Vores sommerferieplaner for 2018

*Fra vores road trip sidste år igennem bl.a. Frankrig*

Vi har godt nok gjort os mange tanker (igen i år) omkring vores sommerferie. Hvad har vi lyst til, hvad har vi råd til og hvordan kan vi bedst muligt overholde så mange af vores ønsker herhjemme som muligt? For selvom ungerne ikke som sådan får lov til at vælge hvor turen skal gå hen, lytter vi selvfølgelig alligevel til deres ønsker, hvis de har nogle.

Savannah har i lang tid snakket om Bornholm, at hun godt kunne tænke sig at komme tilbage til det sted, hvor hendes far engang fortalte en masse historier omkring slanger og snoge (som altså ikke var der – tror jeg). Vanessa og Max er ligeglade som sådan. Vanessa vil med os ligegyldigt hvad vi gør, og Max beslutter ud fra vores destination om han vil bruge nogle dage/uger sammen med os eller ej. Derfor kan vi reelt gøre de fleste tilfredse ved helt selv at vælge hvad vi skal bruge sommerferien på, men når nu Savannahs ønske er til at overkomme, var det der vi startede vores søgning. På Bornholm.

Sidst vi var på Bornholm var for seks år siden. Vi var der med vores første campingvogn i 10 dage på Sannes Familiecamping ved Gudhjem, vejret var typisk dansk med lidt sol og lidt regn, og vi havde den mest hyggelige tur. Den ø er jo virkelig skøn.

Vi har derfor i nogle uger søgt på lidt forskellige muligheder på Bornholm. Vi ville gerne have min far med plus vores hunde, og vi ville helst gerne derover i vores første uge ud af tre. Endelig for en uges tid siden fandt vi et passende sommerhus, hvor vi alle kunne være og hvor vi måtte have to hunde med. Det ligger i Øster Sømarken ikke langt fra vandet, og for et par dage siden fik vi også styr på færgebilletter fra Ystad samt flybilletter til Max og hans kæreste.

Nu mangler jeg så bare at få læst lidt op på seværdigheder og spisesteder, for nogle af dem har nok ændret sig lidt i løbet af de sidste seks år. Altså måske ikke Hammershus, rundkirkerne og røgerierne, men alligevel.

I vores nr. to uge har Savannah fødselsdag, så der bliver vi nok bare hjemme og hygger, og i vores sidste uge kan det være, at vi køre lidt ud i det blå. Nu må vi se. Vi har altid godt kunne lide at gøre ting lidt spontant, så det er med god ro i sjælen, at vi holder den sidste uge åbent for nye oplevelser og overraskelser. Måske ender det med et nyt lille road trip…

HVAD SKAL I DENNE SOMMER? HAR I NOGLE SPÆNDENDE PLANER?

***
Jennie Tronier

Hvad glæder jeg mig til i juni

Sommeren er i den grad over os, vejret viser sig for sin allerbedste side, og vi stornyder det herhjemme. Tænk sig hvor heldige vi i år har været i forhold til sommervejret. Lige så skidt, som det var sidste år, lige så perfekt er det i år. Og så endda et år, hvor vi regner med at blive hjemme i sommerferien. Helt perfekt.

Før jeg kigger nærmere på mine forventninger til måneden der starter i morgen, må jeg hellere lige kigge tilbage på maj måneds liste. Vi har både fået booket lidt af vores sommerferie, nydt vores terrasse, vores blomstrende rhododendrons og den dejlige skyfri himmel, spist udenfor en masse gange, været til de hyggeligste sammenkomster med vores venner, “overlevet” Savannahs besøg hos en plastikkirurg, og jeg er blevet forkælet af mine unger til Mors-dag. Til gengæld er Projekt Red Poolen ikke nået så langt som ønsket, bunden er dog blevet støbt, og de planlagte billeder af Savannah i hendes konfirmationskjole er aldrig blevet til noget.

