Boganmeldelse: “Kan man se jeg har grædt?” af Pernille Rahbek

IMG_5268

Jeg faldt lidt tilfældigt over bogen “Kan man se jeg har grædt?”, da jeg læste en artikel omkring forskellige danske bøger. Jeg blev både interesseret pga. forfatteren Pernille Rahbek, som jeg kan huske fra TV, og pga. historien omkring hvordan ens opvækst former én igennem hele livet. Bogen handler om Pernille Rahbeks liv, hendes opvækst på Rømø med en lillesøster og en alkoholiseret mor, samt om hendes ungdom og senere voksenliv.

Pernilles mor er på overfladen en pæn og velklædt dame, som ejer en fin interiørbutik, men desværre også en alkoholiker, som har svært ved at varetage hendes to børn, og dette mærker pigerne fra de er helt små. Allerede som 5-årig ved Pernille, at hun må tage vare på sig selv, rydde op i hjemmet og sørge for at både hende og hendes lillesøster får pænt tøj på i skole. Hvad det præcis er, som er galt i familien, ved Pernille ikke i de første mange år, hun fornemmer kun at der er noget hun skal dække over.

Når du vokser op i en familie, der er præget af alkohol eller andre misbrug, så er du mildest talt på røven. Jeg er ked af at sige det. Der er lang vej igen. Din mor og/eller din far er fulde, men det mest mærkelige er, at det slet ikke er så mærkeligt, for du kender ikke til andet. Om du vokser op på et slot eller i en campingvogn, så bliver den barndom dit verdensbillede.
Læg så lige dertil, at ingen siger noget. Alle har pokerfjæs på. Alle kender lidt til din hemmelighed, men ingen ved alligevel, hvad der ligger neden under dit stålfaste blik og dit følelsesmæssige panser.

Bogen er som sådan ikke en kronologisk fortælling om Pernilles liv, men snarere punktnedslag af episoder om hvor svært det er at være barn af en alkoholiker. Vi fortælles lidt nøgternt om episoder, hvor Pernille og hendes lillesøster efterlades i et hjem med et tomt køleskab. Om Pernille, som sidder afventende i flere timer og kigger ud af vinduet spejdende efter hendes mor. Om da Pernille og hendes søster som små piger, på en ferie på Mallorca, bliver sat alene i en taxi mod et ukendt vandland for at moderen kan blive tilbage på hotellet. Eller om det store arbejde, hvor Pernille dækker over hendes mor: Hun vasker tøj, laver mad, rydder op i hjemmet og fjerner tomme flasker. Og vi fortælles om det store svigt fra andre voksne i nærmiljøet: Hendes far, moderens familie, insitutioner og skole. Hvordan ingen trådte til, på trods af at alle kendte til alkoholproblemerne i hjemmet. Faktisk var det så grelt, at Pernille selv fortalte alt og alle (og fuldt og fast troede på i flere år), at hendes mor faktisk slet ikke kunne lide vin, hun var bare træt. For hvis det virkelig var rigtigt, at hun drak for meget, hvorfor var der så ikke andre som hjalp hende.

Pernille er i dag 38 år, fraskilt, mor til to piger og succesfuld PR-rådgiver, men hun er også utrolig sårbar og lider af både angst og posttraumatisk stress. Hun vil for alt i verden give sine egne piger en god barndom, men samtidig har hun meget svært ved kærligheden og at stole på andre. Bogen viser virkelig, hvad en forældres alkoholmisbrug gør ved at barn. Gennem hele livet. Og hvor vigtigt det er, at ingen nogensinde vender det blinde øje til, hvis man fornemmer andre har problemer.

Data omkring bogen:

  • Forfatteren er den danske TV-vært Pernille Rahbek
  • Bogen er på 206 sider
  • Genren er dokumentar
  • Udgivet i 2015

***
Jennie Tronier

Filmen “Krigen”

IMG_20160316_125602

For os er familiehygge ofte lig med en god film, en slikskål og dyner i sofaen. Vi kan både finde på at arrangere sådan en aften på en helt almindelig hverdagsaften, men da det ofte er svært at få til at gå op med en i forvejen fyldt hverdag med diverse aftaler, sport eller andre gøremål, bliver det oftest til et weekend arrangement.

