

xxx
Jennie Tronier

Den mest fantastiske tunmousse

Jeg kan godt afsløre, at vi herhjemme alle er helt tossede med en god omgang tunmousse. Mig og ungerne nok mere end Hr. Jørgensen, men alligevel. I ved sådan en god omgang mousse som er fast, uden hverken at være for blød eller for tør, og som smager af noget. Det, tilsat med et godt brød, er helt sikkert et hit herhjemme. Vi laver den både til snack, til forret, til fyld på canapeer og nogle gange også til hovedret. Bare fordi det smager så godt. Faktisk har vi de sidste mange år fået det til forret til ungernes familiefødselsdage, fordi fødselsdagsbarnet selv har lov til at sætte menuen, og Max bestilte det også til hans konfirmation til forret. Så ja, tunmousse er én af favoritterne.

Jeg har været igennem flere forskellige opskrifter, alt muligt spændende og mindre spændende, med både husblas, med smør, med fløde osv., men alligevel bliver vi ved med at vende tilbage til den samme. Den helt klassiske fra Arla med rigeligt smør. Den som engang nærmest var en landeplage.

I dag, da vi var til julefrokost hos min svigerfamilie, havde vi derfor valgt at tage tunmousse med, og den var endnu engang et kæmpe hit!

Tunmousse (8 personer)

  • 2 dåser tun i vand
  • 200 g blødt smør (jeg bruger altid Lurpak)
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 1 tsk friskpresset citronsaft
  • 0,5 tsk groft salt (jeg bruger altid Maldon, intet andet salt dur hjemme hos os!)
  • Friskkværnet peber
  • Brøndkarse til pynt
  • Godt brød/flute som tilbehør

Hæld vandet fra tunen og kom den herefter i en skål, hvor den findeles.
Tilsæt smør, cremefraiche, citronsaft, salt og peber, og bland godt rundt.
Smag til, så den smager af noget.

Stil til sidst tunmoussen tildækket i køleskabet i min. 6 timer, gerne natten over.
Server til et godt brød/flute eller evt. ovenpå salatblade.

***
Jennie Tronier

Juleaften, så man er lige ved at flække

Siden vi fik Max for over 16 år siden, har vi altid holdt 1. juledag fri for gøremål. Da ungerne var små var det rart med en pause midt i julen, hvor de bare kunne nyde deres gaver, og familien kunne hygge sig og falde lidt ned efter den store aften. Vi har ofte spist en sen og langsom morgenmad, kigget på alle deres gaver, evt. spillet et spil eller set en film, og senere på dagen gået en lang tur ned til vandet. Hvis det har været snevejr, har denne tur været endnu mere hyggelig.
Den dag i dag prøver vi stadig at holde fast i denne tradition, selvom ungerne egentlig ikke har behov for en pause-dag mere. I dag har derfor også foregået i langsomt tempo. Vi har kigget lidt på vores gaver, Masava har fået sin gave fra os (i går fik hun et kæmpe ben af Verdens Bedste Morfar, som hun brugte hele aftenen på), vi har forberedt lidt mad til i morgen til en julefrokost hos min svigermor, og vi har bare slappet af og hygget os.

I går holdt vi jul hjemme med min far, min svigerfar, min bror og hans kone, og det var super hyggeligt.

Først spiste vi den dejligste julemiddag, hvor alt faldt i hak. Middagen består hos os altid af både and og flæskesteg. Jeg er nemlig vokset op med and, og Hr. Jørgensen er vokset op med flæskesteg, så derfor får vi begge dele. Derudover laver vi både almindelige kartofler og brunkartofler, den bedste julesovs som har stået og simret i flere timer, lidt chips til at dyppe i sovsen, ekstra flæskesvær, samt både en varm rødkål og en kold rødkål med appelsinstykker.
Til dessert bliver der stillet en stor skål risalamande på bordet og både kold og varm kirsebærsovs, hvorefter kampen sætter ind efter den ene mandel. Efterfølgende bliver der stillet kaffe og en masse hjemmelavet konfekt på sofabordet (jeg kan seriøst ikke begrænse mig her), en slikskål, hjemmelavet frugtflæsk og en skål med blandede nødder.