Mine forventninger til juni:

  • At det dejlige sommervejr bliver ved længe endnu!
  • At få sendt takkekort ud efter Savannahs konfirmation. Selvom det ofte er et stort arbejde, hører det sig også til i min optik, så man får sagt ordentlig tak for opmærksomheden.
  • At påbegynde den skønneste sommerferie med mine nærmeste. Både at se og opleve noget nyt, men også bare at være sammen med dem jeg holder af uden de store planer. Det bliver godt. Det plejer at være godt.
  • At se min mands niece blive student. Det er knageme en stor dag ligegyldigt hvordan den sidste eksamen går. Jeg ved at der tænkes meget på hvilken karakter man får, når huen sættes på foran alle, men bare det at få huen på er alligevel noget helt særligt. Det er tiden hvor man ser tilbage mod nogle fantastiske år i gymnasiet, men også frem mod en ny tid, et nyt skridt i livet. Jeg husker stadig min egen studentertid som den bedste og sjoveste tid. En tid fuld af ungdommelige, men store tanker, og før alle bekymringer prøvede at vælte det hele.
  • At holde sankthans-aften med min kusine og hendes dejlige familie. En hel dag i campinglivets ånd, nu hvor vi har solgt vores egen vogn.
  • At få styr på et hundepas til vores hund. Vi har nemlig besluttet at tage Masava med på den første del af sommerferien, så hun har brug for en vaccination og et pas, før det kan lade sig gøre.
  • At se Max’ graduering til forhåbentlig et nyt bælte i ju-jutsu. Det skulle have været allerede i næste weekend, men pga. en skade er det udskudt nogle uger. Forhåbentlig kommer det alligevel til at gå over al forventning.
  • At se Vanessa optræde med hendes klasse i teaterstykket “Trolden der ikke kunne holde op med at hikke”. Hendes rolle er en pirat, og hun er nervøs, men glæder sig også meget.
  • At få styr på min bogstak til sommerferien. Den må gerne indeholde lidt forskelligt, så der både er lidt spænding, lidt kærlighed, lidt morskab og måske lidt dokumentar.
  • At mødes med min nuværende kollega og vores tidligere kollega som stoppede for snart et halvt år siden. Det er sjovt som kollegaer kommer til at betyde noget særligt for én. De er jo ikke nødvendigvis ens nærmeste veninder, men alligevel er det ofte dem der ved mest om ens hverdagsliv, da alle de små hverdagsoplevelser fortælles på arbejdet. Jeg glæder mig til at kramme hende og høre hvordan det går i hendes nye liv.
  • At spise en masse friske bær og krydderurter – og nok også lidt is. Det hører sig (især) til om sommeren.

Nu må jeg hellere komme videre med mit arbejde, altså mit “rigtige” arbejde. Jeg har en masse arbejde for tiden, så jeg bliver nok lige nødt til at bruge et par ekstra timer foran computeren før jeg med god samvittighed kan lukke ned for i dag.

***
Jennie Tronier

Savannahs konfirmation del 3: Aftenfest

Til sidst skyndte vi os ind og skiftede tilbage til festtøjet, og så kunne festen sådan for alvor starte!

Gæsterne begyndte så småt at ankomme og mens vi minglede, tog alle gæsterne selv for sig fra baren. Vi havde valgt at man hver især selv måtte vælge sin velkomstdrink, så vi havde prøvet at indkøbe lidt af det hele. Jeg tog mig et stort glas iskold hvidvin. Savannah et glas sodavand.

Da alle var kommet slog konfirmandens far på sit glas og sagde velkommen. Han fortalte lidt om bordplanen, hvorefter vi alle fandt vores pladser.

Savannah havde været lidt i tvivl om hvor hun egentlig helst ville sidde. Hun ville nemlig både sidde på den traditionelle måde mellem mor og far, men også gerne blandt sine veninder. Vi lavede derfor det kompromis, at Savannah sad på den traditionelle måde under forretten, hvorefter hun flyttede ned til sine veninder. Bordplanen var derfor lavet til en flytning for flere gæster midt i det hele, men det gik heldigvis uden problemer.

Maden var tre x buffet.

Til forret hjemmelavet tunmousse med agurkskiver, citron og flute.