Jeg har i flere måneder drømt om at få mulighed for at se den danske film “Krigen”, så da Max sagde over aftensmaden her til aften, at han havde hørt om den film og at den skulle være god, besluttede vi, at det måtte være aftenens film. Vi arrangerede derfor os alle sammen i sofaen med diverse dyner og puder (herligt at vi alle fem kan være i sofaen uden problemer! Det er knageme luksus 🙂 ) og fik sat slikskål på bordet samt lavet en god kop kaffe til os voksne, inkl. Max selvfølgelig, knægten sætter nemlig også pris på en god kop kaffe.

“Krigen” handler om den danske soldat Claus Michael Pedersen (spilles af Pilou Asbæk), som er kompagnichef og udstationeret i Helmand-provinsen i Afghanistan, mens hans kone (spilles af Tuva Novotny) og to små sønner prøver at klare hverdagen hjemme i Danmark. Under en rutineopgave tvinges Claus til at tage en svær beslutning. Ham og hans mænd er under kraftig beskydning og for at redde en hårdt såret soldat, vælger han at bombe området for evakuering. Det viser sig dog at der også er lokale kvinder og børn blandt de dræbte, hvorfor Claus anklages for en krigsforbrydelse og tvinges hjem til Danmark for at gennemgå en retssag.

Filmen er instrueret af Tobias Lindholm, som også står bag filmene “R” og “Kapringen”, begge også med Pilou Asbæk i hovedrollerne, og filmen skildrer konsekvenserne for den danske deltagelse i krigen på både et retsligt og et personligt plan. Handlingen er bygget op omkring en dansk kompagnichef som i 2012 blev tiltalt for at have dræbt afghanske civile, men som aldrig kom for retten.

Efter min mening er filmen fantastisk godt spillet af flere af skuespillerne, især Pilou Asbæk som altid er i særklasse, og handlingen er god, spændende og realistisk. Okay realistisk ved jeg jo egentlig ingenting om, for jeg har (heldigvis) aldrig været i krig, men jeg kan forestille mig, at det nok er sådan det er. Eller tæt på. Eller noget.
Filmen har dog ærlig talt sat gang i tankerne omkring det som soldat (eller læge, sygeplejerske eller andre af den slags jobs) på den ene side, at gøre alt for at hjælpe folk, men på den anden side kan stemples som ond eller i værste fald morder, hvis der sker fejl eller mangler. Det er jo en virkelighed mange mennesker har i dagens Danmark, og det er egentlig lidt skræmmende, synes jeg.

***
Jennie Tronier

Filmene “Hunger Games”

HungerGames

Hunger Games er en science fiction historie skrevet af den amerikanske forfatter Suzanne Collins. Jeg læste selv bøgerne for et års tid siden og synes bestemt, at de var meget velskrevet og spændende at læse. Jeg var dog ikke helt sikker på om jeg kunne få Hr. Jørgensen med på ideen om at bruge nogle aftener på at se filmene, men da jeg sagde, at Jennifer Lawrence var med, sagde han sjovt nok ja med det samme. Hun er nu også en fantastisk skuespiller, hvis man spørger mig.

Historien foregår i fremtidslandet Panem, der er inddelt i 12 distrikter, som alle styres af Capitol.
Capitol har vedtaget, at hvert år skal hvert distrikt finde to repræsentanter til at deltage i det landsdækkende realityshow Dødsspillet. Deltagerne skal kæmpe mod hinanden indtil kun én står tilbage som vinder, men i distrikt 12, da Primrose Everdeen (spilles af Willow Shields) udtrækkes som deltager, melder den 16-årige storesøster Katniss (spilles af Jennifer Lawrence) sig frivilligt og tager dermed hendes plads. Imens Katniss tager til Capitol sammen med den mandlige distrikt 12-deltager Peeta (spilles af Josh Hutcherson) bliver Katniss mor, søster og bedste ven Gale (spilles af Liam Hemsworth) tilbage i landsbyen. Nu gælder det liv og død for at vende levende hjem igen.