Én ting kan dog seriøst stresse og irriterer mig juleaften; hvis julegaverne nærmest kastes rundt og alt skal foregå i dobbelt tempo. Faktisk kan det ødelægge hele julen for mig, fordi jeg synes, at julen skal være hyggelig, og hvis gaverne bare fordeles rundt, så vi hver især koncentrerer os om vores egne gaver, så går hyggen og samværet af for mig. Hvis jeg får lov til at bestemme, åbner man én gave ad gangen, og en udvalgt får lov til at starte runden med at vælge en gave. Den udvalgte skal vælge en gave fra bunken under træet og må ikke vælge sig selv, hvorefter turen går videre til en ny udvalgt. På denne måde kan vi stadig hygge os og snakke, og det hele er ikke nødvendigvis overstået på under en time.

I går faldt alle disse tjek-punkter i hak for mit vedkommende, så jeg kan vist roligt kalde aftenen for en succes.

***
Jennie Tronier

Den perfekte gaveindpakning

Hvem elsker ikke at få en gave? I ved sådan en gave, som giveren virkelig har tænkt over, og som modtageren bliver varm om hjertet af. Hvis så også gaven har været pakket rigtig fint ind, bliver oplevelsen bare endnu mere god og intens. Eller sådan har jeg det i hvert fald.

Herhjemme til jul køber jeg virkelig mange gaver, nok omkring 100 stk, hvis man tæller alt med: 24 x 3 kalendergaver til ungerne + 4 stk. kalendergaver til min far + omkring 20 +/- almindelige julegaver + derudover det løse til ungernes skoler, til arbejdet, til gavelege osv. Ikke nok med, at det tager ufattelig lang tid at få købt alle gaverne, så tager det også ufattelig lang tid at pakke dem ind, men alligevel prøver jeg hvert år at gøre det til en hyggelig oplevelse.

Kalendergaverne skal selvfølgelig helst pakkes ind før 1. december, og de pakkes herhjemme helt almindeligt ind uden bånd, men kun med et tal på, så man kan kende forskel på dem i bunken. Julegaverne prøver jeg derimod at gøre noget ekstra ud af, så i onsdags havde jeg derfor taget fri fra arbejde, for at hellige mig arbejdet totalt.

Om morgenen, da ungerne var taget i skole, bar jeg derfor alle gaverne ind til stuebordet, lavede mig en kop kaffe og satte mig ned og gik i gang. I år havde jeg valgt at binde lidt ekstra gave- eller silkepapir omkring gaverne, pynte med snor, gavebånd eller silkebånd, samt evt. pynte med lidt spiseligt – dog ikke til de hjem, hvor jeg vidste der var en hund med til juleaften. Så ville hunden nok hurtigt muntre sig under juletræet.

Jeg kan godt afsløre, at det tog mig temmelig mange timer – og mange kopper kaffe – at udføre opgaven, men tilsidst var det overstået og det så så fint ud under træet, hvor de (uden spiseligt) har fået lov til at pynte op indtil gaverne skal byttes med familie, venner og veninder.

I aften tager vi hul på julen sådan for alvor. Vi skal nemlig til min far med min bror og hans kone og spise trillebollesuppe (til de der ikke kender den slags, er det en hønsekødssuppe med hjemmelavede melboller, som kaldes trilleboller). Det er en tradition fra min barndom, hvor vi altid fik trillebollesuppe til forret juleaften, så for mig er det ren nostalgi med den suppe. Bare duften kan gøre mig glad.
De senere år har vi dog valgt at spise suppen lillejuleaften, da der altid er rigeligt med mad juleaften, og det passer helt perfekt ind i resten af julens puslespil.

***
Jennie Tronier