Til hovedret oksesteg, hamburgerryg, frikadeller, spidskålssalat, bulgursalat med feta og hindbær, pastasalat, kartofler vendt i persille, almindelig grøn salat, bearnaisesovs, diverse dressinger, stærk chilisalsa og en tomatsalsa.

Til dessert chokoladebrownies med friske bær, flødeskum, cremefraiche og hindbær couli.

Vi hyggede, spiste, grinede, talte, skålede – og så var der indslagene.

Både konfirmandens far holdt en lille tale, konfirmandens farfar sagde som altid nogle meget bevægende ord, konfirmandens farmor havde lavet en sang med den fineste sangskjuler, konfirmandens gudmor havde lavet en quiz om Savannah for os forældre (jeg vandt selvfølgelig!) – og Savannah selv holdt en tale.

Savannah har aldrig holdt en tale før og hun havde været meget i tvivl om hun skulle gøre det, men tilsidst slog hun på glasset og rejste sig op. De første ord måtte dog stoppes pga. tåre, så hun vendte sig lige om for at tage sig lidt sammen. Det kunne hendes storebror ikke klare at se på, så han rejste sig op og gav hende et stort knus, hvilket fik lillesøster til også at gå over til dem – og alle os andre til at duppe øjnene. Så meget kærlighed og så meget ømhed er da ikke til at stå for. Savannah endte derfor med at holde sin tale flankeret af sine to søskende, og det var så fint, så fint. Hun fik takket os alle sammen samtidig med at hun gjorde det både sjovt og rørende.

Efter maden åbnede dansegulvet. Drinks blev lavet, fadølsanlægget blev tømt og skiftet, musikken blev højere, vi skrålede alle med på alle klassikerne og os “gamle” tog os til hovedet, når de unge satte musik på, og sammen hoppede vi alle rundt på dansegulvet.

En helt igennem fantastisk dag, som sluttede omkring kl. 03.30. Meget glad og træt gik jeg på hovedet i seng. Savannah holdt ud til den lyse morgen og havde haft den bedste dag i hendes liv.

***
Jennie Tronier

Savannahs konfirmation del 2: Minireception og de sidste forberedelser

I stedet lavede jeg en fin kurv til hende med al hendes yndlingsslik og lidt drikkelse, og så kørte hendes far hende en tur i vores egen bil. Han huskede nu at lave godt med hjulspin, da han “lettede” foran kirken. Det hører sig jo åbenbart til…

Imens de kørte en tur, skyndte vi andre os hjem til os for at gøre en lille overraskelse klar til Savannah. Vi rullede nemlig en rød løber ud og gjorde det lidt pænt ved indgangen til teltet, og der blev tændt for fadølsanlægget. Sidstnævnte var nu nok mest for gæsternes skyld. Den slags er Savannah heldigvis stadig ligeglad med.

Derefter stod vi alle klar og ventede på at hovedpersonen kom hjem. En del af gæsterne fra kirken var nemlig taget med os hjem, så vi lige kunne skåle tillykke, før de sidste forberedelser skulle klares.

Efter vi havde skålet lidt og hyggesnakket med gæsterne til vores lille minireception, tog gæsterne hjem for at slappe lidt af før den store fest, og vi skiftede tøj til afslapningstøjet og gik i gang med at få de sidste forberedelser på plads.

Max gik ind og sov nogle timer. Nattens manglende søvn havde nu indhentet ham.

Bordet skulle dækkes helt færdigt, bordkortene sættes på, blomsterne arrangeres, drinksbord sættes op, de sidste salater skulle laves færdigt og vores varmer skulle sættes til. Vi havde valgt at leje et stort fyr som uden problemer kunne varme hele teltet op. Der er nemlig ikke noget værre end at sidde og fryse til en fest, det kan ødelægge enhver aften synes jeg, så sådan skulle det helst ikke være hos os.

Teltet havde vi valgt at pynte med lidt kulørte lamper til når natten faldt på, lidt forskellige billeder af Savannah og diverse pyntballoner og festranker forskellige steder.

Bordene endte med at være to lange borde, både pga. teltets udformning, men også for at samle festen så meget som muligt. Savannah ønskede nemlig ikke små borde med få folk ved hver, men i stedet en så samlet masse af folk som muligt.