Anden film/bog i serien “Catching fire”/”Løbeild” starter med at Katniss og Peeta skal rundt i Panem på deres sejrstur. Præsidenten Snow frygter, at Katniss handlinger i Dødsspillet vil inspirere til et opgør på tværs af distrikterne, selvom folkene omkring Katniss og Peeta prøver at overbevise alle om, at det hele kun blev gjort af kærlighed til hinanden. Snow vælger derfor at årets dødsspil skal involvere tidligere sejrherrer og -kvinder fra de forskellige distrikter, hvorfor Katniss og Peeta ender med at blive sendt afsted igen og endnu en kamp om liv eller død kan begynde.

Tredje og fjerde film “Mockingjay 1” og “Mockingjay 2” er bog 3 “Oprør” opdelt i to film. De handler om oprøret mod Capitol med Katniss i spidsen. Efter jubilæums-Dødsspillet fragtes Katniss i al hemmelighed til distrikt 13, hvor flere og flere oprører samles for at planlægge en kamp mod Capitol og præsident Snow. Endnu engang skal en kamp om liv og død udkæmpes. Derudover skal Katniss finde ud af hendes følelser, skal hun vælge Peeta, som hun har et specielt beskyttelsesgen overfor, eller skal hun vælge Gale, hendes bedste ven, som kender hende ned i mindste detalje, men som i den grad ikke behøver hende til at beskytte sig.

Både jeg og Hr. Jørgensen synes, at alle filmene er gode og spændende, klart anbefalelsesværdige, selvom de selvfølgelig også er teenagernes svar på Harry Potter med en masse føletosseri, et dristigt oprør, en smuk heltinde og nogle spændende bejlere.
Jeg havde dog nok bare valgt Gale, hvis jeg var Katniss. Og så siger jeg ikke mere.

***
Jennie Tronier

Fotos til blog

Filmen “Deadpool”

IMG_20160223_101514

I dag har jeg været i biografen med alle tre unger. Vi kunne dog bare ikke blive enige om at se den samme film, så det endte med at tøserne så “Alvin og de frække jordegern 4”, mens Max og jeg gik ind i salen ved siden af og så “Deadpool”.

Filmen Deadpool handler om den lidt (okay, nok meget) provokerende fyr Wade Wilson (spillet af Ryan Reynolds), som diagnosticeres med cancer i stort set hele kroppen kort tid efter han har mødt sin livs udkårne Vanessa (spillet af Morena Baccarin). For at blive kureret for sin sygdom tilbydes Wade at få overnaturlige kræfter og pga. sin kærlighed til Vanessa, siger han ja, og på den måde skabes Deadpool.
Han er dog en ret utraditionel superhelt, da han ikke bruger sine evner på at hjælpe de svage, men i stedet mest af alt er ude på at hævne sin skaber skurken Ajax (som Deadpool kalder Francis). Og dette sammenlagt med hans provokerende og kække attitude gør at filmen bestemt er værd at se. Jeg grinte i hvert fald stort set gennem hele filmen og gik faktisk grinende ud af biografen bagefter.

Rygtet siger at der kommer en efterfølger, og hvis det er rigtigt, kan jeg kun sige “Jeps, den skal jeg da også se!”

download

***
Jennie Tronier

Filmen “The Martian”

imgres-4

Da vi herhjemme forleden aften skulle vælge en film at se, faldt valget på Ridley Scotts science fiction-film The Martian med Matt Damon i hovedrollen. Det var for mit vedkommende lidt med forbehold, da de tidligere rumfilm Gravity og Interstella ikke helt var i verdensklasse efter min mening. Men på den anden side plejer Matt Damon at være god på den lidt lækre måde, så måske ville han hive filmen sikkert i land.

Filmen handler om et bemandet rumskib som er på mission på Mars, og da det er ved at være afgang derfra, opstår en voldsom storm som slår astronaut Mark Watney (Matt Damon) omkuld. Besætningen tror, at han er død, hvorfor de forlader planeten i hast, men det er han bare ikke.
Mark må derfor ty til opfindsomme metoder for at overleve alene på en øde planet, få provianten til at strække samt prøve at få kontakt til NASA, som alle tror, at han er død.
Et andet sted i rummet befinder resten af besætningen sig, som alle plages af skyld over Marks død, og da de noget forsinket får overbragt nyheden om hans overlevelse, skal de beslutte om de vil hente ham hjem, som både er faretruende og vil kræve yderligere tre år i rummet, eller tage den nemmere tur hjem til Jorden i sikkerhed.

Det er efter min mening en ret god film, hvor jeg virkelig følte mig underholdt hele vejen igennem. Jeg kunne næsten mærke Mark Watneys frustration, ensomhed og kamp for overlevelse, hvorfor jeg også blev begejstret, når hans opfindsomme metoder bar frugt.
Så se den, hvis I ønsker at bruge et par timer i det ganske underholdende niveau af science fiction-skalaen.

***
Jennie Tronier

2015´s bedste film og serier

IMG_20160121_073213

Som en lille status over året der er gået, er følgende de bedste film og serier jeg har set i år – eller i hvert fald dem som på en måde har gjort størst indtryk hos mig.

Filmen “American sniper”
Denne film handler om den amerikanske snigskytte Chris Kyle (spilles af Bradley Cooper), som var den dødeligste af sin slags i den amerikanske militærhistorie med 255 drab, hvoraf 160 blev bekræftet officielt.
Chris Kyle var udsendt fire gange i Irak, hvor han gang på gang reddede sine kolleger med sine effektive skud. Tilbage i USA havde han dog sværere ved at få hverdagen til at fungere med sin kone Taya (spilles af Sienna Miller).
Det er en sandfærdig historie, som virkelig ramte mig.

Filmen “Mad Max: Fury road”
Denne film er på mange måder både mærkelig og uden reel handling, men alligevel virkelig godt filmet og fyldt med action fra start til slut. En atomkrig har lagt verden næsten øde og uden væske, og desparate mennesker hylder derfor den onde diktator Immortan Joe, som bestemmer over verdens væskebeholdning. Den respekterede Furiosa (spilles af Charlize Theron) kører ud for at fylde brændstof på sin lastbil, men beslutter sig hurtigt for at stikke af mod det frie Grønningen, for at prøve at redde diktatorens koner fra diktatoren selv. Furiosa får hurtigt følgeskab af enspænderen Max (spilles af Tom Hardy), som har lært at overlevelse er det eneste han skal være god til i livet.

Filmen “Fifty shades of grey”
Denne film er på ingen måde den bedste film jeg har set i år, faktisk langt fra. Efter jeg læste bøgerne glædede jeg mig til at se filmatiseringen, men desværre skuffede den mig stort. For mig var hovedrolle-skuespillerne ikke rigtig ramt, og filmen var alt for overfladisk i handlingen fremfor bøgerne. Alligevel er det én film som dukker op i mit hoved, når jeg gør status over året.
Den handler om den almindelige naboens pige Anastasia Steele (som spilles af Dakota Johnson) som ved tilfældigheder møder den unge mystiske mangemillionær Christian Grey (som spilles af Jamie Dornan). Hun finder dog hurtigt ud, at han udover at være magtfuld og dragende også er utrolig dominerende og har et anderledes syn på forhold.

Af serier er “Homeland” og “Suits” klart nogle af de bedste serier jeg har set i år. Se dette indlæg, hvor jeg fortæller lidt om de forskellige handlinger og hvorfor jeg er begejstret.

Derudover er serien “Graceland” også på min top 3-liste. Den serie handler om en flok unge undercover agenter, som har det til fælles, at de bor i huset Graceland i Californien. Rookien Mike Warren (spilles af Aaron Tveit) bliver placeret i Graceland for at følge sin nye mentor Paul Briggs (spilles af Daniel Sunjata). De har begge sluttet deres uddannelse som de bedste i rækken; Briggs for nogle år siden, hvorefter han har gjort sig en del erfaring som undercover agent, og Mike som helt nyudklækket agent.
Derudover følger man agenterne: Charlie den seje kvinde, Johnny den sjove mexicaner, Jakes rastafyren og Paige den smukke kvinde.