Bordplanen blev et godt miks af de forskellige kategorier af gæster. De unge sad sammen, familien sad sammen i klynger og vennerne blev fordelt i to store grupper. Jeg har altid været af den overbevisning at en bordplan kan både ødelægge og redde en fest. Efter min mening skal man altid sørge for at sætte folk sammen med nogle de kender. Der må gerne sidde folk imellem, som man ikke kender så godt, bare man stadig sidder med nogle man kender og er tryg ved. Det er for mig essensen af en god bordplan, som også giver den bedste stemning.
Den der med, at man absolut skal lærer nogle nye at kende til en fest, så bordplanen er et stort mix, holder ikke rigtig for mig, for tænk nu hvis man hellere vil være sammen med de venner eller den familie som man så sjældent ser. Så har man skuffede gæster fra starten og det holder jo ikke. Hvis stemningen automatisk er god under maden, er der bagefter rigelige chancer for at lærer nogle nye mennesker at kende, og det er en god fest for mig.

Vi havde købt tre forskellige slags blomster til bordet, som vi satte sammen lidt tilfældigt i forskellige vaser.

Servietterne endte med at være en sort mellem de to tallerkner, for at bryde det lidt, og en foldet sart rosa med et silkebånd omkring. Nogle med et sort silkebånd omkring og nogle med et hvidt. Foroven lagde vi en lille grøn gren.

Lysene på bordet var forskellige typer, højder og tykkelse, men alle i samme rosa farve.

Bordkortene var et foldet hvidt stykke pap med et påsat billede af Savannah (der var flere forskellige slags), hvor vi skrev gæstens navn på forsiden og gæstens relation til Savannah eller os forældre på bagsiden.

På gavebordet havde vi pyntet med en fin guld ramme og sat nogle forskellige gadgets til et godt billede, samtidig med at vi havde lagt en gæstebog, hvor gæsterne kunne skrive en lille hilsen til Savannah. Det glemte vi dog bare at aktivere, så der blev ikke skrevet mange hilsner.

En time før gæsterne begyndte at komme, mødte vores hjælpere op til køkkentjansen, så de salater vi ikke selv havde nået at lave helt færdige overtog de, og vi fik også gennemgået de vigtigste overleveringer.

Til sidst skyndte vi os ind og skiftede tilbage til festtøjet, og så kunne festen sådan for alvor starte!

***
Jennie Tronier

Savannahs konfirmation del 1: Morgenstund og kirke

Jeg vågnede kl. 04.42 og ligegyldigt hvor meget jeg prøvede både at knibe øjnene hårdt sammen samt tælle får (I ved 1 får, 2 får, 3 får…, 32 får, 33 får, 34 får…69 får, 70 får, 71 får…), kunne jeg simpelthen ikke falde i søvn igen. Til sidst stod jeg op, lavede mig en kop kaffe og satte mig ind i sofaen for at kigge på min to do-liste over de sidste forberedelser.
Dagen for Savannahs konfirmation var nået.

Jeg nåede ikke at sidde alene særlig lang tid, før Savannah kom listende ind til mig. Hun storsmilede over hele femøren og blev ved med at sige “tænk det er nu”, “tænk det er allerede”. Hun havde virkelig glædet sig til hendes store dag og nu var dagen her endelig. Heldigvis havde hun fået sovet en del om natten, så hun var helt frisk og klar til dagens festligheder.

Selvom der stadig var en del timer til vi skulle være i kirken, blev vi enige om at få startet på både hår og makeup. Savannah var nemlig stadig lidt i tvivl om hvordan hendes hår skulle være, så vi satte os ind på hendes værelse, foran hendes spejl, og prøvede lidt frisure af. Valget stod mellem bløde krøller eller glat hår og mellem løst hår eller en lille opsætning. Det endte med glat hår og med to små fletninger i den ene side, for de der store bløde krøller, som hun havde haft som det ene valg, lykkedes slet ikke særlig godt for os. Håret blev alligevel virkelig fint og naturligt. Lige hende!