Af danske film har jeg vist kun set “Sommeren ´92”. Det er også en rigtig fin og underholdende film, som skildrer den sommer på bedste vis, hvor vi alle i Danmark blev europamestre.
Jeg havde dog håbet også at få set filmene “Krigen” (med Pilou Asbæk som soldaten Claus Michael Pedersen, som udsendes til Afghanistan) og “Under sandet” (om unge tyske krigsfanger som sendes op af den jyske vestkyst for at rydde landminer), men dette nåede jeg desværre ikke.

***
Jennie Tronier

Filmen “Mission: Impossible Rogue Nation” – nr. 5 af slagsen

mission-impossible-rogue-nation-2015-frenc-front-cover-213936

Mission Impossible-filmene med Tom Cruise i hovedrollen er altid et godt bud på en god underholdningsfilm, hvis man spørger mig. Men jeg var dog alligevel lidt spændt på denne nr. 5 af slagsen, da jeg tænkte om 53-årig Tom Cruise kunne blive for gammel til at være actionhelt.

Filmen handler igen om agenten Ethan Hunt (Tom Cruise), som arbejder for det tophemmelige IMF (Impossible Missions Force). Denne gang beslutter CIA med Alan Hunley (Alec Baldwin) i spidsen at opløse specialenheden, da de ikke bryder sig om deres arbejdsmetoder, samtidig med at den internationale forbryderiske organisation Syndikatet vælger at eliminere IMF´s agenter en efter en.
For både at redde sit eget liv samt sin arbejdsplads, må Ethan Hunt igen ud i en actionfyldt kamp, hvor han igen må bede om hjælp fra Benji Dunn (Simon Pegg) og Luther Stickell (Ving Rhames).

Jeg synes, at filmen er mindst lige så god som de fire forrige af slagsen, og selvom man til tider godt kan se, at Tom Cruise er blevet nogle år ældre, gør det intet ved filmen og dens handling.
Jeg følte mig i hvert fald rigtig godt underholdt hele vejen igennem, så jeg kan kun anbefale at andre ser den.

***
Jennie Tronier

Serier set i 2015 – da binge-watching blev moderne…

IMG_20160115_164049

Serier er for mig det nye sort og at binge-watche en hel regnfuld weekend, hvor man ser afsnit efter afsnit og sæson efter sæson, det er Top Hyggeligt.

Vi startede i foråret med at mødes hele familien, på alle de weekenddage vi kunne, med at spise morgenmad (som nogle gange endte i frokost) foran fjernsynet, mens vi så Hawaii Five-O. Derefter faldt tøserne fra, mens vi andre blev ved med binge-watcheriet og så flere andre serier.

Hawaii Five-O
Man følger en special politienhed på Hawaii bestående af Steve McGarretts (Alex O´Loughlin), Danny (Scott Caan), Kono (Grace Park) og Chin Ho (Daniel Dae Kim). Hvert afsnit er som sådan én historie for sig med opklaring af en forbrydelse, men derudover følger man også hovedpersonernes forskellige liv med kærlighed, problemer og familie. Det geniale i serien er efter min mening helt klart Steve og Danny, de to bærer den serie frem, og er både sjove og lækre på en gang, så det kan vi godt lide.
Det er en rigtig god serie at se for hele familien.

Homeland
Man følger CIA-agent Carrie Mathison (Claire Danes), som både er genial til sit arbejde, men også skrupskør på den tossede og til tider fantastiske måde. Og man følger hendes team med bl.a. Saul Berenson (Mandy Patinkin) hendes mentor som har været CIA i mange år, og senere i serien også Peter Quinn (Rupert Friend) som både er agent og lejemorder.
I de første tre sæsoner handler det om den amerikanske marinesoldat Nicolas Brody (Damian Lewis) som vender hjem efter lang tids fangenskab hos Al-Qaeda. Alle hylder ham for at have overlevet, men Carrie fatter hurtigt mistanke til om han er blevet omvendt af fjenden. Det hele flettes dog sammen, da Carrie og Nicolas har en affære og deler hemmeligheder med hinanden, for hvor meget kan man sige uden at sige for meget.
I sæson 4 er Carrie blevet mor og samtidig CIA-stationchef i Afghanistan, hvor hun i tæt samarbejde med Quinn prøver at finde frem til terroristen Haqqani. Dette resulterer bl.a. i at Saul bliver taget til fange og forholdet mellem Carrie, Quinn og Saul bliver sat på prøve.
I sæson 5 har Carrie forladt CIA og lever med sin datter i Tyskland. Saul er stadig i CIA, og Quinn arbejder som lejemorder, hvor Saul giver ham navne på hans forskellige targets. Da deres liv atter flettes ind i hinanden, rodes der op i en masse.
Det er en genial serie, hvor man er underholdt fra start til slut, så se at komme i gang!

Suits
Serien udspiller sig i advokatverdenen i New York, hvor den geniale advokat Harvey Specter (Gabriel Macht) ansætter den unge Mike Ross (Patrick J. Adams) som advokat, selvom han aldrig har læst jura. Dette sammensat med Harveys spot-on sekretær Donna (Sarah Rafferty), den unge kvindelige nybegynder advokat Rachel (Meghan Markle) og den kiksede katteglade advokat Louis (Rick Hoffman) gør serien til en af de bedste jeg har set i år.

Arrow
Man følger milliardær playboy Oliver Queen (Stephen Amell), som har været strandet i fem år på en fjendtlig ø. Da han vender hjem til USA, vil han rette op på de fejl, som hans far har lavet, og redde byen, gerne i selskab med en bue og en pil for at nedkæmpe kriminaliteten. Oliver laver i den mission partnerskab med John Diggle (David Ramsey) og den unge IT-kyndige Felicity Smoak (Emily Bett Rickards), mens hans gamle venner advokaten Laurel Lance (Katie Cassidy) og Tommy Merlyn (Colin Donnell) samt hans søster Thea Queen (Willa Holland) begynder at fatte mistanke til hvad der foregår. Senere i serien kommer Roy Harper (Colton Haynes) til som kæreste til Thea og hjælper til Arrow, samt kvinden i sort, Laurels søster Sara Lance (Caity Lotz), som også har vist sig at overleve skibsbruddet med Oliver fem år tidligere.
Serien er helt klart god, spændende og anbefalelsesværdig, men også temmelig overnaturlig.

Daredevil
Man følger den blinde advokat Matt Murdock (Charlie Cox) i New York, som har et normalt arbejde om dagen og bekæmper kriminalitet som helten Daredevil om aftenen.
Den er underholdende, som den slags serie er.

Gossip Girl
Ungdomsserie, hvor man følger rigmandspigen Serena van der Woodsen (Blake Lively), hendes bedste veninde primadonnaen Blair Waldorf (Leighton Meester), vennen Nate Archibald (Chace Crawford) og badboy Chuck Bass (Ed Westwick) samt tilflytterne søskendeparret Dan (Penn Badgley) og Jenny Humphrey (Taylor Momsen).
Det er en serie jeg har set med min datter Savannah, som er god for det den er, en ungdomsserie, der viser alle de oplevelser man kan komme ud for som teenager, på godt og ondt.

The Blacklist
Man følger den tidligere søofficer Raymond “Red” Reddington (James Spader) som fortæller, at han har en liste over de farligste kriminelle i verdenen, som han har samlet igennem hans tidligere kriminelle liv. Denne liste er han villig til at dele med FBI, hvis han får immunitet og kan arbejde sammen med nybegynderen i FBI Elizabeth Keen (Megan Boone).
Red er provokerende og spilles helt eminent, og handlingen kobles sammen med en evt. sammenhæng mellem ham og Elizabeth, som hele tiden lurer under overfladen.
Se den, den er genial!

The Fall
Jeg er kun kommet halvvejs i sæson 1, men det jeg har set er spændende og lidt crazy. Det handler om opklaringen af en lang række mord, hvor man både følger morderen Paul Spector (Jamie Dornan – ham fra Fifty Shades) og kriminalbetjenten Stella Gibson (Gillian Anderson – hende fra X-Files).

***
Jennie Tronier