Max havde været til gallafest på gymnasiet dagen før samt efterfølgende ude at køre med en partybus gennem København hele natten. Vi havde derfor været lidt urolige for hvordan humøret og tilstanden ville være hos ham, men han stod op og gik i bad uden problemer og havde endda også tid til at spise lidt morgenmad sammen med os andre.

Vanessa havde sovet hos en veninde, som også var inviteret med i både kirke og til selve festen. I løbet af morgenen fik jeg en sms med et billede af de to piger. De havde været tidligt oppe og fået sat hår og var så fine, og de glædede sig virkelig meget. Så fint og så sødt. De ville mødes med os ved kirken.

Morgenmaden foregik stille og roligt inde i sofaen, ingen hast eller stress, bare stille og rolig hygge, hvor vi alle fire sad og snakkede indtil tiden begyndte at nærme sig tøj-på-tiden.
Efter jeg havde taget min kjole og mine sko på, gik jeg ind på Savannahs værelse for at se om hun skulle bruge min hjælp med noget. Og der stod hun med hendes kjole på, lidt tåre i øjnene og så så fin ud. Det var virkelig rørende. Hun havde glædet sig så meget til denne dag og det at kjolen kom på sådan for real betød meget for hende, for nu var det! Jeg gav hende derfor et stort knus og kyssede hende på kinden og tørrede så mine egne tåre væk. Tænk min lille pige træder ind i de voksnes rækker og hun var så glad, så glad. Det havde jeg slet ikke troet skulle røre mig på den måde, men det gjorde det lige der. Vores lille fine øjeblik.

Oppe ved kirken hilste vi på de fremmødte, før Savannah gik ned i kælderen sammen med resten af hendes klassekammerater. De skulle mødes dernede alle sammen og briefes om de sidste ting inden klokkerne ringede. Som præsten efterfølgende sagde havde flere af dem troet, at de skulle dø af nervøsitet, men det havde hun nu lovet dem ikke ville ske.

Selve kirkehandlingen gik fint og var egentlig hurtigt overstået.

Vi havde 12 pladser inde i selve kirken, men et ubegrænset antal af pladser nede i kælderen, hvor handlingen blev vist på storskærm. Faktisk en rigtig fin mulighed, synes jeg, hvor yderligere gæster kunne opleve den kirkelige handling lidt tættere på end udenfor. De 12 pladser i kirkerummet var delt op i to forskellige steder, hvor rækken ved siden af Savannah kun blev til 4 pladser. Savannah havde selv valgt at hendes storebror skulle side ved siden af hende.

Efter kirkehandlingen var overstået gik vi alle udenfor. Solen skinnede heldigvis, så der var god tid til at gå rundt og sige tillykke.

Alle konfirmanderne fik overrakt hver deres pose, som de selv tidligere på ugen havde fået lov til at skrive navn på, hvor alle blomster og kort var lagt ned i. Og der blev taget billeder, mange billeder…

Et af de helt store ønsker for konfirmander i dag er helt sikkert transporten fra kirken og der stod da også en del fine biler udenfor kirken.

Vi har både set konfirmander blive hentet af en helikopter, af lastbiler, hestevogne, ombyggede indkøbsvogne, cykler, sportsvogne, limousiner osv., så hvad skulle vi finde på – og hvad ville vi betale for det…

Savannah har nu aldrig gået særlig meget op i biler, men alligevel ville hun gerne have en ordentlig bil at køre væk fra kirken i, helst én uden tag på, sagde hun. Vi havde derfor lavet en aftale med en kammerat som har en Mercedes SL convertible, men den aftale blev desværre aflyst kun to dage før selve dagen. Han havde glemt en anden aftale den dag også.

I stedet lavede jeg en fin kurv til hende med al hendes yndlingsslik og lidt drikkelse, og så kørte hendes far hende en tur i vores egen bil. Han huskede nu at lave godt med hjulspin, da han “lettede” foran kirken. Det hører sig jo åbenbart til…

***
Jennie Tronier

Marts highlights

Endnu en fantastisk måned er gået, og jeg sidder og kigger lidt tilbage på vores oplevelser, som er foreviget i min kamerarulle. Selvom det faktisk ikke er blevet til mange billeder i marts, har vi stadig haft en hyggelig og oplevelsesrig måned.

Vi har både fejret min egen fødselsdag, Max’ fødselsdag og Vanessas fødselsdag samt samlet fejret det med en stor påskefrokost for alle venner og familie. Vi har været til den sjoveste gourmetmiddag hos nogle venner, jeg har været ude med arbejdet, hvor vi først havde en skydekonkurrence og bagefter spiste lækker mad på LeLe, samt vi har haft en masse familieoplevelser, som jeg kan putte i min mindetaske for evigt.

*Typisk fredagsmiddag hjemme hos os*

*Pistolskydning med mit arbejde. Det var piv sjovt!*

*Fra vores photo shoot-dag på Lolland, da landet var dækket med sne*

*Ungernes frisure skal være klar til Savannahs konfirmation. Det kræver måske et enkelt frisørbesøg mere, før alt er, som de gerne vil have det*

*Mine gaver efter vores fælles fødselsdagsfest. Det er bestemt altid rart at blive begavet*

Nu venter april, den store konfirmationsmåned…

***
Jennie Tronier

Hvad venter der i 2018

I dag er en kold og kedelig dag. Det regner udenfor og Savannah ligger syg, så hvad er bedre end at kigge lidt fremad mod året der kommer. Hvad har vi af planer og hvad har vi af ønsker for dette år?

  • At holde Savannahs konfirmation i april. Det er for os den helt store fest i år. Hun glæder sig ufatteligt, har faktisk talt ned på sin telefon de sidste to år, så det er en magisk tid vi går i møde. Forhåbentlig kan oplevelsen efterfølgende måle sig med de høje forventninger.
  • At være med til at fejre venner og families festlige sammenkomster. Vi har både et par andre konfirmationer og nogle runde fødselsdage vi ser frem til.
  • At nyde vores smukke land, måske både med vores campingvogn og i sommerhuse. Vi drømmer bl.a. om en tur til det nordlige Jylland og måske en tur til det smukke Bornholm. Savannah har i længere tid snakket om en tur til Bornholm, så måske skal det i år være vores destination for sommerferien.
  • At opleve en storby med vores gode venner eller måske vores børn i år. Vi har de sidste mange år taget på weekendtur til en storby i Europa med nogle venner, men måske skal vi i år gøre det lidt anderledes og tage børnene med i stedet. Der går jo nok desværre ikke mange år før de alligevel ikke gider at rejse med os mere, så vi må huske at nyde det mens tid er.
  • At komme med mit arbejde til det smukke Grønland i efteråret. Der er dog desværre en masse ændringer på vej i forbindelse med mit arbejde deroppe, så måske bliver det til noget, måske gør det ikke. Jeg håber dog. Virkelig.
  • At få lavet nyt køkken. Vi drømmer om et nyt køkken, hvor både gulv, køkkenelementer, lys og det hele skal skiftes ud. Det er både et stort, men også dyrt projekt, så om vi får mulighed for det i år, ved vi ikke helt, men vi håber. Alt er i hvert fald tegnet og besluttet, så det er bare om at sige start!
  • At blive færdig med vores pool og få lavet vores terrasse færdig med diverse højbede og blomsterbede. Det trækker ud og trækker ud, men må da kunne lade sig gøre.
  • At få læst en masse gode bøger og få set en masse film og serier. Jeg elsker jo at blive ført ind i et andet univers, hvor jeg glemmer tid og sted, så det glæder jeg mig altid til.
  • At få styr på en bil til os. Skal vi blive ved med at lease, skal vi købe eller skal vi gøre noget helt andet? Vi regner i hvert fald med at skulle af med vores nuværende bil til august, så noget skal der besluttes.
  • At opleve ungerne blive ældre og dele endnu flere glæder, tanker og snakke med dem. Det er så vildt at få lov til at følge dem i deres opvækst, og jeg nyder hver en dag. Det stod også som punkt sidste år, men det kan bestemt heller ikke blive sagt for ofte.

Se sidste års forventninger her og for 2016 her.

***
Jennie Tronier